top of page

Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!




1/18

Personligheder, som satte sit præg på Auning
- Anders Andersen, fodboldtræner
- Borgmestre og sognerådsformænd
- Mogens Bytoft, redaktør
- Peder Christensen, 2. lærer
- Chr. Dørge, fotograf
- Frode Houlberg Christensen, smed
- Niels Chr. Jensen, møbelfabrikat
- Jens Arne Jepsen, møbelsnedker
- Laust Nielsen, Den Kloge Mand
- Svend Nielsen, museumsdirektør
- Søren Marius Nielsen, kæmner
- Erik Bach Nørgaard, fabrikant
- A. A. Olsen, sagfører
- J.K. Rasmussen, 1. lærer
- Aksel Rasmussen
- Lars Ringsholt, bogholder i Folkebanken
- Chr. Stampe, manufakturhandler
- Svend Christiansen fortæller om Auning
- Knud Søgaard Poulsen, murermester
Landbetjente og sognefogeder i Auning
Siden 2012 har politiet ikke haft kontortid i Auning. Lokalpolitiet havde sit sidste kontor på Kulturperonen, hvor der blev etableret Borgerservice i 2008. I 2012 flyttede politikontoret til Borgerservice i det tidligere rådhus i Allingåbro, Kirkestien 1. I dag er den nærmeste politimyndighed lokalpolitiet i Allingåbro. Telefon 86 48 14 41.

I spidsen af Lipdub-optoget skulle der naturligvis gå en politimand. Men da byen jo ikke længere havde en landbetjent, måtte arrangørene selv "opfinde" en myndig politimand til at gå i front for at sikre vejen for optoget i 2013.
Landbetjentene
Før 1966 var det landbetjenten i Ryomgaard, som også tog sig af Auning.
I Auning by har der kun været to landbetjente. I 1966 startede den første landbetjent sit virke i Auning. Det var politiassistent Jens Andersen, som havde indrettet et lokale til Auning Politistation i sin privatbolig Ahornvej 3 i Auning.
I 1980 afløser Søren Dyrskjøt landbetjent Jens Andersen. Søren Dyrskjøt havde også et kontor i sin privatbolig Skovdalsvej 3 i Auning. Mandag til fredag var kontoret åbent mellem kl. 12 og 13.
På facaden ved både Jens Andersen og Søren Dyrskjøt var monteret det grønne skilt med ordet POLITI med en kongekrone over.
Søren Dyrskjøt gik på pension i april 2007 som landbetjent i Auning. Kom tilbage og hjalp Grenå Politi i godt 3 år og fik derved alligevel sit 40 år jubilæum ved politiet. Det blev faktisk til hele 42 år i tjenesten.

Klip fra Folkebladet 1980.


Klip fra Randers Amtsavis 1980.
Klip fra Folkebladet 2008.
En af de politisager som Søren Dyrskjøt tog sig af som landbetjent.

På dette kort fra maj 1968 er både politi og sognefoged indtegnet. På kortet markeret med røde prikker.
Om landbetjent Jens Andersen
Jens Andersen kom fra Århus, hvor han i 1943 blev gift med Gudrun og fik tre børn. Gudrun Andersen oplevede i 1944 som nybagt mor, at hendes mand måtte gå under jorden for at undgå arrestation, da politiet blev taget af tyskerne.
Familien Andersen boede først i Aarhus og derefter i Viby. Gudrun Andersen var hjemmegående husmor, mens børnene var små. Men i 1960 fik hun arbejde på postkontoret i Viby, hvor hun var ansat til 1966.
I 1966 flyttede Jens Andersen med sin kone Gudrun til Auning, da han var blevet landbetjent i byen.Jens Andersen virkede som landbetjent i Auning frem til 1980, hvor Søren Dyrskjøt tager over. Efter sin pensionering blev Jens Andersen stævningsmand her i sognet. Jens Andersen dør i 1984 i Auning. Gudrun Andersen dør 2014 i Auning, 95 år gammel.
Om Auning Vagtværn fra 1944-47
Efter afsættelsen af det danske politi 19. september 1944 var det nødvendigt at indføre vagtværnsenheder. De blev oprettet kommunalt i alle bymæssige bebyggelser. Vagtværnene eksisterede fra oktober 1944, og ordningen blev først helt ophævet i løbet af 1947 (selvom politiet igen trådte i funktion 13. maj 1945).
Vagtværnene kunne ikke – som politiet – efterforske kriminalsager, men skulle i stedet virke præventivt. Dvs. de skulle forsøge at forhindre kriminalitet - herunder især voldelige forbrydelser som f.eks. mord eller røveri, seksualforbrydelser, afpresning og tyveri samt hærværksgerninger.
Efter befrielsen og politiets genindsættelse var værnene dog hovedsageligt beskæftiget med bevogtning af de internerede tyske flygtninge. Vagtværnsbetjentene bar ingen skydevåben, men var udstyret med en kort stav. Deres uniform bestod af en kasket og et armbind, ligesom de også bar en lygte og en fløjte.
Da politiet blev fjernet, steg kriminaliteten, og borgerne gjorde ofte brug af selvtægt. Dvs. at almindelige mennesker kunne finde på at tage loven i egen hånd og selv straffe personer mistænkt for en forbrydelse. Vagtværnene skulle bl.a. hjælpe til at undgå den tendens, for der var naturligvis fare for, at uskyldige kunne blive straffet, ligesom der er eksempler på, at straffene kunne blive meget voldelige.
Vagtværnene kunne kun pågribe folk, der blev taget på fersk gerning, eller hvis der fandtes klare og friske spor i sagen. Derfor kunne de ikke hjælpe til at opklare forbrydelser. I stedet måtte de indgive sagerne til den ansvarlige anklagemyndighed, hvor de som regel blev liggende, til politiet igen kunne fungere. Ud over selvtægt var også sortbørshandel blevet et problem i løbet af besættelsen, og her havde værnene til gengæld ofte held med at forstyrre den illegale handel. Det skete primært gennem patruljevirksomhed og razziaer på de steder, hvor handlen fandt sted.
Kilde: Frihedsmuseet

Sognefogeden fungerede som politimyndighed
En sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed.
Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret.
De fleste sognefogedembeder er i dag forsvundet, men ordningen har fået lov at bestå på en række småøer, hvor det ordinære politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for for eksempel husspektakler eller foretage bevissikring i forbindelse med færdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlændingekontrol.
Sognefogederne har ingen særlig uddannelse, og de har ikke videre beføjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet, end almindelige borgere har. Sognefogederne oppebærer en symbolsk løn på mellem 1.200 og 4.000 kr. om året. Der er i dag omkring 17 sognefogeder i Danmark.
Sognefogeden må ikke forveksles med sognerådsformanden.
Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi
I Fausing-Auning Sognekommune har der været sognefogeder i Auning, Fausing og Øster Alling frem 1970 hvor den nye kommunalreform trådte i kraft.
Vi har pt. navne på tre sognefogeder i Auning:
1907-??: A. K. P. Murmand (set i Vejviser for Randers Amt 1907-09)
1925-32: Steffen Andersen (far til Einar Richart Andersen) Set i Borgerforeningen protokol.
1932-57: Einar Richart Andersen (set i C. Gjerløvs bog om sognefogeder)
1957-79: Magnus Pedersen (set i Vejviser for Gl. Estrup Kommune 1968)
Jens Erik Mehlsen fortæller: Jeg mener, at Magnus Pedersen blev sognefoged allerede i 1957, altså fungerede som sådan i perioden 1957-79. Jeg husker ham som nyudnævnt sognefoged, da den store togulykke indtraf i 1959, hvor han stod vagt ved stationen - med øvrigheds-kasket på - og holdt os nysgerrige drenge væk fra ulykkesstedet.
Tidligere landbetjent Søren Dyrskjøt fortæller: Da jeg kom til Auning i 1980 var sognefoged Marius Pedersen stævningsmand, og vi indledte hurtigt et godt samarbejde. Han var en yderst omgængelig embedsmand.
Om sognefoged Ejner Richart Andersen:

Kilder: Dansk Politistat: Danmarks Politi, Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogder. Christian Gjerløv m.fl. 1933-1934

Her i Vestergade 5 har sognefoged og cigarhandler Ejner Rikard Andersen og hans kone, Gertrud Andersen haft en tobaksforretning.

Randers Dagblad, 1957.
Ridefogeden som datiden politimand
Det var ridefogeden, der førte godsejerens sag ved herreds- og birketing i 1700-tallet. Til Gammel Estrup Herregårdsmarked har man kunnet opleve en 1700-talsretssag, hvor en fæstebonde står anklaget for ulovligt hjemmebrænderi. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Borgmestre og sognerådsformænd
Byens "overhoved" bor ikke i byen. Ja, vi har vel faktisk aldrig haft en borgmester eller sognerådsformand, der kun reagerede her i byen.
Vi har altid måtte dele med et sogn eller en kommune. Auning havde dog et rådhus i Middelgade, dengang det hed Sønderhald Kommune. Men siden sammenlægningen af kommunerne i 2007, er borgmesteren og kommunekontoret kommet noget på afstand.
Her en liste over borgmestre og sognerådsformænd gennem tiderne:

Jan Petersen - Borgmester for: Norddjurs Kommune 2010-2022. Baggrund: Uddannet butiksassistent, socialdemokrat, tidligere medlem af Folketinget

Torben Jensen - Borgmester for: Norddjurs Kommune 2007-2010. Baggrund: Bankuddannet., fritidslandmand ved Ørsted, opstiller på borgerliste, viceborgmester fra 2011. Fik Ridderkorset i 2011.

Kirsten Wyrtz - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1998-2007. Baggrund: Uddannet socialrådgiver, socialdemokrat, bosat i Auning.

Carl Damgaard Nielsen - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1990-1998. Baggrund: Erhvervsmand, venstremand, bosat i Assentoft.

Evald Nielsen - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1982-1990. Baggrund: Landmand, venstremand, bosat i Vester Alling. Valgt på borgerlisten for Øster- og Vester Alling.

G. Kirk Thøgersen - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1970-1982. Baggrund: Smedemester, venstremand, bosat i Øster Alling, senere Auning. Valgt på borgerlisten for Øster- og Vester Alling. Ivrig skakspiller og svømmer.

Georg Andersen - Borgmester for: Gl. Estrup Kommune 1966-1969. Baggrund: Socialdemokrat. Var sognerådsformand i Fausing-Auning Sognekommune fra 1962 til 1966.

Georg Andersen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1962-1966. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Murerarbejdsmand, formand for DAF.

Jens Christensen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1954-1962. Baggrund: Gårdejer. Venstremand. Bosat i Fausing.

Niels Rafn - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1950-1954. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Slagtermester og handelsmand.

Ingemann Knudsen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1946-1950. Baggrund: Murermester. Bosat i Auning, Kirkevej 5. Opstillet på borgerliste.

Niels Rafn - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1943-1946. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Slagtermester og handelsmand.

S. K. Andersen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1937-1943. Baggrund: Venstremand.

Niels Rafn - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1933-1937. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Slagtermester og handelsmand.

Anders Andersen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1927-1933. Baggrund: Bosat i Grund.

Reinholt Jacobsen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1925-1927. Baggrund: Ukendt.

Søren Quist - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1907-1925. Baggrund: Bosat i Grund.

Ole Jensen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1902-1907. Bopæl: Kirkevej 2, Auning.

Niels Busk - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1891-1902. Baggrund: Gårdejer i Auning.

Jørgen Carl Scheel - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1864-1875. Baggrund: Søn af lensgreve Chresten Scheel, Gammel Estrup.Jørgen Carl Scheel var ejer af gården Gl. Ryomgaard.
Om sogneråd, sognekommuner og sognerådsformænd


Fausing Sogn og Auning Sogn dannede en sognekommune i 1864.
I 1868 blev begreberne "sogneråd" og "sognerådsformanden" indført i landets sognekommuner. Før 1868 var sognekommunen ledet af sogneforstanderskab.
I 1868 blev det også bestemt, at et landdistrikt under en købstadskirke, med eget fattigvæsen, skulle have sit eget sogneråd. Hvis to sogne havde fælles fattigvæsen, skulle de danne én sognekommune.
Administration af skolevæsenet og økonomiske forvaltning blev i 1868 lagt over til sognerådene. Samtidig blev der nedsat en skolekommission, der skulle føre tilsyn med undervisningen. Her var sognepræsten fast medlem, mens skolekommissionens to øvrige medlemmer blev udpeget af sognerådet. Mindst ét af disse medlemmer skulle samtidig være medlem af sognerådet.
I 1908 blev reglerne for valg til sognerådene ændret, så både mænd og kvinder over 25 år havde valgret til sognerådet. Hvis man skyldte i skat eller ikke have tilbagebetalt sin fattighjælp havde man dog frem til 1933 stadig ikke valgret.
Lederen af sognerådet var sognerådsformanden, der skulle vælges med absolut flertal i sognerådet. Formanden skulle indkalde til møder, føre forhandlingsprotokollen og sørge for, at sognerådets beslutninger blev ført ud i livet.
Det var først med kommunalreformen 1. april 1970 at de sidste sogneråd forsvandt.

Fausing-Auning Sognekommune fotograferet lige inde inden sognerådsvalget i 1946. Ved dette valg blev socialdemokraten Niels Rafn væltet og Ingemann Knudsen, murermester i Auning, valgt på borgerliste blev ny sognerådsformand.
På billedet ses ved bordenden, fra højre: Sognerådsformand Niels Rafn, Østergade i Auning. Hestehandler I. C. Jensen, Kirkegade i Auning. Gårdejer Peter Rasmussen, Viballegård ved Fausing. Savskærer Søren Skødt, Spidsborg. Gårdejer Stig Andersen, Tårup. Gårdejer Søren Miller, Tårup. Savskærer Ejner Laursen, Auning. Cementstøber Ejner Lausersen, Auning. Murermester Jørgen Poulsen, Østergade i Auning (far til Knud Søgaard Poulsen). Stående den første kæmner (kommunaldirektør) for de 2 sogne: Marius Nielsen, Kirkegade 12 i Auning.
