top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/18
Personligheder, som satte sit præg på Auning
- Anders Andersen, fodboldtræner
- Borgmestre og sognerådsformænd
- Mogens Bytoft, redaktør
- Peder Christensen, 2. lærer
- Chr. Dørge, fotograf
- Frode Houlberg Christensen, smed
- Niels Chr. Jensen, møbelfabrikat
- Jens Arne Jepsen, møbelsnedker
- Laust Nielsen, Den Kloge Mand
- Svend Nielsen, museumsdirektør
- Søren Marius Nielsen, kæmner
- Erik Bach Nørgaard, fabrikant
- A. A. Olsen, sagfører
- J.K. Rasmussen, 1. lærer
- Aksel Rasmussen
- Lars Ringsholt, bogholder i Folkebanken
- Chr. Stampe, manufakturhandler
- Svend Christiansen fortæller om Auning
- Knud Søgaard Poulsen, murermester
Byens rejsebude
Erhvervet eksisterede i Auning i perioden fra 1900 til 1972.
Rejsebudet var den person, som forbandt den lille by med købstaden. I en tid hvor der ikke var mange privatbiler, hvor få havde telefon, der var en lang rejse ind til byen og mange landboere var ikke glade for at tage turen til byen.
Et rejsebud kunne også være rejsebudskommissionær, det var Aunings rejsebude, dvs. at de måtte ordne bankforretninger for byens folk.
Rejsebudets job var alt fra at købe en ny frakke til “fru Jensen”, ordne ting på offentlige kontorer, reservedele til mekanikeren og smeden, bankforretninger o. lign.
Det var et betroet job og ét hvor man gik med mange kontanter på sig, til de forskellige opgaver.
Arbejdsdagen startede typisk kl. 7, hvor rejsebudet cyklede rundt i byen og samlede varer ind. Kl. 9 tog han toget ind til Strømmen station, hvor der stod en trækvogn til varerne, derefter gik turen til rejsebudcentralen og rundt i Randers. Kl. 15 tog han toget tilbage til Auning, hvor han var færdig med at dele varer rundt, omkring ved 17-tiden.
Hugo Johnsen på Randers Bro på vej mod Strømmens Station med fuld læsset kærre i 1940erne.
Højholts annonce fra 1908.
Omkring år 1900 nedsatte Rasmus Pedersen Frosted sig som barber og rejsebud fra ejendommen Østergade 2. Ejnar Thuesen Johansen skriver: ”På eget initiativ og med medfødte evner skabte han sig i byen en position, der aftvang agtelse og tillid”.
Rasmus Pedersen blev kun kaldt for Frost. På et tidspunkt forsøgte han at få Frost som efternavn, men det var optaget, og han tog derfor Frosted som efternavn.
Efter hans rejsebuds opgaver var ordnet, åbnede Frosted sin barbersalon i kælderen, Østergade 2. Han sælger i 1908 rejsebudforretningen til Peder Marius Højholt.
Kirkegade 20 som Peder Marius Højholt byggede i 1907. Her havde Højholt sin rejsebudforretningen fra 1908. I 1923 solgte han rejsebudforretning og ejendom til Jens Johnsen.
Jens Johnsen.
Jens Johnsen havde solgt sin gård på Bendstrup Mark i 1923 og flyttede med sin familie ind i Kirkegade 20, Herfra drev han rejsebudforretningen indtil 1939, hvor han pludselig døde af en lungesygdom, kun 50 år gammel. Hans søn Hugo Johnsen førte forretningen videre.
Hugo Johnsen overtog rejsebudforretningen fra sin far, kort tid før at Danmark blev besat i 1940. Efter en hård tid under krigen, begyndte fremskridtet at modernisere forretningen. Han fik telefon, nummer 98, og først i 1950'erne erhvervede han sig kørekort og købte sig en varebil, en VW Type 2 (Rugbrød). Fremskridtet fortsætter op gennem 1960'erne og fra 1966 kører han ikke længere om lørdagen. Udviklingen gik hurtigt, privatbilismen vandt frem, folk fik lettere ved at komme til byen og godset blev større, så det krævede også en større bil. Rejsebud erhvervet kom mere og mere til at ligne en fragtmand.
Så han valgte at lukke rejsebudforretningen ved udgangen af 1972.
Hugo Johnsen blev Aunings sidste rejsebud.
Hugo Johnsen på Rejsebudcentralen i Randers.
Hugo Johnsens budcykel og privatvogn, Ford Popular 1954.
I forbindelse med at Hugo Johnsen lukker sin rejsebudforretning i 1972, er der en indsamling hos radio- og cykelhandler Niels Hansen, for at holde en fest for Else og Hugo Johnsen.
Rejsebudcentralen var det sted i Randers, hvor rejsebudene fra oplandet mødtes. I 1960'erne var der 16 rejsebude. Hugo Johnsen er markeret med en rød prik.
Før 1954 lå den Kirkegade, men efter 1954 lå den i bygningerne fra det gamle sygehus på Hobrovej. Bygningerne blev revet ned i 1973, for at gøre plads til større vej (Vestervold).
Byens sidste rejsebud
00:00 / 14:56
Lyt her til historien om et næsten glemt erhverv, der i 70 år var et vigtig bindeled mellem landbefolkningen og Randers mange forretninger og offentlige kontorer. Også i denne episode tager vi udgangspunkt Auning og de fire rejsebude, som gennem de 70 år har stået til rådighed for folk i Auning og omegn.
Landbetjente og sognefogeder i Auning
Siden 2012 har politiet ikke haft kontortid i Auning. Lokalpolitiet havde sit sidste kontor på Kulturperonen, hvor der blev etableret Borgerservice i 2008. I 2012 flyttede politikontoret til Borgerservice i det tidligere rådhus i Allingåbro, Kirkestien 1. I dag er den nærmeste politimyndighed lokalpolitiet i Allingåbro. Telefon 86 48 14 41.
I spidsen af Lipdub-optoget skulle der naturligvis gå en politimand. Men da byen jo ikke længere havde en landbetjent, måtte arrangørene selv "opfinde" en myndig politimand til at gå i front for at sikre vejen for optoget i 2013.
Landbetjentene
Før 1966 var det landbetjenten i Ryomgaard, som også tog sig af Auning.
I Auning by har der kun været to landbetjente. I 1966 startede den første landbetjent sit virke i Auning. Det var politiassistent Jens Andersen, som havde indrettet et lokale til Auning Politistation i sin privatbolig Ahornvej 3 i Auning.
I 1980 afløser Søren Dyrskjøt landbetjent Jens Andersen. Søren Dyrskjøt havde også et kontor i sin privatbolig Skovdalsvej 3 i Auning. Mandag til fredag var kontoret åbent mellem kl. 12 og 13.
På facaden ved både Jens Andersen og Søren Dyrskjøt var monteret det grønne skilt med ordet POLITI med en kongekrone over.
Søren Dyrskjøt gik på pension i april 2007 som landbetjent i Auning. Kom tilbage og hjalp Grenå Politi i godt 3 år og fik derved alligevel sit 40 år jubilæum ved politiet. Det blev faktisk til hele 42 år i tjenesten.
Klip fra Folkebladet 1980.
Klip fra Randers Amtsavis 1980.
Klip fra Folkebladet 2008.
En af de politisager som Søren Dyrskjøt tog sig af som landbetjent.
På dette kort fra maj 1968 er både politi og sognefoged indtegnet. På kortet markeret med røde prikker.
Om landbetjent Jens Andersen
Jens Andersen kom fra Århus, hvor han i 1943 blev gift med Gudrun og fik tre børn. Gudrun Andersen oplevede i 1944 som nybagt mor, at hendes mand måtte gå under jorden for at undgå arrestation, da politiet blev taget af tyskerne.
Familien Andersen boede først i Aarhus og derefter i Viby. Gudrun Andersen var hjemmegående husmor, mens børnene var små. Men i 1960 fik hun arbejde på postkontoret i Viby, hvor hun var ansat til 1966.
I 1966 flyttede Jens Andersen med sin kone Gudrun til Auning, da han var blevet landbetjent i byen.Jens Andersen virkede som landbetjent i Auning frem til 1980, hvor Søren Dyrskjøt tager over. Efter sin pensionering blev Jens Andersen stævningsmand her i sognet. Jens Andersen dør i 1984 i Auning. Gudrun Andersen dør 2014 i Auning, 95 år gammel.
Om Auning Vagtværn fra 1944-47
Efter afsættelsen af det danske politi 19. september 1944 var det nødvendigt at indføre vagtværnsenheder. De blev oprettet kommunalt i alle bymæssige bebyggelser. Vagtværnene eksisterede fra oktober 1944, og ordningen blev først helt ophævet i løbet af 1947 (selvom politiet igen trådte i funktion 13. maj 1945).
Vagtværnene kunne ikke – som politiet – efterforske kriminalsager, men skulle i stedet virke præventivt. Dvs. de skulle forsøge at forhindre kriminalitet - herunder især voldelige forbrydelser som f.eks. mord eller røveri, seksualforbrydelser, afpresning og tyveri samt hærværksgerninger.
Efter befrielsen og politiets genindsættelse var værnene dog hovedsageligt beskæftiget med bevogtning af de internerede tyske flygtninge. Vagtværnsbetjentene bar ingen skydevåben, men var udstyret med en kort stav. Deres uniform bestod af en kasket og et armbind, ligesom de også bar en lygte og en fløjte.
Da politiet blev fjernet, steg kriminaliteten, og borgerne gjorde ofte brug af selvtægt. Dvs. at almindelige mennesker kunne finde på at tage loven i egen hånd og selv straffe personer mistænkt for en forbrydelse. Vagtværnene skulle bl.a. hjælpe til at undgå den tendens, for der var naturligvis fare for, at uskyldige kunne blive straffet, ligesom der er eksempler på, at straffene kunne blive meget voldelige.
Vagtværnene kunne kun pågribe folk, der blev taget på fersk gerning, eller hvis der fandtes klare og friske spor i sagen. Derfor kunne de ikke hjælpe til at opklare forbrydelser. I stedet måtte de indgive sagerne til den ansvarlige anklagemyndighed, hvor de som regel blev liggende, til politiet igen kunne fungere. Ud over selvtægt var også sortbørshandel blevet et problem i løbet af besættelsen, og her havde værnene til gengæld ofte held med at forstyrre den illegale handel. Det skete primært gennem patruljevirksomhed og razziaer på de steder, hvor handlen fandt sted.
Kilde: Frihedsmuseet
Sognefogeden fungerede som politimyndighed
En sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed.
Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret.
De fleste sognefogedembeder er i dag forsvundet, men ordningen har fået lov at bestå på en række småøer, hvor det ordinære politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for for eksempel husspektakler eller foretage bevissikring i forbindelse med færdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlændingekontrol.
Sognefogederne har ingen særlig uddannelse, og de har ikke videre beføjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet, end almindelige borgere har. Sognefogederne oppebærer en symbolsk løn på mellem 1.200 og 4.000 kr. om året. Der er i dag omkring 17 sognefogeder i Danmark.
Sognefogeden må ikke forveksles med sognerådsformanden.
Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi
I Fausing-Auning Sognekommune har der været sognefogeder i Auning, Fausing og Øster Alling frem 1970 hvor den nye kommunalreform trådte i kraft.
Vi har pt. navne på tre sognefogeder i Auning:
1907-??: A. K. P. Murmand (set i Vejviser for Randers Amt 1907-09)
1925-32: Steffen Andersen (far til Einar Richart Andersen) Set i Borgerforeningen protokol.
1932-57: Einar Richart Andersen (set i C. Gjerløvs bog om sognefogeder)
1957-79: Magnus Pedersen (set i Vejviser for Gl. Estrup Kommune 1968)
Jens Erik Mehlsen fortæller: Jeg mener, at Magnus Pedersen blev sognefoged allerede i 1957, altså fungerede som sådan i perioden 1957-79. Jeg husker ham som nyudnævnt sognefoged, da den store togulykke indtraf i 1959, hvor han stod vagt ved stationen - med øvrigheds-kasket på - og holdt os nysgerrige drenge væk fra ulykkesstedet.
Tidligere landbetjent Søren Dyrskjøt fortæller: Da jeg kom til Auning i 1980 var sognefoged Marius Pedersen stævningsmand, og vi indledte hurtigt et godt samarbejde. Han var en yderst omgængelig embedsmand.
Om sognefoged Ejner Richart Andersen:
Kilder: Dansk Politistat: Danmarks Politi, Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogder. Christian Gjerløv m.fl. 1933-1934
Her i Vestergade 5 har sognefoged og cigarhandler Ejner Rikard Andersen og hans kone, Gertrud Andersen haft en tobaksforretning.
Randers Dagblad, 1957.
Ridefogeden som datiden politimand
Det var ridefogeden, der førte godsejerens sag ved herreds- og birketing i 1700-tallet. Til Gammel Estrup Herregårdsmarked har man kunnet opleve en 1700-talsretssag, hvor en fæstebonde står anklaget for ulovligt hjemmebrænderi. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
Borgmestre og sognerådsformænd
Byens "overhoved" bor ikke i byen. Ja, vi har vel faktisk aldrig haft en borgmester eller sognerådsformand, der kun reagerede her i byen.
Vi har altid måtte dele med et sogn eller en kommune. Auning havde dog et rådhus i Middelgade, dengang det hed Sønderhald Kommune. Men siden sammenlægningen af kommunerne i 2007, er borgmesteren og kommunekontoret kommet noget på afstand.
Her en liste over borgmestre og sognerådsformænd gennem tiderne:
Jan Petersen - Borgmester for: Norddjurs Kommune 2010-2022. Baggrund: Uddannet butiksassistent, socialdemokrat, tidligere medlem af Folketinget
Torben Jensen - Borgmester for: Norddjurs Kommune 2007-2010. Baggrund: Bankuddannet., fritidslandmand ved Ørsted, opstiller på borgerliste, viceborgmester fra 2011. Fik Ridderkorset i 2011.
Kirsten Wyrtz - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1998-2007. Baggrund: Uddannet socialrådgiver, socialdemokrat, bosat i Auning.
Carl Damgaard Nielsen - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1990-1998. Baggrund: Erhvervsmand, venstremand, bosat i Assentoft.
Evald Nielsen - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1982-1990. Baggrund: Landmand, venstremand, bosat i Vester Alling. Valgt på borgerlisten for Øster- og Vester Alling.
G. Kirk Thøgersen - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1970-1982. Baggrund: Smedemester, venstremand, bosat i Øster Alling, senere Auning. Valgt på borgerlisten for Øster- og Vester Alling. Ivrig skakspiller og svømmer.
Georg Andersen - Borgmester for: Gl. Estrup Kommune 1966-1969. Baggrund: Socialdemokrat. Var sognerådsformand i Fausing-Auning Sognekommune fra 1962 til 1966.
Georg Andersen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1962-1966. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Murerarbejdsmand, formand for DAF.
Jens Christensen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1954-1962. Baggrund: Gårdejer. Venstremand. Bosat i Fausing.
Niels Rafn - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1950-1954. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Slagtermester og handelsmand.
Ingemann Knudsen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1946-1950. Baggrund: Murermester. Bosat i Auning, Kirkevej 5. Opstillet på borgerliste.
Niels Rafn - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1943-1946. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Slagtermester og handelsmand.
S. K. Andersen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1937-1943. Baggrund: Venstremand.
Niels Rafn - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1933-1937. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Slagtermester og handelsmand.
Anders Andersen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1927-1933. Baggrund: Bosat i Grund.
Reinholt Jacobsen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1925-1927. Baggrund: Ukendt.
Søren Quist - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1907-1925. Baggrund: Bosat i Grund.
Ole Jensen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1902-1907. Bopæl: Kirkevej 2, Auning.
Niels Busk - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1891-1902. Baggrund: Gårdejer i Auning.
Jørgen Carl Scheel - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1864-1875. Baggrund: Søn af lensgreve Chresten Scheel, Gammel Estrup.Jørgen Carl Scheel var ejer af gården Gl. Ryomgaard.
Om sogneråd, sognekommuner og sognerådsformænd
Fausing Sogn og Auning Sogn dannede en sognekommune i 1864.
I 1868 blev begreberne "sogneråd" og "sognerådsformanden" indført i landets sognekommuner. Før 1868 var sognekommunen ledet af sogneforstanderskab.
I 1868 blev det også bestemt, at et landdistrikt under en købstadskirke, med eget fattigvæsen, skulle have sit eget sogneråd. Hvis to sogne havde fælles fattigvæsen, skulle de danne én sognekommune.
Administration af skolevæsenet og økonomiske forvaltning blev i 1868 lagt over til sognerådene. Samtidig blev der nedsat en skolekommission, der skulle føre tilsyn med undervisningen. Her var sognepræsten fast medlem, mens skolekommissionens to øvrige medlemmer blev udpeget af sognerådet. Mindst ét af disse medlemmer skulle samtidig være medlem af sognerådet.
I 1908 blev reglerne for valg til sognerådene ændret, så både mænd og kvinder over 25 år havde valgret til sognerådet. Hvis man skyldte i skat eller ikke have tilbagebetalt sin fattighjælp havde man dog frem til 1933 stadig ikke valgret.
Lederen af sognerådet var sognerådsformanden, der skulle vælges med absolut flertal i sognerådet. Formanden skulle indkalde til møder, føre forhandlingsprotokollen og sørge for, at sognerådets beslutninger blev ført ud i livet.
Det var først med kommunalreformen 1. april 1970 at de sidste sogneråd forsvandt.
Fausing-Auning Sognekommune fotograferet lige inde inden sognerådsvalget i 1946. Ved dette valg blev socialdemokraten Niels Rafn væltet og Ingemann Knudsen, murermester i Auning, valgt på borgerliste blev ny sognerådsformand.
På billedet ses ved bordenden, fra højre: Sognerådsformand Niels Rafn, Østergade i Auning. Hestehandler I. C. Jensen, Kirkegade i Auning. Gårdejer Peter Rasmussen, Viballegård ved Fausing. Savskærer Søren Skødt, Spidsborg. Gårdejer Stig Andersen, Tårup. Gårdejer Søren Miller, Tårup. Savskærer Ejner Laursen, Auning. Cementstøber Ejner Lausersen, Auning. Murermester Jørgen Poulsen, Østergade i Auning (far til Knud Søgaard Poulsen). Stående den første kæmner (kommunaldirektør) for de 2 sogne: Marius Nielsen, Kirkegade 12 i Auning.
Fausing-Auning Sogneråd, januar 1903. De ni medlemmer af sognerådet er stillet op til fotografering udendørs af hensyn til fotografen. Forhandlingsbordet, stole, protokol og blækhus, er taget med ud i kulden. Fra Sønderhald Egnsarkiv ved vi, hvem nogle af de 9 sognerådsmed- lemmerne er: Sognerådsformand og gårdejer Ole Jensen fra Auning, Anders Glavind, Fausing, Anders Andersen, Grund (sognerådsformand 1927-1933), P. N. Pedersen (kaldet Didrik), Taarup, Jens Galting, Auning, Søren Andersen, Fausing og Søren Quist, Grund (sognerådsformand 1907-1925).
Svend Nielsen, museumsdirektør
Svend Nielsen var leder af Dansk Landbrugsmuseum i 25 år og var med til at flytte museet fra Lyngby til Gl. Estrup i 1969. I 1991 valgte Svend Nielsen at træde et skridt tilbage og virkede som almindelig museumsinspektør frem til sin død i 1994.
Svend Nielsen boede på Skovdalsvej 15 og var gift med museumsinspektør Vibeke Nielsen på Gl. Estrup Herregårdsmuseum.
Svend Nielsen dør 62 år gammel i 1994.
Svend Nielsen var i 1981 en tur rundt i Auning på cykel. Han havde sit kamera med og tog disse hverdagsbilleder, der i dag fremstår som et spændende indblik i bylivet sidst i 1970erne. Originalbillederne ligger i dag på Sønderhald Egnsarkiv.
Her ses Svend Nielsens billeder fra 1981:
Jernbanen kom til Auning i 1876. Persontransporten ophørte den 22. maj 1971. Altså kun 5 år før man kunne holde 100 års jubilæum! Godstransporten stoppede i 1992 efter hård konkurrence med landevejstrafikken. Skinnerne og svellerne tages op i 2005 og sælges.
I 1979 bliver Torvegade rettet ud sådan at den munder ud overfor Nørregade. Ved samme lejlighed bliver der opsat lysregulering i vejkrydset.
Plejehjemmet var præsten Egon Lindbergs barndomshjem. Egon Lindbergs forældre købte ejendommen i 1923 og indrettede det som plejehjem.
Den store bygning på billedet er Auning Plejehjem. Huset blev oprindelig bygget som en privat villa ca. 1907-10. Senere blev det købt og indrettet som et privat plejehjem. I 1937 blev plejehjemmet udvidet med en fløj ned af Nørregade. Plejehjemmet nedlægges på grund af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager og nedrives omkring 1980. Det nye kommunale plejehjem "Møllehjemmet" blev indviet den 1. september 1967 og har altså 50 års jubilæum i år.
Samme år som disse fotos er taget, bliver det private plejehjemmet nedrevet.
Karen og Finn Hjortshøj købte Østergade 5 i 1964 og etablerede Auning Boligmontering. De brugte forsamlingshuset til depot for møblerne, indtil forretningen blev ombygget i 1970.
Britta og Lars Martinussen købte Auning Boligmontering af Finn Hjortshøj i december 1974 – og byggede om adskillige gange.
Britta og Lars Martinussen solgte 1. november 2011 til Steen John Pedersen og Peter Mikkelsen.
Sparekassebygningen er fra 1971. Sparekassen hed tidligere Fausing-Auning Låne- og Sparekasse. Den startede i et lokale på Auning Kro og flyttede herefter til Kirkegade 6. Før Sparekassen blev bygget lå her byens forsamlingshus. Der findes ikke mange billeder af forsamlingshuset fra 1895, men der er da et par stykker på AuningBymuseum.dk
Wallin Feder overtog forretningen i 1973. Wallin solgte i 1978 til Per Sejersen, der måtte opgive forretningen i 1981. Efter eget udsagn bl.a. pga. den hårde konkurrence fra bl.a. OBS i Paderup. Herefter blev forretningen omdannet til en radio og TV forretning.
W. Rabe etablerede sig i 1946 som byens første elektriker. Forretningen blev senere overtaget af E. Vinther Andersen. Forretningen blev nedlagt da Vinter Andersen lukkede butikken. I de senere år har Express Pizza Steakhouse, med skiftende ejere holdt til i butikslokalet.
Tilbage i 70'erne drev Anni Frank børnetøjsforretningen Mini Dress i butikslokalet. Anni Franks døtre Pernille og Charlotte åbnede "Se Min Kjole" på Centervej 11 i 2010. Maja Pedersen overtog efter Anni Frank og drev fra 1981 til 1985 dametøjsforretningen Butik Maja på adressen. Maja Pedersen solgte Butik Maja til Irene Jørgensen. Senere flyttede Irene Jørgensen til Centervej og ændrede ved denne lejlighed butikkens navn. Fra 1987 til 2014 har Genbrugsen holdt til her. Genbrugsen ligger nu i Vestergade 3.
I bygningen til venstre havde redaktør Mogens Bytoft redaktionslokale for Randers Amtsavis. Mogens Bytoft havde privatbolig i huset til venstre for redaktionslokalet. Beboelsen blev revet ned efter en brand på førstesal.
I henved 100 år har der været bagerforretninger i huset til venstre. Steen Bjerre flyttede senere bageriet over i Gerstrøms gamle bygning og slog sig sammen med Connie Petersen, som drev Døgnbutikken på Torvegade 6.
Bente's berømte pølsevogn lå godt klemt inden mellem bageren og Vestergade 8. På Bymuseet kan man læse Tommy Hjorths historie om pølsevognskrigen, der rasede i sommeren 1992.
Tatol blev senere overtaget af Margrethe Legarth frisørsalon. I 1988 blev huset toppederet af en pansrede mandskabsvogne fra Prinsens Livregiment. De historien er beskrevet HER.
Møntvaskeriet blev etableret i starten af 1970’erne af Eva og Tage Simonsen. Huset er bygget i 1900 af bagermester Oskar Axel Janus Nielsen. Inden der blev vaskeri, var der et brødudsalg i butikslokalet. Huset er nu købt af kommunen og nedrive for at gøre plads til det nye Bytorv og den nye busterminal.
Ejendommen med Auning Biograf er opført af biografdirektør Egon Stenfeldt i 1936. I 1985 lukker biografen. Inventaret sælges til en biograf i Mariager og bygningen sælges til investorer fra Randers. Kirsten Stenfeldt, der havde overtaget biografen efter sin far, flytter fra Auning.
Servicestationen, Vestergade 42, er startet af M. C. Mortensen, der har lagt navn til Mortensensvej. I 1981 var værksted og benzinstanderen ejet af Erik Skotte Møller.
Efter Gerstrøms død i 1925 videreførte familien købmandsforretning. I 1942 var det A. J. Gerstrøm som viderefører forretningen i Torvegade. Mogens Gerstrøm sælger forretningen til ALTA. Da havde købmandsforretningen været i familiens eje i mere end 75 år.
Bemærk romertallene MCMIV på Bundgaards forretning. Det sjove er her, at årstallet 1904 har været skrevet på 2 forskellige måder. MCMIV, er den ældste og nok den mest korrekte. Da facaden bliver malet ændres MCMIV til MDCCCCIV. I dag er feltet bare malet sort. Det ville ellers være flot med de smukke gamle romertal MCMIV sat ind igen.
Flere har drevet slagterforretning i huset i venstre side af billedet. I 1968 var det Niels Andersen som havde slagter- og viktualieforretningen. I baghuset har der været slagtehus. Man skulle igennem huset for at komme til baghuset. Her havde Birthe Knuth, Auning Kro indrettet Auning Minimuseum fra 1999 til 2006. Da kroen blev solgt i 2006 blev minimuseet flyttet til Mariager fjor.
Dette hus lå på adressen Torvegade 10. Anna Lyst blev i 1993 revet ned for at gøre plads til vejen Mølletorvet. I dette hus startede Ejnar Thuesen Johansen byens første bogtrykkeri.
Da Centervej i midten af 1970’erne blev etableret, opførte Bent Dalsgaard Larsen - eller Bent Gartner - denne gartnerforretning på Centervej 4. Bygningen blev revet ned i 2005 og Kaj Dahl Andersen og Per Dannemand Sørensen opførte et nyt bygningskompleks. I dag har bl.a. Auning Apotek forretning her.
Som en af de alle første flyttede Brugsen til den nyetablerede Centervej i 1976 – altså for 41 år siden. Der blev bygget sen mindre butik lige ved side af Brugsen. Her havde Holm bageri i 1981. Senere har bl.a. Trolden haf forretning her.
Dette er Auning første enlige lægehus på Centervej 14. Etableret i 1978 af lægerne Svend Erling Mehlsen og Nina Michaelsen. Det blev i 2000 revet ned for at gøre plads til Wagnes butik.
Vestervænget blev udstykket i 1978. På dette foto er Vestervænget 14 ved at blive opført. Ifølge BBR-registeret er huset opført i 1981. Denne information er blevet brugt til at bestemme hvornår Svend Nielsen har været rund på sin cykel for at taget disse billeder.
Museumsinspektørerne Svend og Vibeke Nielsen fik bygget dette hus på Skovdalsvej 15.
bottom of page