top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/19
Træindustri i Auning
Forarbejdning af træ har altid været en naturlig del af håndværk- og industrivirksomhederne i Auning, da der har været let adgang til store mængder af skove i umiddelbar nærhed af Auning.
Tre trædrejerier, flere skomagere, en enkelt violinbygger, en større møbelfabrik, et finerværk og en lang række af tømrer- og snedkervirksomheder har sat sit præg på byen fra omkring år 1900 og helt frem til i dag.
Blandt andet ved Auning Trætransport, Energivej 11, ved byens tømrer- og snedkervirksomheder samt i Løvenholmskoven er træ stadig en væsentlig del af indtjeningsgrundlaget.
Herunder er omtalt følgende fra træindustrien i Auning:
Auning Finerværk
Auning Møbel- & Madratsfabrik
Auning Savværk
Auning Skaftefabrik
Auning Trædrejeri
Auning Trætransport
Auning Tømrerforretning
DanComponent
Martin Rasmussen, violinbygmester
Møbelsnedker Jens Arne Jepsen
Palle P's Trædrejeri
Skomager S. Pilgaard
Snedkermester Jørgen Søndergård
Søndergaards Savværk
Træskohandler Chr. Andreasen
Træindustriarbejderforbundet i Auning havde egen fane. Det bekræfter, at træindustrien har været en betydelig industri med mange medarbejdere.
A. Andersens Møbelværksted
A. Andersens havde sit møbelværksted i baghuset til Østergade 28. Her har Jacobine og Anders Larsen Andersen boet fra omkring 1920. Anders Larsen Andersen var møbelsnedker og har arbejdet på Niels Chr. Jensens møbelfabrik i Middelgade og Vestergade. Efter møbelfabrikken blev saboteret i 1943 arbejde Anders Larsen Andersen på Skansemølle, der var Roberts Nielsens møbelfabrikken i Randers.
Willy Rasmussen fortæller: Min bedstefar havde et lille værksted i udhuset ved Østergade 28. Her fremstillede han forskellige møbler. Senere gik han over til kun at lave kommoder og skuffemøbler. Han var eminent til at male finer så det lignede de fineste træsorter. Selv fagfolk kunne umiddelbart ikke så, at det ikke var ægte, men ”bare” malede finerplader.
Datidens tøjvask med vaskebræt i gården. Og Anders Larsen Andersen på vej ind i sit lille møbelsnedkerværksted.
Her en lille folder, som Anders Larsen Andersen formodentlig har brugt som en form for salgs- og præsentationsmappe. Man fornemmer folden på billedet. Der var ingen fotos eller tekst på for- og bagside.
Anders Larsen Andersen var med til indvielsen af endnu en udbygning af møbelfabrikken i Middelgade 1926. Han sider som den første i 2. række, med den høje lyse pande og med overskæg.
I dag er den gamle ejendom på Østergade 28 revet ned og denne boligblok er opført 2007.
Auning Møbel- & Madratsfabrik
Dette hus er et af de sidste synlige rester af et stort erhvervseventyr i Auning. Huset er opført af snedkermester Niels Chr. Jensen i 1903. I værkstedsbygningen i baggården (som stadig eksisterer) opbyggede han en virksomhed, der skulle udvikle sig til Auning Møbel- & Madratsfabrik - en af de største virksomheder som Auning har haft. Den fabrik, der ses på her, lå der hvor Rema 1000 i dag ligger.
Dette hus er et af de sidste synlige rester af et stort erhvervseventyr i Auning.Google Street View 2022.
Huset ligger Østergade 6 og blev opført i 1907 af snedkermester Niels Chr. Jensen. I et værksted i baggården opbyggede han en virksomhed, der udviklede sig til Auning Møbel- & Madratsfabrik.
Butikken i Østergade 6. Senere kom en større i Vestergade 3.
Chr. Jensen og hustru holder stor fest i Østergade 6.
Fabrikat Jens Christian Jensen og hustru Katrine Johanne Jensen. I midten deres søn, Robert Jensen, født i 1905. De kom til Auning i 1901 og lod bygge hus i Østergade 6. De fik 2 børn: Olga Emilie Valborg Jensen, født i 1903 og Robert, som overtog firmaet efter hans fars død i midten af 1930'erne.
Annoncer fra Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad 1912.
Ifølge Knud Munk, der har fortalt om stifteren af fabrikken, snedker Jens Christian Jensen og dennes hustru Katrine Johanne Jensen, der til at begynde med var hans eneste medarbejder. Han kom til Auning i 1901 og lod bygge dette hus. De fik 2 børn: Olga Emilie Valborg Jensen, født i 1903 og Robert Jensen, født i 1905. boede i forhuset, hvor der også var butik og udstilling. Fabrikationen foregik i baghuset. I starten blev fremstillet ajlepumper, trillebører, vandmøller, skoleborde, syborde, billedrammer, tøjruller, ligkister samt almindeligt bygningsarbejde.
Den nye fabrik kom til at ligge i Middelgade, der hvor senere rådhuset kom til at ligge. Det lille indsatte hus i venstre side, er butikken og det første værkstedet Østergade 6.
Lærer J. K. Rasmussen beskrivelse af N. Chr. Jensen i 1918:
Niels Chr. Jensen , født i Vindum Sogn 1874. Udlært hos snedkermester N. Chr. Buch i Randers. Har arbejdet i bl.a. Randers, Aalborg, Horsens, København og Aarhus. Har berejst Tyskland i ca. 2 år og søgt uddannelse i flere større byer. Hovedforretningen er i 1918 fabrikation af forskellige slags fjerder-madratser, spiral-madratser, spiral-senge samt sy- og tobaksborde en gros. N. Chr. Jensen er brandfoged i Auning sønder Brandkreds.
Tegning fra virksomhedens brevpapir og faktura i 1928.
I forbindelse med indvielsen af den nye fabriksbygning i 1918 blev der hold en kæmpe fest på fabrikken og taget en række billeder.
Tegning fra virksomhedens brevpapir og faktura i 1930.
I forbindelse med udvielsen af den nye fabriksbygning i 1931 blev der hold fest på fabrikken og taget en række billeder.
Den nye gangbro over til lagerbygninger er ved at blive malet med virksomhedens navnetræk i 1931.
På begge sider af Middelgade blev der bygget. I 1931 var det en fabrik i kæmpe-dimensioner i 2 etager med over 1000 kvadratmeter gulvflade.
Lastbilen som kørte i pendulfart mellem fabrikken i Middelgade og jernbanestationen i Torvegade. Den kunne komme til at holde flere minutter, hvis bommene var nede, der hvor der i dag er lysregulering.
Over Middelgade var der en overdækket gangbro, som skabte forbindelse mellem de store bygninger. Denne bro blev katastrofal, da der den 21. oktober 1931 udbrød brand i maskinhuset. Ilden vandrede igennem træbroen og hele fabrikken nedbrændte. Der var da beskæftiget 80 medarbejdere i Middelgade.
Den nye fabrik i Vestergade
Efter branden i Middelgade 1931 blev fabrikken genopbygget, men denne gang i Vestergade, så man slap for at vente ved jernbaneoverskæringen, når der skulle afleveres fragt på stationen.
Den nye fabrik kom til at ligge der hvor Rema1000 ligger og hvor byggemarkedet lå frem til udgangen af 2011. Da N. Chr. Jensen døde i midten af 1930’erne videreførte sønnen Robert virksomheden. Under tyskernes besættelse af Danmark, leverede fabrikken møbler og madrasser til værnemagten.
Møbelfabrikken står færdig, dog ikke uden problemer, da håndværkerne blev presset til at færdiggøre til en reduceret pris. Fortæller Knud Søgaard Poulsen i videoen nederst på denne side. Videoen blev optaget få år før KSP's død i 2013.
Uden foran fabrikken ses fabrikat N. Chr. Jensen (død 8. okt. 1936) og hans hustru, Johanne Jensen. Derefter sønnen Robert Jensen og bogholder Knud Beuschau. Fotograferet den 26. juni 1935 af Chr. Dørge, Allingåbro. Scannet fra Dørges glasnegativer af Michael Jørgensen, Allingåbro 2024.
På kontoret ses fra venstre Johanne Jensen, bogholder Knud Beuschau, sønnen Robert Jensen og fabrikat N. Chr. Jensen. Fotograferet den 26. juni 1935 af Chr. Dørge, Allingåbro. Scannet fra Dørges glasnegativer af Michael Jørgensen, Allingåbro 2024.
Dette er Fabrikspokalen som blev udsat af personalet på Auning Møbel-og Madrasfabrik. Den blev i 1939 vundet til evigt eje af Grenaa Idrætsforening.
Foto: Jens-Ole Johnsen 2024.
I Auning Idrætsforeningens 75-års jubilæumsskrift er Fabrikspokalen omtalt på følgende måde:
- I 1930'erne spilledes der om den mest berømte pokal i hele Østjylland, nemlig Fabrikspokalen. Dens værdi og størrelse var af så kolossale dimensioner, at de store hold fra Randers, Viborg og Hobro nærmest stod i kø for at være medspillende herom. Dog kom engang et afbud i sidste øjeblik, Peder Korning tog så pokalen med i bilen til Århus for at vise den frem for derefter omgående at få deltagemæssige tilsagn fra Arbejdernes Idrætsklub Aarhus (senere AIA). Det skyldtes iøvrigt Kornings initiativ og energiske indsats med indsamling blandt fabrikkens personale og ledelse, der gjorde det muligt at fremskaffe dette klenodie, der efter mange års berømte fejder endte i Grenaa som ejendom.
En flot produceret katalog visen mange eksempel på de møbler der blev fremstillet på fabrikken:
Billeder fra den nye fabrik i Vestergade. Klik på billederne for at sen en stor version af billederne:
Denne annonce, fra før N. Chr. Jensen død i 1936, giver et god billede af hvor omfattende produktionen har været. Den lille indsatte tegning i venstre side er forretningen i Vestergade 3 og den lille tegning i højre side er huset i Østergade 4.
Reklame fra fabrikkens storhedstid i Vestergade. Her sluttede også fabrikken sit virke, da fabrikken blev saboteret den 23. oktober 1943
Foto af den brandende fabrik, der blev saboteret den 23. oktober 1943
Direktørboligen ses til højre for fabrikken blev ikke berørt af sabotagen og er en af de få bevarede bygninger fra tiden med møbelfabrikken.
Auning Finérværk
Auning Finérværk blev etableret af Robert Jensen umiddelbart efter 1945 på Vestergade 46C hvor Auning Møbel- og Madratsfabrik lå. Denne fabrik, som var ejet af Robert Jensen, blev saboteret i 1943 og aldrig blev genopbygget.
Hovedbygningen til det tidligere Auning Finérværk er ifølge BBR-oplysninger opført 1964.
I en del af denne hovedbygning har bl.a. STARK og Sønderhald Turistforening haft lokaler. Annoncen er fra 1986.
Eneste farvebillede af fabrikken er fra 1972.
Luftfoto af Auning Finérværk i 1956
Robert Jensen sælger i 1956 ud af maskiner og lastbil
Luftfoto af Auning Finérværk i 1964.
Firmagave fra Auning Finérværk.
Efter Auning Finérværk lukkede etablerede Auning Savværk et byggemarked på stedet. Dette blev senere solgt og senest blev det drevet som byggemarked af STAR-kæden. STARK lukkede byggemarkedet 1. januar 2012.
I 2019 åbnede Rema1000 på dele af det gamle Finérværk.
Finérvej, en lille sidevej til Klibovej, er det sidste spor af det gamle finérværk.
Auning Savværk
Scheel og Gerstrøm
Auning Savværk og Tømmerhandel har haft stor betydning for Auning by igennem 90 år. Savværket har givet mange gode arbejds- pladser gennem årene og har givet mange underleverandører og servicefag gode indtjeningsmuligheder helt frem til 1990, hvor savværket blev lukket.
Savværket formåede i næsten 90 år at tilpasse, når vilkårene og mulighederne for savværket ændrede sig. Det har også været en eksportvirksomhed, primært til det tyske bygningsindustri. her har samarbejdet med jernbanen haft afgørende betydning.
Det har også været en farlig arbejdsplads, som har medført adskillige helt eller delvis afsavede fingrer og hænder for de folk som har arbejdet 48 timer om ugen.
Savværkets personale 1942-43:
Stående fra venstre: PEDER CHRISTENSEN, VALDEMAR NIELSEN, CHR. LAURSEN, LEO RAFN, CHR. RASMUSSEN, ALFRED ANDERSEN, PEDER PEDERSEN, HARALD HANSEN, ANKER SØRENSEN, VÆRKFØRER POULSEN, M. KRISTIANSEN, JENS ABRAHAM, AAGE HØJHOLDT - ANTON FREDERIKSEN - JACOB PEDERSEN - CHR. BAK - HANS RASMUSSEN - EINAR LAURSEN - MARIUS BAK - PEDER MADSEN. Siddende fra venstre: JENS GYLDENLØV JENSEN, VAGNER NIELSEN, VERNER RAFN, DIREKTØR, RICHARD NIELSEN, MAGNUS NIELSEN, MARK THYGESEN, VERNER KNAP.
I videoen er lensgreven Christen Scheel nævnt som stifter af savværket. Det er ikke korrekt. Det var Greve Jørgen Carl Scheel (1874-1944) søn af Greve Christen Scheel (1853-1926), som startede savværket.
Glimt fra savværkets historie:
I en annonce i Jyllands-Posten 1906 er savvækets navn Auning Sav- og Høvleværk. Måske er det også det firmanavn, som står på skiltet på tegningen af savværket fra omkring 1910.
Greve Jørgen Carl Scheel (1874-1944) søn af Greve Christen Scheel (1853-1926) solgte savværket til Gerstrøm i 1918. Greve Jørgen Carl Scheel ejede Gl. Ryomgaard fra 1912 til 1941. Greve Jørgen Carl Scheel nåede aldrig at blive grev på Gl. Estrup, da Gl. Estrup efter grevens død i 1926, blev solgt på grund af lensafløsningsloven.
Annonce fra Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad 1938.
Sneskærme fra Auning Savværk. Billedet er taget 6.12.1938 - måske skulle billedet bruges til en reklame for sneskærme? Dette billede er fra Facebook-siden ”Allingåbro og omegn, gamle billeder”, med titlen ”Egen Samling/Dørge/Glas negativer/reg.nr 7530/MJ"
Jørgen Justesen, der i mange år arbejdede på Savværket
har indleveret og kommenteret de næste 10 foto:
Omstillingsbord på savværkets kontor.
Forvalter Kaj Villumsen i samtale med en chauffør.
Kasseværkstedet, hvor der blev lavet ostekasser til bl.a. Skødstrup og Råsted Mejerier.
Udkørslen fra Auning savværk og Tømmerhandel.
Brændselshandler H. C. Jensen med hesten Musse.
Pladsen mellem kontor og savværk med trælastladen til højre.
Træ til tørrestuen. Savværket forarbejdede selv brædder til gulv/loft.
Forvalterne Bjørn Mogensen og Alfred Sørensen. Sørensen stod tidligere for den briketproduktion, som savværket havde i Løvenholmskoven.
Savværkets tørrestue.
Lager af færdigskåret træ.
Auning Savværks udviklingshistorie år for år
1901: Greve Jørgen Carl Scheel (søn af den sidste greve på Gl. Estrup) etablerede savværket i Auning. Få år efter overtog købmand F. C. Gerstrøm savværket.
1906: Savværket beskæftiger i hvert fald 15 mand
1918: Greve Jørgen Carl Scheel sælger savværket til købmand F. C. Gerstrøm
1925: Købmand F. C. Gerstrøm dør. Gerstrøms enke køre forretningen videre.
1930: Gerstrøms enke afstår savværket til Randers Aktie Tømmerhandel. Aktieselskabet Auning
Savværk og Tømmerhandel etableres med Thorkild Nielsen som direktør.
1932: Danske savværker er inde i en afsætningskrise og må oplagre opskårne varer.
1935: Efter flere forhandlinger træffes overenskomst med savværksarbejderne om
95 øre i timen for 48 timer om ugen.
1936: Der installeres spånsugning fra alle save og høvle.
1939: Hver middag kl. 12 genlød hele Auning af 3 dampfløjter, som markerede frokostpause for de mange industriarbejdere på Auning Savværk, Kartoffelmelsfabrikken og Auning Møbel- og Madratsfabrik. Så var det bare med at komme af vejen, når folk strømmede ud på cykel og gåben,
for at komme hjem og spise frokost. De 3 fabrikker kørte samtidig i 25 år - fra 1918 til 1943.
1940: Danmarks besættelse betyder begrænsede importmuligheder for trælast, men øgede muligheder
for anvendelse af dansk træ.
1941: Opskæring af bøgetræ til generatorbrænde som erstatning for benzin påbegyndes. Der opføres 2
tørrestuer.
1942: Auning Savværk køber Marie Magdalenes Savværk især for at opnå større trætildeling.
Kontorbygning i Auning udvides. Frokoststue med toilet og varme for mandskabet opføres. Der er
omkring 30 ansatte.
1943: Auning Savværk overtager ledelsen af Randers Aktie- og Tømmerhandel. Samme år oprettes savværk i Mariager. Thorkild Kampmann bliver ansat som forvalter på Auning Savværk.
1946: Thorkild Kampmann forlader savværket og søger ud i verden for at videreuddanne sig. Arbejde bl.a. 12 år i Uganda som ”træmand”. Der kommer atter benzin til landet og produktionen af generatorbrænde ophører.
1947: Løvenholm Tørvestrøelsesfabrik købes. Produktionen af æggeboxe sættes op til 1500 stk. pr. uge.
1950: Den første Novopan spånplade produceres i Pinstrup
1951: Løvenholm skovene overgår til fonds-eje. Savværket omlægges i nyopførte bygninger og ny emballagefabrik etableres.
1953: Det vedtages at indkøbe 1 gaffeltruck, 4 heste sælges samtidig. Maximalpriser på dansk nåletræ ophæves.
1954: Ny kantine med brusebad og garderobeskabe opføres.
1955: Løvtræsavværket udbygges og ny bloksav tages i brug. Den sidste hest sælges. Salg af ægboxe ophører. Virksomheden har bestået i 25 år.
1959: Ny kontorbygning opføres.
1961: Løvenholm Tørvestrøelsesfabrik afhændes.
1962: Overgang til total el-drift. Den gamle dampkedel yder kun damp til opvarmning.
1963: Efter 33 års ansættelse forlader Richard Nielsen savværkets direktørpost på grund af alder. Tidligere forvalter Thorkild Kampmann kommer tilbage og overtager direktørposten. Under Kampmanns ledelse oplever virksomheden en markant vækst.
1964: Savværket omlægges, alle save udskiftes til nyt ARI-anlæg. Der indføres maskinel afbarkning af stammerne før opskæring.
1967: Landet rammes af orkan og en større mængde skovtræer vælter. Dette bevirker betydeligt prisfald på alle træprodukter.
1968: 18.00 m2 nabogrund købes af Kartoffelmelsfabrikken. Det besluttes at indstille driften af Mariager Savværk.
1969: Ny produktionslinje med 3-klinget tømmersav startes. Produktionen fordobles til 12.000 rummeter råtræ.
1970: Officiel overgang til metermål overalt i trælast og savværkbranchen. Ny pladehal og pakkeskur opføres.
1971: Savværket får sin første flishugger. Løvtræskæring ophører. Løvtræsavværket ombygges til opvarmet lager for trælasten.
1972: Anders Leif Film og TV er på besøg og laver nogle optagelser fra savværket
1974: Marie Magdalene Savværk nedlægges. Medarbejderne herfra overføres til Auning Savværk.
1975: På grund af arbejdsmangel indføres 3-dages arbejdsuge i en periode på 3 måneder. Det opvarmede lager indrettes til mini-byggemarked.
1976: Auning Savværk og Tømmerhandel køber Auning Finerfabrik, Vestergade 46 og indretter her det første egentlige byggemarked på i alt 1000 m2. På samme grund lå tidligere kæmpefabrikken Auning Møbel- og Madratsfabrik.
1979: Eksporten af trævare til Tyskland går trægt på grund af byggekrise i Tyskland og konkurrence fra Østrig og østlandene. Folk sendes i perioder på 3-dages arbejdsuge.
1980: Auning Savværk og Tømmerhandel fejrer 50-års jubilæum. 44 medarbejdere er beskæftiget i virksomheden. Samtidig har virksomheden igen en markant afsætningskrise, som man kæmpede med i 30-erne. Denne gang på grund af at landbrugs- og parcelhusbyggeriet næsten var gået i stå. Dette rammer både savværket og byggemarkedet.
1981: Savværket kan fejre at det i år er 80 år siden lensgreve Jørgen Scheel etablerede savværk i Auning. Spånsilo bliver totalt raseret af en brand. Branden startede formodentlig i varmecentralen, som ligger i spånsiloens underetage(!)
1987: Medarbejderne er usikre på savværkets fremtid og naboklager over støj.
1990: De gamle bygninger står overfor en omfattende ombygning, der vil kræve meget store investeringer for at klare tidens krav til miljø og effektivitet. Desuden indløb der flere naboklager over støj- og støvgener. Alt dette bevirkede at man valgte at nedlægge hele virksomheden sidst i 1990-erne.
Savværkets oplægsplads, som har stået ubenyttet hen siden 1990, er i 2023 blevet en del af Akacievej med 12 udlejningsboliger. Billedet af oplægspladsen herunder er fra 1958.
Auning Skaftefabrik
I 1940 drog den 26 årige ungkarl Johannes Pedersen hjemmefra. Johannes, søn af Peder Pedersen, tog rutebilen til Auning. Målet var at slå sig ned der og starte som selvstændig skaftefabrikant. Da bussen holdt i Fausing, troede Johannes det var Auning og stod af bussen med to store kufferter. Det blev noget af en spadseretur, hele syv kilometer med bagage.
Johannes Pedersen i en lidt moden alder.
I Auning, på Søndergade 4, ventede hans onkel, violenbyggeren Martin Rasmussen og hustru Maria Rasmussen (Johannes' ældste søster). Søndergade 4 ejedes dengang af ovennævnte.
Bag ved stuehuset var der et ubenyttet karetmagerværksted og der var også et lille værelse bagerst i værkstedet.
Johannes havde aldrig før været i Auning og spurgte om vej til Søndergade 4, han har været der lige siden.
Huset i Søndergade 4, hvor skaftefabrikken etablerede sig i 1940. Søndergade hedder nu Århusvej.
Den fingernemme Johannes, der ellers var uddannet landmand og havde været på højskole, var fast besluttet på at starte som Skaftefabrikant i det gamle karetmagerværksted. Her var en båndsav, pudsemaskine, høvlebænk og bugtjern.
Da der jo var krig i disse år, var det svært at få varer nok, der var også stor brug for økseskafter af asketræ. Alle de økseskafter Johannes kunne fremstille blev solgt i Randers. Han kunne slet ikke lave nok.
Der gik derfor ikke lang tid, før der blev indkøbt en brugt fræserbænk til økseskafterne. Det var ikke uden problemer. Det viste sig at fræserbænken var for kort og måtte forlænges. Siden blev der anskaffet en mindre til trillebørhåndtag, de små økseskafter, hammerskafter mm.
I sidebygningen blev en ny kombineret fræser og høvl installeret. Der blev i de kommende år høvlet meget for Savværket, så meget, at de en overgang troede, at de ejede Skaftefabrikken. De mange høvlspåner huskes som en sjov legeplads.
En ny fræser-kopimaskine blev indkøbt. Den kunne tage tre emner at gangen. Et stort fremskridt, da den samtidig pudsede dem også. Her blev lavet store mængder trillebør-håndtag og som noget ny også rokoko-møbelben.
Det gik fortsat godt for Skaftefabrikanten, selv om der var nogle år, hvor Savværkets direktør Nielsen var bekymret for sit tilgodehavende. Der blev endelig råd til en flot grøn bil, et amerikansk "dollargrin", en Ford Customline årgang 1954.
Der var bare det at garagen ikke passede til sådan en bil.
Annonce for Auning Skaftefabrik
i Folkebladet for Djursland i 1952.
Da garagen ikke passede bilen, og der var behov for et bedre værksted med centralvarme, blev det gamle vaskehus, garage mm., jævnet med jorden, og i 1960 blev et stort flot værksted bygget. Der kom også et nyt tag på det gamle værksted og kakkelovnene i stuehuset blev udskiftet med centralvarme fra et stort spånfyr i det gamle værksted.
Johannes kone fik også elektrisk komfur, og vi kunne få et varmt bad i badekarret i badeværelset (det tidligere spisekammer). Før den tid badene vi i vaskehuset i en stor træbalje. Det varme vand kom fra gruekedlen, fortæller sønnen Jens Pedersen.
Jens Pedersen har i dette dokument fortalt om sin far Johannes Pedersen: Han kom til Auning i 1940 og startede med at lave økseskafter som der var brug for under krigen. Senere blev det primært trillebørhåndtag. Min far sluttede med at lave trillebørhåndtag i plastik. De gule håndtag ses stadig på mange trillebøre i dag. Skaftefabrikken blev nedlagt 1976, hvor min far gik på førtidspension.
I det nye værksted blev der produceret meget mere. Der blev ansat folk, og rejsebuddet havde travlt med at bringe de mange sække med trillebørhåndtag til Randers Trillebørfabrik.
Den teknologiske udvikling skred frem. Trillebørshåndtag fremstillet af plastik var sagen. En vejrbestandig plastik blev benyttet. Et stort udviklingsarbejde gik forud og blev bekostet af skaftefabrikken. Endelig kunne fabrikant Johannes Pedersen, ene mand, producere trillebørhåndtag nok, endda uden at blive beskidt.
Jens Erik Mehlsen fortæller om dette foto: Under besættelsen havde de tyske tropper sat sig på flere bygninger i Auning, bl.a. forsamlingshuset og en stor del af Auning Nordre og Søndre Skoler. Adskillige eleverne herfra blev derfor sendt til andre lokaler, bl.a. baghuset på Århusvej 4, den blå-grønne bygning på dette foto.
Bygningen ejedes af Johs. Pedersen, ”skaftemanden”, som vi kaldte ham. Han boede med sin familie i forhuset ud mod vejen, mens baghuset var hans værksted, hvor han bl.a. lavede skafter til økse, skovle osv. Under krigen brugte Johs. Pedersen således sin bagbygning til sit erhverv eftermiddag og aften, for i formiddagstimerne fungerede den som sagt som skolebygning.
Auning Trædrejeri
Auning Trædrejeri i 1982. Foto venligst udlånt af Flemming Mikkelsen.
Stifteren af Auning Trædrejeri, Martinus Poulsen var værkfører på Auning Savværk. I startede af 1960erne etablerede Martinus Poulsen et lille trædrejeri i kælderen på sin private ejendom, Kastanieallé 8.
Martinus Poulsen samarbejdede med Holger Christensen, der også har et lille trædrejeri på hjemadressen Møllevænget 4 og et tredje trædrejeri i Mørke. Disse tre trædrejerier fremstiller bl.a. hjul og andre dele til legetøjsmærket Bilofix.
I 1968/69 bliver gården på Torvegade 3, der ejes af Kartoffelmelsfabrikken, sat til salg. Den drives af Lilly og Henry Nielsen, som nu flyttede til Nørregade 6. Martinus Poulsen køber gården og starter Auning Trædrejeri der. Holger Christensen vælger at fortsætte nogle år endnu på sin hjemmeadresse.
I 1975 sælger Martinus Poulsen virksomheden til Niels Thomsen fra Ring, som ejede den frem til 1981 hvor virksomheden lukkede ned. Niels Thomsen og bl.a. Vera Hjorth flyttede til Møldrup, hvor Niels Thomsen havde købt et andet trædrejeri.
I 1982 købte Flemming Mikkelsen resterne af Auning Trædrejeri og overtog også bygningerne og navnet Auning Trædrejeri. Flemming Mikkelsen havde omkring 25 mand ansat da virksomheden var størst. Flemming Mikkelsen solgte virksomheden i 1987 til Midtjydsk Trædrejeri A/S i Ikast og virksomheden blev flyttet til Ikast.
I 1989 blev lokalerne renoveret og Blanketgaarden startede på adressen.
Medarbejderne på Auning Trædrejeri fotograferet i starten af 1970'erne. Stående fra venstre: Alex Sørensen, Erik Ryom, Åge Jacobsen, Gunnar Andersen (fra Mørke), Børge, Verner, med briller (fra Mørke), Åge Allermann og Kaj (fra Mørke). Siddende fra venstre: Vera Hjorth, Kurt Rasmussen, Andreas Hjorth og indehaveren Martinus Poulsen.
Omkring midten af 1970'erne blev virksomheden overtaget af Niels Thomsen fra Ring, som ejede det frem til 1981 hvor virksomheden lukkede ned. Niels Thomsen og bl.a. Vera Hjorth flyttede til Møldrup, hvor Niels Thomsen havde købt et andet trædrejeri.
Auning Trædrejeri i 1982. Foto venligst udlånt af Flemming Mikkelsen.
Vejviserskilt til Auning Trædrejeri ved Århusvej/Torvegade. (Huset er nedrevet for at gøre plads til en rundkørsel, som bar aldrig er blevet etableret)
Her et noget ældre foto af Auning Trædrejeri. Foto fra Sønderhald Egnsarkiv.
Auning Trætransport
Auning Trætransport blev stiftet den første maj 1994 på adressen Energivej 11, Auning.
Transport Tidende skriv i 2013 bl.a.: Gammelt kendt firma konkurs i Auning
Ved dekret af 25. marts 2013 har Skifteretten i Randers taget Auning Trætransport ApS, Energivej 11, Auning, under konkursbehandling efter en begæring, der er modtaget den 27. februar. Selskabet råder over 18 godskørselstilladelser med vognmand Brian Graff som transportleder.
AUNING TRANSPORT blev stiftet i 2010. Virksomheden har 30 medarbejdere, som er fordelt ud på to filialer: Energivej 11 i Auning og Engelsholmvej i Randers.
Fra venstre: Brian Graff, direktør i Auning Transport, og Torben Bach, administrerende direktør i Bach & Pedersen Fragt, og nu også sideordnet direktør for Auning Transport. Foto: Transportmagasinet.
Transportmagasinet skrev bl.a. følgende om Auning Transport i april 2015:
Umiddelbart rimer distribution af stykgods ikke på trætransport, men Bach & Pedersen Fragt og Auning Transport ser et stort potentiale i fusionen.
Auning Transport, der primært transporterer råtræ, blev stiftet i 2010. Forretningen har løbende vokset sig større og tæller i dag 15 chauffører, men administrativt har direktør Brian Graff været ene mand på kontoret på hjemmeadressen ved byen Floes mellem Auning og Randers. Det betød dagligt mange forskellige arbejdsopgaver - lige fra bogføring til disponering.
- Salget til Bach & Pedersen Fragt handler ikke om økonomi, men om mindske mit store arbejdspres som selvstændig, siger Brian Graff, der de sidste fem år kan tælle sin afholdte feriedage på to hænder.
Læs hele artiklen her:
www.transportmagasinet.dk/article/view/202720/utraditionel_fragtmandsfusion
Auning Tømmerforretning
Tømrermester Henning Christiansen startede sin tømrerforretning 1959 i dette hus Nørregade 18. I 1974 flyttede han virksomheden ud på Industrivej 5.
Tømrermester Henning Christiansen byggede på Industrivej 5 i 1974. Dengang med ind- og udkørsel fra Århusvej.
Annonce fra 1989
Annonce fra 1990
I 1995 købte Auning Bogtrykkeri lokalerne på Industrivej 5. Auning Bogtrykkeri lukkede den 1. juni 2015. Herefter overtager K.J. Auto Industrivej 5 og indrette værksted på adressen.
Martin Rasmussen, violinbygmester
En af landet bedste violinbyggere
har haft værksted i Auning
Violinbygmester Martin Rasmussen havde værksted og bolig Århusvej 4 fra 1937 til 1942. I denne periode udgiver han på eget forlag en bogen Sandheden om de gamle mestres hemmelighed. Den blev trykt i 2000 eksemplarer. Bogen er blevet genudgivet sammen med den del ny materiale om Martin Rasmussens arbejde.
Martin Rasmussen kom som 11 årig ud og tjene som hyrdedreng i Helstrup syd for Randers. Senere kom han i lære som snedker og fik sit svendebrev i 1909. Herefter drager Martin Rasmussen på valsen - eller studietur - ned gennem Tyskland for at samle inspiration og viden. Han har sin violin med på turen og bliver undervejs opfordret til at tage en konservatorieuddannelse, men det var der ikke økonomi til, så han slår sig til tåls med det violinspil han har lært sig selv.
Marin Rasmussen vender tilbage til Randers og etablerer sig som møbelsnedker- og bedemandsforretning i 1914. I 1919 gifter han sig med Anne Kristine, som er indehaveren af en broderiforretning. De fortsætter med at drive hver sine veletablerede forretninger.
En del af Martin Rasmussen instrumenter og værksted har været udstillet i Den Gamle By i Århus.
Martin Rasmussens værksted Søndergade 4 (det nuværende Århusvej). Bygningen er for længst revet ned.
Martin Rasmussens bog "Sandheden om de gamle mestres hemmelighed". Den blev trykt i 2000 eksemplarer. En stor del af oplaget blev pga. pengemangel brugt som brændsel. Bogen kan lånes ved henvendelse til Auning Bymuseum.
Denne mindesten over Martin Rasmussen står i Randers, Markedsgade 6 C - inde i gården. Foto: Michael Thomsen. I bunder står der: Toner skabt - Skønhed værnet - Livsværket levet.
Møbelsnedker Jens Arne Jepsen
Jens Arne Jepsen blev født 22. juni 1917 i Auning. Han blev døbt: Jens Arne Bering Nielsen og var søn af Metha Bering og tømrermester Poul »Jepsen« Nielsen.
Jens Arne Jepsen opvoksede i Auning og blev udlært møbelsnedker på Auning Møbel- & Madratsfabrik. Han drev eget møbelsnedkeri i 30 år fra 1954-1984 på Nrd. Fælledvej 1 i Auning.
Jens Arne Jepsens far tømrermester Poul »Jepsen« Nielsen var bl.a. æresmedlem i AIF. Og Jens Arne Jepsens farbror var tømmermester Niels »Jepsen« Nielsen, der også æresmedlem i AIF.
Bedsteforældrene var tømmermester Niels »Jepsen« og Kristine, Vestergade 24.
Jens Arne Jepsen videreførte sin fars møbelsnedkeri i 30 år fra 1954-1984 på Nrd. Fælledvej 1 i Auning.
Historien om Auning Møbelsnedkeri
Fortalt af Ole Bering
Jens Arne Bering Nielsen blev født i 1917. Han voksede op på ejendommen Ndr. Fælledvej 1, hvor hans far Poul Nielsen frem til omkring 1960 drev et tømrerfirma. Både Jens Arne og hans far, var gennem hele deres liv bedre kendt i byen under efternavnet ”Jepsen”
Efter først at være udlært som købmand blev Jens Arne udlært som møbelsnedker på Auning Møbel- og Madrasfabrik. Efter i nogle år efter krigen at have arbejdet på en møbelfabrik i Randers, begyndte han omkring 1950 at arbejde i sin fars tømrerfirma. Men efter et par år som tømrer, besluttede Jens Arne, at starte sin egen virksomhed med møbelproduktion op. Den fik navnet Auning Møbelsnedkeri. Efter en tilbygning til værkstedet, var der plads til at lave møbler samtidig med, at hans far kunne fortsætte med tømrerfirmaet. Denne blanding af aktiviteter gjorde, at et par lærlinge, der blev ansat som tømrerlærlinge, fik ændret deres kontrakter og endte med få svendebrev som møbelsnedkere.
Ved siden af tømrerfirmaet drev Poul Nielsen også en bedemandsforretning. Denne blev overtaget og videreført af Jens Arne indtil 1974, hvor den blev overdraget til gartner Knud Rasmussen.
Firmaets første produkt var kommoder, der primært blev solgt til Daells Varehus. De enkelte dele blev lavet af en ramme af fyrretræ, hvor der blev limet krydsfinerplader af bøgetræ på. Disse blev til sidst bejdset for at komme til at ligne palisander. Omkring 1960 gik man fra at lave kommoder til at lave garderobeskabe med skydelåger. Omkring dette tidspunkt ændrer fremstillingsprocessen sig væsentligt, da man går over til at fremstille de enkelte dele af finerede spånplader. Efter at have lavet skabe i nogle år, gik man sidst i tresserne tilbage til kun at fremstille små kommoder, nu mest i teaktræ.
Især i perioden fra sidst i halvtredserne til sidst i tresserne, var der godt gang i produktionen. Udover Jens Arne selv, var der oftest 4 - 5 ansatte. Herefter blev antallet af ansatte droslet ned, og i 1972 blev den sidste lærling udlært. Frem til firmaets lukning i 1984 drev Jens Arne det alene.
Nogle af virksomhedens lærlinge fortæller her om deres læretid hos Jens Arne:
Henning Pedersen: - Jeg kom i 1958 i lære som tømrer hos Jens Arnes far Poul Nielsen. Men allerede efter 1/2 år, blev kontrakten ændret, så jeg nu blev møbelsnedker. Jeg var med til både at lave kommoder og garderobeskabe. Inden jeg blev udlært i 1962, var der blevet ansat yderligere 2 lærlinge.
Ivan Ditlevsen: - Jeg kom i lære hos Jens Arne i 1968 og var færdig i 1972. Vi var 2 lærlinge samtidig, vi lavede kommoder i teaktræ med 3 skuffer, som blev leveret til Daells Varehus og andre bolighuse. Da Jens Arne også var bedemand, gjorde vi også kister klar.
Vagn Frederiksen: - Jeg var i lære i årene 1966 til 1969 og arbejdede der et år som svend. Det var en rigtig god arbejdsplads, og på et tidspunkt var vi 7 ansatte, hvoraf de 3 var lærlinge. Vi lavede bl.a. garderobeskabe med skydelåger i teaktræ. Nogle gange hjalp vi Jens Arnes far, tømrermester Poul Nielsen, med forskellige opgaver.
Værkstedsbygningen efter udvidelsen ud mod Ndr. Fælledvej i 1950'erne.
Annonce fra 1958.
Annonce fra 1956.
Annonce fra 1974.
Jens Arne Jepsen drev en bedemandsforretning fra 1954 til 1974. De første mange år sammen med sin far.
Jens Arne Jepsen var i 20 år særdeles aktiv i kommunalpolitik fra 1962 til 1982.
Jens Arne Jepsen opførte i 1984 dette flotte springved ved Møllehjemmet. I 1996 valgte Sønderhald kommune at sløjfe springvandet.
Tidslinje for Jens Arne Jepsen
1947: Gift med Astrid Bering Nielsen. De fik to børn sammen
1953: Bygger huset på Linde Allé 8. Huset fik senere navnet Finola efter børnene Finn og Ole
1954-1974: Driver en bedemandsforretning
1954-1958: Bestyrelsesmedlem i Auning Håndværker og Borgerforening (formand fra 1959-69)
1954: Overtager værkstedet på Ndr. Fælledvej 1 efter sin far, Poul »Jepsen« Nielsen
1956: Medlem af et firemandsudvalg, som arbejder for at etablere et erhvervsråd i Auning
1959-1969: Formand for Auning Håndværker og Borgerforening
1965: Formand for Auning-Hallens byggeudvalg.
1966-1967: Deltager som frivillig ved opførelsen af Auning-Hallen
1962-1966: Sognerådsmedlem og formand for Skolekommissionen i Fausing-Auning Sognekommune 1966-1970: Kommunalbestyrelsesmedlem i Gl. Estrup Kommune (upolitisk borgerliste)
1969-1971: Var frivillig ved opførelsen af Svømmehallen og fremstiller bl.a. inventar til caféerne
1970-1974: Kommunalbestyrelsesmedlem i Sønderhald Kommune (upolitisk borgerliste)
1974: Afhænder bedemandsforretningen til Knud Rasmussen
1974-1978: Kommunalbestyrelsesmedlem i Sønderhald Kommune (upolitisk borgerliste)
- Udvalgsformand for Teknik og miljøudvalget.
- Leder af kommunens civilforsvar. Medlem af økonomiudvalget.
- Sad i fælleskommunale anliggender såsom brandvæsen og forbrændingsanstalt
1978-1982: Kommunalbestyrelsesmedlem i Sønderhald Kommune (upolitisk borgerliste)
1981: Producerer teaktræsmøbler til USA på værkstedet, Ndr. Fælledvej 1
1981: Medlem af Hal-bestyrelsen, som stod for udvidelse med kursuscenteret
1984: Snedkerværkstedet på Ndr. Fælledvej 1 lukkes
1988: Opfører springvandet ved Møllehjemmet og overdrager det til Sønderhald Kommune
1988: Udnævnt til Årets borger af Auning Borgerforening
1996: Sønderhald Kommune vælger at sløjfe springvandet ved Møllehjemmet
1997: Jens Arne Bering Nielsen dør 25. December, 80 år gammel
Desuden medlem af Auning Menighedsråd i flere perioder.
Palle P's Trædrejeri
Fabrikant Palle Petersen, Hornslet købte i 1968 ejendommen Østergade 12, der hvor Auning Andelsmejeri havde ligget fra 1901 til 1967. Trædrejeriet stoppede ved Palle Petersens død i 1979.
Inge og Palle Petersen ved overtagelsen af det tidligere mejeri i Østergade 1968. Inge Petersen arbejdede i flere år med i produktionen. Uddannede sig senere som lærer og har virket som lærer på Auning Skole frem til 2013.
Mejeribygningerne i Østergade blev i 1968 solgt for 85.000 kr. til fabrikant Palle Petersen fra Hornslet, der indrettede ejendommen til trædrejeri.
I en pause ved renoveringen i 1968 blev dette foto taget. Fra venstre ses Leif Tholstrup, en VVS-mand, Alfred Andersen "Fredo", Knud Madsen fra Tjerrild, Jens Hougaard Nielsen fra Tjerrild, Inge Petersen og Palle Petersen.
Randers Dagblad om branden februar 1970.
Kun privatboligen gik fri af branden i 1970.
Leif Tholstrup forsøger at starte oprydningen, men det er besværligt da slukningsvandet er frosset til is.
Trædrejeriet efter genopbygningen. Nu er der ikke meget tilbage af den oprindelige bygning.
Eksport for 2 millioner til Vesttyskland i 1974.
Ny spånsuger monteres 1973.
Cyklon løftes på plads.
Ny tørreovn sættes på plads 1973.
Ny tilbygning 1973. Produktionen udvides til 18 medarbejdere.
Billedet er fra Anders Leif's film fra Palle P's Trædrejeri i 1975. Her ses Kaj, der er søn af Palle Petersen.
Åse Rasmussen fra Fløjstrup i produktionen. Billedet er fra Anders Leif's film om trædrejeriet i 1975.
Finn Sørensen i produktionen.
Billedet er fra Anders Leif's film om trædrejeriet i 1975.
Her et lille udvalg af de produkter, som blev fremstillet ved Palle P Trædrejeri i perioden 1968 til 1979.
En del er blevet lavet i 1000 vis og andre ting er unikaer. Langt det meste i ædeltræ. Ædeltræ er kostbart, fordi det er langsomt voksende og skal importeres. Enkelte ting er lavet i ibenholt og moseegn.
Omkring 1975 er fotograf Anders Leif forbi med sit filmudstyr og laver en mindre film fra Palle P's Trædrejeri.
DanComponent
I 2001 skiftede virksomheden navn til DanComponent og samtidig blev et generationsskifte gennemført mellem Preben og Michael Nielsen. Nu overtages virksomheden af Beder Trædrejeri. Foto: Carl-Erik Hesseldal.
Preben Nielsen kom til byen på grund af job på Auning Trædrejeri i 1977. I november 1979 starter Preben Nielsen for sig selv under navnet Trædrejer Preben Nielsen i en del af værkstedet hos snedkermester Jens Arne Nielsen, Ndr. fælledvej 1.
I foråret 1982 køber han ejendommen Mortensensvej 30 af tømrermester Torben Høgh Nielsen.
Preben Nielsen udvider første gang i 1992, og igen i 1994. I 2000 køber hans søn Michael Nielsen halvdelen af firmaet og i 2006 køber Michael hele firmaet, der samtidig skifter navn til DanComponent.
I 2011 sælger Michael til trædrejer Per Poulsen, Beder Trædrejeri, og produktionen flytter til Beder.
Michael Nielsen ejer fortsat lokalerne og lejer ud til Apetit, Syndikatet og Auning Skilte frem til
2018, hvor bygningen renoveres og får en helt ny facade. Her samler Apitet sine aktiviteter og udvider med bl.a. festlokaler. Michael Nielsen, der er udlært kok, bliv i 2019 medejer af Apitit sammen med Berit Lanther.
Annonce fra 1989
DanComponets logo fra 2001 til 2011.
Da DanComponent stoppede i 2011 skrev Folkebladet bl.a.:
Per 1. september 2011 slipper Auning grebet om byens sidste trædrejer-virksomhed.
DanComponent, der producerer greb og knopper i træ til møbelindustrien, er blevet solgt til Beder Trædrejeri, der ligger i Saksild ved Odder. Det betyder samtidig et farvel til fem arbejdspladser i Auning.
»Det er med en blanding af glæde og vemod, for det er vitterligt trist at fortælle medarbejdere, der har været her i 15 til 27 år, at det nu er slut. På den anden side er jeg glad for, at jeg har fået mulighed for at sælge på et tidspunkt, hvor jeg kan overholde alle forpligtelser,« siger indehaver Michael Nielsen.
Ville faktisk købe - Salget er kommet lidt overraskende. Det begyndte faktisk med, at Michael Nielsen i foråret henvendte sig til Beder Trædrejeri med tilbud om at købe virksomheden op. Det ville give DanComponent en stærkere position på markedet.
Per Poulsen, der ejer Beder Trædrejeri, takkede imidlertid nej og forslog i stedet den omvendte løsning. Dermed opstod en enestående chance for at afhænde virksomheden på fornuftige vilkår. Beder Trædrejeri overtager ordrebog og dele af produktionsapparatet og værktøjerne, men produktionen flyttes til Saksild.
Beder Trædrejeri er herefter den eneste virksomhed i Danmark, som producerer greb og knopper i træ. Til sammenligning var der 13 producenter, da Michael Nielsen blev medejer af DanComponent i 2000.
»Vi laver i bund og grund et umoderne produkt. I dag bruger man andre materialer med større designmæssig frihed. Der vil altid være brug for trægreb, men der er ikke plads til mere end en virksomhed i Danmark,« erkender han.
Sundt familieforetagende - DanComponent blev etableret af Michael Nielsens far i 1979 under navnet Trædrejer Preben Nielsen. Far og søn gennemførte fra 2000 et glidende generationsskifte, og Michael Nielsen overtog den sidste halvdel af aktierne i 2005.
Michael Nielsen blev ansat i virksomheden i 1991 som lønmodtager og blev siden driftsleder. Det har hele vejen igennem været en sund forretning med balance i driftsøkonomien. Den forestående lukning er blevet modtaget med forståelse af Michael Nielsens far.
»Han er selvfølgelig lidt trist over det. Men han er afklaret med det, og jeg kan se både ham og mig selv i øjnene og sige, at jeg har gjort, hvad jeg kunne,« siger Michael Nielsen.
Søndergaards Savværk
Peter Søndergaard, søn af Kr. Søndergaard fortæller om Søndergaard Savværk
Jeg mener, savværket må være startet i 1965 - måske 66. Det hed oprindelig Auning Kær Savværk og navnet Søndergaards Savværk har jeg aldrig hørt før. Men navnet fremgår af annoncen, at den er god nok. Måske han fik besvær med Auning Savværk, eller han bare ville skille sig ud fra dem - jeg ved det ikke.
Virksomheden ebbede nærmest ud. Den fungerede kun i ret få år som konventionelt savværk. Da den store mekaniseringsbølge kom i starten af 70’erne, blev det simpelthen urentabelt at købe træ i skoven til at save op på hans maskiner, så han gik over til at save træ for folk, som skovede tømmeret i deres egen skov. Der var en del bønder, som dengang havde egen skov og som fandt det besværet værd at spare penge på den måde. Det var andre tider!
Jeg tror, han lukkede virksomheden endeligt ned i 1980. Mine forældre flyttede fra stedet i 1984 og da var savværket stadig fuldt funktionsdygtigt, men ingen ville have savet træ på timeløn mere, og han var også for gammel og for slidt til at bøvle med det.
Virksomheden har kun ligget på Sdr. Fælledvej 23. Det var et husmandsbrug som han købte med det formål at lave savværk. Vi fjernede de gamle gulve, støbte nye og satte maskiner ind.
I det meste af virksomhedens levetid var der kun ham. Han havde i perioder i starten en enkelt mand ansat.
Søndergaards Savværk lå i Auning Kær, Sdr. Fælledvej 23.
Søndergaards Savværk lukkede endeligt ned i 1980. Men savværket var fuldt funktionsdygtigt frem til 1984.
Søndergårds Savværk på Sønderhald Messen 1970.
Snedkermester Jørgen Søndergård
Snedkermester Jørgen Søndergård startede sit snedkerværksted på sin hjemmeadresse, Sandvej 7. I 1973 opfører han et nyt værksted og privatbolig på adressen Industrivej 14A-B-C. Her starter han en produktion af vinduer og køkkenelementer. Han lukker firmaet i 1976 og afhænder bygningerne til Jens Krause, som starter Djurs Tryk.
Værkstedsbygningen som snedkermester Jørgen Søndergård opførte i 1973. Bygningen har vist sig at være anvendelig til en lang række af virksomheder frem til 2024, hvor det blev indrettet til lagerhotel.
Måske har disse emner også din interesse?
bottom of page