Gå på opdagelse her og find sjove og spændende historier om Auning før og nu!
- Auning Elektricitetsværk
- Auning Frysehus
- Auning Kart Park's historie
- Auning-Hallens 50-års jubilæum
- Auning IF Fodbold Logen 2024
- Auningstenen
- Aunings berømte rugbrød
- Aunings private plejehjem
- Benzinforhandlere
- Borgmestre og sognerådsformænd
- Byvandring med håndholdt kamera
- Floes Teglværk
- Fodboldpigerne 1992
- Gamle bykort
- Glimt fra idrætsforeningens historie
- Historisk valgannonce
- Hovedlandevejen i 500 år
- Huse og gårde med navne
- Instagram
- Kongeparrets besøg i Auning 2011
- Kronhjortene ved indfaldsvejene
- Landbetjente og sognefogeder
- Landsgarderstævnerne 1975 til 1988
- Luftfotografier fra Auning
- Mandskabsvogn på afveje
- Middelaldervej ved Lykkegården
- Milepæle for Auning
- Mændene bag vejnavnene
- Møllehjemmet
- Møllehjemmets Julemærker 1983-1990
- Målestationen på Helligbjerg
- Ophørte firmaer
- Ophørte foreninger fra byen
- Præster og lærere
- Pølsevognskrigen
- Skoles 100-års jubilæumsskrift
- Stationsbyen Auning
- Stenbordet i Lunden
- Svend Nielsens gadebilleder fra 1981
- Sønderhald Kommunes historie
Stenbordet i Lunden
Det originale stenbord blev ikke fundet. I 2021 fik Herregårdsmuseet fremstillet en copy som nu står på den sokkel som det originale stenbord stod på.
Hvem har en stor sten liggende i have?
Tidligere landbetjent Søren Dyrskjøt kan ikke rigtig slippe en gammel sag om tyveriet af et historisk stenbord med et kongemonogram fra 1840. Så Dyrskjøt er stadig interesseret i oplysninger, der kan finde frem til det manglende stenbord.
Sagen startede i 1986 med en opringning til Dyrskjøt om et lidt specielt tyveri. Anmelderen havde nemlig observeret, at stenbordet i skoven overfor Gl. Estrup slot var væk og kun stensoklen stod tilbage. Hvornår stenbordet var fjernet, stod lidt uklart. Daværende skovrider Johan Due mente, at stenbordet måske allerede var blevet fjernet i starten af 1970’erne. Det historiske stenborde er stadig – her i 2018 – ikke dukket op.
Pladsen hvor stenbordet har stået, har tidligere været et yndet udflugtsmål - et sted, hvor unge piger og karle fra omegnen samledes om foråret og sommeren. I barken på de store bøgetræer på pladsen, kan man stadig se kærligheds-erklæringer, årstal og forbogstaver som ”DL 1927” ridset ind i barken.
I dag er der ikke mange der kender stedet, som ligger på et 60 meter højt bakkedrag. Det er nok mest skovens folk og jægere, der kommer forbi den højtliggende plads. Måske uden at kende stedets historie og historie om stenbordet.
Folk, som kan huske stenbordet, vurdere at det måler ca. 1 x 2 meter og af en halv snes tommers tykkelse. Vægten må derfor være flere tons. Ikke sådan lige at tage med sig selvom bordpladen mangler det ene hjørne.
Det mest spændende ved stenbordet er, at der i bordpladen er indhugget Frederik den VII’s monogram samt initialerne GCS, der antages at stå for Grev Christian Scheel. Under monogrammet og initialerne stå årstallet 1840.
Tilbage i 1970’erne undersøgt amatørarkæolog Marius Saaby lidt om historien og fandt frem til, at kronprins Frederik den VII netop i 1840 besøgte Gl. Estrup Skov for at foretage arkæologiske udgravninger. Muligvis på det sted, hvor stenbordet har stået. Frederik den VII blev først konge i 1848. I 1840 hed greven på Gl. Estrup faktisk Grev Christen Scheel. Så initialerne GCS passer fint.
Tidligere museumsdirektør på herregårdsmuseet, Andreas Bjerre, gættede på to muligheder: Enten var stenens inskription lavet i 1848 i forbindelse med kronprinsens overtagelse af tronen. Eller også er den lavet i 1862, da kong Frederik den VII sammen med grevinde Danner gæstede Gl. Estrup igen.
Bordpladen skulle meget gerne på plads igen. Derfor opfordrer Søren Dyrskjøt folk til at kigge efter en stor flad firkantet sten, hvor det ene hjørne mangler eller ligger løst. Den skulle også gerne have en inskription, men inskriptionen kan være meget utydelig, da den formodentlig ikke er malet op som på det foto, vi har af inskriptionen fra 1970’erne.
Har man oplysninger om bordpladen, er man meget velkommen til at kontakte Søren Dyrskjøt på 2362 6000.
Målestationen på Helligbjerg
Målestationen på Helligbjerg
På toppen af Helligbjerg, der ligger mellem Lundby og Gl. Estrup, står der en granitsokkel. Denne granitsokkel er en trigonometriske station. I Danmark findes ca. 330 trigonometriske stationer på velvalgte høje punkter.
På toppen af granitsoklen er indstøbt en metalknap, som angiver den nøjagtige position og placering af måleinstrumentet. Disse målestationer er et stykke Danmarkshistorie. Spredt omkring i hele landet står disse sten, der markerer fikspunkter, som har været anvendt til opmålingen og kortlægningen af Danmark. Målestationerne er rejst over en periode fra 1830'erne til 1930'erne. For Sønderjyllands vedkommende dog først fra tiden efter genforeningen.
Et af UNESCOS verdensarv er en kæde af trigonometriske stationer, der strækker sig fra Hammerfest i Norge til Sortehavet, gennem 10 lande og over 2.820 km. Disse stationer blev anlagt fra 1816 til 1855 af astronomen Friedrich Georg Wilhelm Struve, som derved kunne præstere den første nøjagtige måling af en meridian. Disse målinger kunne bl.a. bruges til at fastlægge jordens krumning og jordens størrelse.
Her kan man læse mere om trigonometriske stationer eller postamenter, som de også benævnes:
http://www.frisker.dk/postamenter/
http://postamenter.dk/