top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/18
Porsbakkerne
Porsbakkerne købt for 250.000 kr. i 1980
Borgerforeningen lejede Porsbakkerne i 8 år
Trim-kondisti ifra 1981
Mountainbike-sporet
Friluftsteater og folkemøder
Den gamle skydebanen
Vandboringen i Porsbakkerne
Ole Madsen genopdager bakkerne
Campingpladsen
Ingen gynger i Porbakkerne
Gravhøjene og Kællingestenen
Nisserne flytter ind i december
Porsbakkerne er en "fredskov"
Byens bedste kælkebakke
Rågerne dominere i april og maj
Flyverskjul kan stadig ses
Porsbakkerne blev købt for 250.000 kr.
Det var Løvenholmfonden, der solgte den 10 hektar store naturperle til Sønderhald Kommune med overtagelse 1. juli 1980. Den daværende borgmester Gunner Kirk Thøgersen, udtalte efter købet: - De 250.000 plus 10.000 i sagomkostninger, er en meget favorabel pris. Porsbakkerne er et område, der ikke må gå tabt, og nu får skoven lov at stå, som den er. Porsbakkerne er fredet og har en værdifuld herlighedsværdi for hele egnen.
Borgmester Gunner Kirk Thøgersen fortæller også, at der bliver lagt et mindre beløb på de kommende byggegrunde, der sælges i Auning i de nærmeste par år, indtil de 250.000 kr. til købet er hjemme.
Porsbakkerne er et yndet mål for de fleste som bor i Auning og for mange andre i denne del af Djursland samt turister på campingpladsen. Alle nyder den skønne natur og de oplevelser man kan finde i et sådant område året rundt.sådant område året rundt.
Inden Norddjurs Kommune købte Porsbakkerne havde Auning Håndværkere- og Borgerforeningen i 1973 lejet Porsbakkerne af Løvenholm Skovdistrikt for en 8 årig periode for 2000 kr. pr år. En del af beløbet fik Borgerforeningen i tilskud fra kommunen. Lejekontrakten blev aftalt mellem skovrider J.E. Due og Borgerforeningens formand møbelhandler Sv. Aa. Jensen.
Lejekontrakten kan også læses her i denne PDF.
Fredskov eller bare et skovområde?
Sønderhald Kommune køber arealet af Løvenholmfonden i 1980. I nogle år før havde Auning Håndværker- og Borgerforening lejet arealet af Løvenholmfonden for at sikre Porsbakkerne som en folkepark.
I en kommunalplan fra 2009 hedder det; at Porsbakkerne skal anvendes til offentlige formål, at Porsbakkerne ligger i landzone, at det er et skovområde som skal friholdes for bebyggelse, bortset fra enkelte bygninger, som er nødvendige for områdets anvendelse til rekreative formål.
Kommuneplanen anvender ikke betegnelsen "fredskov", men ved Styrelsen for Dataforsyningen og Infrastruktur er Porsbakkerne registrert som fredskov.
Avisklip fra 1953.
Byens bedste kælkebakke
Der skal ikke falde meget sne i Auning før det mylder med børn og voksne, der har fundet kælken frem. Enkelte tager den også på ski rund i Porsbakkerne.
Folkemøder og friluftteater
Grusgraven, der ligger mos syd, lige ud for campingpladsen, er blevet kaldt ”Gryden”, her har der været hold kirkelige folkemøder og ungdomsmøder i 1920’erne, opført friluftskuespil i 1950’erne og afhold 1. maj møder i 1970’erne.
Ved Idrætsforenings årlige sportsfester i starten af 1950’erne blev der holdt amatørfriluftskuespil. Titlerne var ”Eventur på fodrejse”, Dianas magt” og Røverne fra Rold”. Efter forestillingen var der dans på hotellet.
Friluftsopførelse af skuespillet "Under midsommertræet" i Porsbakkerne. Den lokale bankbestyrer Lars Ringsholt var både forfatter og instruktør.
Postkort fra "Postbakkerne" i 1910.
Amatørarkæolog Marius Saaby (1901-1980), boede lige nord for Porsbakkerne, han kunne mange af de lokale sagnfortællinger. Her står han ved Kællingestenen på den østlig høj i Porsbakkerne.
De røde prikker er fredet fortidsminder. De blå prikker er fortidsminder, som ikke er fredet. Den orange linje er et stendige/jordvold. Den gule blinkende prik viser Kællingestenens placering.
Gravhøje og folkesavn
I Porsbakkerne findes 4 gravhøje. Nr. 1 og 2 er rundhøje fra oldtiden. Nr. 3 er en tvillinghøj også fra oldtiden. Efter Nationalmuseets beskrivelser er tvillingehøjen nok nærmere 3 rundhøje meget tæt på hinanden.
På toppen af bakken længst mod øst ligger en sagnsten, nemlig Kællingestenen. Under Kællingestenen, ligger en heks begravet. Banker man 3 gange på stenen kommer heksen frem og hævner sig på den, der har forstyrret hende. Den gule blinkende prik markere Kællingestenens placering.
Området er også blevet kaldt Postbakkerne, da det fortælles, at der i fordums tider – altså dengang den gamle landevej gik igennem området - forsvandt en hel postvogn med hest, kusk og passagerer på den uhyggelige strækning igennem bakkerne, hvor der engang skete en del overfald og mord.
TRIM-banen var en kondistien, der blev anlagt i Porsbakkerne i et samarbejde mellem Auning Håndværker og Borgerforening og Sønderhald Kommune i 1981
Kondistien blev dengang lanceret som en nyskabelse og et moderne ”naturprodukt”. Den 1200 meter lange kondisti var den første af sin art på hele Djursland. To steder på ruten var der opstillet Trim-redskaber i forskellige sværhedsgrader. Konsulent på placeringen af ruten var politiassistent Søren Dyrskjødt, som var en meget aktiv og landskendt indenfor natursportsgrene, især orienteringsløb. Borgerforeningens formand Ove Gindesgaard fortalte dengang om projektet: Vi har ved udarbejdelsen af Trim-banen taget følgende hensyn: Brugerne må ikke ”slide” på naturen. Andre brugere af skoven må ikke generes. Alle aldre og ”kondi-trin” skal kunne anvende ruten. Og banen skal være solid og hærværkssikker.
Auning Håndværker og Borgerforening har betalt materialerne til Trim-redskaberne og kommunens produktionsværksted for arbejdsløse i Auning leverede arbejdskraften til at samle og opstille redskaberne.
Ruten blev afmærket med påmalede gule pletter på store træer med ca. 100 meters mellemrum. Flere af disse gule pletter kan stadig her i 2024 ses.
Velkommen til MTB-sporet i Porsbakkerne!
Ruten byder på ca. 4,3 km meget veludnyttet spor, igennem en nærmest katedral- lignende bøgeskov og smuk natur. Det går op, ned og rundt i sving med sjove op- og nedkørsler, små teknikpassager, samt enkelte flowstræk og hop. Der er muligheder for forskellige loops der kan vælges undervejs i forhold til dit niveau. Sporet er ensrettet med mange sti-kryds, så vær opmærksom på andre skovgæster.
Sporet er bygget af sporbyggerteamet giv dem en high five hvis du møder dem ude på ruten, de gør et stort stykke arbejde under Auning Cykle Motion, med støtte fra Norddjurs Kommune.
Man er meget velkommen til at løbe eller gå sporet igennem og derved opleve Porsbakkerne på en hel ny måde.
Nisserne flytter ind i december
I december 2018 begyndte de første nisser at bosætte sig i Porsbakkerne. År efter år er antallet af nissebo bare blevet større og større. I juledagene 2023 var der kommet mere end 60 steder med nisser og ting til et rigtig nissebo. De kommer helt af sig selv og folk elsker det. Alle skal en tur i Porsbakkeren og se hvor mange man kan spotte.
I december 2023 kunne Lokalavisen afsløre hvem der i 2018 tog initiativ til denne hyggelige tradition.
Rågerne dominere i april og maj
Råger er egentlig meget flotte med deres sorte fjerdragt, men larmen fra dem er ganske uudholdelig for de fleste. Fra 1. maj må rågeungerne skydes for at regulere bestanden.
Jægere fra Auning Jagtforening har i flere år stået for reguleringen af rågerne i Porsbakkerne. Man må gerne komme i Porsbakkerne, når der jages, da jægerne skyder direkte op i luften, skulle det være rimelig sikkert at bevæge sig deroppe, selvom der skydes efter fugleungerne. Hvis der er opsat skilte om jagt, skal dette selvfølgelig respekteres.
Hvorfor er gyngerne i Porsbakkerne Fjernet?
Går man en tur rundt i Porsbakkerne, kommer man forbi et kæmpestort fritstående bøgetræ, hvor der engang var ophængt nogle gynger. Det er snart nogle år siden, der sidst har været gynger i træet. Norddjurs Kommune tillader nemlig ikke, at der bliver sat gynger op som ikke er godkendt og efterkommer de regler der gælder for offentlige legepladser. Så derfor fjerne kommunen privat opsatte gynger.
Den tidligere markørgrav var ikke den mest sikre legeplads efter den blev nedlagt i 1986.
Hvad skal der ske med Jagtforeningens tidligere skydebanen?
Skydebanen lige syd for Porsbakkerne blev erhvervet af Jagtforeningen i 1947. Fra 1948 måtte der skydes efter lerduer – altså disciplinen flugtskydning – på banen. I 1986 fik jagtforeningen forbud mod at bruge skydebanen. Området har siden været brugt til hundetræning og forskellige arrangementer. Arealet ligger i dag hen ret tæt begroet med vilde planter, der har fået lov til at vokse op uden at være begrænset i sin vækst.
Trods vedvarende rygter i folkemunde, så har Auning Jagtforening ikke solgt foreningens mangeårige skydebane. Jagtforeningens formand Tage Madsen, understregede i 2024 overfor Nyhedsbrevet STORT & småt, at Jagtforeningen ikke har indgået en handel med en privat køber - ej heller måttet annullere en allerede indgået handel. Den 1,9 hektarer store grund er muligvis i søgelyset hos flere potentielle købere. Men længere er den historie så heller ikke kommet.
Norddjurs Kommune spiller også en rolle i hvad der skal eller kan ske i forbindelse med et eventuelt salg af det naturskønne område. Tage Madsen ser gerne, at kommunen kommer i spil, gerne med et tilbud om at erhverve arealet, så det kan benyttes af kommunens borgere til rekreative formål.
Allerede tilbage i 1986 fremgår det af sagens officielle akter, at skydebanegrunden i forbindelse med den påtvungne nedlæggelse eventuelt kunne erhverves af Sønderhald Kommune til rekreativt område efter en forhandling med Jagtforeningen. Det skete så aldrig.
I 2023 var det så blive aktuelt igen. Så må vi se om der er mere vilje fra den kommunale side i denne omgang. Efter den gældende lokalplan for området kan der udstykkes til bebyggelse, men det er den kommunale forvaltning tilsyneladende ikke særlig begejstret for. Heller ikke selv om arealer på begge sider af jagtforeningens grund er udlagt med mulighed for bebyggelse.
Forvaltningen har angiveligt luftet tanken om at få udarbejdet en ny lokalplan med en række begrænsninger for anvendelse af området. Men forinden det kan blive en realitet, så skal politikerne i Norddjurs ind i spillet og så vidt er det tilsyneladende endnu ikke kommet.
En fredning af området har også været nævnt som en mulighed, dog uden der har været indledt en dialog herom med Jagtforeningen. Tilbage i tiden har Jagtforeningen forsøgt at få tilladelse til at bygge klubhus på grunden men fik afslag med henvisning til reglerne i ”skovbyggelinjen”.
Vandværksboringen
Auning Vandværk fik påbud om at erstatte deres eksisterende boringer, da de var for bynære. Derfor blev der etableret en ny brønd oppe i Porsbakkerne. Efter at Auning Vandværk lukkede efter 84 års virke i 2019 og blev overdraget til AquaDjurs, blev denne brønd overflødig. Efterfølgende kom brønden til at levere markvandingsvand til gården Mørkholm lidt nord for Porsbakkerne.
Knud Søgaard Poulsen etablerede Auning Campingplads i 1960
I 1960 køber murermester Knud Søgaard Poulsen et areal for foden af Porsbakkerne og indretter her Auning Campingplads, som drives/ forpagtes af forskellige lejrchefer.
I 2005 sælger Knud Søgaard Poulsen campingpladsen til Bjarne Nielsen – også kaldet Campingfatter. Knud Søgaard Poulsen har bl.a. også udstykket alle boligerne på Egernvej, vest for campingpladsen.
Den første bygning på campingpladsen er fra 1961.
Nyopført, kontor, kiosk og toiletbygning gav 3 stjerne til "den nye teltplads" skrev Randers Dagblad i 1961.
Udsnit af postkort fra 1980'erne.
KSP på pladsen.
Her er bygningen udvidet med bl.a. opholdsstue.
KSP og Campingfatter ved 50 års jubilæet i 2010.
Ole Madsen genopdager Porsbakkerne
At gå op af stien der følger grusgravens kant, det krogede træ ned ved gåstien, tænke på de mange gange man har kravlet op af grusskranten, for at komme helt op på toppen, og se ud over hele Auning. Dengang var der mere udsyn fra toppen.
Porsbakkerne, ved grusgraven, op og ned af bakke
Bysbarn af Auning, født 1969.
At gå på opdagelse i porsbakkerne, nu 43 år efter min fødsel, er lidt som at gense nogle af de små begivenheder der prægede min barndom, Porbakkeren.
At gå op af stien der følger grusgravens kant, det krogede træ ned ved gåstien, tænke på de mange gange man har kravlet op af grusskranten, for at komme helt op på toppen, og se ud over hele Auning.
Dengang var der mere udsyn fra toppen, nu er der vokset mange træer op og skygger for det meste af udsynet, i forhold til dengang i min barndom.
Eller hvad med den gamle kælkebakke, den 10 m fra Gjesingvej, som nu er tilvokset med buske og træer, og som gik ned bag ved Egernvej?
Dengang var der kun få huse på vejen, og mest træer, så man kunne gå lige fra Reimersvej og op af bakken, for der var ikke så mange huse der dengang, kun træer og et par huse.
Men jeg må ikke glemme "gryden", eller den gamle cykelcross bane ved parkeringspladsen, der var en stejl bakke man kunne cykle ned af, og rundt, op og ned af bakke.
Der er egentlig flere steder, bestemte træer jeg kan huske fra dengang, minder.
Og glem ikke skydebanen, alle de lerduer jeg der samlede og tog med hjem.
Der er altid nogle steder der vækker minder, og de giver en en bestemt og særlig betydning.
Ole Madsen, 2012
Man kan ikke andet end blive inspireret efter en tur op i Porsbakkerne. Ole Madsen er bl.a. blevet inspireret til at maler disse to motiver.
Spor af besættelsesmagten flyverskjul fra 1945
Ved afslutningen af tyskernes besættelse af Danmark fungerede Porsbakkerne som "flyverskjul" for de tyske tropper og deres materiel.
En jul under krigen fik kæmner Søren Marius Nielsens børn ski i julegave. Den yngste søn, Bent fortæller: Vi løb meget på ski i Porsbakkerne, hvor Tyskerne gravede tankstillinger, men vi havde ingen problemer med de tyske soldater. På et tidspunkt tog tyskerne skolerne, missionshuset og forsamlingshuset, hvor der blev indkvarteret flygtninge og soldater.
Det fortælles at en af de tyske soldater tog sit eget liv heroppe. Man kan stadig skimte sporene efter tyskernes flyverskjul, da der i de brede bælter, der render gennem skoven, skimtes konturer efter udgravninger til materiel.
Den røde markering viser placeringen af den sidste rest et flyverskjul. Formodenligt for at skjule et militært køretøj for englændernes kampfly, som tyskerne forventede ville komme.
Måske har disse emner også din interesse?
bottom of page