top of page

Da Auning var en stationsby 1876 til 1992

Helt frem til omkring 1850’erne, har tiden næsten stået stille i Auning. Der skete ikke alverden. Man havde nok at gøre med skaffe det daglige brød på den magre jord. Men 3 begivenheder satte skub i Aunings udvikling:
- I 1856 fik folk i Auning officielt lov til at drive handel fra bopælen
- I 1864 åbnede den nye snorlige landevej lidt syd for Auning Kirke
- I 1876 kom jernbane til byen og pludselig rykkede hele verden tættere på

Byens butikker er stadig et vigtigt aktiv for Auning og nærmeste opland. Landevejen igennem byen spiller stadig en aktiv rolle for byens infrastruktur. Men jernbanen roller er udspillet efter persontrafikken ophørte i 1971, godstrafikken ophørte i 1992 og skinnerne fjernet 2005. Stationsbygningen anvendes dog stadig, men kun som erhvervslokale og en lejlighed på 1. sal.

Banepersonale fotograferet af Dørge omkring 1905. Ejnar Thuesen Johansen har udpeget huset i højre side til at være Torvegade 18.

Avisannonce hvor der gøres opmærksom på banens åbning i 1876.

Banestrækningen mellem Randers og Grenaa var ikke bygget til at kunne bare de store tunge damplokomotiver, men til mindre lokomotiver som denne Litra H maskine.

Banestrækningen mellem Randers og Grenaa var ikke bygget til at kunne bare de store tunge damplokomotiver, men til mindre lokomotiver som denne Litra H maskine.

Jernbanen fik enorm betydning for Auning. Bl.a. blev store mængder tømmer fra Løvenholmskovene forarbejdet på Auning Savværk og fragtet ud til hele landet med godstog.

Godstransporten stoppede i 1992 efter hård konkurrence med landevejstrafikken. Fotoet er taget 4. maj 1971 af fotograf Gunnar W. Christensen.

Der findes ganske få billeder af aktiviteterne omkring stationen. Her et af de motortog som stod for persontransporten.

Auning Station i 1968. Her ses den brolagte vej, som blev anlagt parallelt med Torvegade. Stationsbygningen er tegnet af den danske jernbanearkitekt N.P.C. Holsøe. Foto: Familien Lønstrup.

Perron og spor set fra stationen mod hovedvej A16. Kirken skimtes bag telefonpælen. Foto: Familien Lønstrup.

Lukningen af jernbanen skabte mange store overskrifter i aviserne. Det berørte rigtig mange mennesker, selvom banen ikke længere var det vigtigste transportmiddel.

Så er det afgang med sidste persontog fra Auning Station i 1971. Drengen i den blå trøje er Svend Lønstrup, Q8 i Auning. Svend Lønstrups far står bagerst i billedet med signalskiltet hævet arm. Foto: Familien Lønstrup.

Pakhuset i højre side og dele af Torvegade i 1972. Foto Anders Leif.

Prøvekørsel af strækningen i et gammelt tog fra DSB jernbanemuseum i 1995. Man venter på penge til projektet (Djursland for fuld Damp fra Arbejdsmarkedets Feriefond).

HJEM

Stationsforstandere ved Auning Station

Da den private jernbane mellem Randers og Grenaa åbnede i 1878 var S. C. Ibsen ansat som stationsforstander ved Auning Station. Ibsen kom fra Ålborg Station, hvor han var ansat som assistent. Ibsen var stationsforstander i 18 år ved Auning Station - altså frem til 1896 hvor han af Generaldirektoratet for Statsbanerne blev forflyttet til Borup Station på Sjælland. Fra 1901 var Ibsen stationsforstander i Randers.
    Efterfølgeren blev udnævnte af Generaldirektoratet for Statsbanerne den 1. marts 1896. Det blev trafikassistent ved Randers Station N. C. Grunnet, som fik stillingen. N. C. Grundet var kun stationsforstander i Auning i 2 år.
    Den 1. juli 1898 udnævnte Generaldirektoratet stationsforstander F. B. Nielsen ved Langeskov Station til ny stationsforstander i Auning. Efter kun 2 år blev F. B. Nielsen forflyttet til anden stilling ved Statsbanerne.

025 copy.jpg

Personale på Auning Station. Fra vestre stationsforstander J. Georg Andreasen, trafikassistent Chr. Christensen, ekstraarbejder Hans B. Hansen (Friis), trafikleder A. Juulsgaard, portør H. M. L. Nielsen. Herefter landpostbudene P. Anders Poulsen, Jens Mikkelsen, Rasmus Søndergaard, Rasmus Christiansen og Jens Frandsen.

Generaldirektoratet udnævnte den 1. september 1900 stationsforstander ved Stoholm Station J. Georg Andreasen til ny stationsforstander i Auning. Georg Andreasen søgte selv om sin fratrædelse, da han nærmede sig sine 65 år i 1928 og derved faldt for Statsbanernes 65-års grænse.
    Den 1. maj 1928 udnævnte Generaldirektoratet J. Frikke, assistent ved Mørke Station til ny stationsforstander i Auning.
    Den 1. september 1937: udnævnte Generaldirektoratet trafikkontrollør og løjtnant Frits V. Mikkelsen fra Ålborg til ny stationsforstander i Auning. Frits Mikkelsen var ved udnævnelsen 47 år gammel og kom til at virke som stationsforstander i 8 år her i Auning. Hvorefter han blev forflyttet til Sønderjylland. Frits Mikkelsen var i en periode formand for Auning Håndværker- og Borgerforening. Ved Mikkelsens død skrev Randers Dagblad: Stationsforstander Mikkelsen var kendt og afholdt på egnen som en rank og retlinet personlighed og en dygtig tjenestemand. Mikkelsen havde officersuddannelse og blev kaptajn. Punktlighed og myndighed var karakteristisk for ham. Mikkelsen var også Ridder af Dannebrog.
    Overtrafikassistent Søren Chr. Herman Christensen, Ålborg blev den 1. december 1945 af Generaldirektoratet udnævnt til ny stationsforstander i Auning. Under sin ansættelse i Auning kunne Christensen fejre sit 40 års jubilæum ved Statsbanerne. I den anledning skrev Randers Dagblad: ”Christensen er formand for den lokale Røde Kors afdelingen. I sin fritid frimærkesamler. - En nyere bog på bordet og malerier i fint afstemte farver på væggene vidner om interesse for litteratur og kunst”.
    Da Christensen fratrådte blev stationsforstander titlen omdannet til "stationsmester".

J. P. Lønstrup Petersen (th) var den sidste stationsmester i Auning. Lønstrup kom til Auning som stationsforstander i 1962 og sluttede 23. maj 1971. På billedet til venstre, er stationsmesteren ved at køre bort med stationens sidste medarbejdere. Fra venstre: Ekstraarbejder Erik Ryom, trafikassistent L. Eriksen og kontorassistent Karen Munk.

Den 1. november 1962 blev den 43-årige trafikekspedient Jens Peter Lønstrup Petersen, Roslev Station udnævnt til stationsmester ved Auning Station. Lønstrup Pedersen blev desuden også med tiden medlem af Menighedsrådet. I 1969 sad han som næstformand. Lønstrup Petersen blev den sidste stationsforstander i Auning og var i 1971 med til at ”fejre” at Auning Station blev nedlagt.
    Familien Lønstrup boede på 1. sal af stationsbygningen og havde en flot have i forbindelse med stationen ud mod Torvegade. Haven gik helt op til hovedvejen, idet Torvegade endnu ikke havde fået et højresving for at ramme Nørregade i et regulært vejkryds.

Oversigt over stationsforstanderne:

24. aug. 1876:   
1878:                  
1. marts 1896:   
1. juli 1898:   
1. sept. 1900:
1. maj 1928:
1. sept. 1937:
1. dec. 1945:    
1. nov. 1962:
22. maj 1971:
1992:          

Stationen i Auning indvies
S. C. Ibsen                
N. C. Grunnet
F. B. Nielsen
J. Georg Andreasen
J. Frikke
Frits V. Mikkelsen
Søren Chr. Herman Christensen
Jens Peter Lønstrup Petersen (stationsmester)
Persontransporten ophørte
Godstransport indstilles

HJEM

Kampen om banens placering

Den grønne og orange linjeføring var eksperternes anbefaling til den bedste løsning til gavn for flest mulige.
Men det blev den røde linjeføring på kortet, som bl.a. ejerne af Floes Teglværk fik trumfet igennem.

Efter etableringen af jernbanen mellem Århus og Randers i 1862 og planlægningen af næste etape mod Ålborg, var handelsfolk i Randers og på Djursland nervøse for at Djursland helt skulle blive koblet af den nye moderne og effektive togtransport. Derfor blev der i Randers nedsat en komite, som skulle undersøge mulighederne for en jernbane med udgangspunkt fra Randers og et endepunkt i Grenå eller et andet velegnet sted for en isfri havn på Djurslands østkyst.
    I 1870 fremlagde komiteen en rapport, der pegede på to mulige linjeføringer (den orange og grønne på kortet), som man anså for mest økonomiske at anlægge og anså for billigst mulige at vedligeholde. Desuden ville begge linjer have et attraktivt befolkningsgrundlag for persontrafik. Stærke kræfter fik dog gennemtrumfet en tredje linjeføring (den røde på kortet), den såkaldte fjordrute som stort set fulgte fjorden fra Randers til Allingåbro og herfra videre til Auning, Pindstrup og Ryomgård.
    Hovedparten af aktionærerne var mere interesseret i godstransport end personbefordring. Så de så stort på at fjordruten de første 18 km helt manglede opland ud mod fjorden!
    Hvis man havde valgt en af de to linjeføringer som eksperterne havde anbefalet, var Uggelhuse, Allingåbro og Auning ikke blevet stationsbyer. Og havde derfor ikke oplevet hele den opblomstring, som jernbanen medførte i næste 100 år. I stedet ville udviklingen været sket i bl.a. Øster Alling og Ring fordi disse byer var udset til stationsbyer i det ene af eksperternes forslag.
   En af storaktionærerne og godsejer Mourier-Petersen fremførte på et aktionærmøde i 1874, at en station ved Floes ville kunne give pæne indtægter ved at fragte de 10.000 mursten, som dagligt blev produceret i sommerhalvåret. Transport af kul til teglværket ville også give en betydelig trafik og dermed dæknings-bidrag til jernbanedriften. De 10.000 sten i sæsonen svarede til 1,5 millioner mursten eller 3450 tons mursten.
    Godsejer Mourier-Petersen, Holbækgaard satte ekstra pres på ved at true med at trække sig som aktionær, hvis ikke jernbanen kom til Allingåbro. Mourier-Petersen var nemlig meget interesseret en etablering af en sidebane fra Allingåbro til Ørsted og videre ud på Norddjursland. Kom jernbanen ikke til Allingåbro, var det usandsynligt med en sidebane til bl.a. Ørsted. Derfor var det vigtig for Mourier-Petersen at bruge teglværket som argument for fjordruten.
    Fjordruten lå lavt visse steder og tæt på fjorden, som givet har bevirket oversvømmelser, når storm har presset vandmasserne ind i Randers og Grund fjorde. Dengang var der ikke skærver mellem svellerne, men kun grus. Så den 24. oktober 1921 gik det helt galt. En stormflod havde i løbet af natten skyllet sandet væk mellem svellerne på en 100 meters strækning mellem Floes og Allingåbro. Toget blev heldigvis stoppet i Uggelhuse. Det tog mange uger at udbedre skaderne.

HJEM

Posthuset

Da persontrafikken blev nedlagt i 1972 lejede Post- og Telegrafvæsenet sig ind i en del af de tomme lokaler i stueetagen til postekspeditionen. Post- og Telegrafvæsenet rådede vist også over det gamle pakhus lige syd for den gamle stationsbygning.
  Postekspedition havde trange lokalekår i den tidligere stationsbygning, hvor kunderne og postpersonalet måtte tage til takke med nærmest urimelige forhold, som ikke levner kunderne eller de ansatte megen plads.
  Stationsbygningen ejede dengang af DSB, som ikke ønskede at sælge. Post- og Telegrafvæsenet besluttede i 1980 en tiltrængt udvidelse. Hele stationsbygningens underste etage blev inddraget til postekspedition - i alt 155 kvadratmeter, eller ca. tre gange så stort et areal, man tidligere havde. Denne udvidelse kom til at koste 600.000 kr. Da pakhuset ved samme lejlighed blev revet ned for at gøre plads til parkeringspladser.

Imens den gamle banegård blev bygget til et nyt stort posthus, havde postvæsenet til huse i en ældgammel træbarak, som havde en skiddengrønne farve, som folk dengang huskede fra besættelsesårenes tid. Udefra så det hele elendigt ud med pløre og ælte. Men indenfor var der ret så hyggeligt for personalet og den store kundekreds.

Før persontrafikken blev nedlagt i 1972 var det almindeligt, at stationsmesteren eller forstanderen for DSB også var postmester eller postekspeditør inden for P & T. I mange år var denne kombination karrieren for postmester Peter Peters her i Auning.

Oscar Andersen på sin gamle havelåge udenfor barakken. Han har lidt svært ved at styre gennem pløre og ælte.

Smukt nyt posthus blev i 1981 indviet i den gammel ventesal
De originale arkitektoniske rammer var blevet skånsomt bevaret, men det indre af den gamle banegårdsbygning var slet ikke til at kende efter ombygningen. Post- og Telegrafvæsenet havde ladet lokalerne, herunder den store gamle ventesal, ombygge til et smukt nyt posthus til erstatning for den lille postekspedition, man havde haft i banegården hidtil.
    Ved indvielsen af det nye posthus, fortalte overpostinspektør F. C. Arpe, Postregion III i Århus, om bestræbelserne gennem 10 år på at få lokalerne forhold forbedret.
    Postmesteren dengang hed Peder Peters. Han var af den gode gamle skole, og havde styr og hold på tingene. Udover  kontorpersonalet var der fem bilende postbude og de to cyklende foruden et større antal avisbude.

Uden foran den gamle banegårdsbygning, der var blevet til et nyt stort posthus ses her postmester A. Kilian, Randers, og postekepeditør Peter Peters, Auning.

Jernbanearbejdere, stationspersonale og postbude har taget opstilling til ære for fotografen. Bemærk dræsinen og postbude med støttestok og en enkelt på cykel, måske landposten? Billedet har været bragt i Folkebladet i 1993 med overskriften: "Auning Station 1898".

Trods store protester blev Auning Posthus nedlagt i 2004
I stedet åbnede der en ”postbutik” i SuperBrugsen. I en postbutik kan kunderne stort set få lavet de samme forretninger som på det nuværende posthus (indbetalinger, udbetalinger, købe frimærker, afsende pakker og breve mm.). Omdannelse til en postbutik gav ingen ændringer for postomdelingen i området.
    Post Danmark omdannede dengang en lang række posthuse og oprettede postbutikker i andre eksisterende dagligvareforretninger. Nedlæggelsen skete på grund af et faldende antal indbetalinger – mellem 10-15% hvert år. Det betød, at antallet af kunder på vore posthusene også falder. Så af forretningsmæssige årsager så Post Danmark sig derfor nødsaget til at tilpasse omkostningerne.

I 2004 lukkede posthuset i den gamle stationsbygning, hvorefter en postbutik i SuperBrugsen overtog posthuset opgaver. Postvæsenet havde lejet lokalerne i stationsbygningen af Djursland for fuld Damp, der havde købt bygningen i 1999. Nogle måneder før posthuset lukkede solgte Djursland for fuld Damp den gamle stationsbygning til Jens Meilvang, Karsten Laursen og Jesper Gregersen. De tre købere havde planer om at indrette lejligheder i den gamle banegård. Det blev dog kun til en lejlighed på første sal og et erhvervslokale i stueetagen.

HJEM

Anlægget i stationsforstanderens have

Auning Håndværker- og Borgerforening overtog Lønstrups gamle have i 1974 og anlagde en lille blomsterpark med søer, vandløb og springvand. Det flotte anlæg var til gavn og glæde for borgerne i ca. 15 år. Anlægget blev nedlagt i forbindelse med at Torvegade blev lagt om, så vejen mundede ud lige over for Nørregade og krydset blev lysreguleret. Foto: Familien Lønstrup.

HJEM

Det Bette Hus

Det Bette Huser, som fungerede som toilet helt frem til at persontrafikken ophørte i 1971, er formodentlig opført samtidig med stationen i 1876.

Michelle Christensen åbnede her en klinik for kropsterapi i starten af 2024.

I 2016 etablerede Tommy Hjorth foreningen "Det Bette Hus" og skabte derved Danmarks mindste kulturhus. I 2019 var det nye kulturhus blevet benyttet 68 gange. Omkring 70 private borgere og Vestdjursnet, Auning Målerlaug, Auning Borgerforening var medlem af foreningen Det Bette Hus. Desværre var dette ikke nok til at klare de husleje, varmeudgifter mm. Derfor blev foreningen lukke og huset kom igen til at stå ledigt. 

"Det Bette Hus" slap virkelig kreativiteten fri med koncerter og udstillinger og meget mere.

I 2019 forsøgte Frede Farmand og Ditte Grønhøj Dahl sig med en fotoudstilling i Det Bette Hus.

Cafe Banen sådan som den så ud i 2001.

Randers Amtsavis 25. februar 2000.

Randers Amtsavis 13. december 1999.

HJEM

Om banestien til Allingåbro og til Ryomgaard

I 2005 fjernes jernbaneskinnerne og Banestien til Allingåbro var klar til indvielse som en grussti. Fire år efter indvielsen bliver Banestien mellem Auning og Allingåbro asfalteret.

Efter 95 års virke indstilles persontogstrafikken i 1971. Og efter 116 års virke indstilles godstransport via jernbanen i 1992.

Skinnerne og svellerne tages op i 2005 og sælges.

Banestien mod Allingåbro er ved at blive etableret. Den første belægning gav et hav af punkteringer. Den blev først asfalteret i 2009.

I 2012 blev der nedgravet fjernvarmerør ned i banestien til Pindstrup, da Auning Fjernvarmeværk skulle levere varme til Pindstrups Varmeværk, Brunmosevej 3A. Kort tid efter blev Banestien asfalteret fra Auning til Ryomgaard.

I 2013 blev Banestien officielt åbnet ved en lille højtidelighed på kommunegrænsen mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner. Inden da, var der gravet fjernvarmerør ned i Banestien, sådan at Auning Fjernvarmeværk kunne begynde at levere varme til Pindstrup Varmeværk.

I 2015 lå denne folder i nogle bokse ved de informationstavler, som var sat op flere steder på Banestien.

Ny folder om Banestien 2015 A.jpg

Folkebladet 2001

Inden skinnerne blev taget op og Banestien etableret, fik en klasse fra Auning Skole etableret hele solsystemet ud mod Pindstrup. Solen, som ses på begge fotos ligger stadig på sin plads umiddelbart lige efter Energivej krydser Banestien,

HJEM

Djursland for Fuld Damp i Auning

Rougsø Kommune købte i 1994 baneterrænet fra Pindstrup til Ørnborgvej i Randers. En strækning på 27 km inklusiv de to stationsbygninger i Auning og Allingaabro. Djursland for fuld Damp (DffD) fik i 1996 råderet over baneterrænet og de to stationsbygner. DffD/Rougsø Kommune solgte i 2004 stationsbygningen i Auning.

Spærene på billedet var til en remisse. Den blev bygget som garage til en svensk skinnebus, DffD kørte med et par sæsoner, da der ikke længere kunne gives tilladelse til kørsel med damptog. Remissen blev overdraget til Værkstedsmuseet på stationen i Allingaabro og blev flyttet til et areal ved riffelskydebanen og hundeskolen. Den bruges som reservedelsdepot
og lager for Oldtimer Værkstedsmuseum.

HJEM

De 25 meter jernbanespor ved Kulturperronen

Den lille stump baneterræn på ca. 25 meter er tænkt som en markant påmindelse om dengang Auning var en driftig stationsby. Jernbanen var jo både en livline til omverdenen og en guldåre, der i årtier skabte stor vækst for byens virksomheder.

Jernbaneprojektet var ved at køre helt af sporet

Da Auning Bymuseum i oktober 2018 satte projektet i gang, stødte vi ind i uforudsete problemer. Heldigvis blev problemerne løst og projektet kunne sættes i gang i 2020.

Men hvad gik der galt? – her et kort resume:
16. oktober 2018 bad Auning Bymuseum Norddjurs Kommune om lov til at genetablere 25 meter af den tidligere jernbane ved Kulturperronen.
    18. marts 2019 fik Bymuseet godkendt projektet, efter at vi havde underskrevet en 5-årig driftsaftale vedrørende vedligeholdelse af de 25 meter skinner, i forhold til ukrudt mm.
I maj 2019 fik vi styr på omkostningerne til bl.a. transport af sveller og skinner, som vi havde fået af Ryomgård Jernbanemuseum.
    Den 4. juli 2019 fik vi tilsagn fra ELRO Fonden på 18.000 kr. til disse omkostninger. Samme dag offentliggør vi en tidsplan på projektet og opfordrer folk til indgå i en arbejdsgruppe.
    Da kommunen ser vores tidsplan, og ser vi har fået penge til at hente gamle originale sveller i Ryomgård, gør kommunen høfligt opmærksom på, at de har overset, at man ikke uden speciel tilladelse fra Miljøministeriet, må anvende gamle jernbanesveller, da de ved hyppig hudkontakt kan være kræftfremkaldende.
    Da vi vurderede, at ingen vil have hyppig hudkontakt med svellerne til dette projekt, sender vi en ansøgning om dispensation til Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeriet er grundige og inddrager Det Europæiske Kemiagentur og involverer samtidigt et antal jurister i København til at se på sagen.
    I september 2019 gav Miljø- og Fødevareministeriet lov til, at vi kunne anvende de originale sveller, men de stillede to krav, som var helt uacceptable: Der skulle opsættes en jernkæde rundt om konstruktionen, således at det for omverdenen klart tilkendegives, at ophold på jernbanesvellerne er forbudt. Og der skulle opsættes et advarselsskilt, der skulle oplyse om farerne ved at have hyppig hudkontakt ved jernbanesvellerne.
    Disse to krav kunne vi ikke leve med. Dette tvang os til at anvende nye sveller. Heldigvis har et medlem af arbejdsgruppen tilbudt at skaffe egetræ til svellerne og skære dem på sit savværk på Energivej. De 40 sveller vil derfor kunne fremstilles for kun 20.000 kr. Da Bymuseet ikke havde disse penge, så vi os nødsaget til at søge ELRO Fonden om midler til at dække denne uforudsete omkostning.
    ELRO Fonden gav heldigvis tilsagn om at dække omkostningerne til nye egetræssveller. Så i 2020 var Auning Bymuseum endelig klar til at genoptage projektet!  

Endnu en brik faldt på plads: Den gamle drejemølle fra baneoverskæringen ved Tårup Kærvej, fik Mads Madsen renoveret så den blev klar til at komme op og stå ved det nyanlagte spor. Den vil helt sikkert også bidraget til nogle gode minder og måske give anledning til en god dialog med børn og børnebørn.

Samtidig med reetableringen af de 25 meter jernbane fra Kulturperronen til Auningstenen, blev afstandsstenen mellem Allingåbro og Pinstrup malet op af Finn Bøjer.

Der var planlagt en større indvielsesfest med Randers Jernbaneorkester og Borgmestertale, men desværre kom Coronaen i vejen. Så projektet blev aldrig officielt indviet. Men pyt, det vigtigste var at projektet blev fuldført.  

HJEM

Artikler om jernbanens betydning og udvikling

HJEM

bottom of page