Da Anna og Marius Saaby i 1926 købte deres statshusmandssted, lige nord for Porsbakkerne, blev de også »ejere« af gravhøjen, som ses på billedet herover.

Allerede i 1893 blev højen beskrevet af lærer Nissen fra Ramten, som rejste rundt for Nationalmuseet for at registrere oldtidsminder. Han noterer sig bl.a. at højen er meget smuk og formodentlig ubrudt.
Højen er en rundhøj fra bronzealderen (3100 år før f.Kr. til 300 år f.Kr.) som er kultur-perioden mellem stenalderen og jernalderen. Det højeste punkt på højen ligger 42 meter over havets overflade. Selve højen er ca. 1,8 meter på det højeste sted.

Saaby blev snydt af falsk opkøber
Gravhøjen var det allerførste sted Saaby foretog en egentlig udgravning. I vinteren 1926-27 havde Saaby sat sig for at bryde sten ved gravhøjen. Men da der hurtigt dukkede flere oldsager frem, blev stenbrydningen indstillet, og Saaby fik assistance fra en mere erfaren amatørarkæolog, lærer Andersen fra Vester Alling. De foretog en delvis udgravning af højen.
     I gravhøjen - en kvindegrav fra den ældre bronzealder - udgravede Saaby en smuk spiral-ornamenteret bælteplade med tap og øsken, en armring og et hårspænde, to kraftige dolke med nitter, hvor selve skæfterne var opløst og forsvundet. Oldsagerne i bronze betegnedes som meget velbevarede.
    Disse oldsager blev opbevaret hos Saaby indtil en dag i 1930, hvor der kom en mand som fortalte, at han opkøbte oldsager for museet i Randers. Saaby erfarede senere, at Kulturhistorisk Museum i Randers ikke kendte til denne opkøber og ikke havde fået indleveret oldsager, som svarede til Saabys beskrivelser. At Saaby blev snydt på denne måde, har uden tvivl redet ham, som en mare i rigtig mange år.

Træerne på højen
Lærer Nissen nævner i sin registrering, at rødderne fra store ege og bøgetræer har skærmet højen for ødelæggelser fra gravrøvere, da træernes rødder har holdt godt fast på stensætningen. Da Saaby købte ejendommen, var de træer, som Nissen omtalte, allerede fældet. I 1977 fortæller Saaby til Randers Amtsavis: - Stubbene var i 1927 allerede godt i gang med at sætte nye skud. Og 25 år efter var træerne atter anvendelige til brændsel og blev fældet. Og nu 50 år efter jeg købte højen, er der atter skov på højen. Her i 2022 står disse træer der stadig.

Saaby fik højen fredet i 1945
I 1930’erne sendte Saaby en begæring til Nationalmuseet om at få tinglyst en fredning af højen. Saaby fik umiddelbart ikke noget svar på sin henvendelse, men en dag i 1945 stod der en inspektør fra Nationalmuseet for at besigtige højen. Dette resulterede i en fredning. I fredningsdeklarationen står der,- at højen er fredningsværdig, da kun centralgraven var fjernet og resten af højen lå – og ligger stadig – urørt, og kan indeholde flere grave.

Ingen offentlig adgang til højen
I dag er det ejeren af Mørkholm, Gjesingvej 20, som ejer marken med Saabys Høj.