
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!





Lidt om virksomhedernes historie
Byens autoværksteder
Bagerier og brødudsalg
Benzinforhandlere
Den grafiske industri
Måske kan du hjælpe med flere historiske detaljer?
2B Biler
Ali Baba Gastronomi
Apetit
Auning Andelsmejeri
Auning Begravelsesforretning
Auning Bilvask
Auning Camping
Auning Fysioterapi & Træning
Auning Kro
Auning Lægecenter
Auning Malerfirma
Auning Murer-& Tømrerforretning
Auning Styrke & Motion
Auning Traktor- & Maskinværksted
Auning Trætransport
Auning Turistfart
Auning Varmeværk
Blik & VVS Kaj Dahl Andersen
BVM Tømrer
Camo Leathers
Dansk Biltema
Dino Kart
Djurslands Bank
EL-Trik
Energiernes Hus
EscapeHome
Gl. Estrup Gartneri
Hair By Borst
Hans Ulrik Jensen
Hedegaard Agri
Henrik Lemkow
Jagtsimulator.dk
JMS Murer og Bygnigs.
Johns Auto
JS-Byg
K.H. Glarmesterforretning
KJ Auto Auning
Kjoleuniverset
Klinik for Fodterapi
Lykkegården
MiTech
MølleBistroen
Norddjurs Massage
Nybolig Djursland
Nørgaard Teknik
Paragraf Advokaterne
Pedersen & Nielsen
PH Automation
RC Holm
Regnbue Rengøring
Rekord Vask
Rønde Ruby
Scanpan
Sigma Farvehandel
Sparekassen Djursland
Sparekassen Kronjylland
Spisehuset
Stairgraphics
Søren Hornbek
Tandlægerne
Tømrerfirma v/S.J.Bach
Tidslinje fra 1900 til 2016

Auning Andelsmejeri
Når man kører gennem Østergade, kan man næsten ikke undgå at bemærke den gamle firkantede skorsten. Det er stort set den sidste synlige tegn på at her har ligget noget stort engang. Det er nemlig skorsten til Auning Andelsmejeri, som blev etableret i 1902 og kørte frem til 1967 efter 65 års virke.
Henning Millard fortæller om mejeriet: - Det mest interessante ved Auning Andelsmejeri er efter min vurdering, at det fortæller langt mere om Auning end bare historien om et mejeri. Det var nærmest et lille centrum for byens økonomi og hverdagsliv fra 1902 til 1967.Hvis jeg skulle fremhæve én ting, er det denne:
Mejeriet var et lokalt fællesprojekt – og blev en del af hele byens liv
Mejeriet blev stiftet i 1901 af 41 landmænd, fordi de ville have en bedre pris for deres mælk. Men ret hurtigt blev det også en institution for resten af Auning. Mejeriet leverede ikke bare mælk og smør: Det oprettede en badeanstalt, solgte vand fra sin brønd og kørte mælk ud til byens husstande.
Det er ret fascinerende, fordi man dermed kan se, hvordan et andelsmejeri fungerede som mere end en virksomhed. Det var en del af den lokale infrastruktur.
Og historien har nogle virkelig gode detaljer
• Mælkevognene kørte dør til dør fra 1908. I 1935 var byen delt i to mælkeruter, øst og vest for jernbanen.
• Hesten Klaus kunne efter sigende selv huske, hvilke huse der købte mælk – og gik gerne på eget initiativ hen til tobakshandlerens trappe, hvis godbidden udeblev. Det er sådan en lille fortælling, der gør lokalhistorien levende.
• Mejeriet lavede flødeis og ispinde omkring 1930-40. En vaniljeispind kostede 10 øre, eller 15 øre med chokoladeovertræk, og isen blev blandt andet solgt på Gl. Estrup.
• Før køleanlægget kom i 1914, blev der skåret store isblokke om vinteren ved Hjørnegården, der hvor Scanpan ligger i dag, og opbevaret dem i et ishus ved mejeriet.
• Under besættelsen blev der ligefrem afholdt licitation på 700.000 stykker tørv til mejeriets drift.
• Mejeriet havde kun tre mejeribestyrere i hele sin 65-årige levetid. Den sidste, Niels Pedersen, arbejdede der i hele 37 år.
Der er også en fin fortælling om Aunings udvikling
Mejeriet åbnede i 1902 på det, der senere blev Østergade 12, på et tidspunkt hvor Auning var en stationsby i vækst. Fra 41 andelshavere voksede det til 130, og i 1917 var den indvejede mælkemængde 140 tons – tre gange så meget som i 1902.
Men i 1960'erne ændrede landbruget og mejeridriften sig. Færre landmænd holdt køer, mælkemængden faldt, og nye krav til håndtering af konsummælk ville have kostet mejeriet omkring 130.000 kr., hvortil kom 40.000-50.000 kr. til spildevandsrensning. Efter to generalforsamlinger lukkede mejeriet 1. oktober 1967 efter 65 års drift.
Så den gode historie er egentlig ikke "Auning havde et mejeri". Det interessante er, at man gennem mejeriet kan se overgangen fra det gamle landbrugssamfund til det moderne Auning: andelstanken, hestevognene, ishusene, mælkedistrikterne, køleteknologien, krigsårene, forbrugerkulturen – og til sidst centraliseringen, der gjorde det lille lokale mejeri overflødigt.
Og netop de små detaljer om badeanstalten, mælkevognene, hesten Klaus og ispindene gør historien langt stærkere end en almindelig virksomhedsbeskrivelse, slutter Henning Millard.


Historien om Auning Andelsmejeri
I efteråret 1901 samledes en del landmænd primært fra Auning Kær og nærmeste omegn til et møde, hvor man bestemte sig for at oprette et andelsmejeri i Auning.
Hidtil havde bønderne leveret deres mælk til herregårdsmejeriet på Gl. Estrup samt mejeriet i Gjesing, der allerede var oprettet af 13 bønder allerede i 1886. Andelsmejeriet i Fausing stammer fra 1898.
Bønderne havde en forventning om, at de kunne opnå højere priser, hvis de etablerede et andelsmejeri i byen. Det ville også være til glæde for borgerne i Auning, fremgår det af Randers Dagblad 28. oktober 1901: ”På et møde i onsdags blev det besluttet at oprette et mejeri. Denne beslutning vil vække glæde i den store stationsby, da det har været meget vanskeligt at skaffe den fornødne mælk, selv om folk stod med pengene i hånden.

Medlemmerne af den første bestyrelse for mejeriet var gårdejer Kristian Larsen (formand), Søren Rasmussen, N. Kastbjerg, Jens Maarup, J. Kr. Kristensen, Karl Højholdt og A. Muurmann.
Mejeriets første formand var Kristian Larsen, Dyrlægegården, og den sidste formand var gårdejer Adolf Reimers.
Mejeriets bestyrelse købte et stykke jord på Hovedlandevejen – som først senere kom til at hedde Østergade - af købmand H. P. Nielsen for 200 kr. (H. P. Nielsen solgte i 1905 sin købmandsbutik på Torvegade 2 til Gerstrøm. I 1906 blev H. P. Nielsen i øvrigt Folkebankens første direktør i Auning).
Den 7. februar 1902 var mejeriet færdigbygget og klar til drift. Mejeriet fik senere adressen Østergade 12. Byggesummen er opgjort til 13.000 kr.

I begyndelsen var der kun 41 andelshavere, men da mejeriet viste sig at være levedygtigt, kom der flere til: 7 landmænd fra Brunmose, 26 fra Lyngroden og Tårup. Da der var flest, var der 130 andelshavere. Da mejeriet stoppede, var der kun 75 andelshavere tilbage.
Mælken blev hentet fra gårde af mælkekuske med deres hestevogne. De forskellige mælkeruter blev udbudt i licitation. Blandt husmændene var der stor interesse for at byde på disse mælkeruter.

Foto af mejerist på mejeriet i 1904.


For at drive et mejeri skulle der bruges en ret stor mængde is for at kunne styre ostelagerets temperatur – specielt i sommermånederne. Isblokke blev opbevaret i et specielt ishus ved mejeriet. Disse isblokke blev hentet fra en større lavning ved Hjørnegården (Hjørnegården lå der, hvor Datagraf i 1996 byggede nyt domicil). Tæt forbi Hjørnegården løb en bæk, hvis vand kom fra Lyngroden. Bækkens vand blev ledt ind i lavningen inden frosten satte ind. Og når isen var en passende tykkelse blev arbejdet med at hugge isblokkene op og fragte dem til mejeriet udbudt i licitation. I det specielle ishus kunne isblokkene holde sig helt til næste vinter. Fremstilling af is ved Hjørnegården sluttede i 1914.

Skæring af isblokke i det blå område syd for Hjørnegården sluttede i 1914.
En dampmaskine holdt via en drivaksel alle maskinerne i gang. Senere kom der elektromotorer på hver enkelt maskine.
Fra starten anvendte man tørv som brændsel til dampmaskinen i stedet for de dyre kul. Vi ved fra protokollerne, at der under besættelsen har været afholdt licitation på levering af 700.000 stykker tørv. Da kullene blev billigere, gik man efterhånden væk fra tørvene. Dog ikke til fyring og madlavning hos mejeribestyreren. I 1930’erne og 40’erne gik man over til at anvende træ fra de nærliggende skove. Og især under krigen var man henvist til træ og tørv.
For borgernes renlighed fik mejeriet også betydning, idet bestyrelsen i 1904, efter anmodning fra beboerne, oprettede en badeanstalt på mejeriet. Inden da havde bestyrelsen forvisset sig om, at der ikke ville blive etableret en badeanstalt på savværket. Folk kunne også få leveret vand fra mejeriets brønd mod betaling af 1 øre pr. tønde vand eller 1 krone pr. 100 tønder vand.

I 1908 vedtog bestyrelsen at indsætte en mælkevogn, som skulle køre rundt i Auning by og tilbyde mejeriets varer. Baggrunden var, at mejeriet i Gjesing havde oprettet et mælkeudsalg i Auning. På hvilken adresse? Husejer Kr. Madsen fik mælkeruten, mod at han selv anskaffede sig et passende køretøj.
I 1912, ti år efter mejeriet åbnede, blev mejeriet moderniseret og udbygget. Men der var også kræfter, der ønskede mejeriet solgt. På generalforsamlingen i 1912 fremsatte 20 andelshavere forslag om salg. Dette blev dog forkastet på en ekstraordinær generalforsamling. I 1948 blev der igen fremsat forslag om salg af mejeriet, men forslaget blev forkastet, da 45 stemte imod og kun 11 stemte for at sælge mejeriet.
I 1912 blev det også på en generalforsamling bestemt, at landmændene i en 10-års periode selv skulle levere mælken til mejeriet.
I 1914 blev mejeriet moderniseret med nye maskiner, og da ishuset trængte til en kraftig renovering, besluttede man at få lagt strøm ind, så man kunne anskaffe sig et køleanlæg og få indlagt elektrisk lys. Herefter var man ikke længere afhængig af vinterens isblokke.

Jørgen Møller Christensen fortæller om dette foto: Min far, Svend Christensens mælketur foregik med hesten Klaus. Den blev hurtigt vant til turen og gik næsten uden styring fra sted til sted, idet den af sig selv sprang over de huse, hvor der ikke blev købt mælk. Men hos E. Andersen i Vestergade 5, blev hesten ofte forkælet med en humpel brød, og hvis ikke tobakshandleren var klar med godbidden, kunne hesten finde på selv at gå over fortovet og hen på trappen.
Mælkemængden var i 1917 140 tons – en tredobling i forhold til 1902. regnes efter. I 1917 andrager detailsalget fra mejeriet og fra de 2 mælkevogne 30.000 kr. årligt. I 1923 blev der underskrevet 10-års kontrakter med mejeriets 124 andelshavere. I 1918 blev det besluttet at anskaffe en telefon. I 1924 er Auning Andelsmejeri opført i telefonbogen med nummer 65.
Fra omkring 1930 og frem til besættelsen i 1940 blev der produceret flødeis på mejeriet. Både dessertis og vaniljeispinde til 10 øre og 15 øre, hvis ispinden var chokoladeovertrukket. Ispindene blev bl.a. solgt i caféen ved Gl. Estrup Herregårdsmuseum, som netop var åbnet i 1930.
Først i 1952 blev der installeret oliefyr på mejeriet. 50-års jubilæumsfest i 1952. 1955 var der en arbejdskonflikt, der betød, at mejeriet måtte lukke i en periode. Dette gentog sig igen i 1961.

Mælkevognen på læge Mehlsens gårdsplads, sidst i 1940'erne.
Elever fra Auning Skole optag omkring 1978 et interview med Niels Pedersen, der var mejeribestyrer fra 1930 til 1967. I interviewet fortæller Niels Pedersen, at der var fire ansatte på mejeriet. En mejeribestyrer, som deltog i det daglige arbejde, en fuldt uddannet medhjælper og to deltidsansatte. Den ene af disse var en dame, der rensede flasker og tappede mælk på flasker. Den anden stod primært for afvejningen af mælken.

Frisør Ibsens hilsen ved mejeriet 50-års jubilæum.


Adolf Reimers og Niels Pedersen.

Annonce fra 1945 hvor mejeriet anbefaler sine 1. kl. mejeriprodukter.
Under 2. verdenskrig forlangte luftværnsmyndighederne at der skulle indrettes beskyttelsesrum på mejeriet. Men da dette ville koste 500 kr. at etablere, ønskede mejeriet at anvende ostekælderen som beskyttelsesrum. Dette blev afslået, og mejeriet måtte derfor bekoste et egnet beskyttelsesrum i 1941.
I 1935 blev bysalget fordelt på to mælkeruter. Den nye rute blev tildelt ved lodtrækning.
De 2 mælkevogne, som kørte rundt fra dør til dør til alle husstandene i Auning og solgte smør, sødmælk, skummetmælk og kærnemælk. (Der er aldrig blevet produceret ost på Auning Mejeri).
Mælkeprodukterne blev solgt i ”løst mål” og i flasker. Mælkeruterne for de to vogne blev fordelt med en til øst og en til vest, banelinjen dannede grænseskellet. Vigge Birkmand solgte mælk vest for banelinjen og Anton Schmidt vandt ved lodtrækning den nye bytur øst for banelinjen.
Mælkevognene kørte dagligt til mejeriet lukkede i 1967. Herefter kunne forbrugerne købe smør og mælkeprodukter ved byens købmænd og bagerier, hvilket ikke havde været muligt dengang mælkevognene kørte rundt i byen.

Annonce om andelsmejeriet deltagelse på Vare-Messen på Auning Kro i 1961.
Formænd for andelsmejeriet bestyrelse:
1901-1905: Kristian Larsen, Dyrlægegården
1905-1929: Marius Pedersen, Lykkegården
1929-1934: Fritz Werchmeister, Gl. Estrup
1934-1940: Søren Nielsen, Tårup
1940-1947: Søren Miller, Tårup
1947-1956: Anton Kolind, Sofiesminde
1956-1959: Magnus Persen, Lyngroden
1959-1966: Johannes Nielsen, Tøjstrup
1966-1967: Adolf Reimers, Auning
Mejeribestyrer på andelsmejeriet:
1902-1903: Mejerist K. B. Andersen
1903-1930: Mejerist P. Reinholt Jacobsen
1930-1967: Mejerist Niels Pedersen
Var smørproduktionen større end mejeriet kunne afsætte lokalt, blev det overskydende smør solgt til en eksportør i Århus, som eksporterede det primært til England. Prisen var også her afhængig af kvaliteten af smørret.
I mejeriets levetid har der kun været tre mejeribestyrere. Som den første antoges K. B. Andersen. Årslønnen var 650 kr. plus 10% af overskuddet, dog minimum 900 kr. pr. år. Desuden havde mejeribestyreren fri bolig, lys og brændsel. Efter kun et års ansættelse blev K. B. Andersen afsat på en generalforsamling, som skulle tage stilling til forlængelse af K. B. Andersens kontrakt. 23 stemte imod fortsat ansættelse. 17 stemte for at fortsætte. Efterfølgeren virkede i 27 år. Det var mejerist P. Reinholt frem til 1930. Efterfølgeren var Niels Pedersen, som også blev den sidste mejeribestyrer, der var med til at lukke mejeriet i 1967. Niels Pedersen virkede i alt i 37 år på Auning Andelsmejeri.

Her ses det sidste personale på Auning Andelsmejeri i 1967. Fra venstre ses: Reinhard Henningsen, Christian Iskov, Fru Pedersen, Bestyrelsesformand Adolf Reimers, Mejeribestyrer Niels Pedersen, ???, Aksel Kristensen, Tage Olsson, Poul Søgård Jensen, mejerist Aksel Andersen og Søren Rørbæk. Niels Pedersen blev den sidste mejeribestyrer. Han virkede i 37 år på Auning Andelsmejeri.
I 1963 begyndte man at tale om sammenlægning af flere mejerier. Starten af 1960’erne var en brydningstid, hvor mælkemængden begyndte at falde, da flere var holdt op med at holde køer. Den faldende mælkemængde og skærpede regler for salg af konsummælk gav stødet til nedlæggelse af Auning Andelsmejeri. Alene de skærpede krav til konsummælken ville for mejeriet i Auning betyde en omkostning på 130.000 kr. Hertil kom en afgift på 40.000-50.000 kr. til kommunen for rensning af spildevandet.
Alle disse forhold i forening gav anledning til, at man ønskede at nedlægge mejeriet i Auning. Lukningen blev en realitet efter 2 generalforsamlinger i 1967, og driften blev indstillet den 1. oktober 1967 efter 65 års drift.

Efter at mejeribestyreren var stoppet den 1. oktober 1967, lejede man mejeribestyrerens bolig ud til frisørmester Kaj Pedersen.
Afslutningen på mejeriet blev fejret med en fest, og efter avisreferaterne at dømme blev det ikke et vemodigt farvel, idet bønderne var blevet andelshaverne ved mejerierne i Fausing og Gjesing.
Mejeribygningerne i Østergade blev i 1968 solgt for 85.000 kr. til fabrikant Palle Pedersen fra Hornslet, der indrettede ejendommen til trædrejeri.
Det tog sin tid at få afviklet mejeriet og fordelt pengene for salg af bygninger og maskiner. Den sidste generalforsamling blev holdt i 1971 og det sidste bestyrelsesmøde i 1973.
Borgerforeningen anvendte i en periode en del af bygningerne til afholdelse af loppemarked.

Mejeribygningerne i Østergade blev i 1968 solgt for 85.000 kr. til fabrikant Palle Pedersen, der indrettede ejendommen til trædrejeri.

Efter en brand i Palle P`s virksomhed, blev ejendommen næsten ukendelig.
Milepæle for mejeriet
1901 Auning Andelsmejeri blev stiftet på en generalforsamling 23. okt. 1901 af 41 landmænd
1901 Kristian Larsen, Dyrlægegården vælges som foreningens første formand
1902 20. februar 1902 stod mejeriets bygning færdigbygget med 16 m høj skorsten
1902 Mejerist K. B. Andersen blev ansat som mejeribestyrer
1903 K. B. Andersen stoppede og mejerist P. Reinholt ansættes som ny mejeribestyrer
1904 Der blev oprettes en badeanstalt på mejeriet. 8 gårdmænd fra Tårup tilslutter sig
1905 Marius Pedersen, Lykkegården vælges som ny bestyrelsesformand.
1905 Forpagteren på Gl. Estrup indgår aftale om levering af mælk til mejeriet
1908 Mejeriet opretter den første mælkerute til forbrugerne i Auning by
1912 Mejeriet udbygges og moderniseres
1914 Skæring af isblokke ved Hjørnegården ophører, da man anskaffer sig et køleanlæg
1917 Mælkemængden var i 1917 140 tons – en tredobling i forhold til 1902
1918 Mejeriet anskaffer sig en telefon – nr. 65
1923 Blev der underskrevet 10-års kontrakter med 124 andelshavere
1929 Frem til 1940 blev der fremstillet dessertis og vaniljeispinde på mejeriet
1930 Fritz Werchmeister, Gl. Estrup Møllegård vælges som ny bestyrelsesformand
1930 P. Reinholt fratræder efter 27 år. Ny bestyrer blev Niels Pedersen
1930 Mejeriet har nu 110 leverandører med i alt 750 køer
1930 Man sælger ca. 1890 kg smør i Auning. Plus en del til eksport
1930 Ost produceres ikke, men 1500 kg iscreme årligt
1932 Mejeriet omtales udførligt i bogen ”Dansk Mejeristat”
1934 Søren Nielsen, Tårup vælges som ny bestyrelsesformand
1935 Bysalget fordeles i to mælkeruter. Den nye rute blev tildelt ved lodtrækning
1938 10 gårdejere fra Porsbakkerne og 8 fra Tårup Mark optages som andelshavere
1940 Søren Miller, Tårup vælges som ny bestyrelsesformand
1941 Mejeriet blev beordret til at etablere beskyttelsesrum
1941 Forslag om salg af mejeriet blev nedstemt med 45 stemmer imod og kun 11 for
1947 Anton Kolind, Sofiesminde vælges som ny bestyrelsesformand
1952 Mejeriet fejrer sit 50-års jubilæum. Der anskaffet et oliefyr i samme år
1955 En landsdækkende arbejdskonflikt lukkede mejeriet i en måned
1955 Mejeriet har nu kun 40 andelshavere
1956 Magnus Pedersen, Lyngroden vælges som ny bestyrelsesformand
1959 Johannes Nielsen, Tøjstrup vælges som ny bestyrelsesformand
1960 Det vedtages at anskaffe sig en regnemaskine
1961 En landsdækkende arbejdskonflikt lukkede igen mejeriet i en periode
1964 Der indledes forhandlinger om sammenlægning af 12 mejerier
1966 Adolf Reimers, Auning vælges som ny bestyrelsesformand
1967 Udsigt til store økonomiske omkostninger pga. nye hygiejnekrag
1967 På to efterfølgende generalforsamlinger vedtages det at lukke mejeriet efter 65 års drift
1967 Efter 38 års ansættelse opsiger Niels Pedersen sin stilling som mejeribestyrer
1967 Andelshavere tilslutter sig mejerierne i Fausing, Gjesing og Skødstrup
1968 Mejeribygningen i Østergade 13 bliver solgt for 85.000 kr. til Palle P.
1971 Afviklingen af mejeriet afsluttes på den allersidste generalforsamling i 1971
1978 Adolf Reimers og Niels Pedersen giver et interview til elever fra Auning Skole
Auning Varmeværk
Den 14. januar 1962 klokken 8 om morgenen blev det varme vand for første gang ført fra varmeværket i Nygade ud til forbrugernes radiatorer. Siden da er varmeværket blevet udvidet flere gange. Og siden 2022 har det nye værk på Energivej også leveret varme til Pindstrup.

I 2022 stod et helt nyt halmfyret værk klar til indvielse. I dag forsyner Auning Varmeværk cirka 1500 forbrugere i Auning og opland.




I efteråret 2013 blev en ny forsyningsledning til Auning Varmeværk taget i brug. Den 4,3 km lange ledning blev anlagt i det nedlagte banespor mellem Pindstrup og Auning. Pindstrup indgik en 20-årig aftale om varmeleverance fra Aunings halmfyrede værk. Det samlede årlige køb af varme udgør ca. 10.000 MWh. og der leveres til ca.300 forbrugere.

I 1992 stod et nyt halmfyret værk klar til indvielse. Auning Varmeværk leverede nu varme til 600 forbrugere.
På besøg ved Auning Varmeværk oktober 2010


Denne del af varmeværket er for længst taget helt ud af drift. Fotos fra 1999.


Rejsegilde på Aunings nye kulfyrede varmeværk i 1982. Fra venstre ses varmemester Frank Andersen, bestyrelsesformand Bent (Gartner) Larsen, murermester Kaj Johansen og ingeniør P. Vangsgaard fra Bruun og Sørensen, som var tilsynsførende på byggepladsen.

Her det første varmeværk i Nygade.

Pionergruppen fra Hjemmeværns distrikt Djursland stod for arbejdet med at fjerne skorstenen.

Bygningen har i flere år fungeret som lager for boligbutikken.



Klip om den stiftende generalforsamling i 1962.
DINO Kart
DINO A/S blev grundlagt i 1958 af Finn Jørgensen i den danske by Middelfart på Fyn med formålet om at skabe verdens bedste kørende gokart. Her byggede han selv den første DINO-gokart, hvor det lykkedes ham at skabe en solid ramme, der sikrede en unik og optimal køreoplevelse.
Hvorvidt Finn Jørgensen nogensinde fik skabt den bedst kørende gokart, kan diskuteres, men vi kan med stolthed sige, at vi er verdens ældste gokartmærke, og vi har som brand været med til at definere gokartbranchen inden for racing såvel som udlejning.
I 2009 blev DINO A/S opkøbt af Nørgaard Teknik A/S i Auning, og fabrikken fik dermed en ny lokation på Djursland. DINO A/S blev dermed en del af en større koncern med mere end 20 års erfaring i svejse- og maskinbranchen. Kompetencer og teknologier herfra blev en naturlig del af DINO’s DNA. Samtidig har opkøbet været med til at løfte kvaliteten og optimere enkelte komponenter, hvilket har skabt den komplette gokart.
Kilde: Dino Karts hjemmeside, febrtuar 2025

Dette skilt på på hjørnet af Vestergade og Nørgårdsvej er fra september 2017.
BVM Tømrer
BVM Tømrer er stiftet af Brian Vestergaard Møller Mortensen i 2014 på Mortensensvej 5. Brian startede i tømrerfaget i 2008 ved at gå i lære som tømrer, hos PJP Huse. Der har han fået en masse erfaring med mange forskellige opgaver og ikke kun tømreropgaver. hvilket har gjort ham til en meget alsidig håndværker.



