top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/18
Vestergade
Hop frem til et bestemt hus eller forretning i Vestergade:
Vestergade 1: Djurslands Bank
Vestergade 2: Ledvogterhuset
Vestergade 3: Genbrugsen
Vestergade 4: Blomsterforretningen
Vestergade 5
Vestergade 6: Auning Wellness
Vestergade 7: P-Pladsen
Busterminalen
Vestergade 8: Tatol
Vestergade 9: Frisør Juan
Vestergade 10: Møntvaskeriet
Vestergade 11: Cykel/radio forretning
Vestergade 12: Telefoncentralen
Vestergade 13: Urmageren
Vestergade 14: Ali Baba
Vestergade 15
Stien 1: Fællesvaskeriet
Vestergade 20: Fagerhjem
Vestergade 21
Vestergade 22
Vestergade 23
Vestergade 24
Vestergade 25
Vestergade 26 Frandsen
Vestergade 27
Vestergade 28: Sagførergrunden
Vestergade 29
Vestergade 30: Sp. Kronjylland
Vestergade 31
Vestergade 32
Vestergade 33: Tidl. Esso-tank
Vestergade 34: Auning Biograf
Vestergade 35
Vestergade 36: Bjerregaard
Vestergade 37
Vestergade 38: Smedjen
Vestergade 39: Spisehuset
Vestergade 40
Vestergade 41: Stenhuggeren
Vestergade 42A: Johns Auto
Vestergade 43: F24
Vestergade 44: Vestervang
Vestergade 45: Apetit
Vestergade 46: Direktørboligen
Vestergade 46A: Rema 1000
Vestergade 46C: Thomas Berg
Vestergade 46E: Kaj Blik
Vestergade 47: Bay/Hedegaard
Vestergade 48
Vestergade 49: EL-Trik
Auto G Auning - Dansk Biltema
Vestergade 50: Villaen Vesta
Vestergade 52
Vestergade 54: Solhøj
Vestergade 56
Vestergade 58: Pomona
Vestergade 60: Lille Fod
Vestergade 62: Nørgaard Ost
Herunder en historisk billedserie fra Vestergade
I 1864 åbnede den nye snorlige landevej, som vi kender i dag. 12 år efter kom jernbanen og krydsede landevejen. I 2014 har landevejen altså 150 års jubilæum!
I Auning by kom landevejen til at hedde Østergade øst for jernbaneoverskæringen og Vestergade vest for samme.
Før 1. verdens krig (1914-1918) stod der en allé af poppeltræer gennem byen. De fleste af træerne blev dengang fældet. Måske for at dække et brændselsbehov.
Vestergade før 1906.
Her har Kirkegade udkørsel ud på Vestergade.
Omkring 1930 bliver hovedvejen udvidet og vejen belægges med brosten der afgrænset af et grusbelagt fortov i begge vejsider.
Vejen lå meget lavere førhen. Det ses bl.a. af trappen op til bagerbutikken.
Vestergade med banken (bygget i 1906) i højreside af billedet.
Jernbaneoverskæringen fotograferet i 1966 af Randers Dagblad.
Vestergade 1 - Djurslands Bank
Djursland Bank anvender adressen Vestergade 1. BBR-registeret angiver også adressen til Torvegade 2A
Købmand H. P. Nielsen opførte i 1906 den markante bygning på hjørnet af Vestergade og Torvegade. H. P. Nielsen har nok været klar over at Folkebanken var på vej og at den nok også kom til at mangle præsentable lokaler. Man kan næppe forestille sig, at den endnu ikke etablerede Folkebank turde binde an med et så stort byggeprojekt inden kapitalforholdene var i orden.
Ejendommen er senere blevet overtaget af Folkebanken og den huser som bekendt stadig den samme bank, nu hedder den bare Djurslands Bank efter flere fusioner. Djursland Bank har stadig binavnet Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder. Billedet er fra 2023.
Dette luftfotografi er fra 1959. Inden for hoveddøren var der en dør til højre, her havde Folkebanken lokaler. Gik man ind af døren til venstre, kom man ind på sagførerkontoret.
På bygningen sidder to vejskilte. Ud med Vestergade, står der Vestergade. Ud mod Torvegade står der Jernbanegade. Folkebanken blev en del af Djurslands Bank i 1965.
Historien om Folkebanken
Vestergade 2 - Det gamle ledvogterhus
Vestergade 2 er ifølge BBR-oplysninger opført i 1876 og dermed et af de ældste huse i Auning.
Huset er bygget som ledvogterhus nr. 14. Her boede på et tidspunkt en ledvogter familie med mand, kone og 6 børn. Ledvogteren passede bommen over hovedvej og desuden også bommen over Kirkegade. I bogen "På sporet af Djurslands jernbaner" er der en længere skildring af livet i dette ledvogterhus.
Det gamle ledvogterhus nr. 14 efter en større renovering i 2021.
Før huset blev pudset sad ledvogterhusets nummer lige under vinduet i gavlen.
Banestien bag ledvogterhuset blev asfalteret i 2009.
Skinnerne blev fjernet i 2005 og fik næste lov til at gro til inden banestien blev etableret som en grussti.
Foto fra før 2005. Skinnerne ses stadig i baghaven.
Foto fra 1958.
I 1981 udgav Chr. Kjeldsen et hæfte med titlen En Ledvogterdreng 1909-1920, der handlede om hans barndom i ledvogterhuset Vestergade 2.
Auning Bymuseum har i 2024 digitaliseret en lettere redigeret udgave, som kan læse ved at klikke på dette PDF ikon.
Vestergade 3
Vestergade 3 er ifølge BBR-oplysninger opført 1921. Her har der bl.a. har været møbeludsalg, manufaktur- og trikotage- forretning, bank, gavebutik, frisør, ejendomsmægler, jagtbutik og fra maj 2012-13 Auning PC Service. I dag er der genbrugsbutik.
På 1. sal lå Saltofte Shipping fra 2004 til 2018. Firmaet er etableret i 1980 af skibsmægler Mogens Saltofte Larsen. I december 2018 flyttede Mogens Saltofte Larsen firmaet hjem på privat adressen i Auning.
I februar 2014 flyttede Genbrugsen fra Østergade 17 til Vestergade 3.
Døren males hvid engang efter 2014.
Den Grønne frisør da den holdt til i lokalerne.
Den fint malet dør er desværre fortid.
Djurslands Jagt Center startede her på adressen.
Steen Jensen har også haft sin butik Auning PC Service her.
Foto fra 1991 med JE Ejendomme i lokalerne.
I 1975 åbnede Handelsbanken sin filial i Vestergade 3
Derved fik Auning sit tredje pengeinstitut, og det skete under stor festivitas og med musik i gaden.
Handelsbanken åbnede sin filial der, hvor tidligere manufakturhandler Prebensen havde forretning. Banken har ombygget ejendommen, som blev købt af Prebensen i 1974, til lyse og venlige lokaler.
Facaden blev også lavet om, men det skete uden at ændre ret meget i gadebilledet. De smukke gamle mure blev bevaret, og der blev indsat nye vinduer og nyt indgangsparti, som falder smukt ind i gadebilledet uden at virke dominerende.
Da Handelsbanken åbnede sin nye filial, skete det i erkendelse af, at man nu åbnede i Gardernes By, derfor havde Handelsbanken arrangeret sig med en garde, nemlig Ebeltoft Garden, som musicerede i Aunings gader tirsdag i forbindelse med Landsgardestævnet.
I løbet af tirsdagen strømmede det ind i Handelsbanken med lykønskninger og hilsener fra nær og fjern, og Handelsbanken kvitterede ved at byde de mange besøgende på lidt at styrke sig på, ligesom der var blomster til de første damer, der besøgte bankens nye lokaler.
Ebeltoft Garden var atter på besøg i »Gardernes By Auning«, og den populære garde vakte atter begejstring i samme målestok som den gjorde det ved Landsgardestævnet i 1974.
Om Signe og Ejvind Prebensens forretning 1932-1974
Ejvind Prebensen var udlært i Silkeborg og kom til manufakturhandler Chr. Stampe, Torvegade 6 som kommis omkring 1928. I 1932, da Signe - datter af Postbud og Skomager Jens Mikkelsen, Auning - og Ejvind Prebensen ville giftes, gik Ejvind Prebensen til Chr. Stampe og bad om lønforhøjelse. Dette blev afslået og Ejvind Prebensen meddelte herefter, at han ville starte for sig selv. Ejvind Prebensen gik til Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder for at bede om et opstartslån. Dette blev afslået (Chr. Stampe sad i bankens bestyrelse).
Ejvind Prebensen lånte i stedet 500 kr. af sine brødre og startede forretning i 1932 i lejede lokaler i Kirkegade 3. Ejvind Prebensen skabte sig en kundekreds bl.a. ved at køre ud til gårdene med sine varer, medens Signe passede forretningen, ofte indgik de to et væddemål om hvem der havde haft størst omsætning på dagen.
Parret havde forretningssans, og i 1935 flyttede forretningen til bedre lokaler hos sadelmager Andersen i Vestergade 4. I 1940 købte Ejvind Prebensen Vestergade 3 af møbelfabrikant Robert Jensen. Købet var betinget af, at Robert Jensens mor kunne bo til sin død i den ene af lejlighederne på 1. sal. Det var på denne adresse, at Ejvind Prebensen blev en virkelig konkurrent til Chr. Stampe og hans efterfølger, sønnen Ejvind Stampe. I 1952/53 blev forretningen bygget radikalt om, og familien Prebensen flyttede ind i en nyindrettet lejlighed i den vestlige del af bygningen.
Ejvind Prebensen havde fra 1950’erne kunder over et større geografisk område og valgte derfor at annoncere i Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad. Dette var ikke velset af bogtrykker Ejnar Thuesen Johansen, som drev Folkeblad For Djursland. Thuesens avis udkom dengang i et mindre geografisk område end Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad. Denne lille tvist bevirkede øjensynligt, at Ejnar Thuesen Johansen valgte ikke at nævne Ejvind Prebensen i sin bog ” Ohning gu’ bejr’et” da den udkom i 1992.
I 1974 solgte Ejvind Prebensen ejendommen Vestergade 3 til Handelsbanken, som på dette tidspunk ønskede at etablere sig i Auning. Handelsbanken betalte kontant og Signe og Ejvind Prebensen købte hus på Lærkelunden 4. Her boede de til deres død. Ejvind Prebensen døde 88 år gammel i 1992. Signe Prebensen blev 93 år og døde i 2000. Signe og Ejvind Prebensen fik 3 børn: Bodil, Knud og Kirsten.
Knud Prebensen fortæller: Mine forældre Signe og Ejvind Prebensen drev den førende manufaktur- og trikotageforretning i Auning igennem en menneskealder fra Vestergade 3.
Ovenover mine forældres privatbolig i Vestergade 3, boede H.C. Jensen med frue. Han blev også kaldt HC Formbrændsel Jensen, idet han med sin hestevogn betjente kunder med briketter og formbrændsel. HC med frue drev tidligere en købmandsforretning i Lystrup, men måtte opgive denne.
H. C. Jensen havde iøvrigt en overgang knallertudlejning fra boligen. Han var i besiddelse af 1 stk dansk produceret Wooler knallert.
Fru HC var iøvrigt søster til Ejvind Stampe, der drev byens anden manufakturforretning, Torvegade 6. Smalhals gjorde at fru HC startede et etmands - rettere et etkvindes slipserenseri i sit køkken, Vestergade 3.
Der har været en hel del pensionater i byen. Her et foto fra Katrines Pensionat, Vestergade 3, engang i 1940’erne. Når virksomhederne og butikkerne holdt middagspause, valfartede mange unge mænd, som ikke havde familie i byen, til pensionaterne for at få middagsmad. Flere pensionater kunne også give logi til de unge mænd, der kom til byen for at arbejde.
I 1876 byggede bagermester Oskar Axel Janus Nielsen dette hus med bageri. Huset nedbrændte i 1921. På den nedbrændte grund blev opført det nuværende hus hvor Genbrugsen har ligget siden 2014. Efter branden byggede Oskar Axel Janus Nielsen et nyt bageri, Vestergade 10 - over på den anden side af vejen.
Bagermesteren er nærmere beskrevet herunder.
Vestergade 4 - Blomsterforretningen
Maria Hjort overtog forretningen Auning Blomster i 2017. I 2022 bliver Nature by Hjort en del af forretningen.
Nature by Hjort blev startet af Michael Ehlers i 2019 på Centervej 13. I 2022 blev butikken flyttede op på Vestergade og indrettede som en del af butikken Auning Blomster.
Maria Hjort og Michael Ehlers foran forretningen i 2019.
Maria Hjort overtog blomsterforretningen efter Lene Jensen, der havde haft forretningen siden overtagelsen efter Knud Rasmussen i 1999. Knud Rasmussen fortsatte med begravelsesforretningen frem til 2004, hvor Orla Pedersen overtag denne del af forretningen.
Butikken ved Karen og Knud Rasmussens 25 års jubilæum i 1993.
Gadeparti fra 1987.
I 1982 blev håndkøbsudsalget fra Nimtofte Apotek overdraget til Karen og Knud Rasmussens, blomsterforretning. Dette håndkøbsudsalg ophørte brat og flyttede til den tidligere sportsforretning i Vestergade 15 i Auning. Flytningen skete mandag den 25. marts 1985, og den 1. april 1985 skiftede håndkøbsudsalget status til et apoteksudsalg.
Flytningen var en konsekvens af en beslutning fra Sundhedsstyrelsen om, at Auning og opland skulle have et apoteksudsalg i stedet for det hidtidige håndkøbsudsalg. Samtidig overgik medicinforsyningen til Auning fra Nimtofte til Ørsted Apotek.
Kjeld Holm har haft butik i venstre del af bygningen inden han etablerede sig på Kirkegade 6. Billedet af Kjeld Holms butik stammer fra en annonce fra 1986.
I 1974 startede Knud Rasmussen som bedemand med Auning Begravelsesforretning som en del af blomsterforretningen. Foto: Svend Nielsen 1981.
I 1968 købte Knud Rasmussen ejendommen Vestergade 4 og åbnede Auning Blomsterforretning.
Før 1968 har der været en sadelmagerforretning på adressen. Fotograf Keld Holm har også haft forretning her. Dengang var der lokalerne delt i to selvstændige forretninger.
Det er Kristian Hørning der i forgrunden sidder på en "fjællevogn" med enspænderhest. Kristian Hørning boede i Bode, så han har været et pænt stykke hjemmefra.
I baggrunden på dette herlige billede ses "Tricotageforretning" og "Auning Møbler- og Sadelmagerforretning". Huset blev bygget af sadelmager C. J. Andersen i 1935. Fotografen er ukendt. Årstal: Usikkert, men formodentligt omkring 1940.
Under "Tricotageforretning" står der Ejvind Prebensen. Han startede sin forretning i 1932 i Kirkegade 3. I 1935 flyttede Prebensen til Vestergade 4 og i 1940 købte han Vestergade 3.
C. J. Andersen var sadelmager og drev sadelmager- og møbelforretning i en længere årrække her i byen. Hans bedstefar og far var også sadelmagere og drev sadelmagerforretning i Vivild. Om sadelmager C. J. Andersen ved vi:
1925: Blev han udlært som sadelmager
1929: Etablerede han sig som sadelmagermester i Banegaardsgade
19??: Bygger han nyt hus i Søndergade (nuværende Århusvej)
1935: Bygger han huset i Vestergade 4
1946: Auning Sadelmager- og Møbelforretning registreret med tlf. 48
1954: C. J. Andersens fejre 25 års forretningsjubilæum
1954: Forretningen omtales som Auning Møbelforretning
19??: Forhandler af Alfa Laval malkemaskiner. Udstilling i butikken
1968: Knud Rasmussen køber ejendommen
Alfa Laval havde omkring 1970 salgskontor i Vestergade 4. Her er Alfa Laval med på Sønderhald Messen 1970.
Tandlæge Clausen fra Grenå havde i 1933 konsultation tirsdag og fredag i sadelmager Andersens ejendom, Vestergade 4.
Annonce fra Folkebladet 1972.
Af dagspressen i anledning af sadelmager C. J. Andersens 25 års jubilæum, fremgik det bl.a.:
I 1954 fejrede sadelmager Carl Johan Andersen sit 25 års jubilæum som sadelmager i byen. Hans rejse i håndværket startede tidligt, da han fulgte i sin fars fodspor, V. Andersen, der var sadelmager i Vivild. C. J. Andersens mor stammede fra gården Mikkelsborge ved Gjesing, og håndværket var dybt forankret i familiens traditioner.
Efter at have færdiggjort sin læretid i 1925 hos forskellige mestre, tog C. J. Andersen springet ud på egen hånd og etablerede sin egen sadelmagerforretning i Banegaardsgade i 1929. Hans ambitioner drev ham videre, og i 1935 opførte han ejendommen i Vestergade 4, hvor han startede Auning Møbelforretning, i det der dengang var byens centrum.
Ved sin side gennem hele sin karriere stod hans hustru, Anna Andersen. Hendes flittige og alsidige støtte var uvurderlig for C. J. Andersens succes. Sammen skabte de et varmt og gæstfrit hjem for deres tre døtre, mens forretningen blomstrede under C. J. Andersens kyndige ledelse.
C. J. Andersen var mere end blot en dygtig sadelmager. Han var også en passioneret ejer af raceduer, der ofte hentede præmier hjem. Hans lune humor og skarpe iagttagelse af hverdagens pudsigheder, gjorde ham til en populær fortæller og en vellidt person i Auning.
Jubilæet blev markeret med en storslået fest, hvor C. J. Andersen modtog hyldest fra et væld af gæster. Blandt de mange lykønskninger var der taler fra Auning Håndværker- og Borgerforenings formand, Henry Pedersen, hotelejer J. Dahl, snedker Edmund Pedersen, manufakturhandler Ej. Stampe, kontorchef N. C. Hansen fra Aarhus, og gdr. P. C. Fjord fra Videbæk. C. J. Andersen var dybt rørt af den store opmærksomhed og takkede varmt alle for deres venlige ord og støtte.
Vestergade 5
Vestergade 5 er ifølge BBR-oplysninger opført 1900 og ombygget i 1906. Fotograf Chr. Dørge kaldte Vestergade 5 for "Solhjem" da han boede i huset 1905-08.
Sognefoged og cigarhandler Ejner Rikard Andersen og hans kone, Gertrud Andersen haft en tobaksforretning til højre for den hoveddør der er der i dag.
Birger Helbo Sørensens annonce fra 1972
Luftfoto af Vestergade 5 fra 1959.
Bemærk skiltet "Depot af Thor øl", udhængsskabene og advarselsskiltet for baneoverskæring mod højre.
Kilder: Dansk Politistat: Danmarks Politi, Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogder Christian Gjerløv m.fl. 1933-1934.
Her har sognefoged og cigarhandler Ejner Richard Andersen (død 18.04.60, 61 år) og hans kone, Gertrud Andersen haft en tobaksforretning.
Keld Søgaard Poulsen oplyser: I baghaven til Vestergade 3 og 5 var der en grusgrav, hvorfra der blev hentet grus til beton- og mørtelfremstilling. En del af grusgraven's hul var indtil ca. 1960 stadig som en stor åben "kælder" bag Vestergade 5. I kælderen havde sognefogeden Ejner Rikard Andersens Thor-depot. Kælderen blev senere fyldt op af tømrer Werner.
Inger Marie Linnemann oplyser: Lis Werner havde dengang damefrisør på adressen.
Her har også været telefoncentral: I 1965 flyttede Jydsk Telefon-Aktieselskab centralen fra Vestergade 12 herover i Vestergade 5. Af Randers Dagblad fremgår det, at flytningen skal være færdig den 1. januar 1966, hvor fru Grete Sørensen overtager stillingen som centralbestyrerinde efter sin mor. Da centralen blev lukket ned, drev Grethe Sørensen i en kort periode broderiforretning fra adressen.
Randers Dagblad, 1957.
Fotograf Chr. Dørge kaldte Vestergade 5 for "Solhjem" da han boede i huset 1905-08. Her er fotograf Dørge fotograferet foran Solhjem, Vestergade 5. Læs mere om fotograf Dørge HER
Vestergade 6
Vestergade 6 er ifølge BBR-oplysninger opført 1880.
I henved 100 år har der været bagerforretninger på adressen.
Auning Wellness, som er ejet af Egå Wellness, overtog Watpo Thaimassage i 2017. I forbindelse med overtagelsen blev lokalerne renoveret lokalerne. Den tidligere ejer Monthila Saibandit fortsatte med at være tilknyttet butikken som daglig leder.
Watpo Thaimassage med Monthila Saibandit som ejer.
I 2012 startede tatovørforretningen Mary Rose her. I 2014 flyttede Mary Rose til Østergade 17.
I 2009 var der børnetøjsforretningen De Smarte Unger på adressen
Auning PC Service har haft forretning her, inden Steen flyttede forretningen over på den anden side til Vestergade 3.
I henved 100 år har der været bagerforretninger på adressen:
1924: Bagermester Andersen & Brynning
1925: Bager N. Mørk
1927: Frisør O. K. Ibsen overtager en eksisterende salon i huset
1939: Bagermester A. Brandt Sørensen - ophavsmanden til det berømte "Auning-rugbrød". Brandt solgte til sin mangeårige medarbejder, Harry Iversen, som dog af sygdomsmæssige årsager måtte afhænde forretningen til Steen Bjerre.
Steen Bjerre flyttede senere over i Gerstrøms gamle bygning og slog sig sammen med Connie Petersen, som drev Døgnbutikken på Torvegade 6.
Bagermester Steen Bjerre, 1999
Foto af Svend Nielsen 1979. Bemærk at det gamle bagerskilt med kringlen er pillet ned.
Bygningen har fået endnu en renovering, bl.a. med større vinduer. Og Kringlen er kommet op igen.
Da bagerforretningen flyttede over i Torvegade kom kringlen med. Den hænger lidt gemt. Prøv at gå på jagt efter den :o)
Bagerforretningen og sadelmager C. J. Andersens forretning i 1959.
I henved 100 år har der været bagerforretninger i Vestergade 6. Bemærk trappen til bagerforretningen. Gadeplanet lå lavere dengang.
Vestergade 7 - Nu parkeringsplads
Huset Vestergade 7 er revet ned i starten af 1990'erne for at gøre plads til en parkeringsplads. Imellem Vestergade 5 og 7 løb Chr. Stampes Vej tidligere ud i hovedgaden.
Chr. Stampes Vej blev halveret og og den nyrenoverede vej fik navnet Mølletorvet - formodentlig også i starten af 1990'erne.
I 2018 blev området mellem parkeringspladsen og Vestergade revoveret. Dette foto er fra 2023.
I 2018 blev området mellem parkeringspladsen og Vestergade revoveret. Dette foto er fra 2023.
Efter nedrivningen af ejendommen Vestergade 7 gik etableringen af parkeringspladsen i gang. Chr. Stampesvej blev halveret og den nyrenoverede vej fik navnet Mølletorvet. Dette foto er fra 1994.
Huset er revet ned i starten af 1990'erne for at gøre plads til Mølletorvet. Imellem Vestergade 5 og 7 løb Chr. Stampesvej tidligere ud i hovedgaden.
I 1970 håbnede "Tøjhuset" til i butikslokalerne.
I 1975 havde Ruth og Marius Mogensen en legetøjsbutik på adressen. Samtidig med at de drev Auning Bog- og Papirhandel i nabohuset, Vestergade 9
I 1946 var navnet Auning Cykelforretning, stadig med Marius Busk som ejer. Han fortsatte i forretningen til sin død i 1966. Ved Marius Busk død skrev Randers Dagblad bl.a.: "Han var altid god og solid i alle forhold, en dygtig haandværker og altid beskeden i sin fremtræden. Han var en mand, der filosoferede meget over tilværelsen".
I 1924 havde cykelhandler Marius Busk forretning på adressen. Marius Busk var født i Trustrup ved Nørager og kom til Auning i 1910, hvor han begyndte som fiskehandler og siden oprettede sin cykelforretning i Vestergade 7.
Foto fra 1884, hvor Kresten Madsen holder med sit studespand med kvas foran huset i Vestergade 7. Kresten Madsen boede på en ejendom mellem cafeteriaet og F24.
Busterminalen
I forbindelse med en større byfornyelse blev den helt ny busterminalen indviet i 2018. For at gøre plads til busterminalen blev to ejendomme revet ned, nemlig møntvaskeriet Vestergade 10 og den tidligere telefoncentral Vestergade 12. Det gamle skilt "Bytorvet" hænger der stadig, men ingen kort bruger dog denne betegnelse.
En del af byfornyelse var et forsøg på at binde Auning og herregården Gl. Estrup tættere sammen. På busterminalen er der flere såkaldte referencer til Gl. Estrup: Først og fremmest den store svane, som optræder i Scheels våbenskjold. Den runde bænk er et symbol på ringen i våbenskjoldet og den røde belægning, som referere til slottes murværk.
Svanen blev hurtig populær blandt børnene.
Ved busterminalens indvielse i 2018 talte bl.a. Jens Mailvang.
Svanen er blevet yndet fotoobjekt.
Svanens muligheder blev testet allerede ved indvielsen.
Anja, Borgerforeningens daværende formand, breder vingerne ud.
Lions Club Norddjurs Svanerne under svanens vinger i 2023.
Svanen løftes på plads.
Svanen på vej til sin faste plads på Bytorvet.
17. januar 2024.
Bytorvet
Bytorvet i 2017.
Bytorvet er blevet brugt til mange formål siden etableringen i 1994.
Er det kunst eller bare et pynteligt springvand?
10. november 2000. Foto: Jens Munk.
Butiksfolk på Bytorvet.
Juletræstænding på Bytorvet
Artikel fra Folkebladet Djursland i 2009.
