top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/18
Århusvej
Hop frem til en bestemt adresse på Århusvej her:
Århusvej 1: Hækkely
Århusvej 2
Århusvej 2A
Århusvej 3
Århusvej 4
Århusvej 5A: Savværket
Århusvej 5B
Århusvej 6
Århusvej 7
Århusvej 8
Århusvej 9: Kartoffelmelsfabrikken
Århusvej 10
Århusvej 16
Århusvej 21
Århusvej 23: Lykkegaarden
Århusvej 26: MiTech
Århusvej 28
Århusvej 34: LYPI
Århusvej har tidligere heddet Søndergade. Hvornår vejen kommer til at hedde Århusvej vides pt. ikke.
I 1975 hed den i hvert fald Søndergade.
Herunder en historisk billedeserie fra Århusvej
Her hvor Torvegade og Århusvej deler sig. Huset blev nedrevet i 2007 for at gøre plads til en rundkørsel, som bare aldrig kom.
Århusvej 1946
Luftfoto fra 1961.
Skråfoto fra 2017
Rundkørslen 2010
Århusvej 1 Hækkely
I 1912 byggede J. S. Rasmussen denne 2 etages ejendom på Århusvej 1. Huset fik navnet "Hækkely" og ligger der endnu. Her åbnede J. S. Rasmussen butik under navnet "Flensborg-Lager Manufaktur & Kolonial".
I dag er ejendommen ejet af Gl. Estrup Gartneri, der anvender den til boliger for virksomhedens medarbejdere.
Fra engang i 1990'erne havde Folkebladet og Amtsavisen redaktions- lokaler i lokalerne i sidebygningen. Da aviserne i 2009 flyttede redaktionerne over på Mølletorvet 6, fik lokalerne mindre vinduer og lokalerne brugt til lejligheder.
Annonce fra 1990.
Annonce fra 1995.
Hvem er det og hvornår havde Oles Musik lokaler i Århusvej 1?
Huset for Flensborglageret blev købt af Ulla og Bent Nielsen i starten af 1960'erne. I forbindelse med udvidelsen med nye udstillingsvinduer og butikslokale i 1969, indgik Bent Nielsen en aftale med G. og M. Thorhauge, som i Rønde drev skotøjsforretning Hanne Sko, om at åbne en skobutik i Flensborglageret.
Annonce fra 1960.
Annonce fra 1959.
Annonce fra 1960.
Annonce fra 1956.
Postkort fra 1912.
I denne fødselsdagsomtale fra 1953 i Randers Dagblad omtales vejnavnet som Søndergade.
Tidligere lå der et bindingsværkshus hvor den gule sidebygning i dag ligger. Der var hestestald til venstre i huset, som brændte i 1930. Bag bilen kan man se den oprindelige gavl på Hækkely. I bilen, på forsædet sidder Marie Rasmussen og urmager Chr. Christensen. På bagsædet: Anne og Kathrine Rasmussen. Billedet er fra ca. 1920.
Århusvej 2
Århusvej 2 er ifølge BBR-oplysninger opført i 1890.
Århusvej 2 - eller Søndergade 2 som adressen var frem til omkring 1970. Billedet er dateret 1924. Meget mere ved vi ikke.
I 1904 er sadelmager P. Vad registreret som ejer af Århusvej 2 og Århusvej 2A.
Århusvej 2 A
Jesper Filtenborg fortæller: Århusvej 2A er opført 1881 og har fungeret som landbrug. Der har været grisestald hvor der i dag er indkørsel og carport. Der skulle og have boet en grisehandler på ejendommen. I 1904 er sadelmager P. Vad registreret som ejer af Århusvej 2 og Århusvej 2A. Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen!
Fra Google Street View i 2009 og 2022.
Århusvej 3
Århusvej 3 er ifølge BBR-oplysninger opført 1932.
Det fremgår af tandlæge Jepsens annonce fra 1936 i Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad, at sadelmager Andersen ejede denne ejendom.
Sadelmager Andersen flyttede i 1935 ind i den nyopførte ejendom Vestergade 4, hvor han også havde sin sadelmagerforretning.
Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen!
Annoncer fra Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad i 1936.
Århusvej 4
Århusvej 4 er ifølge BBR-oplysninger opført 1903.
I 1946 holder Auning Skaftefabrik ved Johs Pedersen til på adressen "Søndergade 4". Hvornår Søndergade bliver til Århusvej vides pt. ikke.
Kaj Andersen startede Auning Blikkenslagerforretning på denne adresse.
Annonce fra 1954.
Annonce fra 1953.
Jens Erik Mehlsen fortæller om dette foto: Under besættelsen havde de tyske tropper sat sig på flere bygninger i Auning, bl.a. forsamlingshuset og en stor del af Auning Nordre og Søndre Skoler. Adskillige eleverne herfra blev derfor sendt til andre lokaler, bl.a. baghuset på Århusvej 4, den blå-grønne bygning på dette foto.
Bygningen ejedes af Johs. Pedersen, ”skaftemanden”, som vi kaldte ham. Han boede med sin familie i forhuset ud mod vejen, mens baghuset var hans værksted, hvor han bl.a. lavede skafter til økse, skovle osv. Under krigen brugte Johs. Pedersen således sin bagbygning til sit erhverv eftermiddag og aften, for i formiddagstimerne fungerede den som sagt som skolebygning.
Tidligere sognepræst i Auning, Egon Lindberg har også kommenteret skolens brug af Århusvej 4: Skolen i Søndergade 4 (nu Århusvej) under besættelsen var ikke i det blå-grønne baghus, men i et rødt træhus ud til vejen ved siden af skaftemandens hus.
Jeg begyndte min skolegang dér i april 1945. Vi kaldte det "grisehuset", men det havde også været violinbyggerværksted under krigen.
W. Rabe havde senere sin første el-forretning i dette hus - før forretningen i Østergade 11.
Martin Rasmussens værksted Søndergade 4 (det nuværende Århusvej). Senere blev den anvendt som grisehus. En del ældre har et specielt forhold til dette hus. Her har de nemlig startet deres lange vej gennem uddannelsessystemet. Under besættelsen blev laden anvendt som skole da Tyskerne havde beslaglagt skolen. Bygningen er for længst revet ned.
En af landet bedste violinbyggere har haft værksted her på Århusvej 4
Violinbygmester Martin Rasmussen havde værksted og bolig Århusvej 4 fra 1937 til 1942. I denne periode udgiver han på eget forlag en bogen Sandheden om de gamle mestres hemmelighed. Den blev trykt i 2000 eksemplarer. Bogen er blevet genudgivet sammen med den del ny materiale om Martin Rasmussens arbejde.
Martin Rasmussen kom som 11 årig ud og tjene som hyrdedreng i Helstrup syd for Randers. Senere kom han i lære som snedker og fik sit svendebrev i 1909. Herefter drager Martin Rasmussen på valsen - eller studietur - ned gennem Tyskland for at samle inspiration og viden. Han har sin violin med på turen og bliver undervejs opfordret til at tage en konservatorieuddannelse, men det var der ikke økonomi til, så han slår sig til tåls med det violinspil han har lært sig selv.
Marin Rasmussen vender tilbage til Randers og etablerer sig som møbelsnedker- og bedemandsforretning i 1914. I 1919 gifter han sig med Anne Kristine, som er indehaveren af en broderiforretning. De fortsætter med at drive hver sine veletablerede forretninger.
Martin Rasmussens bog "Sandheden om de gamle mestres hemmelighed". Den blev trykt i 2000 eksemplarer. En stor del af oplaget blev pga. pengemangel brugt som brændsel. Bogen kan lånes ved henvendelse til Auning Bymuseum.
Denne mindesten over Martin Rasmussen står i Randers, Markedsgade 6 C - inde i gården. Klik på billedet for en større version. Foto: Michael Thomsen. I bunder står der: Toner skabt - Skønhed værnet - Livsværket levet.
Auning Karetmagerværksted, Søndergade 4
På billedet ses karetmager Niels Nielsen og hustru. Drengen i midten er Henry Pedersen, så vidt vides var Henry plejebarn hos familien. Henry Pedersen blev senere malermester.
Århusvej 5 A Savværket
Århusvej 5A er ifølge BBR-oplysninger opført 1954.
Senest har bygningen huset Jonna Søndergaards virksomhed. Her en annonce fra 2006.
Bygningen var en del af Auning Savværk og Tømmerhandel som F. C. Gerstrøm overtog omkring 1910. Savværket var anlagt i 1901 af greve Jørgen Carl Scheel, Ryomgård. Efter Gerstrøms død afstod enken savværket til Randers Aktie Tømmerhandel.
Kontorbygningen fra omkring 1960.
I 1975 var Anders Leif Film & TV forbi savværket og lavede nogle flotte optagelser på fabrikken. Se videoen her:
Herunder 31 billeder fra Savværket:
Auning Savværks udviklingshistorie år for år
1901: Greve Jørgen Carl Scheel (søn af den sidste greve på Gl. Estrup) etablerede savværket i Auning. Få år efter overtog købmand F. C. Gerstrøm savværket.
1906: Savværket beskæftiger i hvert fald 15 mand
1918: Greve Jørgen Carl Scheel sælger savværket til købmand F. C. Gerstrøm
1925: Købmand F. C. Gerstrøm dør. Gerstrøms enke køre forretningen videre.
1930: Gerstrøms enke afstår savværket til Randers Aktie Tømmerhandel. Aktieselskabet Auning
Savværk og Tømmerhandel etableres med Thorkild Nielsen som direktør.
1932: Danske savværker er inde i en afsætningskrise og må oplagre opskårne varer.
1935: Efter flere forhandlinger træffes overenskomst med savværksarbejderne om
95 øre i timen for 48 timer om ugen.
1936: Der installeres spånsugning fra alle save og høvle.
1939: Hver middag kl. 12 genlød hele Auning af 3 dampfløjter, som markerede frokostpause for de mange industriarbejdere på Auning Savværk, Kartoffelmelsfabrikken og Auning Møbel- og Madratsfabrik. Så var det bare med at komme af vejen, når folk strømmede ud på cykel og gåben,
for at komme hjem og spise frokost. De 3 fabrikker kørte samtidig i 25 år - fra 1918 til 1943.
1940: Danmarks besættelse betyder begrænsede importmuligheder for trælast, men øgede muligheder
for anvendelse af dansk træ.
1941: Opskæring af bøgetræ til generatorbrænde som erstatning for benzin påbegyndes. Der opføres 2
tørrestuer.
1942: Auning Savværk køber Marie Magdalenes Savværk især for at opnå større trætildeling.
Kontorbygning i Auning udvides. Frokoststue med toilet og varme for mandskabet opføres. Der er
omkring 30 ansatte.
1943: Auning Savværk overtager ledelsen af Randers Aktie- og Tømmerhandel. Samme år oprettes savværk i Mariager. Thorkild Kampmann bliver ansat som forvalter på Auning Savværk.
1946: Thorkild Kampmann forlader savværket og søger ud i verden for at videreuddanne sig. Arbejde bl.a. 12 år i Uganda som ”træmand”. Der kommer atter benzin til landet og produktionen af generatorbrænde ophører.
1947: Løvenholm Tørvestrøelsesfabrik købes. Produktionen af æggeboxe sættes op til 1500 stk. pr. uge.
1950: Den første Novopan spånplade produceres i Pinstrup
1951: Løvenholm skovene overgår til fonds-eje. Savværket omlægges i nyopførte bygninger og ny emballagefabrik etableres.
1953: Det vedtages at indkøbe 1 gaffeltruck, 4 heste sælges samtidig. Maximalpriser på dansk nåletræ ophæves.
1954: Ny kantine med brusebad og garderobeskabe opføres.
1955: Løvtræsavværket udbygges og ny bloksav tages i brug. Den sidste hest sælges. Salg af ægboxe ophører. Virksomheden har bestået i 25 år.
1959: Ny kontorbygning opføres.
1961: Løvenholm Tørvestrøelsesfabrik afhændes.
1962: Overgang til total el-drift. Den gamle dampkedel yder kun damp til opvarmning.
1963: Efter 33 års ansættelse forlader Richard Nielsen savværkets direktørpost på grund af alder. Tidligere forvalter Thorkild Kampmann kommer tilbage og overtager direktørposten. Under Kampmanns ledelse oplever virksomheden en markant vækst.
1964: Savværket omlægges, alle save udskiftes til nyt ARI-anlæg. Der indføres maskinel afbarkning af stammerne før opskæring.
1967: Landet rammes af orkan og en større mængde skovtræer vælter. Dette bevirker betydeligt prisfald på alle træprodukter.
1968: 18.00 m2 nabogrund købes af Kartoffelmelsfabrikken. Det besluttes at indstille driften af Mariager Savværk.
1969: Ny produktionslinje med 3-klinget tømmersav startes. Produktionen fordobles til 12.000 rummeter råtræ.
1970: Officiel overgang til metermål overalt i trælast og savværkbranchen. Ny pladehal og pakkeskur opføres.
1971: Savværket får sin første flishugger. Løvtræskæring ophører. Løvtræsavværket ombygges til opvarmet lager for trælasten.
1972: Anders Leif Film og TV er på besøg og laver nogle optagelser fra savværket
1974: Marie Magdalene Savværk nedlægges. Medarbejderne herfra overføres til Auning Savværk.
1975: På grund af arbejdsmangel indføres 3-dages arbejdsuge i en periode på 3 måneder. Det opvarmede lager indrettes til mini-byggemarked.
1976: Auning Savværk og Tømmerhandel køber Auning Finerfabrik, Vestergade 46 og indretter her det første egentlige byggemarked på i alt 1000 m2. På samme grund lå tidligere kæmpefabrikken Auning Møbel- og Madratsfabrik.
1979: Eksporten af trævare til Tyskland går trægt på grund af byggekrise i Tyskland og konkurrence fra Østrig og østlandene. Folk sendes i perioder på 3-dages arbejdsuge.
1980: Auning Savværk og Tømmerhandel fejrer 50-års jubilæum. 44 medarbejdere er beskæftiget i virksomheden. Samtidig har virksomheden igen en markant afsætningskrise, som man kæmpede med i 30-erne. Denne gang på grund af at landbrugs- og parcelhusbyggeriet næsten var gået i stå. Dette rammer både savværket og byggemarkedet.
1981: Savværket kan fejre at det i år er 80 år siden lensgreve Jørgen Scheel etablerede savværk i Auning. Spånsilo bliver totalt raseret af en brand. Branden startede formodentlig i varmecentralen, som ligger i spånsiloens underetage(!)
1987: Medarbejderne er usikre på savværkets fremtid og naboklager over støj.
1990: De gamle bygninger står overfor en omfattende ombygning, der vil kræve meget store investeringer for at klare tidens krav til miljø og effektivitet. Desuden indløb der flere naboklager over støj- og støvgener. Alt dette bevirkede at man valgte at nedlægge hele virksomheden sidst i 1990-erne.
Savværkets oplægsplads, som har stået ubenyttet hen siden 1990, er i 2023 blevet en del af Akacievej med 12 udlejningsboliger. Billedet af oplægspladsen herunder er fra 1958.
Læs mere om savværkes historie HER
Århusvej 5 B
Århusvej 5B er ifølge BBR-oplysninger opført 1910.
Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen!
Århusvej 6
Århusvej 6 er ifølge BBR-oplysninger opført 1904. I 1904 havde smed Peder Andersen sit smedeværksted her. Den røde lade blev bl.a. brugt til at sko hestene i.
Peder Andersen var født 26.8.1878 i Liltved, som søn af murer Hans Andersen og Johanne Nørgaard. Peter var udlært smed på Gl. Estrup. Gik på valsen i Tyskland, kom hjem og byggede hus og smedje på Søndergade - nu Århusvej 6 i 1904. Blev gift med Sofie Frederikke Dagmar Jensen. Peter Andersen døde 5.7.1951.
Sønnen Hans Kristian Martin Jensen Andersen (H.C. Andersen) født 20.10.1910 blev udlært hos sin far, og blev gift 4.2.1939 med Marie Johanne Hansen, født 25.11.1915.
H.C. Andersen drev smedjen videre og boede der til sin død, hvor hans søn Martin Andersen overtog bygningerne. Martin Andersens enke solgte i 2019 smedjen med beboelse.
Omkring 2022 blev den røde lade revet ned og porten i hovedhuset muret op og indsat et vindue.
Århusvej 6 i 2022
Århusvej 6 i 2019
H.C. Andersen skor en hest ved smedjen. Til venstre beslagstalden med 3 hestebokse. Alle billederne er taget af fotograf Kjeld Holm. Flere af Kjeld Holms billeder fra smedjen kan ses på Arkiv.dk under Sønderhald Egnsarkiv. Søg efter D302.
Peder Andersen ved sit smedeværksted, bygget 1904.
H.C. Andersen overtog efter sin far Peder Andersen.
Annonce fra 1954.
Omtale af smedemester Peter Andersens død og virke i 1951.
Århusvej 7
Århusvej 7 er ifølge BBR-oplysninger opført 1905. I dette hus boede Palle Andersen, byens musiker og ham som byggede kroen og Chr. Stampes hus, Torvegade 6.
Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen!
Århusvej 7 i 2022.
Århusvej 7 i 2009.
Århusvej 7 i 1961.
Århusvej 8
Århusvej 8 er ifølge BBR-oplysninger opført i 1920.
I 1975 drev Valdemar Johansen Revisions- og Administrationscentret fra adressen. Tidligere drev Valdemar Johansen og Jørgen Rasmussen revisorfirmaet fra Vestergade 30.
Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen!
Århusvej 8 i 2022.
Århusvej 8 (længst til højre) og 10 (længst til venstre) set fra øst i 1961.
Århusvej 8 set fra havesiden i 1961.
Århusvej 9 Kartoffelmelsfabrikken
Til Salg skiltet på den del af den tidligere kartoffelmelsfabrik, som ikke er solgt til Det Grønne Museum, blev i 2017 erstattes med et nyt skilt der lyder navnet "Fabrikken". De nye ejere er Kenneth Andersen, Jess Christensen og Asger Korgaard.
De tre iværksættere har indrettet en vaskehal på en del af grunden. Dele af bygningen er lejet ud til Jagtsimulator.dk, Norddjurs Indendørs Golfcenter, Auning Styrke & Motion samt Yogaværket.
I 2018 åbnede Auning Bilvask i et helt nyt anlæg med indkørsel fra Århusvej.
De mange bygninger på grunden har været en del af Kartoffelmelsfabrik, som lukkede i 1999. I dag er bygningerne ejet af Dansk Landbrugsmuseum, som anvender bygningerne som magasiner.
Kartoffelmelsfabrikken har sat sit præg på Auning by gennem mere end 80 år. Fabrikken har givet masser af arbejdspladser gennem årene og har givet mange underleverandører og servicefag gode indtjenings- muligheder helt frem til 1999, hvor fabrikken blev lukket og produktionen flyttet til Karup.
Det var Gerstrøm, der tilbage i 1916 etablerede fabrikken. Kartoffelmelsfabrikken var absolut den største virksomhed dengang. Fabrikken måtte lukke på grund af tysk konkurrence i 1925 kort efter Gerstrøms død! Kartoffelmelsfabrikken åbner dog igen 8 år efter i 1933.
I 1975 var Anders Leif Film & TV forbi kartoffelmelsfabrikken og lavede nogle flotte optagelser på fabrikken. Se videoen herover.
Kartoffeloptagning var hårdt arbejde
Var man ikke andelshaver, kunne man ikke bare lige få lov at sælge sine kartofter til Kartoffelmelsfabrikken i Auning
Fortalt af Marie Levinsen i Sønderhald Egnsarkivs årsskrift 1983
I forbindelse med Andelskartoffelmelsfabrikkens 50 års jubilæum synes jeg også at der skulle fortælles lidt om hvordan selve kartoffeloptagningen fandt sted.
Rasmus Møller Haarup, Allingkjærgaard, Øster Alling, der igennem mange år var fast leverandør til kartoffelmelsfabrikken har fortalt, at han begyndte med at dyrke kartofler i 3 tønder land og det blev senere til i alt 10 tønder land.
Når tiden kom og kartoflerne skulle op, blev der sendt bud til arbejdsmænd og koner fra Ringsø, og de forestod optagningen mod, at hver syvende række tilfaldt dem. Efter endt arbejde lånte de heste og vogne af Rasmus Møller Haarup og kørte udbyttet hjem.
Senere da børnene fik kartoffelferie kunne skolebørnene tjene lidt ekstra ved at samle kartofler. Forhenværende brugsuddeler i Øster Alling, J. Å. Kvorning, har således fortalt, at han engang på en kartoffelsæson tjente både til et ur og et par støvler.
Til at begynde med var kartoflerne blevet taget op ved hjælp af en hakke, men senere anskaffedes en kartoffeloptager. På de større marker kunne man ikke klare sig med skolebørnene, og det var så muligt, at den var forsynet med et stort tværstillet hjul med nogle grebe, der kunne slynge kartoflerne langt ud. Der skulle to store heste til at trække kartoffeloptageren, og da den ruskede temmelig meget, var den noget besværlig for karlene at køre med.
Optagningen blev senere yderligere mekaniseret, og der blev anskaffet en ’Rolet’ kartoffeloptager, der kunne tage kartofler op på hele stykket, og opsamlingen blev så forestået af et hold koner enten fra Auning eller Øster Alling. Anna Reimers var formand for Auning-konerne, medens det var en fru Frederiksen, der ledede Øster Alling-konerne. Det var i øvrigt damer der kunne rubbe fingrene, og de vidste det også godt selv.
Damerne blev senere erstattet af en stor maskine, hvor karlene kunne stå på selve optageren, og deres arbejde bestod alene i at frasortere stenene.
På Oustrupgård dyrkede vi aldrig flere kartofler end vi selv forbrugte, og optagningen kunne derfor klares ved hjælp af skolebørnene. De fik fuld forplejning med middagsmad og eftermiddagskaffe med vafler med sukker på.
Jeg kan i øvrigt bekræfte, at det var meget svært for ikke-andelshavere at komme til at levere kartofler til Kartoffelmelsfabrikken. En vinter, hvor vi havde mange kartofler, lånte vi et andelshavernummer, og efter at kartoflerne var dækket godt til på hestevognen, kørte vi den lange vej fra Ammelhede til Auning. Desværre blev vi opdaget af formanden, Chr. Rasmussen. Han kendte andelshavernes heste, og vi måtte køre hjem igen uden at være kommet af med kartoflerne. Historien fik dog en lykkelig udgang, idet vi efter en hel nats sortering fik solgt kartoflerne på auktionen i Århus.
Auning Kartoffelmelsfabrik og ansatte fra Auning Savværk. I baggrunden ses Auning kartoffelmelsfabrik, men det er arbejdere fra Savværket, som står i forgrunden.
Dette billede er fra Facebook-siden ”Allingåbro og omegn, gamle billeder”, med titlen ”Egen Samling/Dørge/Glas negativer/reg.nr 1125/MJ"
Århusvej 10
Århusvej 10 er ifølge BBR-oplysninger opført 1920.
I 1955 køber Andelskatoffelmelsfabrikken Djursland ejendommen til den nyansatte maskinmester Ejnar Thomsen fra Hals.
Århusvej 10 fra Google Street View i 2022.
Århusvej 10 er huset længst til venstre. Luftfoto fra 1961.
Århusvej 16
Århusvej 16 er ifølge BBR-oplysninger opført 1950.
Århusvej 16 omgivet af savværket oplagringsplads i starten af 1950'erne.
Århusvej 10 fra Google Street View i 2022.
Århusvej 16. Luftfoto fra 1958.
Århusvej 20 - nu Industrivej 6A+6B
Før Industrivej blev anlagt havde ejendommen Skovsbo adressen Århusvej 20 og adgangsforhold fra Århusvej. I dag er adressen Industrivej 6A og 6B.
Bygningerne til det nuværende Skovsbo er opført i 1908. Skovsbo blev pudset i 2017.
På billedet her fra 1956, kan man se, at Skovsbo havde udkørsel fra Århusvej.
Disse udbygninger hører til ejendommen Skovsbo. Det lille indsatte billede med stenen, står ved bygningens fod i venstre side.
Århusvej 21
Århusvej 21 er ifølge BBR-oplysninger opført 1943.
På skiltet i venstre side af billedet står der: Østjysk Belægning og Have.
Tidligere har der hængt et skilt på gavlen med teksten: JMS Murer og Bygningsservice.
Århusvej 23 Lykkegården
De ældste bygninger på Lykkegården, Århusvej 23, er opført i 1870 ifølge BBR-oplysningerne.
Tidligere hed gården Christensminde. Gården har været ejet af La Cour familien.
For 100 år side gik Århusvejen øst om Lykkegården. I en længere årrække lå her gartneriet Lykkegården, som producerede salat. Gartneriet lukkede januar 2013.
Siden 2017 har pakkeriet EMSPak med 18 medarbejdere haft adresse på Lykkegården. Christines Køkken har tidligere holdt til i lokaler på Lykkegården. I 2020 flyttede Christines Køkken til Nimtofte. Grønsagsmestrene fra Drammelstrup har også haft adresse her.
Lykkegården i 2021.
Lykkegården i 1990.
Lykkegården i 1946.
Århusvej 26 MI-Tech
Den oprindelige bygning fra 1968 er kendt som "Det gamle Saltlager" eller materielgård for Sønderhald Kommune.
I 2013 startede MiTech på adressen.
MiTech skriver på deres hjemmeside: Vi er en underleverandørvirksomhed, som holder til på Århusvej 26 i Auning. Vi er en nyere virksomhed, som er startet i 2013, og vi har specialiseret os inden for laserskæring samt pladebearbejdning i stål, rustfri og alu.
MiTech ejes af Morten og lb, der begge har været i branchen i mange år.
I 2019 beskæftigede MiTech omkring 20 mand fordelt på tre skift. I 2023 er vi ca. 30 mand, og vi har fået udvidet og bygget spritnye velfærdsfaciliteter, toiletter, omklædningsrum og stor dejlig kantine.
MiTech ApS vinder “Succes Virksomhed” fjerde år i træk
I 2022 vandt vi endnu engang erhvervsprisen, som vi også vandt i hhv. 2019, 2020 og 2021. Den store erhvervspris “Succesvirksomhed” bliver kun tildelt 1000 virksomheder, og den gives til de virksomheder, der bedst formår kontinuerligt at skabe vækst og stærke finansielle resultater. Dét er vi stolte af!
De to ejere, Morten og Ib ved firmaet 10 års jubilæum i 2023.
MiTech har været en trofast sponsor for bl.a. BrixMiniCup. Som tak fik de en pålægsmand i 2016.
Stilladsfirmaet FS-Gruppen havde adresse her i 2010. JS-BYG har haft adresse i lokalerne på Århusvej 26, men flyttede i 2015 til Energivej 10.
Randers Amtsavis 1976.
Udsnit af annonce i Folkebladet 1977.
Århusvej 28 Scheelsminde
Scheelsminde (nu Shelsminde) ligger på Århusvej 28. Ejendommen blev bygget 1900 (BBR) til opstaldning af de heste, som Auning Savværket brugte i skoven. Her boede hestepasseren og hans familie.
Johannes Engholm havde i en lang årrække ejendommen og drev herfra en maskinstation. Udførte bl.a. tærskning på det transportable tærskeværk, som blev kørt ud til egnes gårde i høsten. Engholms Maskinstation kom senere til at hedde Auning Maskinstation og i 1979 Auning Maskinhandel.
Engholm opførte i 1968 en større ladebygning på egen mark, det nuværende Århusvej 26. Her har Århus Amt haft salt- og materielgård. Siden 2013 har smedevirksomheden MiTech holdt til på adressen.
Shelsminde i vinteren 2021.
Engholms Maskinstation, Shelsminde, Århusvej 28 i 1961.
Århusvej 34 LYPI
I 1975 var Anders Leif Film & TV forbi LYPI og lavede nogle flotte optagelser på fabrikken. Se videoen herunder.
Om LYPI, Pindstrup Foderfabrik og Hedegård Agro
Tæt på Vejleåen, på arealer der har hørt under Lykkegården, blev i 1950 bygget de første haller, hvor man fremstillede formbrændsel. Produktionen ophørte i løbet af nogle år pga. billig importeret fyringsolie.
Et forslag om fremstilling af foderpiller på Kartoffelmelsfabrikken blev nedstemt af andelshaverne. I stedet blev ideen grebet af direktør Johs. F. la Cour, Pindstrup Mosebrug, der ændrede de eksisterende fabrikslokaler på Århusvej 34. Derved kunne man forarbejde græs fra de mange afvandede moser til foderpiller, der senere knuses og iblandes importeret kraftfoder.
Fra 1962 påbegyndtes denne fabrikation, og selv om det økonomisk udbytte ikke var særlig højt, blev der alligevel i 1966 bygget en helt nye fabrik med de nuværende iøjefaldende høje hvide siloer. Tilførsel af græs og Lucerne fra Johs. F. la Cours egne græsarealer, var ikke mere tilstrækkeligt, så man opkøbte den afskårne græs og Lucerne fra et par hundrede af egnes landmænd. I 1992 producerede 10-15 mand sæt på 12.000 tons foderpiller årligt.
En del blev eksporteret til bl.a. England, Tyskland og Findland.Senere blev der også fremstillet færdige foderblandinger til landbrug og pelsdyravl.
Foderstoffabrikkens stifter Johs. F. la Cour dør 1971. Johs. F. la Cour barnebarn Hans Henrik la Cour, kom til selskabet i 1969 og han lukkede selskabet LYPI Auning I/S i 2003.
Hedegaard Agro
I dag holder en afdeling af Hedegaard Agro til på adressen. To ældre haller er fjernet og erstattes af to nye stålsiloer med plads til hver 4.100 ton. Desuden indrettes nyt og større kontor. I de seneste to til tre år er faciliteterne til tørring og rensning af afgrøder blevet renoveret.
»Vi sparer omkostninger ved at indrette os mere rigtigt end i dag,« siger afdelingsleder Jens Chr. Hoppe.
»Vores håndtering bliver meget mere effektiv end nu, og dermed bliver vi bedre i stand til at sikre afgrødernes kvalitet.«
Hedegaard Agro satser ikke alene på foderkorn, men også på salgsafgrøder som maltbyg, raps, brødkorn m.v. Ud over modtagelsen af afgrøder råder afdelingen over et lager af gødning, sækkevarer og planteværn.»
I en tid, hvor mange grovvareforretninger er rationaliseret væk, er det en fornøjelse at bygge et nyt og topmoderne anlæg,« siger salgsdirektør Henrik Bendtsen og lover en praktisk og ligefrem betjening af kunderne i den nye afdeling. »Eksempelvis holder vi åbent for modtagelse døgnet rundt i de travle dage i høst. Det ved vi, at en del landmænd vil sætte pris på.«
Kilder:
1. Bogtrykker Ejnar Thuesen Johansen i bogen Ohning gu’ bejr’et.
2. Landbrugsavisen, 16. maj 2014.
Hedegaard 2021.
Logo på siloen i 2013. LY står for Lykkegården og PI for Pindstrup.
Nogle af de ældste lagerbygninger med de hvide siloerne fra 1966 i baggrunden.
bottom of page