top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/18
Skolerne i Auning
Grevens skole
1741-1863 = 122 år
Den første skole i Auning
Skolen omkring 1800
Skolekommission 1810-1858
Undervisnings- og skolepligt 1814
Den nye skole
1863-1907 = 44 år
Lærer P.M. Juhl 1863-1873
Auning Folkehøjskole
Lærer Laursen 1863-1902
2. lærer Peder Christensen
Bogen 13 år i Auning Skole
1. lærer J. K. Rasmussen
Skolebilleder før 1907
Ndr. og Sdr. Skole
1907-1971 = 64 år
Om Ndr. og Sdr. Skoler
Aksel fortælle om skolen 1910
1. lærer S. F. N. Nedergaard
Auning Tekniske Skole
Planerne om en realskole
På cykeltur til Kalø i 1940'erne
Skolen beslaglægges 1945
5-dages skoleuge i 1969
Udvidelse af Sdr. Skole 1950
Klassebilleder 1970-1908
Auning Skole
1971 til nu
Skoleledere
Skoleledere på skolerne i Auning
2022- Skoleleder Anne Martinus Illeborg
2017-2021: Skoleleder Christina B. Mogensen
2014-2017: Skoleleder Lars Birger Sørensen
2010-2014: Skoleleder Henrik Schou
2001-2010: Skoleleder Karl Andersen
1980-2001: Skoleinspektør Vilhelm Jensen
1963-1980: Skoleinspektør Arendt Nielsen
1952-1963: H. P. Nielsen for både Ndr. og Sdr. Skole
1934-1952: 1. lærer H. P. Nielsen, Sdr. Skole
1918-1955: 1. lærer Stefan F. N. Nedergaard, Ndr. skole
1902-1918: 1. lærer Johannes Jeppesen, Ndr. Skole
1907-1934: 1. lærer J. K. Rasmussen, Sdr. Skole
1902-1907: 1. lærer J. K. Rasmussen
1873-1902: 1. lærer Jens Marinus Laursen
1863-1873: Lærer P. M. Juhl
Skolefodboldturneringen 1992
Året er 1992. Danmark er blevet europamestre i fodbold - det er rigtig stort. Men ingen havde regnet med, at der senere på året, helt præcist den 5. nov., ville ske noget, der var endnu større!
Få hele historien i denne scrapbog, som Auning Bymuseum har samlet:
Auning Skoles 100-års jubilæumsskrift
Auning Skole fejrede sit 100-års jubilæum i 2007. Det blev bl.a. markeret med en særudgave af skolebladet Jungleposten. På de 40 sider er der gengivet en del billeder, desværre ikke i den bedste kvalitet, men gode nok til at få lyst til at læse flere af de spændende historier om skolen på Sdr. Fælledvej gennem 100 år.
Udvidelse af Sdr. Skole i 1950
I 1950 kom den første udvidelse af Søndre Skole - den første udvidelse i 43 år! De 2 nye bygninger, som ses på dette foto, rummede gymnastiksal, omklædning, skolekøkken, sløjdlokale mm.
Herunder billeder fra grundstensnedlæggelsen i 1950. Herren på øverste foto i midten er Niels Rafn, sognerådsformand for Fausing-Auning Sognekommune 1950-1954. Han var socialdemokrat, slagtermester og handelsmand med bopæl Østergade 24. Men hvem er de øvrige mon?
5-dages skoleuge fra 1969
Efter stor debat gennemførte Auning Skole i 1966 et forsøg med at holde lørdag fri. Auning Skole indførte, som en af de første skoler i landet, den 5-dages skoleuge i 1969. I dokumentet herunder, er der 2 artikler om forsøget:
Planer om en realskole
I 1950 tog Håndværker- og Borgerforeningen initiativ til at få oprettet i realskole i Auning. Som bekendt blev ideen aldrig realiseret.
Fra Folkebladet 1956.
Cykeltur til Kalø
Den omtalte cykeltur til Kalø sker under besættelsen. Det forklare hvorfor de kun mødte et motoriseret køretøj på turen til Kalø. Den omtalte Ambrosius var isenkræmmer. Fotoet er taget foran forretningen i Torvegade. Senere drev Niels Bundgaard isenkræmmerforretningen.
I starten af 1990'erne var der en fast rubrik under navnet "Det Nostalgiske Hjørne" i Folkebladet Djursland. De 27 lokalhistoriske tilbageblik var skrevet og redigeret af bogtrykker Ejnar Thuesen Johansen. Annette Bering klippede dem ud og har haft dem liggende lige siden. Derfor har vi nu mulighed for at få glæde af dem her på Auning Bymuseum.
Auning Tekniske Skole
Auning Tekniske Skole blev i 1919 etableret af Auning Håndværker- og Borgerforening. Efter 39 års virke blev den lukket i 1958. På Sønderhald Egnsarkiv ligge alle de gamle protokoller fra Auning Tekniske Skole.
Ejnar Thuesen Johansen fortæller: Auning Tekniske Skole gav i 39 år undervisning i aftentimerne til lærlinge i Søndre Skoles lokaler. Den tekniske skole blev nedlagt i 1958 da den nye lærlingelov krævede at de enkelte faggruppers teoretiske uddannelse blev henlagt til specialskoler.
Omtalen er fra Randers Dagblad 1958.
1. lærer Stefan Frederik Nedergaard
Stefan Nedergaard, lærer på Auning Nordre Skole fra 1919-1955, skrev mange bøger, bl.a. flere drengebøger. Paa Skovgaarden var en af disse drengebøger, der har begivenhederne i forbindelse med sabotagen af møbelfabrikken i Auning, som en del af bogens handling.
1. lærer Stefan Nedergaard ses her i et klasseværelse med 3. klasse på Auning Nordre Skole i 1951.
Lærerparret Nanna og Stefan Nedergaard. Nanna døde 10 måneder efter sin mand. Nanna var datter af lærer J. K. Rasmussen, som var 1. lærer på Auning Sønder Skole.
Her et link til alle Stefan Nedergaards artikler, bøger og digt
https://www.de-neergaard.eu/sfnn_saml_vaerker.htm
Aksel fortælle om skolen 1910
Hør Aksel Christensens erindringer fra bl.a. Auning Skole 1910:
Aksel: Min skolegang 1910
00:00 / 20:26
I 1976 indtalte Aksel Christensen sine erindringer på bånd. De 4 CD'er blev i 2013 indleveret på Sønderhald Egnsarkiv af Hasse Christensen, som havde stået for optagelserne med sin farbror. Aksel Christensen var yngste søn af 2. lærer Peder Christensen, Auning Skole fra 1889 til sin død i 1904.
Skolen under besættelsen
Fra februar 1945 begyndte tyske flygtninge at strømme til Danmark. De kom også til Auning og blev bl.a. indkvarteret på skolerne. Det betød, at undervisningen blev flyttet til andre lokaler i byen.
Jens Erik Mehlsen fortæller om dette foto: Under besættelsen havde de tyske tropper sat sig på flere bygninger i Auning, bl.a. forsamlingshuset og en stor del af Auning Nordre og Søndre Skoler. Adskillige eleverne herfra blev derfor sendt til andre lokaler, bl.a. baghuset på Århusvej 4, den blå-grønne bygning på dette foto.
Bygningen ejedes af Johs. Pedersen, ”skaftemanden”, som vi kaldte ham. Han boede med sin familie i forhuset ud mod vejen, mens baghuset var hans værksted, hvor han bl.a. lavede skafter til økse, skovle osv. Under krigen brugte Johs. Pedersen således sin bagbygning til sit erhverv eftermiddag og aften, for i formiddagstimerne fungerede den som sagt som skolebygning.
En del ældre har et specielt forhold til dette hus, der lå Århusvej 4. Her har de nemlig startet deres lange vej gennem uddannelsessystemet. I 1945 under besættelsen blev laden anvendt som klasselokale, da tyskerne havde beslaglagt skolen. Bygningen er for længst revet ned.
Egon Lindberg, tidligere sognepræst mener ikke, at det var det blå-grønne baghus, der blev brugt som klasselokale. Lindberg mener, at det var dette rødt træhus, som ses på billedet, der blev brugt som klasselokale. Det lå ud til vejen ved siden af skaftemandens hus.
Egon Lindberg fortæller: Jeg begyndte min skolegang dér i april 1945. Vi kaldte det "grisehuset", men det havde også været violinbyggerværksted under krigen. W. Rabe havde senere sin første el-forretning i dette hus, før forretningen i Østergade 11.
Ndr. og Sdr. Skoler
Håndværkerne foran en af de 2 nye skoler i 1907. De to skoler blev opført samtidig. De blev i hvert fald indviet samtidig i 1907.
Uenighed i Fausing-Auning Sogneråd om placeringen af en nye skole medførte byggeri af to identiske skoler i Auning
I Norddjurs Kommune er der lukket skoler og måske skal der lukkes flere i fremtiden. Men sådan har det ikke altid været. I 1906 blev der bygget hele to nye skoler i Auning. Der gik 43 år før der igen blev behov for en skoleudvidelse i Auning. Så noget tyder på, at der med bygning af de 2 skoler i 1906 var skabt en markant overkapacitet. Der må have været god på i de første mange år.
Sognerådets medlemmer bestod af et medlem fra Tårup, der ønskede en skole i nord, et medlem fra Auning Kær, der ønskede en skole i syd, og et tredje medlem fra Auning by. De stridende parter kunne ikke enes om placeringen, og resultatet blev etableringen af to identiske skoler: Nordre og Søndre Skole. Sognerådsmedlemmerne fra Fausing har formodentlig ikke taget stilling, da de ikke ville blande sig i denne strid om skolebyggeri i Auning.
Begge skoler blev tegnet af overbanemester Jensen fra Århus og bestod begge af to normalklasseværelser, en gymnastiksal i tagetagen samt bolig for førstelæreren i stuen og bolig for førstelærerinden i tagetagen.
Jyllandsposten, 22. september 1906 På 12 måneder skulle der bygge 2 store skoler i Auning og en mindre skolebygning i Fausing.
Udsnit af postkort med Auning Nordre Skole som motiv. Fra 1949 fungerede Nordre Skole kun som forskole. I 1971 blev Nordre Skole nedlagt og solgt.
Auning Søndre Skole 1913. Udsnit af et postkort.
J. K. Rasmussen, ansat som 1. lærer 1902, blev 1. lærer på Søndre Skole og forskolelærerinden Bodil Laursen blev ansat som medhjælper. Lærer Rasmussen startede og sluttede sin formiddagsundervisning med sange fra salmebogen, mens eftermiddagsundervisningen startede og sluttede med fædrelandssange.
Mandag, tirsdag og onsdag mødte 1. og 4. klasse kl. 8-12 mens 2. og 3. klasse mødte fra kl. 13-16. Torsdag, fredag og lørdag byttede klasserne mødetidspunkt.
Frem til 1949 bestod begge skoler efter samme principper, hvorefter Nordre Skole kun fungerede som forskole frem til 1971, hvor den endelig blev nedlagt, skriver Line Bech Skov i jubilæumsskriftet for Auning Skole i 2007.
Luftfoto af Auning Søndre Skole 1946.
På Googles satellit kort ses det tydeligt at de to skoler er helt ens. Til venstre den nuværende skole på Sdr. Fælledvej. Til højre den nedlagte skole på Gjesingvej.
Som en af de første skoler i landet gennemførte Auning Skole i 1966 et forsøg med at holde lørdag fri. Sdr. Skole bliver her omtalt som Hovedskole, da Ndr. Skole var blevet reduceret til forskole.
Nordre Skole fungerede som forskole frem til 1971, hvor den blev nedlagt og solgt.
Den første skole i Auning
Mødereferat fra 1741 om etablering af skole
Dette håndskrevne dokument stammer fra et mødereferat fra Sønderhald Herreds samling i Auning Kirke den 21. april 1741 fremgår det, at man besluttede, at anlægge en skole i Auning og nedlægge skolen i Tårup. Forvalter Høeg fra Gl. Estrup fik opgaven med at bygge skolen i Auning. Høeg fik lov til at vente med skolebyggeriet til året efter. Men så snart skolen stod færdig, skulle skoleholderen og eleverne fra Tårup, flytte til den nye skole i Auning.
Grev Jørgen Scheel bekostede flere skoler på egnen. Også den i Auning, Godsejeren betalte også en del af lønnen til skoleholderen. Grevens andel var 12 rigsdaler og sognets gårdmænd og husmænd skulle levere naturalier til skoleholderen i form af træ og tørv i forhold til deres ejendommes størrelser. Denne belønning var alene for undervisning i kristendom. For undervisning i regning og skrivning gav sognets gårdmænd og husmænd skoleholderen ugentlig 2 skilling, samt 4 skilling af hvert barn, der første gang kommer i skole.
At der skulle betales for undervisningen, betød at undervisningen var forbeholdt de mest velstillede, der prioriterede børnenes undervisning og som kunne undvære dem i det daglige arbejde hver anden dag.
Huset her, er den skole som forvalter Høeg fik bygget i 1742 og som Greve Jørgen Scheel måtte bekoste. Baggrunden var at kongen i 1739 udstedte en forordning om undervisnings- pligt for alle børn og dermed pligt til at holde skole i alle sogne og ansætte skoleholdere. Det blev pålagt godsejerne at bekoste skolerne og ansætte skoleholdere eller degne.
I 1863 var denne skole blevet for lille til den børneskare, der fandtes. Derfor blev huset pillet ned og opført igen 200 meter mod øst. Her indrettede lærer Juhls en højskole med ham som forstander. Efter kun tre års forløb måtte højskolen nedlægges, forståelsen herfor og tilslutningen var, trods Juhls dygtighed, for ringe. Den gamle skolebygning ligger endnu på Juelsgårdsvej 14 og er fredet.
Skolen omkring 1800
Sognerådet, præsten, greven og skolen omkring 1800
Sognerådet havde nedsat en Skolekommission som tog sig af økonomien, ansættelse af skoleholderen, vedligeholdte skolen og fastsættelse ”mulkteringen” – straffen for uretmæssig at holde sine børn hjemme fra skolen. Når der var brug for nye skolebøger, måtte skoleholderen forelægge sine ønsker for Skolekommissionen. Skoleholderen havde også muligheden for at skrive til Amtsprovsten, hvis han ikke kunne komme igennem med sine ønsker i Skolekommissionen.
Præsten sad også i Skolekommissionen – formeldt uden stemmeret, men havde alligevel stor indflydelse på beslutningerne. Præsten førte også an i overhøringen af børnene et par gange om året.
Grevens rolle var at bekoste skolebygningen og betale dele af skoleholderens løn. Nok ikke altid med sin gode vilje, men kongen havde pålagt godsejerne at foranstalte skoler og bidrage til skoleholderens løn. Til skolen hørte lidt jord, hvor skoleholderen kunne holde en ko og nogle får samt dyrke grønsager. I Auning var jorden dog sådan at en ko dårlig kunne få føde nok. Skolejorden er blevet udvidet en par gange. Formodentlig bekostet af greven.
Undervisningens indhold var bestemt at staten, som havde en interesse i at forbedring af sociale, økonomiske og moralske forhold og opkvalificering af arbejdskraften.
Skoleholderens primære opgave var at give kristendomskundskab. Læsning, skrivning og regne var også vigtig, men kom i anden række. Der var skolepligt og en vis form for brugerbetaling som en del af skoleholderens løn. 2 skilling ugentlig pr. barn for skrivning og læsning. Var der også råd til at betale 2 skilling pr. barn for regning, var dette også muligt.
Skolepligten var indført allerede i 1739, men den var svær at håndhæve. Bønderne havde hårdt brug for børnenes arbejdskraft hjemme. Især i høsten. Derfor var der indført bøder for at holde sine børn hjemme fra skolen. Bønderne kunne søge om skolefritagelse for de arbejdsduelige børn. Når høsten var i hus, kunne præsten fra prædikestole indskærpe, at nu skulle børnene igen møde i skolen.
Pluk fra Skolekommissionens mødereferater 1810-1858
1810: Til Auning Skole er tillagt 4 td. Land. Skolebygningen er 8 fags bindingsværk. Vedligeholdes af Gl. Estrup. Auning Skole har 30 børn (Fausing har 50). Skolekommissionen skriver til biskoppen, at det ikke er nødvendigt at oprette en ny skole, da skolen er rummelig nok til sognets ungdom.
1816: Gulvet i skolen repareres med mursten på højkant. Elevernes fremgang er i kristendomskundskab fremhæves, hvilket skyldes lærer Kondrups ufortrødne flid og orden. 18 børn fritaget fra skolegang på grund af markarbejde i oktober. Skolelæreren bedes forfatte en liste over de børn som er udeblevet uden fritagelse, så de (forældrene) kan blive mulkterede (straffet). Skolebørnenes skrift blev forevist skolekommissionen, som konstaterede at der var gjort god fremgang.
1817: Lærer Kondrup anmoder om at få Kramers regnebog til skolen. Dette bevilges på skolekassens regning.
1818: Lærer Kondrup får det skudsmål, at hans protokoller er ført med megen orden og nøjagtighed. Kondrup beklager sig over havegærdets tilstand. Sognefogeden bliver pålagt at få Bødkeren til at istandsætte hegnet inden forårsarbejdet. De børn som kan bruges til markarbejde må i nærværende sædetid beholdes hjemme fra skole efter anmodning. De børn som har været fritaget fra skolegangen på grund af høsten, kan ikke fritages længere da høsten er tilendebragt, og skal uden forsømmelse søge skolen, hvilket i dag fra prædikestolen er forkyndt af præsten.
1819: Efter begæring af hr. skolelærer Kondrup, Auning Skole, kan det ikke nægte, at han med kone og børn er i meget fattige omstændigheder.
Peder Hjort's Den Danske Børneven og Kramers regnebog var to af de første lærebøger som blev brugt i Auning Skole.
1846: Der er nu skoler i Auning, Fausing og Liltved. (Der er for tiden ingen lærer i Liltved). Fausing og Liltved deler 20 læsebøger imellem sig. Skolegangen i Auning, Fausing og Liltved er om vinteren er god. Om sommeren derimod ikke god. Kan kun holdes ved lige ved mulkteringen (bøder til forældrene). Lærer i Auning: Hans Peter Nielsen, 36 år, seminarist. Auning Skole har 15 læsebøger. Derudover har skolen de fornødne tavler, regnebøger, skriveøvelsesapparater og enhver mangel bliver som regel afhjulpet så snart læreren gør opmærksom derpå. Der gives ikke særlig fædrelandshistorie og geografi, men kun når lejligheden byder sig.
1858: Lærer i Auning: Jens Pedersen, 34 år, seminarist, duelig, flittig og sædelig. Der er 125 børn. Deres fremgang: Upåklagelig god. Undervisningen: Fædrelandshistorie, kun lidt, mest når afsnit i læsebogen giver anledning til det. Geografi: Noget mere. Retskrivning: omtrent hver dag. Bøger 22 stk. Hjorts Børneven, 6 aftryk af indbyrdes undervisningstabel, 4 nye testamenter.
Undervisningspligt, men ikke skolepligt
1814 kom der tre nye love om skolen: En skolelov for landsbyerne, en for byerne og en for København. Skolen bliver til folkeskolen. I Folkeskolen skulle der undervises i mindst fire fag: Religion, læsning, regning og skrivning.
Fra 1814 var der undervisningspligt, men ikke skolepligt Så det var valg- frit om man ville sende sine børn i Folkeskolen eller undervise dem hjemme. Børnene skulle dog overhøres af præsten to gang årligt. Så der var kontrol med om man blev undervist.
Fra 1814 blev det også gratis at gå i skole. Alle børn kunne gå i skole fra de var syv år og indtil de blev konfirmeret. Og alle sogne skulle oprette skoler. Men der gik mange år, inden skolerne på landet kom til at fungere efter de nye skolelov. Mange af reglerne fra 1814 blev brugt helt op til 1958.
Der kunne være op til 50 elever i klasserne. Og det var tilladt at slå de uartige børn. Efter de nye skolelove i 1814 blev det muligt at oprette private skoler. På landet bliv disse skoler kaldt friskoler. Flere af de rige forældre i byerne mente, at børnene lærte for lidt. Og at de skulle gå i skole længere tid end i syv år. Derfor blev der oprettet realskolen i de større byer. I realskolen fik eleverne flere fag, og børnene gik i skole indtil de var 16 år.
Fattig lærer søgte i 1817 om mere i løn
Skoleholder i Auning, J. J. Kondrup skrev 1815-1819 en række bønfaldende breve til amtsprovsten angående hans aflønning, som slet ikke kunne forsørge ham og hans familie. Her 2 af brevene, forkortet og renskrevet, så de lettere kan læses. Brevene ligger i deres fulde længde i arkiverne ved Sønderhald Egnsarkiv.
Til Højerværdige og højærede hr. amtsprovst!
Deres højvelbårenhed tilgiver, at jeg allerunderdanigst gør ansøgning hos deres højvelbårenhed, om nogen lindring og hjælp i mine trænge kår. Det er vel deres højvelbårenhed bekendt, at jeg af hr. excellence greve Jørgen Scheel og højerværdige hr. domprovst Gøtsche, for 3 måneder siden blev antaget som duelig skolelærer i Auning.
Men da indkomsten er meget ringe, nemlig 2 tønder rug og 12 rigsdaler i årlig løn. Jordloddet (tilhørende skolen) er endvidere meget sandet og giver kun meget lidt korn og endnu mindre græs, så jeg og min familie har ikke brød nok, thi jeg har 4 drenge og min kone venter det femte barn.
I denne forlegenhed, drister mig allerunderdanigst, at bede deres højvelbårenhed tilstille mig en liden hjælp om muligt. I øvrigt lægger jeg min sag i deres højvelbårenheds hånd, og har et fast håb, at jeg tør vente deres højvelbårenheds nådige bønhørelse.
Auning Skole, den 6. november 1815
Underdanig J. J. Kornerup
Den vilde greve, Jørgen Scheel var netop i 1815 gået fallit og noget tyder på at domprovsten overhørte lærer Kornerups bøn. I maj 1817 må Kornerup igen skrive til domprovsten. Læs brevet her:
Til Højerværdige og højærede hr. amtsprovst!
I dyb underdanighed beder undertegnede om tilgivelse fordi jeg for ulejliger med disse linjer til deres højerværdighed. Dersom nøden ikke drev mig, så skrev jeg heller ikke. Imod min vilje tvinges jeg til at skrive. Årsagen vil jeg straks sige.
Jeg sidder her bundet og kan ikke tjene noget til føden og klæder til min familie. Jeg er betroet 5 drengebørn, hvoraf den ældste nu er 12 år, men endnu svagelig af helse.
Med min lille og utilstrækkelige løn, kan jeg ofte ikke give det daglige brød. Jeg kan ikke udholde det længere, uden den almægtige Gud og gode menneskers hjælp. Jeg har nu prøvet i 2 ½ år og solgt mine bedste ejendele.
Præsten og degnen i Fausing har hjulpet mig meget. Men vi er 7 mennesker som ikke har til det daglige brød. Skolejorden er så dårlig, at der knapt kan holdes en ko. Udbyttet af skolejorden står ikke mål med arealskat.
Jeg er overbevist om, at det hverken er Guds eller Kongens vilje, at jeg, som også har tjent Hans Majestæt, både til lands og vands, som tillige også giver mine 5 drengebørn til majestætens tjeneste, skal krepere af sult.
Jeg vover, på omtalte grunde, underdanigst at bede Deres højerværdighed, om det ikke kan ordnes, sådan at min løn kan blive noget større, så jeg kunne fortsætte mit arbejde med lyst og skal efter bedste evne gøre mit yderste.
Håber på deres højerværdigheds godhed, da vi alle er kristne brødre og bekender os til én religion.
Deres højerværdigheds underdanige tjener J. J. Kornerup
Auning Skole den 29. maj 1817.
Lærer P.M. Juhl's højskole
Juelsgade og Juelsgårdvej er opkaldt efter lærer Juhl , men stavet forkert. Tæt på den gamle skolebygning lå også en gård med samme navn.
Lærer P. M. Juhl blev ansat som 1. lærer i 1863 på den nye skole, som netop stod færdig samme år. Juhl blev betegnet som en begavet og ildfuld sønderjyde. Som ung havde han været huslærer hos den navnkundige pastor Boesen, Agerskov, i Sdr. Jylland, hvis datter Maria blev hans hustru. Som lærer ved Marielyst Højskole i København var han en ivrig tilhører hos Grundtvig på Vartov.
Gamle optegnelser fortæller, at lærer Juhl havde en ualmindelig evne til at bringe liv og glæde og optagethed med sig, hvor han kom. Juhl erhvervede på et tidspunkt grevens gamle bindingsværksskole og flyttede den til den nuværende placering på Juelsgårdsvej 14. Her oprettede Juhl en af Djurslands første højskole. Huset tjente samtidig som bolig for lærer Juhl og hans familie. Efter kun 3 sæsoner måtte højskolen nedlægges. Forståelsen og tilslutningen var trods Juhls dygtighed for ringe.
Ifølge en planche med præster og lærere fra 1839 til 1923 var Juhl ansat fra 1863 til 1873. Dette kunne tyde på at Juhl har drevet højskolen samtidig med at han var lære på folkeskole eller at han har haft orlov i tre år. Der er bare ingen oplysninger om en sådan ”lærervikar”. Det kunne også være, at der var tale om en sommerhøjskole. Allerede i 1867 er der et nyt initiativ for at få stablet en ny højskole i Auning. Dette indikerer, at Juhl ikke drev højskolen efter han var fratrådt som lærer i folkeskolen, men at Juhls højskole lukker før 1867.
Det var denne skole som Juhl kom til i 1863. Den lå der, hvor Auning Sognehus ligger i dag. Bygningen blev anvendt som skole i 44 år. Billedt stammer fra det sognekort, som blev udgivet i 1923. Bemærk togskinner i forgrunden.
Efter 122 år som skole blev dette hus flyttet til Juelsgårdsvej og kom i 3 sæsoner til at fungere som højskole. Huset er fredet .
Auning Folkehøjskole
Aarhuus Stifts-Tidende 24. juli 1867
Efter lærer Juhl var stoppet med Djurslands første højskole i starten af 1860'erne, kom der en ny højskole i Auning i midten af 1860'erne. Auning Folkehøjskole var en privat drengeskole. Kost og bolig kunne fås på skolen eller i private hjem for omkring 40 rigsdaler pr. halvår. Et halv års undervisning kostede 15 rigsdaler = 30 kroner.
Aarhuus Stifts-Tidende 15. sept.1868
Lærer Jens Marinus Laursen
Jens Marinus Laursen begyndte som 2. lærer i 1863. Et år før den nye landevej og 13 år før det første tog rullede ind på Auning Station. I 1873 blev Laursen 1. lærer på Auning Skole. Laursen blev pensioneret 1902 og dør 1915, 79 år gammel. Laursen var med til at starte Auning og omegns Spare- og Lånekassen i 1874 og var dennes formand i 32 år. Desuden kredsformand for Wistofts Brandkasse i 25 år og revisor i Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder. Disse tillidsposter blev ifølge 2. lærer Peder Christensen, passet på bekostning af undervisningen, da disse opgaver blev klaret i skoletiden.
2. lærer Peder Christensen til venstre og 1. lærer Jens Laursen til højre. De 57 elever var fordelt i to klasser efter alder. De blev undervis af de to lærer på skift henholdsvis formiddag og eftermiddag, men kun hver anden dag. Normalt underviste 1. lærer i de vigtigste fag, men på Auning Skole havde Laursen overladt disse fag til 2. læreren.
2. lærer Peder Christensen
Peder Christensens gravsted står stadig på Auning Kirkegård. Familiegravstedet er placeret i den vestligste række, ca ud fra kirketårnet.
Peder Christensen var 2. lærer
på Auning Skole fra 1889 til 1904
I 1889 bliver Peder Christensen ansat som 2. lærer ved Auning Skole. Det er gårdejer og skolekommissionsmedlem Niels Busk som ansætter Peder Christensen, uden at involvere 1. lærer Laursen. Der har været flere 2. lærer, som har prøvet at bide sker med Laursen, men det har ikke været en succes. Niels Busk håber, at han i Peder Christensen, har fundet den rette mand og siger til Peder Christensen: Jeg håber, De vil kunne danne en god modvægt mod Laursens slaphed.
Peder Christensen har skrevet en længere beretning om sine 13 år i Auning Skole. Det har bestemt ikke være en succes. Hverken for eleverne, Laursen eller Christensen.
I 13 år håber lærer Christensen, at Laursen snart vil gå på pension, sådan at Christensen kan blive 1. lærer og forme skolen helt efter hans vision om hvordan den bedste skole skal drives til gavn for børnene i Auning.
Laursen går først på pension i 1902. Og Skolekommissionen vælger at forbigå Peder Christensens ansøgning om at blive 1. lærer. I stedet ansættes J. K. Rasmussen som 1. lærer, så Peder Christensen må fortsætte som 2. lærer. Han dør dog af tuberkulose et år efter og efterlader sin kone med 4 små børn.
2. lærer Peder Christensen til venstre og 1. lærer Jens Laursen til højre. De 57 elever var fordelt i to klasser efter alder. De blev undervis af de to lærer på skift henholdsvis formiddag og eftermiddag. Normalt underviste 1. lærer i de vigtigste fag, men på Auning Skole havde Laursen overladt disse til 2. læreren.
Bogen 13 år i Auning Skole (1889-1902)
Denne bog er som en helt speciel gave for alle lokalhistorisk interesserede. Især for folk med interesse for Aunings historie og skolernes historie. Derfor har AuningBymuseum.dk og Sønderhald Egnsarkiv valgt at udgive denne beretning efter 111 år i familiens varetægt.
Peder Christensens beretning giver nemlig et helt enestående indblik i hvordan der blev drevet skole i Auning for mere end 100 år siden. Man får også et enestående indblik i, hvordan dagligdagen blev levet i Auning dengang.
Peder Christensen skriver på side 85: Havde Bogen været bestemt til Offentliggørelse, så ville jeg ikke have nævnt deres Navne. Men på grund af den lokalhistoriske betydning har udgiverne valgt at bibeholde navnene.
Henning Millard, januar 2014
Aksel Christensen om bogen
Da Fars bog 13 i Auning Skole kun findes i et eksemplar, den af far håndskrevne original, fandt jeg det rimeligt efter at have læst den tre gange, at den blev skrevet af på maskine, så den blev lettere tilgængelig for interesserede.
Jeg har stræbt efter at gøre denne afskrift til en nøje kopi af fars bog, der er dog fremkommet nogle afvigelser i enkelte ord og sætninger, dog måske især i tegnsætningen, men jeg tror ikke de har nogen betydning for forståelsen eller meningen.
Jeg vil ikke kommentere bogen her. Enhver, der læser den, må selv danne sig sin mening. Dog vil jeg sige: den er ikke fornøjelseslæsning; man forstår mere efter have læst den flere gange. Jeg har ved sidste læsning fået det indtryk, at far har været fantastisk flittig, og at han virkelig gjorde et stort arbejde for Auning Skole, men at han desværre var syg, hvilket jo også klart fremgår af bogen.
Aksel Christensen, januar 1983
Ehs Østergaard om bogen
Gennem mit arbejde med korrekturlæsning af 13 år i Auning Skole er jeg kommet tættere på den farfar, som jeg ellers kun har kendt som et navn på en gravsten.
Peder Christensens bog opleves som en sørgelig beretning, fordi han især vægter een enkelt side af sit virke i Auning Skole. Men bogen giver interessante tidsbilleder af livet i det lille samfund - på godt og ondt. Den viser betydningen af nære relationer mellem mennesker - også for nyudviklingen i samfundet. Bogen efterlader hos mig en fornemmelse af:
• at Auning skolens fysiske rammer var meget ringe og den tilbudte lærerbolig ligeså. • at det psykiske miljø i lokalsamfundet virkede snærende. • at farfar var en viljefast og nytænkende mand, der elskede sin familie og lærergerningen. • at han havde pædagogiske evner og underviste børnene uden forskelsbehandling. • at han ønskede forbedringer i skolen både fysiske og pædagogiske. • at han var grundig - muligvis pedantisk. • at hans evner for at "at smøre de rigtige" var ringe. • at hans temperament passede meget dårligt med 1. lærerens og pastorens. • at han fastholdt sin tro på Gud.
Ehs Østergaard, januar 2014
Lærer J. K. Rasmussen
Lærer Jens Kristian Rasmussen kom til Auning i 1902 som førstelærer på den gamle skole overfor kirken. Da skolen i 1907 blev delt ud på 2 nye skoler, blev J. K. Rasmussen førstelærer på Auning Søndre Skole.
J. K. Rasmussen er i dag mest kendt for offentliggørelsen af et 20-siders indlæg om Auning i bogen Jydske byer og deres mænd, udgivet i 1918 af National-Forlaget. I bogen giver J. K. Rasmussen en detaljeret beskrivelse af Aunings handelsliv, foreningsliv samt Aunings udvikling fra omkring 1340 frem til 1918.
I 1918 fortæller J. K. Rasmussen selv, at han beklæder disse tillidsposter:
- Formand for Foredragsforeningen
- Formand for Menighedsrådet
- Formand for Auning Afholdskreds
- Formand for Værkerådet
- Formand for den lokale Lærerkreds
- Bestyrelsesmedlem i Randers Amts Plejehjemsforening
- Bestyrelsesmedlem i Grundtvigsk Præste- og Lærerkonvent for Randers og Omegn
Vi ved fra familien at han også var: Foredragsholder, oplæser, hjælpepræst (degn) i Auning Kirke, violinspiller i orkester, biavler, fisker, referent ved Randers Dagblad, skrev digte og havde lejlighedsvis kendte foredragsholdere boende.
J. K. R. blev i 1919 desuden tilknyttet den ny etablerede Auning Tekniske Skole som forstander og underviser. Auning Tekniske skole var en aftenskole og hold til på Auning Sdr. Skole. Auning Tekniske Skole blev lukket i 1958 da der kun var indskrevet 5 elever.
J. K. Rasmussen skrev bl.a. i 1930 en 14 vers lang hymne til et stort poppeltræ i byens centrum, da dette skulle fælles, fordi det stod i vejen for transport af træstammer til Auning Savværk. De 14 vers er gengivet i Thuesens bog Ohning gu' bejr'et.
Lærer J. K. Rasmussen blev pensioneret i 1934 og flytter til Vestergade 23, Auning. Rasmussen dør i 1940, 72 år gammel.
1. lærer J. K. Rasmussen som yngre.
J. K. Rasmussen blev pensioneret i 1934.
Herunder ligger J. K. Rasmussen 20-siders indlæg om Auning i bogen Jydske byer og deres mænd, udgivet i 1918 af National-Forlaget. I bogen giver J. K. Rasmussen en detaljeret beskrivelse af Aunings handelsliv, foreningsliv samt Aunings udvikling fra omkring 1340 frem til 1918.
Elev- og lærerbilleder før 1907
Der findes kun 4 fotos fra før 1907 hvor eleverne er med. Her de bedste versioner vi har kunne finde.
Elever og lærer i 1905. Øverst til højre: 1. lærer J. K. Rasmussen, ansat fra 1902 til 1934. Øverst til venstre: 2. lærer Johannes Jeppesen, ansat fra 1904 til 1918. Måske er dette billed spejlvendt?
Elever og lærer ca. 1904. Skolebygningen, der lå overfor Auning Kirke, var opført 1863 og anvendt frem til 1907, hvor den nye Nordre Skole og Sønder Skole blev indviet. Skolen var i 1904 noget ramponeret. I højre side ses 1. lærer J. K. Rasmussen, ansat i 1902 og 2. lærer A. Drejer yderst til højre, ansat fra 1904-05. Herunder et par udsnit af billedet.
To udsnit af det forrige foto.
Elever og lærer før 1902. På dette billede er der 67 børn. Skolen er ikke længere egnet til undervisningen og lever slet ikke op til tidens krav om lys, borde, bænke, varme og opbevaring af træsko mm.
Elever og lærer før 1902. 2. lærer Peder Christensen til venstre og 1. lærer Jens Laursen til højre. De 57 elever var fordelt i to klasser efter alder. De blev undervis af de to lærer på skift henholdsvis formiddag og eftermiddag, men kun hver anden dag. Normalt underviste 1. lærer i de vigtigste fag, men Laursen havde overladt disse fag til 2. læreren.
bottom of page