top of page

Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!




1/18

Personligheder, som satte sit præg på Auning
- Anders Andersen, fodboldtræner
- Borgmestre og sognerådsformænd
- Mogens Bytoft, redaktør
- Peder Christensen, 2. lærer
- Chr. Dørge, fotograf
- Frode Houlberg Christensen, smed
- Niels Chr. Jensen, møbelfabrikat
- Jens Arne Jepsen, møbelsnedker
- Laust Nielsen, Den Kloge Mand
- Svend Nielsen, museumsdirektør
- Søren Marius Nielsen, kæmner
- Erik Bach Nørgaard, fabrikant
- A. A. Olsen, sagfører
- J.K. Rasmussen, 1. lærer
- Aksel Rasmussen
- Lars Ringsholt, bogholder i Folkebanken
- Chr. Stampe, manufakturhandler
- Svend Christiansen fortæller om Auning
- Knud Søgaard Poulsen, murermester
Købmand C. F. Gerstrøm

Gerstrøm har været købmand i Auning og byens bedste bud på en Mads Skjern type. Bygningen skråt overfor Kulturperronen var en del af Gerstrøms købmandsgård. Carl Ferdinand Gerstrøm blev født i Tørring ved Vejle 1876 og døde kun 49 år gammel i 1925.
Gerstrøm overtog i 1905 en købmandsforretning, der hvor bl.a. Guldbageren har til huse. Købmandsgården blev senere udbygget med lagerbygninger, hestestalde, mølleri mm. Gerstrøm var i 1915 med til at starte Kartoffelmelsfabrikken.
I samme periode overtog Gerstrøm også cementstøberiet (som lå i enden af Gerstrømsvej) og Auning Savværk kom også under Grestrøms vinger. Gerstrøms leverede varerne til det meste af Djursland med hestevogn. Til Mols benyttede man først tog til Århus og derefter skib til Thorup Pakhus ved Knebel!


På egnsarkivet ligger breve fra Grestrøm til forældrene, hvori han fortæller, at han har købt forretning i Auning. Prisen var 29.500 kr.
Gerstrøm overtog den 1. maj 1905 købmandsforretningen på Banegaardsgade, den nuværende Torvegade. Denne købsmandsforretning kan føres tilbage til 1876. Bygningerne nedbrændte i 1883, blev genopbyggede og havde en del skiftende ejere, som prøvede kræfter her, indtil Gerstrøm kom til i 1905.

Gerstrøm fik som en af de allerførste i Auning telefon. Han havde nr. 2 og senere også nr. 69. Han var også den første der fik bil i Auning.

Det er formodentligt den første benzinstanderen i Auning vi ser her

Gerstrøm byggede om og udvidede, så ejendommen fremstod med hovedbygning, lagerbygninger, stalde, tømmerskure, møller og så videre. Det hele dannede et imponerende selvstændigt kompleks midt i byen i 1918. Fotoet er taget efter nedlæggelse af aktiviteterne i denne del af bygningskomplekset.

I samme periode kom også Auning Savværk og Tømmerhandel under Gerstrøms vinger. Savværket var anlagt af greve Jørgen Carl Scheel i 1901. Efter Gerstrøms død afstod enken savværket til Randers Aktie Tømmerhandel.

Gerstrøm opkøbte og drev dette cementstøberi, der lå der hvor bebyggelsen "Fælledparken" ligger i dag. Dette luftfotografi er taget imellem 1960-63.

I bogen "Djursland og Mols gennem tiderne" fra 1945, er der bl.a. denne omtale af købmand Gerstrøm.

Jo, Gerstrøm var en driftig mand. I 1915 startede han, sammen med nogle venner Auning Kartoffelmelsfabrik. Omkring 1920 bliver Gerstrøm desuden direktør for Dansk Kartoffelmelsfabrik, som den nu var kommet til at hedde. Fabrikken var absolut den største virksomhed dengang. Kartoffelmelsfabrikken måtte dog lukke på grund af tysk konkurrence i 1925 kort efter Gerstrøms død! Kartoffelmelsfabrikken åbner dog igen nogle år efter.

Faktura fra 1938.

Der var stadig aktivitet på cementstøberiet i 1972 da fotograf Anders Leif var forbi.

Gerstrøm var også den første der fik bil i Auning. Her er han på søndagstur omkring 1920 med folk fra byen. På forsædet fru Foersom og købmand Gerstrøm, i midten fru Gerstrøm og Købmand Foersom, bagerst fru Werkmeister gift Mussmann og til sidst bogholder Sjøberg (eller Søeberg).

Om disse personer ved vi at:
1. Købmand C. F. Gerstrøm drev også cementfabrik, savværk og en kartoffelmelsfabrik. Det hele startede i 1905 og sluttede 20 år efter, da Gerstrøm dør i 1925.
2. Fru Foersom var grundtvigianer og formand for Kirkelig Forening.
3. Richard Foersom var menighedsrådsmedlem, bestyrelsesmedlem i Hjælpekassen/De Fattiges Kasse, bankrådsmedlem i Folkebanken og formand for Auning Ungdomsforening.
4: Fru Gerstrum.
5. Fru Werkmeister blev gift med læge Peter Mussmann, Østergade 8.
6. Søeberg (eller Sjøberg) var bogholder og instruktør mm ved forestillinger på Auning Kro.


Af sin samtid blev Gerstrøm beskrevet som en overordentlig dygtig og hensynsfuld direktør for en stor og moderne virksomhed. Gerstrøm dør kun 49 år gammel i 1925. Denne gravsten ligger stadig på Auning Kirkegaard.
Maleren Jan Hube

Maleren Jan Hube, som i dag ikke er kendt af ret mange, boede i nogle år på gartneriet Blomsterdalen. Han skænkede flere kunstværker til Auning Hallerne. Der blev i en periode arbejdet at skabe en Jan Hube Park i området mellem Blomsterdalen og kirken. Planer blev dog aldrig realiseret.
I 1966 beslutter kommunalbestyrelsen i det daværende Sønderhald Kommune, at hædre kunstneren Jan Hube ved at kalde en kommende bypark for Hube Parken, fordi Jan Hube havde betænkt Auning Hallerne med et relief og flere skulpturer og Auning Skole med et større maleri.
Maleriet på skolen er sporløst forsvundet, lige som 4 af de 5 skulpturer er væk. Den sidste skulptur står godt gemt væk ved svømmehallens østgavl. Her har den stået i en lang årrække og præget af rust og hærværk. Siden er den sendt til restaurering. Her i 2024 er den endnu ikke kommet tilbage.

Relief på væggen bag blomsterne, kan stadig ses i Auning Idræts- og Kulturcenter, er udført af Jan Hube og hans hustru. Relieffet blev indmuret i forbindelse med indvielsen af svømmehallen i 1971.

Dette relief er udført af Jan Hube og hans hustru. Indmuret ved indvielsen af svømmehallen i 1971.

Jan Hubes skulptur ses midten af billedet. Skulpturen blev i 1969 skænket af Jan Hube, der i en årrække boede i Auning. Efter omlægning af området foran hovedindgang, blev skulpturen flyttet om bag svømmehallens øst gavl. Her stod den i en længere årrække og blev noget ramponeret og godt rusten.

Århus Stiftstidende lørdag den 29. marts 1969.

Randers Amtsavis den 31. december 1969.

Randers Dagblad 1966.

Her bag svømmehallen stod skulpturen i årevis.

I 2021 tilbød Thomas fra Stenhuggeriet at renoverer skulpturen.

Jan Hube skænkede også 4 andre skulpturer til Auning Hallerne. På dette billede fra 1982 ses de i til højre for Knud Søgaard Poulsen. De fire skulpturer blev senere fjerne igen da der skulle etableres rundkørsel ved Energivej, Industrivej og Århusvej.



I 2001 tilbyder murermester Knud Søgaard Poulsen at flytte de 4 skulpturer tilbage til idrætscenteret.

På dette billede fra 1982 ses de to skulpturer formodenlig efter de blev fjerne ved etableringen rundkørsel ved Energivej, Industrivej og Århusvej.


Knud Søgaard Poulsen

KSP dør 2013 95 år gammel. Klik fra Folkebladets omtale i den anledning.
Knud Søgaard Poulsen var født og opvokset i Auning. Knud stod i lærer som murer hos sin far, Jørgen Poulsen og en farbror i Tustrup. Som ung murersvend mødte Knud sin kommende kone, Jenny, som kom fra Græsted i Nordsjælland.
Jenny rejste som ung til Djursland og fik arbejde på Mørke Kro. I 1938 kom Jenny til Jens Dahl, Auning Kro. Og har også, i en periode, arbejdet ved Jydsk Genkul i Auning med at tømme milerne, hvor der blev fremstillet trækul mm.
Jenny og Knud blev gift 2. juni 1941 og bosatte sig i Auning. I 1951 startede de egen murerforretning i Auning, selvom der på det tidspunkt var hele 8 murermestre i byen, hvor over halvdelen var i familie med hinanden.
Jenny og Knud drev murerforretningen i cirka 30 år, til tider med 125 ansatte og en større vognpark. Jenny sad på kontoret på Mortensensvej 8 og ordnede løn og fakturering. Knud tog sig af tilbud, pladsdrift og kundekontakt.
Jenny og Knud havde kendt hinanden i mere end 70 år og var tæt på at kunne holde jernbryllup, da Jenny døde 8. januar 2011.
Gennem tiderne har Knud stået for opførelsen af næste 100 ejendomme, erhvervslokaler og skoler mm. Heraf bl.a. flere udvidelser på Auning Skole og det meste af idrætscenteret og svømmehallen i Auning.
I 1960 købte Knud et areal for foden af Porsbakkerne og indrettede Auning Campingplads. Denne blev solgt i 2005.

Knud var en engageret fortæller på en række videoer som Auning Bymuseum fik lavet sammen med KSP.

Jenny og Knud ved deres krondiamantbryllup i 2006

Knud Søgaard Poulsen ejede til sin død i 2013 en del ejendomme og en del jord i og omkring Auning. Og Knud venter på at Norddjurs og Syddjurs kommuner bliver lagt sammen. Knud mente nemlig, at så skal et nyt fælles rådhus for hele Djursland ligge i Auning - fordi Knud netop har jorden til den helt rigtige placering. - Jo, Knud fulgte med, har en mening om det meste og har fortsat masser af ideer.
I 1981 havde Knud og redaktør Mogens Bytoft planer om at etablere et vandrehjem på Reimers ejendom. Det blev dog ikke til noget, da Sønderhald Kommune havde planer om tæt/lavt boligbyggeri i området.
I 1981 var Knud også parat til at sætte skub i nye arbejdspladser ved at tilbyde grydeklare industribyggegrunde på Industrivej. Grundene kunne lejes med forkøbsret for at gøre det nemt for iværksættere at etablere sig.

Omtalen i Randers Amtsavis 21. november 1987.

KSP berettede i 2012 om modtagergruppen i Sønderhald Egnsarkivs årsskrift.

KSP i Folkebladet 24 juli 2012
Camping plads
Knud Søgaard Poulsen etablerede Auning Campingplads i 1960

Den første bygning på campingpladsen er fra 1961.

Nyopført, kontor, kiosk og toiletbygning gav 3 stjerne til "den nye teltplads" skrev Randers Dagblad i 1961.

Udsnit af postkort fra 1980'erne.

Omtale i Folkebladet 1985.

KSP på pladsen.

Her er bygningen udvidet med bl.a. opholdsstue.

Folkebladet fra 2002.














