Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
Det gamle Hospital
Det vi i dag kalder Det gamle Hospital var oprindeligt en middelalderlig kirkelade, som rigsmarsk Jørgen Skeel inden sin død i 1631, nåede at få indrettet som et mindre godshospital, dvs. fattiggård. Det gamle Hospital fungerede som hjem for ”ærlige fattige” helt frem til ca. 1914. Altså samme funktion i næsten 300 år! Baggrunden for Jørgen Skeel hjælpsomhed mod fattige og syge var, at hjælpsomhed var en af 8 ridderdyder, som Jørgen Skeel efterlevede ved at henlægge en kapital på 2600 Rdlr. med følgende præcisering: "- af hvis aarlige Renter, som er 130 Rdlr., skal underholdes aarlig 7 Almisselemmer i Hospitalet, med en Forstanderske, som skal nyde lige Kost med een af Lemmerne, og aarlig Løn 4 Rdlr." På bygningen, ud mod Kirkegade ses, ifølge tidligere sognepræst Egon Lindberg, initialerne for Jørgen Skeel (S) og Kirsten Lunge (KL), rigsmarskens første hustru, som døde i 1609. Jørgen Skeels Hospital er et af de først eksempler på hospitalsstiftelser, som efter reformationen opstod i tilknytning til et gods eller en herregård. I 1750 var der i hele landet 58 godshospitaler med tilsammen ca. 400 pladser. Det faktiske beboertal kunne dog mange steder langt overstige det normerede antal. Det fortælles, at greven på Gammel Estrup i midten af 1800-tallet hentede hospitalets fattiglemmer en gang om måneden. Han kom i sin fornemme hestevogn og kørte dem til slottet. Her fik de et varmt måltid, så de bedre kunne klare sig resten af måneden. Desuden fik de hver udleveret en rigsdaler, som de kunne bruge, som de havde lyst. Da den sidste beboer flyttede ud af hospitalet i 1914, var de fattige ældre blevet en samfundssag efter fattigloven i 1891. Loven om alderdomsunderstøttelse gav på visse betingelser mulighed for en slags ”folkepension”, efter at man var fyldt 60 år. Det var dog først i 1936, at det offentlige begyndte at opføre selvstændige boliger til fattige ældre. Det var de kommunale pensionistboliger. Fra 1914 har huset fungeret som undervisningslokale for sløjd, håndarbejde mm. fra 1921 har det fungeret som ligkapel mm. og i dag er det kirkekontor for en af kirkens præster samt Walin Feder, som er kasserer for menighedsrådet. Den smukke bygning er nu fredet - som en synlig erindring om en pionertanke på den sociale forsorgs område. Overfor Hospital, der hvor Kirkegade 26 ligger, stod en gammel vippebrønd, som tilhørte Hospitalet. Thuesen skriver, at der var noget uhumsk, omkring brønden, men den blev alligevel brugt og betragtet som en bybrønd.
Hvid historisk perle på Kirkegade i Auning
Det hvide hus på hjørnet af Kirkegade og Kirkevej er mere end 400 år gammelt
AF ANETTE BONDE, Norddjurs Lokalavis. 26. november 2012
Ingen ved præcis hvor gammelt huset er, men noget mere end 400 år er det i hvert fald. Det gamle hospital kaldes det, og det ligger og lyser som en hvid historisk perle på hjørnet af Kirkegade og Kirkevej i Auning. Faktisk er det udover kirken det eneste fredede bygningsværk i Auning.
I tidens løb har det været brugt til lidt af hvert: lade, asyl, fattighjem, undervisningslokale, husvildebolig, ligkapel og nu kirkekontor.
Fra kirkelade til asyl
Måske stammer hospitalet fra middelalderen og var oprindelig en kirkelade til opbevaring af tiendekornet, som egnens bønder skulle give til kirken.
Det varede indtil for cirka 400 år siden. Den første Jørgen Skeel til Gl. Estrup havde hjerte for sine udtjente folk fra sit store gods og indrettede huset som asyl for dem. Nogen storhed var der dog ikke over det, for de få kvadratmeter skulle deles af helt op til ni fattige lemmer, som det hedder i de gamle papirer.
Den gamle Jørgen Skeel døde i 1631, og hans søn, den anden Jørgen Scheel, gjorde indretningen færdig.
Beværtet af greven
Det fortælles, at fattiglemmerne en gang om måneden blev inviteret op til greven på Gl. Estrup. Han lod dem afhente i char-a-bang, og på slottet blev de beværtet med varm mad.
Inden de blev kørt hjem igen, modtog hver af dem en rigsdaler, der skulle strække til mad og andet nødvendigt i den kommende måned. Til sammenligning tjente en daglejer på egene kost cirka 130 rigsdaler om året.
"Det var en attraktiv fattighjælp, og der var næsten kapløb blandt de udslidte fæstere om at få anvist beboelse her", fortæller Wallin Feder, der som kasserer for Auning menighedsråd dagligt har sin gang i
huset. I dag er det nemlig kirkekontor med et skrivebord til både præst og menighedsrådskasserer.
Et hemmeligt rum
Wallin Feder får jævnligt besøg af skoleklasser og børnehavebørn og turister der er på historisk opdagelse i Auning. Han er en mester i at gøre historien levende for børnene, og beretningen om det gamle hospital indeholder da også elementer, der kan få det til at isne ned ad ryggen.
Tidligere var der ligkapel i bygningen, og det gør indtryk, når børnene hører at døde mennesker har ligget i kisten på det sted, hvor de nu står og lytter til Wallin Feder.
Det hemmelige rum er også en lækkerbisken for historiefortælleren. For en del år siden tilskyndede Nationalmuseet stærkt, at huset skulle restaureres, og her blev rummet opdaget. Et par brædder på loftet blev brudt op og nogle folk kom ned og kigge. De fandt dog hverken skatte eller skeletter, men til gengæld en gammel helt intakt ovn med gamle bageredskaber samt trefod til grydernes placering på det åbne ildsted.
Det ligger nu i mørket og venter. Menighedsrådet og historisk interesserede håber, engang når tiden og pengene er til det, at ovnen vil blive afdækket og bidrage yderligere til husets historie.
