top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/20
Auning Biograf Vestergade 34
Denne bungalow er opført af Egon Stenfeldt i 1936 til byens biograf.
Biografen er ombygget til 4 lejligheder i 1987. Fra Google Street View 2023.
Egon Stenfeldt havde privatbolig på 1. sal i 1936. I kælderen stod et centralvarmeanlæg, hvor der blev fyret med tørv.
Fra Google Street View 2009.
Kort om biografen i Auning:
1937: Egon Stenfeldt starter Auning Bio som ejer og biografdirektør.
1938: Egon Stenfeldt kører samtid rundt i Vestjylland med sin rejsebiograf.
1939: Første større renovering.
1952: Endnu en større renovering står færdig.
1969: Kirsten Stenfeldt overtager biografen efter sine forældres død.
1973: Biografen genåbner efter en større renovering.
1983: Kirsten Stenfeldt forsøger at skabe et kulturhus i samarbejde med Sønderhald Kommunen.
1983: Hobro Bio forsøger med enkelte eftermiddagsforestillinger for børn.
1981: Auning Aktørforening forsøger at etablere et kulturhus med filmklub.
1985: Biografen lukker endeligt. Inventaret sælges til en biograf i Mariager
1981: Bygningen sælges til investorer fra Randers. Kirsten Stenfeldt flytter fra Auning.
1987: Bygningen ombygges til 4 lejligheder.
1998: Ole Bernhard Kristensen, Dansk Bygnings Service køber huset.
En dag i maj 2016 kom Kirsten Stenfeldt til Auning for at fortælle historien om Auning Bio til Auning Bymuseum: Min far, Egon Stenfeldt var født i 1912, og inden han blev 21 år i 1933 købte han biografen i Mørke. Så han måtte snyde med sin alder for at få en bevilling, som man skulle være over 21 for at få.
Flere billeder og historier om biografen i denne PDF-fil:
Tom Bytoft fortæller lidt om vilkårene for at drive biograf i Auning i midt 80'erne:
Auning Andelsmejeri
Historien om Auning Andelsmejeri
I efteråret 1901 samledes en del landmænd primært fra Auning Kær og nærmeste omegn til et møde, hvor man bestemte sig for at oprette et andelsmejeri i Auning.
Hidtil havde bønderne leveret deres mælk til herregårdsmejeriet på Gl. Estrup samt mejeriet i Gjesing, der var oprettet af 13 bønder allerede i 1886. Andelsmejeriet i Fausing stammer fra 1898.
Bønderne havde en forventning om at de kunne opnå højere priser, hvis de etablerede et andelsmejeri i byen. Det ville også være til glæde for borgerne i Auning fremgår det af Randers Dagblad 28. oktober 1901: ”På et møde i onsdags blev det besluttet at oprette et mejeri. Denne beslutning vil vække glæde i den store stationsby, da det har været meget vanskeligt at skaffe den fornødne mælk, selv om folk stod med pengene i hånden.”
Medlemmerne af den første bestyrelse for mejeriet var gårdejer Kristian Larsen (formand), Søren Rasmussen, N. Kastbjerg, Jens Maarup, J. Kr. Kristensen, Karl Højholdt og A. Murmann.
Mejeriets første formand var Kristian Larsen, Dyrlægegården og den sidste formand var gårdejer Adolf Reimers.
Mejeriets bestyrelse købet et stykke jord på hovedlandevejen – som først senere kom til at hedde Østergade - af købmand H. P. Nielsen for 200 kr. (H. P. Nielsen solgte i 1905 sin købmandsbutik på Torvegade 2 til Gerstrøm. I 1906 blev H. P. Nielsen i øvrigt Folkebankens første direktør i Auning).
Den 7. februar 1902 var mejeriet færdigbygget og klar til drift. Mejeriet fik senere adressen Østergade 12. Byggesummen er opgjort til 13.000 kr.
I begyndelsen var der kun 41 andelshavere, men da mejeriet viste sig at være levedygtigt kom der flere til: 7 landmænd fra Brunmose, 26 fra Lyngroden og Tårup. Da der var flest, var der 130 andelshavere. Da mejeriet stoppede var der kun 75 andelshavere tilbage.
Mælken blev hentet fra gårde af mælkekuske med deres hestevogne. De forskellige mælkeruter blev udbudt i licitation. Der var bland husmændene stor interesse for at byde på disse mælkeruter.
For at drive et mejeri skulle der bruges en ret stor mængde is for at kunne styre ostelagerets temperatur – specielt i sommermånederne. Isblokke blev opbevaret i et specielt ishus ved mejeriet. Disse isblokke blev hentet fra en større lavning ved Hjørnegården (Hjørnegården lå der hvor Datagraf i 1996 byggede nye lokaler). Tæt forbi Hjørnegården løb en bæk, hvis vand kom fra Lyngroden. Bækkens vand blev ledt ind i lavningen inden frosten satte ind. Og når isen var en passende tykkelse blev arbejdet med at hugge isblokkene op og fragte dem til mejeriet, udbud i licitation. I det specielle ishus, kunne isblokkene holde sig helt til næste vinter. Fremstilling af is ved Hjørnegården sluttede i 1914. Foto af Hjørnegården
En dampmaskine holdt via en drivaksel, som gik gennem hele mejeriet, alle maskinerne i gang. Senere kom der elektromotorer på hver enkelt maskine.
Hvornår var det nu det var?
1901 Den stiftende generalsamling blev afholdt den 23. oktober 1901 om bestyrelsesformand blev valgt Christian Larsen, Dyrlægegården. Bestyrelsen optager et lån på 13.000 kr. ved en grosserer i København. Bestyrelsen køber byggegrund i Østergade 12 for 200 kr.
1902 20. februar 1902 stod mejeriets bygning færdigbygget med 16 m høj skorsten. Et ishus blev bygget til opbevaring af opskåret is fra eng ved Hjørnegården. Mejeriet startede op med 41 andelshaver. Første ansatte mejeribestyrer var mejerist K.B. Christensen, Allingåbro
1903 P. Reinholdt Jacobsen ansættes som ny mejeribestyrer
1904 8 gårdmænd fra Tårup indtræder i andelsmejeriet. Der indrettes en badeanstalt på mejeriet for byens beboere
1905 Marius Pedersen, Lykkegården vælges som ny bestyrelsesformand. Forpagteren på Gl. Estrup indgår aftale om levering af mælk til mejeriet
1908 Mælkerute oprettes som modtræk til Gjesing Mejeris mælkeudsalg i Auning
1912 Man vedtager at andelshaverne selv skulle levere mælken på mejeriet
1914 Ishuset nedlægges og mejeriet får indlagt strøm og anskaffer sig et køleanlæg
1918 Mejeriet anskaffer sig en telefon. Fik nr. 65
1923 124 andelshavere underskriver en ny 10 års leveringsperiode
1929 Fritz Werchmeister, Gl. Estrup Møllegård vælges som ny bestyrelsesformand
1930 Mejeriet 110 andelshavere levere mælk fra i alt 750 køer. Niels Pedersen ansættes som ny mejeribestyrer. Generalforsamlingen beslutter at lægge et ny skiffertag på mejeriet
1932 Mejeriet omtales udførligt i bogen ”Dansk Mejeristat”
1934 Søren Nielsen, Tårup vælges som ny bestyrelsesformand
1935 Mejeriet udvider med endnu en bytur med hestetrukne mælkevogne. Vigge Birkmand solgte mælk vest for banelinjen og Anton Schmidt vandt ved lodtrækning den nye bytur øst for banelinjen
1938 10 gårdejere fra Porsbakkerne og 8 fra Tårup Mark optages som andelshavere
1940 Søren Miller, Tårup vælges som ny bestyrelsesformand
1941 Der etableres et beskyttelsesrum på mejeriet grund
1947 Anton Kolind, Sofiesminde vælges som ny bestyrelsesformand
1952 Mejeriet fejrer sit 50-års jubilæum. Der anskaffet et oliefyr i samme år
1955 Mejeriet lukkes i en måned pga. en landsdækkende arbejdskonflikt. Mejeriet har nu kun 40 andelshavere
1956 Magnus Pedersen, Lyngroden vælges som ny bestyrelsesformand
1959 Johannes Nielsen, Tøjstrup vælges som ny bestyrelsesformand
1960 Det vedtages at anskaffe sig en regnemaskine
1964 Der indledes forhandlinger om sammenlægning af 12 mejerier
1966 Aksel Reimers, Auning vælges som ny bestyrelsesformand
1967 Udsigt til store økonomiske omkostninger pga. nye hygiejnekrag. Efter 38 års ansættelse opsiger Niels Pedersen sin stilling som mejeribestyrer. Efter 65 års virke besluttede det at stoppe mejeriet 1. oktober 1967. Andelshavere tilslutter sig mejerierne i Fausing, Gjesing og Skødstrup
1968 Mejeriets bygningerne sælges til fabrikant Palle Pedersen
Fastelavnssoldater i Auning
Disse fastelavnssoldater er fra Hørning, 1956.
Vi fik både penge og fastelavnsboller i Tværsige hos Den kloge Mand
Poul Henning Thuesen, Århus har send denne beretning, som er oplevet i årene fra ca. 1951 til 1955 i Auning. Poul Henning Thuesen boede i de år Tjørnevej 6. Det blev senere til Søndergade 2 og i dag hedder det Århusvej 2.
Som dreng var der var en tradition for at nogle af os drenge ville være ”Fastelavnssoldater”. Det gik i al sin enkelthed ud på at samle penge ind til et sammenskudsgilde i det lokale forsamlingshus. Men inden da var der nogle forberedelser som skulle gøres.
Som navnet siger, var vi soldater og til en soldat hører der et våben og i dette tilfælde en sabel af træ. Der var en lokal snedker som var ret god til at lave dens slags ”våben”, det holdt sædvanligvis ikke mere end en sæson. Men der var også arbejde til mor. Hun skulle sy det skærf der gik fra venstre skulder og ned til taljen. Der var altid en vis ”hukommelsessvigt” om det gik fra venstre eller højre skulder og ned til bæltestedet. Om bæltestedet var det mere enkelt, der skulle det bare rundt. Det var ca. 10 cm brede bånd.
Det var et arrangement der varede 2 dage. Vi startede Fastelavns- søndag, over middag med at gå rundt og synge ved hvert hus. Det var nationalsangen: Der er et yndigt land, Jylland mellem tvende have og Boller op boller ned. Vi var vel omkring 20 drenge i alderen fra 10 til 14 år som i 2 hold gik fra hus til hus og samlede penge ind.
I hvert hold var der en som var klædt ud som klovn. Det var hans opgave og ringe eller banke på dørene og spørge efter penge. Ud over klovnen havde vi også en fanebærer med og med Dannebrog i spidsen drog vi byen rundt. For at vi ikke skulle gå ind det samme sted to gange var der en fast skillelinje og det var hovedvej 16.
Det var dog ikke alle steder vi blev lige godt modtaget. Men rigtigt mange steder blev vi virkelig godt modtaget. Der var dog et sted at vi gik ind til begge hold og det var ved ”Den Kloge Mand” i Auning. Han boede og drev sin praksis på et nedlagt landbrug i Tværsige, lidt øst for Auning. Der var det ikke blot pengene vi gik efter. De ventede os. At serverer fastelavnsboller til ca. 20 altid sultende drenge er jo noget ud over den sædvanlige husholdning.
Festen blev holdt i forsamlingshuset. Der var nogle af forældrene som sørgede for sodavand, kaffe, kage og hvad der ellers hører sig til sådan et arrangement. Musik og dans skulle der også til. En der spillede harmonika og en på violin.
Vi var jo drenge og det er drengene der inviterer pigerne, der havde jeg lidt af et ”problem” hvem jeg skulle invitere med, der var en i gaden der hed Inger Lise som jeg havde ”leget” med, men mine større søskende drillede mig med at jeg var ”kærester” med en der hed Dina. Måske fordi de gik i klasse med hendes storesøster. Vi havde end ikke mødt hinanden.
Jeg fik lært at danse ”rheinlænder”. Festen blev holdt og hele herligheden gentog sig året efter. Nogle vil sikkert kalde det tiggeri. Så mange år efter har det været en positiv oplevelse, som jeg håber, bliver videreført.
Poul Henning Thuesen, Vestervang, Århus
bottom of page