top of page

Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!




1/19


To af tidens populære danseorkestre. Til venstre ses La Prima. Til højre ses Pop-Rytmer fra Skive.
BAL PÅ AUNING KRO
Det blev arrangeret af: Auning Idrætsforening, Øster Alling Idrætsforening, Auning Jagtforening, Fausing Gymnastikforening og KU (Konservativ Ungdom).
Man skulle have medlemskort til den pågældende forening, for at komme ind. Medlemskortet var passivt og skulle købes i forvejen, det gjaldt i seks måneder. Men der blev altid solgt medlemskort ved indgangen. Der sad to mand, fra den arrangerende forening ved indgangen og solgte billetter. Som ung og uden penge, kunne man godt få en tjans der. Der var kontrollører ved indgangen, de var som regel fra Randers eller Århus Kontrollørforening.
Der var bal hver lørdag fra kl. 21-02, samt “skæve” dage som f.eks. onsdag før påske, 2. juledag og lignende. Påske- og pinselørdag samt nytårsaften lukkede ikke før kl. 03.
Op gennem 60’erne var der mange kendte optrædende på Auning Kro. Keld og the Donkeys og Bjørn Tidmand var nærmest “husorkestrer” på kroen, da man sagde: At de var nogle flinke unge mennesker og så var de korthårede!
Et stort navn som Lollipops. De havde haft en batalje ved et arrangement i Hornslet, det hørte jeg fra min far, som var kasserer i Auning idrætsforening, hvor der blev sagt: At sådan nogle flabede langhårede københavnerhvalpe vil vi ikke have noget med at gøre. Lollipops kom aldrig på kroen. De kom dog senere i 1975 til bal i Auning Hallen.
Når de store navne kom på kroen, var det tit at de gav en koncert, eksempelvis fra kl.19 til 21, så kunne alle komme ind og høre dem, for et mindre beløb. Så var der stillet stole op i krosalen, som så igen blev ryddet ud, så ballet kunne starte kl. 21.
Da Auning Hallen for alvor startede op i 1968, gik det hårdt udover kroballerne. Alle de store dage, påske, pinse og nytår, samt alle de store navne blev flyttet til hallen.
I løbet af 1974 begyndte det at dø ud. Man forsøgte med noget af det nye, som diskotek, men det slog ikke rigtig an, da der kom stor konkurrence fra bl.a. H.C. Andersens Hus i Vivild, der havde fredagsbal og double-up på øl til kl. 22.
Også halbal i både Assentoft, Hornslet og Allingåbro gjorde sit. Diskotekerne i Randers, var for alvor begyndt, da diskomusikken erobrede verden fra midt 70’erne.
Livemusikken var dyr, så det kunne være svært med et overskud, hvis ikke der var fuldt hus. Måske også den begyndende inflation i samfundet, gjorde sit.
Jens-Ole Johnsen, december 2023

En typisk krobalsaften
En typisk krobalsaften forløb således: Man åbnede billetsalget og musikken begyndte at spille enten kl. 20 eller 21. Indgangen var igennem det, man kalde “slyngelstuen”, hvor billetsalget var. En dør i hjørnet, hvor kontrolløren stod, førte ind til garderoben. Derfra gik man så ind i verandaen, hvor en dobbelt dør førte ind til salen. Både i verandaen og salen var der dækket op med 4, 6 og 8 mands borde, med dug, langs væggen. Det gav et stort dansegulv, midt i salen.
Det helt store rykind af publikum var mellem kl. 22 og 23. Musikken holdt den store pause fra kl. 24 til 0.30. Og der skete det ofte at næverne sad lidt løs, det startede som regel på det tomme dansegulv og endte udenfor. Nogle “kampe” skulle dog først færdiggøres ved ballets afslutning udenfor på fortovet.
Fra kl. 0.30 eller der omkring, lukkede man billet-salget, så dem der havde ventet udenfor, kunne endelig komme gratis ind. På nogle af de helt store aftener med mange mennesker, åbnede kromanden den lille bar, i højre hjørne af salen. Et rum der blev brugt til noget opbevaring, og var derfor ikke opvarmet. Så varmen fra salen og de mange mennesker gjorde, at klinkegulvet blev vådt og spejlglat af kondensvand.
Der kom mennesker fra mange af nabobyerne, så mange har nok fundet sin mand/kone, fået det første kys, fundet sin første kærlighed eller måske fået den første kærlighedssorg, til et bal på Auning Kro.
Hvornår
var du med?
Kroballerne i 1963
Arrangører:
Auning Idrætsforening
Auning Jagtforening
Fausing Gymnastikforening
Øster Alling Idrætsforening
Orkestre:
BOKA Kvintetten
Kapelmester Poul Poulsen
La Prima
Millers 5-mands Orkester
Millers Danse- og Solistorkester
Milles Solist- og Danseorkester
Ove Sopp og hans sopptimister
Poul Poulsens 8-mands Orkester
Sax-kvartettenSES Kvintetten
Stjernekvartetten
Underholdning:
Four Jacks
Svend Nicolaisen

Hvis ikke der var underholdning før ballet, var der stort set aldrig angivet et tidspunkt for hvornår ballet startede i annoncerne.




Four Jacks bestod af: Poul Rudi, John Mogensen, James Rasmussen og Bent Werther. På dette tidspunkt utrolig populære. Ved dette bal startede man med en underholdnings del, hvor man sad pænt på stole.




Her var det tre idrætsforeninger, som stod bag arrangementet. Måske fordi Svend Nicolaisen orkester bestod af mange musikere og der et dyrere orkester. Svend Nicolaisen spillede hver lørdag middagskoncert i radioen.

OVE SOPP: Et københavnsk showband, havde bl.a. hittet “Dalgas boulevard”. Også her var det tre idrætsforeninger, som stod bag arrangementet.
Kroballerne i 1964
Arrangører:
Auning Idrætsforening
Fausing Gymnastikforening
Øster Alling Idrætsforening
Orkestre:
Dixie Kvintetten
Erik Karbys Kvintet
Grabbers Kvartet
Henning Hviids Orkester
Hvass Orkester
Jolly Joker
Kensy Kvintetten
Kvintetten the Stringers
La Prima
Millers 6-mands Orkester
Milles Solist- og Danseorkester
Pop-Rytmer fra Skive
Rox-Kvintetten
The Compagnions Four - Tove Brix
The Stringers



JOLLY JOKERS: Et toporkester fra Kolind.



Samme aften er der håndboldstævne på sportspladsen i Fausing. Og så er der bal bagefter i Auning! Illumineret betyder farvelagt.

Her skulle forudbestilling klares ved Aksel Reimers, som dengang havde tlf. Auning 91.
Kroballerne i 1965
Arrangører:
Auning Idrætsforening
AIF Badminton
Fausing Gymnastikforening
Øster Alling Idrætsforening
Konservativ Ungdom i Fausing og Allingåbro
Orkestre:
Aksel Christiansens Kvartet
Dixie Kvintetten
Henning Hviids 5-mands Orkester
Jolly Joker
Ole Mik’s Orkester
Poul Poulsens 8-mands Orkester
Rox-Kvintetten
Sax Kvintetten
The Kvisters
The Quisters
The Stormy
The Stringers





AIF Badminton holder andespil og gør samtidig opmærksom på Badminton holder bal nytårsaften.


Ordet ”teenager” blev første gang brugt i en dansk avis i 1962. Måske derfor blev begrebet præciseret her i annoncen. Man havde dog ikke helt styr på at man er teenager fra 13 til 19 år.




Hvis ikke der var underholdning før ballet, var der stort set aldrig angivet et tidspunkt for hvornår ballet startede i annoncerne.

Kroballerne i 1966
Arrangører:
Auning Idrætsforening
Auning Jagtforening
Fausing Gymnastikforening
Øster Alling Idrætsforening
Konservativ Ungdom, Fausing
Konservativ Ungdom, Auning
Orkestre:
Baronerne
Bjarne Henriksens Orkester
Dixie Kvintetten
Djingo Boys
Emil Pedersens Orkester
Emil P Kvartetten
Henning Hviids Orkester
Max-Kvintetten
Millers 5-mands Orkester
Ober Kvintetten
Olympia Kvintetten
Poul Poulsens 8-mands Orkester
Preben Lundorffs Kvintet
Underholdning:
Gustav Winkler og Bent Werther
Bjørn Tidmand og The Millers Show



Koncertunderholdning for både børn og voksne.

BJØRN TIDMANN havde lige haft kæmpehittet “Brænd mine breve”. Det var hans første optræden, men koncert, i Auning. THE MILLERs SHOW var “husorkester” i Tivoli “Karolinelund” i Ålborg.




PAPA BUE var et stort landskendt jazzorkester med bl.a. Bjarne Liller.





Kroballerne i 1967
Arrangører:
Auning Idrætsforening
Fausing Gymnastikforening
Øster Alling Idrætsforening
Konservativ Ungdom i Allingåbro
Orkestre:
Cheeks
Djingo Boys
Emil P. Kvartetten
Four-Pennies
Henning Hviids Orkester
Jannes Kvintet
Keld og The Donkyes
Lee Perkings Group
Los Primas
Mimer Trioen og Stenger Kvartetten
Mærlin Kvintetten
Olympia-Kvintetten
Perle Kvintetten
Rag Dolls
Rox-Kvintetten
Rytme-Kvartet
Sir Henry and his Butlers
The Flops
The Hitmakers
The Stringers





SIR HENRY: Et af tidens allerstørste navne. Havde lige haft to kæmpehit med “Camp” og “Mr. Joyful”. Havde bl.a. Tommy Seebach på keyboard, nr. 2 fra venstre.

Perle Kvintetten med sangerinde – spændende hvem der mon dykker op.



KELD & THE DONKEYS havde deres 1. optræden, med koncert, i Auning. Havde lige haft landeplagen “Ved landsbyens gadekær”.

For første gang en ren pigegruppe.

Natbal uden bagkant! Her nævnes kroens verandaen!

Her er AIF og Borgerforeningen gået sammen om et bal til fordel for Auning-Hallen, som var ved at blive bygget. Hallen blev indviet 8. aug. 1968.

THE HITMAKERS: Et kæmpe navn. Havde bl.a. været opvarmning for The Beatles, ved koncerten i K.B. Hallen i 1964.
Kroballerne i 1968
Arrangører:
Auning Idrætsforening
Fausing Gymnastikforening
Øster Alling Idrætsforening
Konservativ Ungdom
Orkestre:
Bjarne Henriksens Orkester
Echo Kvintetten
Femtetten Los Primas
Gretsch-Kvintetten
Hawanna Kvintetten
Høstrups Kvartet
Kiwi-Quartetten
Les Manes
Mexico Kvintetten
Millers Showorkester
Poul Poulsens Otte-mands Tyrolerorkester
Preben Lundorff og Rythme Kvartetten
Quick Quartetten
Rox-Kvartetten
Sax-Kvintetten
Sct. Annas Group
Skovs Sekstet
Stones Hammond-Kvartet
The Beams
Bjørn Tidemand og The Miller’s Show Orkester
Thyfonerne










FENDER KVINTETTEN: kom fra Nykøbing Mors!
Det var en lang tur i ’68.









Kroballerne i 1969
Arrangører:
Auning Idrætsforening
Fausing Gymnastikforening
Øster Alling Idrætsforening
Auning Jagtforening
Konservativ Ungdom
Orkestre:
Funny Boys
Kjeld og The Donkeys
Los Primas
O’Neill Kvintetten
Quick Quartetten
Raketten
Stones Hammond Kvartet
The Stringers



ULLA PIA: Stort Dansktopnavn. Havde lige hittet med “Flower power tøj”.

Freddy Fræk med de to sikre hits ”Nu skal vi ud og se på damer” og ”Jeg er en træt gammel dreng”.









BIRTHE KJÆR: Den gang det nye navn. Med hits som ”Arrivederci Franz” og “Casatschok”

