top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/19
Turforslag omkring Auning
Vi er så priviligeret, at vi har en utrolig smuk natur lige uden for døren. Det giver mange muligheder for at variere sine ruter. Næsten lige meget i hvilken retning man går, er der flere muligheder.
Til inspiration er her nogle turforslag - lige til at printe og tage med på turen.
Lunden ved Gl. Estrup (5 km)
Sporet ved Gl. Estrup (5,5 km)
Tur til Gl. Estrup via to broer (7 km)
Skovstien ved Gl. Estrup (3 km)
Gåtur til Helligbjerg i Lunden (6,7 km)
Cykel- eller gåtur i Tårup Skov (6 km)
På tur fra Gl. Estrup til Mikkeldalshuset på cykel i august 2023:
5 km tur i Lunden ved Gl. Estrup
Denne folder er fra 1995. Udarbejdet af Dansk Landbrugsmuseum, Sønderhald Kommune og Løvenholm Skovdistrikt. Den er redigeret af Carsten Enemark og Kristian Gernow. Lone Hedegaard har illustreret folderen
Sporet ved Gl. Estrup - 5,5 km
Denne folder er en del projekt "Spor i landskabet" med markerede spor i hele landet.
Folderen herunder er fra 2015, hvor ruten er ændret lidt i forhold til første gang folderen blev udgivet. Rutemarkeringerne er efterhånden mangelfylde. Så man skal være indstillet på at improviserer undervej.
7 km tur til Gl. Estrup via to broer
Med de 2 nye broer over Alling Å kombineret med banestien, har vi mulighed for endnu flere spændende ture i naturen.
Herunder et forslag til en dejlig gå-, cykel- og løberute i et meget varieret terræn. I bunden en printvenlig version lige til at tage med på turen. Go' fornøjelse!
Man må gerne gå/løbe eller cykle gennem Herregårdsmuseets park, men det koster entré til museerne, hvis man lige smutter op og købe kaffe eller is!
Skovstien ved Gl. Estrup - 3 km
Tag mobilen med, scan de 7 QR-koder undervej og lyt til fortællinger om skovens historie og de mindesmærker, som denne skovsti går forbi.
6,7 km gåtur til Helligbjerg i Lunden
Turen til bl.a. Helligbjerg starter fra parkeringspladsen ved Gl. Estrups. Der er en hård tur, der ikke er egnet for klapvogne og dårligt gående, da der er en hel del bakker og en del af ruten går via af dyreveksler og stendiger.
Det er en rigtig god vandretur. Ønsker man at løbe ruten, kan det godt lade sig gøre, men man skal være i ret god form, hvis man satser på at løbe hele vejen.
Følg rutebeskrivelser herunder
På den første del af turen følger vi den gamle røde rute fra 1995. Den røde rute starter ved Kærlighedsstien, lige over for indkørslen til Gl. Estrup.
Nr. 1 på kortet: I 1889 gav kongen Chresten lensgreve Scheel tilladelse til at indrette et begravelsessted i Lunden over for Gl. Estrup. Fire kister fra en krypt i koret ved Auning Kirke blev flyttet til denne 'moderne' skovgravplads.
Oversigt over de sidste 3 grever og deres ægtefæller, som ligger begravet i Lunde. Senere er der begravet flere fra slægten.
Nr. 2 på kortet: Grevindebøgen som ikke eksistere mere.
Nr. 3 på kortet: Stengærderne, der omkranser det meste Lunden, blev bygget omkring 1800 for at holde grise og kvæg ude af skoven.
Nr. 4 på kortet: Stedet her hedder 'Svingelen'. Her lå engang et hus, som hed 'Svingelhuset'. De eneste spor af huset og haven, er nogle vintergækker, som stod rund om i haven.
Nr. 5 på kortet: Her stå Søren Dyrskjøt på den sten hvorpå stenbordet hvilede. Til højre ses den inskription, som var hugget ind i bordpladen. Hvor bordpladen er kommet hen, ved ingen.
33 år efter sidder Søren Dyrskjøt igen på stenen som bar det historiske bord med kongen og grevens monogram.
I 2023 blev der opstillet en rekonstruktion af det oprindelige stenbord. Historien om stenbordet er beskrevet her.
Nr. 6 på kortet: Man skal gå ca. 20 op af bakken mod syd, for at se det der er tilbage af en rekonstruktion, som greven engang fik anlagt her, fordi ulven tog nogle af greven dyrebare føl.
Nr. 8 på kortet: På toppen af Helligbjerg, står der en granitsokkel. Denne granitsokkel er en trigonometriske station. I Danmark findes ca. 330 trigonometriske stationer. Læs mere her.
Har man mere energi, kan man afslutte turen med at beundre den vestlige gavl af ridehuset med årstallet 1722 for opførelsen og initialerne EHG 1951. EHG står for Ebbe Holck Gregersen, der i 1951 genopbyggede ridehallen efter en brand i 1949.
6 km cykel- eller gåtur i Tårup Skov
Lige ude i Aunings baghave er der rige muligheder for at komme ud på spændende ture - helt uden at starte bilen. Det er bare med at få pumpet cyklen eller få en par solide sko på. Inviter naboen eller familien med og få en god oplevelse sammen.
Turen rundt i Tårup Skov kan tages på en almindelig cykel eller et par gode travesko.
Nr. 1 på kortet: Den gamle Planteskol. Mariann Henningsen fortæller om dette hus: Det har ikke været beboet i mere end 60 år. Svend og Marie Kvistgård var de sidste, der har drevet ejendommen. Løvenholmfonden købte ejendommen sidst i 50'erne og brugte den til planteskole. Da jeg var barn, kom damer fra Auning cyklende på arbejde for at plante og luge i planteskolen deroppe. Det stod på en del år, men nu er planteskolen sprunget i skov.
Nr. 2 på koret: Kæmpestenen: Den er beskrevet som den største sten i Sønderhald Kommune. Man skal helt sæt på for at fornemme størrelsen. Her kan man også se, at der er gravet rundt om stenen for at finde ud af hvor stor den egentlig er.
Nr. 3 på kortet: Lige overfor kæmpestenen finder man en flækket rillesten, 10-15 meter op af bakken. Om det er en offersten, med en blodrille - eller om det er en sten, der skulle bruges til et byggeri, vides ikke.
Nr. 4 på kortet: Grusgraven. Denne enorme grusgrav har formodenlig leveret grus til landevejen, som løber forbi grusgraven 300 meter sydligere. Eller måske jernbanen, som kun ligger ca. 2 km herfra.
Nr. 5 på kortet: Rillesten - offersten eller byggeelement? Umiddelbart kan man godt flække en sten uden at lave denne rille først. Fundet af Søren Ladefoged ca. 1990.
Nr. 6 og 7 på kortet: Grev Christens Vej. Der står en sten på hver side af hovedvejen. Vejen er ikke en del af den gamle landevej mellem Randers og Grenå.
Nr. 8 på kortet: Stenrøsen - eller ødelagt gravhøj. Der findes flere stenøser i Tårup Skov, men denne stenøse er den nemmeste at komme til.
Nr. 9 på kortet: Hvorfor er der mon en brønd på dette sted, når der ikke er spor af bebyggelse overhoved? I 1989 blev brønden undersøgte nærmere. Det skete i et samarbejde mellem amatørarkæolog Søren Dyrskjøt, Løvenholmfonden og Kulturhistorisk Museum i Randers.
Brønden er 2,5 m dyb. Foto fra udgravningen i 1989.
Stenforingen er bygget op på en træramme, hvis indvendige mål er 110x110 cm. Foto fra udgravningen i 1989.
Her de to største fund i brønden: En lerdunkke, måske en brændevinsdunk og en 26 cm høj grøn flaske. Foto fra 1989.
Sørens Dyrskjøts tegning af de øverste sten.
Nr. 10 på kortet: Sofiesminde er opført 1850 og har hørt under Stamhuset Gl. Estrup. Sofiesminde er opkaldt efter lensgreve Christen Scheel og Emma Otalie Dahlbom’s første barn, Ingeborg Sophie Elisabeth Scheel født 15. januar 1893. Sofiesminde har adressen Lyngroden 4.
Nr. 11 på kortet: Gården Bakkehøj, Dyrbyvej 10 blev nedrevet i 2012 og en ny ejendom opført på grunden. Bakkehøj er med på "lavkantkortet", der dækker perioden 1901 til 1945.
bottom of page