top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/18
Huse og virksomheder i Torvegade
Hop frem til en bestemt adresse på Torvegade her:
Torvegade 1 - Stationen
Torvegade 1A - Kulturperronen
Torvegade 2A - Djurslands Bank
Torvegade 2B - Guldbageren
Torvegade 2C - Møllebistroen
Torvegade 3 - Blanketgården
Torvegade 4 - Bundgaard
Torvegade 5 - Virkelyst
Torvegade 6 - Døgnbutikken/Stampe
Torvegade 7 - Enebo
Torvegade 8 - Minimuseum
Torvegade 10 - Anne Lyst
Torvegade 12 - Auning Kro
Jernbanegade blev til Torvegade
Her ses to parallelle gader med lindetræer i midterrabatten. Billedet er fra omkring 1960.
Her et kig ned at Torvegade i 2018.
Pladsen foran Guldbageren navngives C. F. Gerstrøms Plads af borgmester Kirsten Wyrtz i 2001.
Huset til venstre blev revet ned i 1993 for at gøre plads til en vej ind til Mølletorvet.
Svend Nielsen var i 1981 en tur rundt i Auning på cykel. Han havde sit kamera med og tog bl.a. dette billed.
Sådan så Torvegade ud, da Birthe og Johny Knuth overtog Auning Kro i 1979.
Torvegade var i flere årtier en travl handelsgade med masser af aktivitet.
På dette luftfoto fra 2002, er kroen renoveret og udbygget i flere omgange. Billedet er egentlig købt til en brochure for kroen, men blev aldrig anvendt.
I 1979 blev Torvegade ud mod Vestergade rette, sådan at der blev dannet et regulært vejkryds, hvor Torvegade og Nørregade dannede den nord-syd gående akse. Ved samme lejlighed blev vejkrydset lysreguleret. Dette luftfoto er fra 1954.
Vejudretningen betød at Borgerforeningens lille grønne anlæg blev sløjfet. Inden denne regulering var lindetræerne, som stod mellem Jernbanegade og Torvegade fjernet. Efter dette udgik navne Jernbanegade. Dette luftfoto er fra 2020.
Vejomlægningen i 1977 var en kompliceret operation bl.a. på grund af jernbanesporet, der løb tværs igennem krydset.
Lindetræerne ved stationsbygningen.
Chaufføren får en sludder. Venter han mon på kunder fra kroen?
Torvegade set fra den østlige ende i 2015.
Torvegade 2 A - Djurslands Bank
Djursland Bank anvender adressen Vestergade 1. BBR-registeret angiver også adressen til Torvegade 2A
Købmand H. P. Nielsen opførte i 1906 den markante bygning på hjørnet af Vestergade og Torvegade. H. P. Nielsen har nok været klar over at Folkebanken var på vej og at den nok også kom til at mangle præsentable lokaler. Man kan næppe forestille sig, at den endnu ikke etablerede Folkebank turde binde an med et så stort byggeprojekt inden kapitalforholdene var i orden.
Ejendommen er senere blevet overtaget af Folkebanken og den huser som bekendt stadig den samme bank, nu hedder den bare Djurslands Bank efter flere fusioner. Djursland Bank har stadig binavnet Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder. Billedet er fra 2023.
Dette luftfotografi er fra 1959. Inden for hoveddøren var der en dør til højre, her havde Folkebanken lokaler. Gik man ind af døren til venstre, kom man ind på sagførerkontoret.
På bygningen sidder to vejskilte. Ud med Vestergade, står der Vestergade. Ud mod Torvegade står der Jernbanegade. Folkebanken blev en del af Djurslands Bank i 1965.
Historien om Folkebanken
Torvegade 2 B - Guldbageren
Denne bygning kan føres tilbage til 1876. Bygningerne nedbrændte i 1883, blev genopbyggede og havde en del skiftende ejere, som prøvede kræfter her, indtil Gerstrøm kom til i 1905.
Djursmælerne
Ejendomsfirmaet DjursMæglerne ved Else Marie Meilvang og Johnny Andersen blev i 2021 solgt til Nybolig, Jeppesen & Sørensen. Derved blev kontoret her i Torvegade lukket og aktiviteten flyttet over i Nyboligs lokaler på Centervej 15.
RealMæglerne Djursland, Torvegade 2B havde et meget stort lokalt kendskab, bl.a. fordi Else Marie Meilvang har været ejendomsmægler i Auning siden 1990. RealMæglerne Djursland blev grundlagt i Ørsted i 1985 af ejendomsmægler Per Nørgaard.
I 1997 blev Johnny medejer af forretningen i Ørsted. Johnny har boet i Ørsted og tidligere været afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland. I 2005 tiltrådte Else Marie som medejer og RealMæglerne Djursland, blev udvidet med et kontor på Torvegade 2B i Auning. I 2006 blev der desuden åbnet et kontor i Fjellerup.
På billedet fra 2019 ses ejendomsmæglerne Else Marie Meilvang, Helle Jørgensen, Johnny E. Andersen og sagskoordinator Lisbeth Fynbo. Ejerne gik senere ud af Realmæglerne og fortsatte under navnet Djursmæglerne.
I forgrunden Vandstenen som i 2018 blev til Auningstenen.
Guldbageren og og butikskæde Nærkøb ses på facaden. Foto fra 2002.
Auning Sport lå her i 1987.
Foto fra 1981 med dele af Gerstrøms købmandsgård.
Her er det butikken Torvet Sko i venstre side af bygningen.
ALTA
I 1985 sælger Mogens Gerstrøm sin købmandsforretning til ALTA.
Mogens Gerstrøm blev HOKI-købmand. Billedet er fra 1970.
I 1998 flytter ALTA om på Mølletorvet.
Luftfoto fra 1959. Mellem lindetræerne ses byens første pølsevogn. Ved indgangen ses en benzinstander.
Marius Holm drev også brødudsalget i Østergade 43 sammen med sin kone Else Holm. Denne annonce er fra 1949.
Marius Holm sælger pølsevognen til Britta og Erik Nielsen. Denne annonce er fra 1953
Gerstrøm fik som en af de første i Auning telefon. Han havde nr. 2 og senere også nr. 69. Han var også den første der fik bil i Auning.
Her fortæller Paul Marcussen om sin læretid ved købmand Gerstrøm i begyndelsen af 1950erne. Gengivet i Sønderhald Egnsarkivs årsskrift fra 2016:
Herunder Grethe Rasmussens personlige beretning om læretiden ved Gerstrøm i årene 1969–1975. Grethe var den første kvindelige lærling i butikken og fortæller levende om sit daglige arbejde — fra at cykle rundt med varer og slæbe ølkasser til at betjene kunderne ved disken og håndtere mus i kornskufferne.
Torvegade 2 C - Møllebistroen
I december 2024 åbnede Møllebistroen igen med nye ejere. Lokalavisen var 27. november 2024 klar med nyheden om de nye ejere.
Den 27. juli 2024 havde Inge og Ole Bossow sidste åbningsdag.
Møllebistroen blev i 1997 købt af Inge og Ole Bossow. Møllen er blevet til en familierestaurant og er leverandør af mad til det lokale område. I årernes løb er sortimentet blevet udvidet med smørrebrød og mad til alle slags arrangementer. Møllebristroen har et hold af servicemindet unge mennesker, der står klar til at betjene gæsterne.
Bag Bundgaards gamle isenkræmmerforretning og bag Gerstrøms gamle købmandsgård, ligger Møllebristroen og nogle mindre butikslokaler, hvor en række mindre butikker har haft deres virke.
I 1992 overtog Heini Andersen og Claus Jørgensen Møllebristroen.
Kates Garn
Bog & Leg
Før Bog & Leg var der her omkring 2004 en brudekjolesalon, der hed Mors Værksted ved Anni Johansen.
I 1999 startede Lene og Henning Jeppesen motionscenteret "Motion & Velvære" i lejede lokaler hos Inge og Ole Bossow, Torvegade 2D. Da svømmehallen genåbnede i 2001 flyttede Motion & Velvære ind i "Auning Svømme- og Helsecenter", som det hed dengang.
Gerstrøms gamle møllebygning som den så ud omkring 1980.
Torvegade 4
Urmager og blikkenslager J. F. Rasmussen fik bygget denne ejendom i 1904 og startede en isenkramforretning. Forretning blev videreført af sønnen "Ras Urmager". De næste ejere af isenkræmmerforretningen var O. Ambrosius, Ambrosius dør i 1940 hvorefter forretningen drives videre af Ambrosius enke, Sørine og hans datter Ingrid. Niels Bundgaard overtager forretningen i 1954. Lone Pedersen køber forretningen i 1988.
I marts 2017 åbnede Maria Nielsen Djurslands Hundesalon i den gamle isenkræmmerforretning.
Før hundesalonen kan til, havde Sigma Farvehandel og Auning Malerfirma adresse her. I august 2014 flyttede Sigmar til Centervej 21B - i Flüggers tidligere lokaler.
Marianne og Ole Danielsen Startede webshoppen Smarte Krudtugler i oktober 2014. Den fysiske butik her i Torvegade 4 havde kun åbent om lørdagen. Webshoppen havde over 10.000 like's på Facebook. Marianne og Ole Danielsen har solgt Smarte Krudtugler den 31.12.2015.
Bundgaard
Klip fra Folkebladet 2005.
På dette foto fra 2002 er forretningen ud mod Torvegade delt mellem Safari Sol og en hobbyforretning.
Omtalen og annoncen fra Mors Værksted er fra Folkebladet i 2002.
Fra overtagelsen i 1988.
I 1997 flyttede Lone og Ebbe Klyver isenkræmmerforretningen til Centervej 19 og skiftede fra IMERCO til Kop & Kande kæden. Herefter fulgte en lang række butikker, som prøvede kræfter med lokalerne.
Lederen af Landbrugsmuseet, Svend Nielsen tog en række bybilleder i 1981. Her Bundgaards isenkræmmerforretning med banelinjen i forgrunden.
Bundgaards brevpapir fra 1950.
Annonce fra byfestprogram 1946.
Annonce fra 1954.
Annonce fra 1953.
Annonce fra 1954.
På dette foto kan man lige ane, at der står O. Ambrosius på facaden. Skoleeleverne står i øvrigt klar til en cykeltur til Kalø.
Torvegade 6
Ejendommen til højre på billedet er bygget i 1877 af byens musiker, Palle Andersen, som også har bygget kroen.
Foto fra 2023.
Foto fra 2009.
Døgnbutikken
udsalg i Torvegade.
Her Conni Petersens døgnbutik, ca 1999. Denne blev senere lagt sammen med Guldbagere, Torvegade 2.
Bogladens logo. Indehaver var Lis Andersen.
tekstilhuset
Sidst i 1964 overtog Svend Aage Nielsen forretningen og ændrede navnet til Textilhuset. Claus Petersen har oplyst, at den Opel Ascona B der holder foran Textilhuset, først kom på gaden i 1975, og at Ford Granada kom i 1972. Derfor er billedet ikke fra sidst i 1960'erne, men formodentlig sidst i 1970'erne.
Stampes butik. Luftfoto fra 1959. Stampe sælger butikken til Henning Steffensen i 1960. Henning Steffensen dør i en ung alder i 1964.
I forbindelse med et byfestoptog kom Stampes hus på hjul.
Torvegade 8
Huset er bygget 1900. Her åbnede A. Th. Andersen i 1914 en moderne fedevare- og viktualieforretning med et slagterihus i baghaven. Både baghuset forhuset er i dag indrettet til beboelse.
Foto fra 2023 af Torvegade 8 med det nyrenoverede baghus, der oprindelig var opført som et slagterihus.
Foto fra 2019.
Nye rør og nymalet facade i 2010.
Her havde Birthe Knuth, Auning Kro indrettet Auning Minimuseum fra 1999 til 2006. Da kroen blev solgt i 2006 blev minimuseet flyttet med til Mariager.
En kort periode blev der forsøgt med "Center Shopen", der tilbød ost, smørrebrød, deliktesser og diner transportale.
Foto fra åbningen af museet i 1999 med Birthe Knuth, Auning Kro og daværende borgmester Kirsten Wyrtz i midten.
I 1983 køber slagter Kurt Hansen butikken af Niels Andersen. Annoncer fra 1983.
Svend Nielsen var i 1981 en tur rundt i Auning på cykel. Han havde sit kamera med og tog bl.a. billeder i Torvegade. dette er et udsnit slagterbutikken og Bogladen.
Slagter & Viktualieforretning i 1959.
Niels Andersen overtager forretningen efter sin far A. Th. Andersens død i 1954. Annonce fra 1956.
Huset er bygget 1900. Her åbnede A. Th. Andersen i 1914 en moderne fedevare- og viktualieforretning, som drev frem til sin død i 1954. Det blev til 40 år som slagter i Auning. Han kørte også landture med sine varer.
Flere andre har drevet slagterforretning i dette hus. I 1968 var det Niels Andersen som havde slagter- og viktualieforretningen. I baghuset har der været slagtehus. Man skulle igennem huset for at komme til baghuset.
Omtale af A. Th. Andersens 40-års jubilæum i 1954.
Omtale i forbindelse med A. Th. Andersens død i 1954.
Torvegade 10
Vi ved ikke hvornår Torvegade 10 blev bygget, men formodenlig før 1900. Huset blev nedrevet 1993 for bl.a. at gøre plads til en vej ind til ALTA, som ville flytte deres butik i Torvegade om i en af Gerstrøms gamle lagerbygninger, som var blevet ombygget til formålet. Den nye vej kom til at hedde Mølletorvet og blev ført igennem helt om til Vestergade. Derved blev en del af Chr. Stampesvej til Mølletorvet. Den tidligere del af Chr. Stampesvej blev ensrettet, sådan at man ikke kunne køre fra Torvegade til Vestergade via Mølletorvet, men omvent kunne godt lade sig gøre.
KiWi
Vejviser til virksomhederne på Mølletorvet i 2017
I 2018 blev skiltet revideret da KIWI var lukket.
KIWI lige før lukningen i 2017.
Mølletorvet og ALTA i 2002.
I følge folketællingen i 1940 boede Marie Kristine og Aage Jensen her på Banegaardsgade 10 (Nuværende Torvegade). Aage Jensens erhverv er oplyst som forhenværende købmand og savskære på Auning Savværk.
Huset opkøbt af naboen viktualiehandler A. Th. Andersen som gav huset navnet Annalyst, formodentlig opkaldt efter sin hustru.
I 1946 etablerede Ejnar Thuesen Johansen byens første bogtrykkeri i baghuset til dette hus. Huset blev i 1993 revet ned for at gøre plads til vejen Mølletorvet.
C. Christiansen med familie foran huset, der rummede både beboelse og sadelmager og møbelforretning. Fotografiet er fra 1924. Emaljeskiltet til højre hoveddøren informere om at her kan man tegne forsikringer i "Det Gjensidige Forsikringsselskab Danmark".
Sadelmager Christiansen står i midten iført forklæde. Han havde sadelmagerværksted, møbelforretning og privat beboelse her i Torvegade 10.
Kulturperronen - Torvegade 1 A
Auning Bibliotek - eller Kulturperronen - blev indviet den 8. august 2008. Bygningen er bygget præcist der hvor skinnerne har ligget. - Man skal bare åbne 2 døre og togene kan køre lige igennem.
I sommeren 2019 satte Auning Bymuseum sig for at få genetableret 25 meter af jernbane fra Kulturperronen til Auningstenen. Ideen var at tydeliggøre, at Auning er en tidligere stationsby og for at visualisere hvor præcist jernbanen har ligget.
Stor tak til ELRO Fonden, som støttede projektet med 38.000 kr. Uden denne støtte kunne Auning Bymuseum ikke gennemføre projektet! Dejligt at projektet derved IKKE kom til at koste kommunen en eneste krone.
Foreninger kan gratis låne bibliotekets mødelokaler. Rougsø-Sønderhald Bridgeklub spiller f.eks. hver torsdag på biblioteket i Auning.
Bibliotekerne i Norddjurs Kommune har et fælles logo som består af de 4 bibliotekers stiliserede facader.
Ud over udlån af bøger og musik, kan man f.eks. også låne en taske med disce, dom kan bruges i f.eks. Byparkens discgolf bane.
Kulturperronen - ligger der hvor stationsforstanderen havde sin have og hvor Borgerforeningen anlagde et lille grønt anlæg med en lille sø, efter at togdriften var stoppet.
Auning Station - Torvegade 1
I 1876 kom jernbane til byen. Randers-Grenaa banen, som fik station i Auning, var etableret af Østjysk Jernbane- selskab. ØJJ var et privat selskab med baron G. A. Gedalia i spidsen frem til 1875, hvor Gedalia gik fallit. Selskabet fortsatte, men havde fra start svært ved at klare driften, og i 1881 overtog Staten selskabet.
Få mere at vide om stationsbyen Auning HER
Persontrafik ophørte i 1971. Godstrafik ophørte i 1992. Skinnerne fjernet 2005.
Fra 20xx har det tidligere posthus og stationsbygning været indrettet som advokatkontor.
Omkring 2004 blev postekspeditionen flyttet til SuperBrugsen. Jens Meilvang, Karsten Laursen og Jesper Gregersen køber ejendommen i 2004 for eventuelt at få den indrettet til lejligheder.
Hele byen kæmpede for at bevare posthuset i Auning.
De mange protester mod posthuslukningen hjælp ikke.
I 1990 kom der planer frem om at 400 af landets 600 posthuse skulle lukke. Auning Posthus blev et af dem der blev lukket.
Erhvervskunder med postboks kunne hente deres post allerede ved 7-8 tiden om morgene.
Postekspeditør Peter Peters havde i 1980erne ikke meget plads.
Pakhuset er den røde bygning til højre i billedet.
Stationspersonalet (de 5 første fra venstre) og postbude på perronen foran ventesalen den 5. maj 1918. Fotograferet af Th. West. Man kan stadig finde frem til navne på de personer som er med på billedet. Spørg bare! Ventesalen og perronen var et populært samlingssted for byens folk, som skulle modtage eller tage afsked med gæster, eller kom af nysgerrighed og for at træffe andre fra byen.
Det Bette Hus
Det Bette Huser, som fungerede som toilet helt frem til at persontrafikken ophørte i 1971, er formodentlig opført samtidig med stationen i 1876.
Michelle Christensen åbnede her en klinik for kropsterapi i starten af 2024.
I 2016 etablerede Tommy Hjorth foreningen "Det Bette Hus" og skabte derved Danmarks mindste kulturhus. I 2019 var det nye kulturhus blevet benyttet 68 gange. Omkring 70 private borgere og Vestdjursnet, Auning Målerlaug, Auning Borgerforening var medlem af foreningen Det Bette Hus. Desværre var dette ikke nok til at klare de husleje, varmeudgifter mm. Derfor blev foreningen lukke og huset kom igen til at stå ledigt.
"Det Bette Hus" slap virkelig kreativiteten fri med koncerter og udstillinger og meget mere.
I 2019 forsøgte Frede Farmand og Ditte Grønhøj Dahl sig med en fotoudstilling i Det Bette Hus.
Cafe Banen sådan som den så ud i 2001.
Randers Amtsavis 25. februar 2000.
Dorthe Lind er på plads i sin nye café.
Randers Amtsavis 13. december 1999.
Oasegrillen - Torvegade 1B
Osasegrillen bliver opstillet i 1996.
Torvegade 12 - Auning Kro
Byens musiker, Palle Andersen, viste det initiativ at bygge Auning Kro, søgte og fik beværterbevilling hertil og kunne fejre kroens åbning samtidig med banens indvielse den 24. august 1876.
Kroen er en af byens smukkeste huse.
Susanne og Henrik Jensen overtog kroen i 2006. Henrik er udlært tjener og kok. Susanne er handelsuddannet og er rig på erfaring i at være i kontakt med mennesker og god for en kvik bemærkning. Vi håber, at vort køkken bliver kendt for vore gode gastronomiske menuer og venlige betjening, og vi håber, at kroen vil vedblive med at være samlingsstedet for Aunings borgere, når der er behov for sammenkomst i enhver anledning.
1. november 2006 overtog Susanne og Henrik Jensen Auning Kro efter Birthe og Johnny Nielsen.
På kroens hjemmeside, skrev Susanne og Henrik ved overtagelsen bl.a.: Vi havde i flere år drømt om at købe kro, og drømmen gik i opfyldelse ved overtagelse af Auning Kro. Vi har altid vidst, at vi gerne ville have et sted, hvor vi kunne servere rigtig god mad og hygge om vores gæster.
Også om natten ter bygningen et smukt syn.
Auning Kro efter ombrygningen i 1988.
Fra 1979 og frem til 2006, var Birthe og Johnny Nielsen ejere af Auning Kro. De udbygget yderligere, så Auning kro blev en af de smukkeste bygninger i byen samtidig med, at værtsparret har gjort stedet til et af landets bedste spisesteder.
Birthe var også kendt for miniseum med dukkehuse. På hjemmeside http://www.miniseum.dk/historie.htm, fortæller Birthe om tiden med Auning Kro:
Min historie har taget noget af en ændring, i og med min mand og jeg har solgt vores "livsværk" Auning Kro, det var en meget stor beslutning, men set i bakspejlet en rigtig god beslutning. Hvis jeg i korte træk skal fortælle om de 27 år vi drev vores forretning, kunne jeg fortælle om de byggerier vi opførte:
Ny fløj med flotte selskabslokaler og værelser, renoverede den gamle fløj med restaurant, men ikke mindst byggede et helt nyt køkken med en enorm kapacitet. Vi havde en helt fantastisk forretning, men vi arbejdede stort set både nat og dag. Til vore efterfølgere af Auning Kro, overdrager vi en flot og velfungerende forretning, med et køkken som er kendt for sin kvalitet, i både ind- og udland.
Krostuen efter renoveringen i 1982. Udført af Ole Rune fra Saksil.
På dette luftfoto fra 2002, er kroen renoveret og udbygget i flere omgange. Billedet er egentlig købt til en brochure for kroen, men blev aldrig anvendt.
Sådan så Torvegade ud, da Birthe og Johny Knuth overtog Auning Kro i 1979.
To legendariske tjenere på Auning Kro i 1973: Kurt “Tjener” Gaihede Pedersen og Hjalmar Kühl samt Jytte Gregersen.
Kroen har været igennem flere ombygninger.
I 1969 og frem til 1979 - var kroen ejet af Lilly og Ove Jacobsen. Som det fremgår af denne annonce fra Adresse- og Håndbogen 1972-73 tilbød kroen også Diner Transportable. Bemærk at Auning Kroens telefonnummer ender på 13, som kroen oprindelige telefonnummer, helt tilbage til 1924.
Har du også været til
bal på Auning Kro?
Måske husker du et helt bestemt?
Klik her og læs om de
mange baller på kroen!
Facaden i 1973.
Facaden i 1980.
Overtagelsen i 1955.
Badminton startede på kroen
Indtil 1949 blev al træning og kampe afviklet i hotellets sal. I 1950 fik Badmintonafdelingen plads i skolens nye gymnastiksal, men der blev fortsat spillet Kampe på hotellet. Dette klip fra Randers Dagblad er fra 1953.
Postkort med verandaen foran teatersalen i 1945.
Verandaen set indefra i 1945.
Ukendt hotelgæst formodentlig sidst i 1940'erne.
I bogen "Djursland og Mols gennem tiderne" fra 1945, er der bl.a. en omtale af Auning Hotel.
Annonce fra byfestprogram 1946. Hvor fotograf Warla Molkte Hansen havde sin forretning på kroen vides ikke.
Annonce fra byfestavis 1946.
Niels Rafn og Jens Dahl.
Gennem en hel menneskealder var ejeren Jens Dahl, der efter kort tid fik spiritusbevilling på trods af megen modstand og useriøse argumenter fra en bestemt del af sognets beboere. Med en klar og positiv tilkendegivelse fra sognerådet med dens formand, Niels Rafn, i spidsen, lykkedes det at hale bevillingen hjem. Netop denne hotelejers myndige og retfærdige optræden gjorde hurtigt sit til, at også modstanderne bifaldt afgørelsen.
Byens første kæmner, som svare til vore tiders kommunaldirektør, hed Søren Marius Nielsen og kom fra Ollerup på Sjælland. Sammen med sin kone, Bodil Kathrine Nielsen og 5 af deres i alt 9 børn flyttede til Auning i 1936. Sognerådet havde lejet en lille lejlighed til dem på første sal af hotellet, kontoret blev indrettet underneden i en krostue og brugt som byens første kommunekontor.
Dette billede fra 1920 viser facaden af den dengang moderniserede Auning Kro, med som det faktisk var en betingelse for bevilling også at bygge en rejsestald. Selv om der ses et par cykler og noget der ligner en automobil, foregik langt størsteparten af transport med hestevogn, både til privatbrug og arbejdskørsel. Vejfarende skulle derfor ved længere ophold og ved overnatning have mulighed for at få sine heste på stald.
Stalden, der lå på hjørnet af Torvegade og Århusvej, er af trafikmæssige hensyn for længst brudt ned, men kroens facade er næsten den samme, kun lidt mere pyntelig. For to hundrede år siden lå kroen umiddelbart vest for Gl. Estrup Møllegård og senere øst for, bag de nuværende gule huse, som mange fejlagtigt benævner »Den gamle kro«. Først ved jernbanens indvielse byggedes kroen på dens nuværende plads. Kroen har, bortset fra kortere perioder altid været velrenommeret og godt besøgt, og ikke mindst de nuværende ejere har gjort stedet landskendt som spisested.
Udsnit af postkort fra 1922 hvor Marius Markussen bl.a. tilbyder værelser med centralvarme.
I 1920 købte Marius Marcussen Auning Hotel og drev det i en årrække. Klippet her er fra 1953.
I 1856 fik folk i Auning officiel tilladelse til at drive handel fra bopælen med produkter af enhver art. Det betød at flere forretningerne blomstrede op. Særlig omkring stationen, men også langs den nyanlagte landevej. Byens musiker, Palle Andersen, viste det initiativ at bygge Auning Kro, søgte og fik beværterbevilling hertil og kunne fejre dens åbning samtidig med banens indvielse den 24. august 1876.
I årene inden jernbanens indvielse i 1876 havde forudseende og initiativrige folk allerede tænkt på fremtiden, og der blev hurtigt bygget enkelte huse omkring den kommende stationsbygning, bl.a. Auning Kro. Området fik betegnelsen „Ny Auning" som kontrast til kirkebyen "Gammel Auning".
Ejere af Auning Kro gennem tiderne:
1876-1877: Palle Andersen (byens musiker)
1877-1902: N. Fischer
1905: Particulier Becker, Århus
1906: Gæstgiver A. N. Zachariasen (ejede også Hotel Langaa fra 1908)
1908-1915: M. Brøgger fra Dyrlægegården (byggede den store teatersal)
1915: Astrid og Jens Jensen (kun kort tid). Murermester Peter Poulsen ejede også i perioder hotellet. Ejerskabet var vist som pant for ubetalte regninger. Peter Poulsens datter, Esther var i en periode bestyrer.
1920-1934: Marius Marcussen (tidligere forretningsfører på Floes Teglværk)
1934-1955: Jens Dahl og frue - flyttede til Møllevænget efter salget
1955-1957: Frk. Kirstine Daugaard Pedersen
1957-1969: Hotelforpagter Christian Pedersen, Hjallerup
1969-1980: Lilly og Ove Jacobsen (tilbød diner transportable fra kroen)
1980-2006: Birthe og Johny Knuth Nielsen (Flyttede til Mariager med deres Minimueum)
2006: Susanne og Henrik Jensen
Kroen har haft mange navne: Auning Gæstgivergård, Auning Afholdshotel, Auning Hotel og Auning Kro
Fra Auning Hotel 1921. I hotelles have ses Peter og Karen Poulsen med deres 2 børn, Esther og Hermann. Esther kom til at bestyre hotellet i nogle år i trediverne, da murermester Peter Poulsen (igen) ejede hotellet.
Esther blev gift med ”Svend Urmager”, der havde sin urmagerforretning Vestergade 13. Hermann Poulsen blev en kendt fodboldspiller og var i 1940 centerforward på det jyske unionshold med basis i Randers Freja.
Formodentlig er det M. Brøgger eller Astrid og Jens Jensen, der sætter afholdshotellet til salg i 1910. Den omtalte vært er murermester Peter Poulsen, som vist ender med at overtage hotellet. Annoncen er fra Jyllandsposten den 23. nov. 1910.
Jyllandsposten 16. april 1915.
Jyllandsposten 3. marts 1904
Jyllandsposten 11. marts 1910
Gl. Estrup Kro
Gl. Estrup Kro eller Estrup Brohus var ejet af godset og lå tæt på godsets mølle, hvor den gamle landevej passerede Alling Å. I 1840 blev fik Niels Carlsen forpagtningen af dette brohus, som også fungerede som kro og postindleveringssted. Stedet er i nyere tid mest kend som Åhuset.
Da den nye snorlige landevej blev etableret i 1864, blev brohuset overflødigt og kroen, Gl. Estrup Kro, blev flyttet op til den nye landevej. Gl. Estrup Kro nedbrændte i 1910 og blev aldrig genopført. Den havde da eksisteret i 34 år i konkurrence med kro
I 1976 blev Auning en stationsby og lige over for stationsbygningen blev Auning Gæstgivergård opført. Gl. Estrup Kro og Auning Gæstgivergård har altså begge været aktive samtidig i henved 34 år – fra 1876 til 1910.
I Aunings nærområde har der ligget 3 kroer, nemlig Åhuset, Gl. Estrup Kro og Auning Kro.
På denne tegning bliver brohuset omtalt som "Bomhuset". Måske fordi der var en afgift for at komme over åen.
Gl. Estrup Kro eller Estrup Brohus var ejet af godset og lå tæt på godsets mølle, hvor den gamle landevej passerede Alling Å. Stedet er i nyere tid mest kend som Åhuset.
I forbindelse med landevejens 150-års jubilæum i 2014 blev der bygget en bro ved det gamle brohus.
Vi ved ikke meget om familien. Billedet er fra før branden i 1910.
Den ældste avisomtale vi kender til er fra 1855.
Efter kroens forpagter, Mogens Andreas Lassens død i 1894 holdes en "skiftesamling" for at klarlægge gælden og ophæve forpagtningskontrakten.
Omtale af branden i 1910. Heri nævnes det at Gl. Estrup Kro tilhører stamhuset Gl. Estrup. Forpagteren er Jens Nielsen Fisker. Kroen bliver aldrig genopført.
Der findes kun to fotos af Gl. Estrup Kro hvor den ligger ved landevejen tæt på de to nuværende gule huse på Randersvej 3.
Torvegade 14
Torvegade 14 blev nedrevet i 2007 for at give plads til en rundkørsel. Men på grund af besparelser er planen endnu ikke ført ud i livet.
I 1904 og i 1925 er der dokumentation for at skomager N. B. Jensen har haft sit virke på adressen.
Ifølge folketællingen fra 1940 boede Mette-Marie og Bertel Jens Christensen Stentoft her på Banegaardsgade 14 (Nuværende Torvegade). Erhverv er oplyst som "aldersrente". bl.a.
Torvegade 14 set fra luften i 1955.
Torvegade 16
Her blev i 1880'erne etableret den første Brugs med J. S. Rasmussen som uddeler.
Her i Banegaardsgade 16 har vognmand Arne Kofoed Knudsen med hustruen Ketty Kofoed boet. De drev taxakørsel, var forhandler af Stjerne-Øl og lejede bl.a. tårnværelset ud.
Annonce for Stjerne-Depotet 1949.
Vognmand Arne Kofoed Knudsen anvende bl.a. dette "Folkevognsrubrød" til taxakørsel. På billedet ses bl.a. Gerda og Peder Yde.
"Bil udlejes Tlf. 73" står der på skiltet under vinduet på 1. sal.
I 1880'erne blev den første brugs etableret i denne bygning med J. S. Rasmussen som uddeler.
På grund af hård konkurrence fra byens købmænd måtte Brugsen lukke. J. S. Rasmussen fortsatte med egen forretning, byggede Hækkely, Århusvej 1 og åbnede her under navnet "Flensborg-Lager Manufaktur & Kolonial".
Efter J. S. Rasmussen var flyttet ud, åbnede K. J. Møller en skrædderi og manufakturforretning på adressen. Wallin Feder fortæller, at der også har været en afdeling af Magasin de Nord i huset.
Ifølge folketællingen fra 1940 boede Nikoline og Karoline Møller her på Banegaardsgade 16 (Nuværende Torvegade). Karoline tilbød musikundervisning og de drev også skrædderi- og manufakturforretning fra adressen.
Torvegade 18
Det nuværende hus, Torvegade 18 er ifølge BBR-oplysninger opført i 1927.
Kirkevej 18. Luftfoto fra omkring 1955.
I 1904 havde urmager Chr. Christensen sit virke på adressen. Chr. Christensen var en altmuligmand, han har endda installeret det første centralvarmeanlæg i byen, noget usædvanligt for en urmager.
Chr. Christensen flyttede senere sin urmager-, brille-, guld og sølvforretning til Vestergade 13, hvor hans søn Svend senere overtog forretningen og efter ham barnebarnet Arne Kruse Christensen.
Chr. Christensen etablerede også Auning Elektricitetsværk
Torvegade 3 - Blanketgården
I 2021 overtag brødrene Morten René og Nicolai Mortensen virksomhedskomplekset som tidligere har huset bl.a. Blanketgården, Nye Jydske, Grafisk ID og Auning Trædrejeri.
Siden 2021 er man blevet mødt med disse skilte ved indkørslen til virksomheden.
Velkomstskilt fra 2019.
Læs hele artiklen om Skiftselv.dk ved at klikke på PDF ikonet.
Grafisk ID i 2017.
I 1989 blev lokalerne renoveret og Blanketgården startede på adressen.
Auning Trædrejeri
Auning Trædrejeri blev etableret af Martinus Poulsen, der kom fra Auning Savværk, hvor han havde været værkfører. Omkring midten af 1970'erne blev virksomheden overtaget af Niels Thomsen fra Ring, som ejede det frem til 1981 hvor virksomheden lukkede ned. Niels Thomsen og bl.a. Vera Hjorth flyttede til Møldrup, hvor Niels Thomsen havde købt et andet trædrejeri.
I 1982 købte Flemming Mikkelsen resterne af Auning Trædrejeri og overtog også bygningerne og navnet Auning Trædrejeri. Flemming Mikkelsen havde omkring 25 mand ansat da virksomheden var størst. Flemming Mikkelsen solgte virksomheden i 1987 til Midtjydsk Trædrejeri A/S i Ikast og virksomheden blev flyttet til Ikast.
Medarbejderne på Auning Trædrejeri fotograferet i starten af 1970'erne. Stående fra venstre: Alex Sørensen, Erik Ryom, Åge Jacobsen, Gunnar ? (fra Mørke), Børge ? (fra Mørke), Åge Allermann. Siddende fra venstre: Vera Hjorth, Kurt Rasmussende, Andreas Hjorth og indehaveren Martinus Poulsen.
Omkring midten af 1970'erne blev virksomheden overtaget af Niels Thomsen fra Ring, som ejede det frem til 1981 hvor virksomheden lukkede ned.
Den oprindelige gård med savværket i baghaven. Luftfoto fra starten af 1950'erne.
Torvegade 5
Torvegade 5 ligger som det sidste hus på Torvegade. Helt ude bag fabriksbygningerne. Huset hedder "Virkelyst". Opførelses år: 1960
I baghaven lå Jydsk Genkul, som var aktiv under besættelsen.
Torvegade 7
Enebo på Torvegade 7 er den lille hvide ejendom der ligger overfor varmeværket på Energivej. Grunden har tidligere tilhørte Auning Savværk. Opført i følge BBR i 1910.
Enebo i 2010.
Luftfoto af ejendommen fra 1957.
bottom of page