top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/18
Auning Bypark
Juletræer blev starten på Byparken
Jan Hubes anlæg blev aldrig realiseret
Orla Lund fortæller om tilblivelsen
Parken var 6 år undervejs
1. maj i Byparken
Dagplejeforældrenes legeplads
Byparken anlagt på affaldsdepot
Rock i Parken
Disc Golfbanen
Sct. Hans aften
Lån Byparken til et arrangement
I en længere årrække har Auning Borgerforening hold Sct. Hansaften i Byparken.
Auning Bypark fik i sommeren 2024 en ny legeplads til de 0-2-årige. Legepladsen kan findes i forlængelse af Friis Andersens vej, sydvest for hundeskoven. Der er en elefantrutsjebane, et legehus og et bordebænkesæt i sandkassen. Den kommunale legeplads er opsat af Driftscentret i samarbejde med Kultur og Fritid.
Disc Golfbanen i Byparken
Auning Borgerforening var i 2023 med til at få etableret en discgolfbane i Byparken, som blev officielt indviet den 26. august 2023.
Banen har 9 kurve og 3 startmarkeringer, der er flisebelagt. Så alt efter styrke og alder, kan man starte hvor det giver lige chancer for i f.eks. en familie med børn og bedsteforældre.
Banen er en par-3-bane. Der er oversigtstavler ved tee-stedet til kurv 1 og kurv 5. Begge steder kan også bruges som startsteder.
Sct. Hansaften i Byparken
Hvert år, når der ikke er afbrændingsforbud, afholder Auning Borgerforening Sct. Hansaften i Byparken. Her er alle velkomne. Ingen tilmelding.
Mangel på juletræer i Europa fik Auning Bypark op at stå
Store dele af den veslige del af byparken er en tidligere åben losseplads. Men i 1966 beslutter kommunalbestyrelsen i det daværende Sønderhald Kommune, at hædre kunstneren Jan Hube ved at kalde en kommende bypark for Hube Parken, angiveligt fordi Jan Hube havde betænkt Auning-Hallerne med et relief og Auning Skole med et større maleri.
Kommuneingeniør Bent Lynge Pedersen og Blomsterdalens ejer, Friis-Andersen gik i gang med at udarbejde et skitseprojekt for etablering af Hube Parken. Men disse planer bliver aldrig ført ud i livet. Måske fordi etableringsomkostningerne viste sig at blive for store?
Herefter ligger planerne om en bypark stille i henved 15 år.
Etableringen af den nuværende Auning Bypark tager sin begyndelse i 1983. Det er Beskæftigelsesudvalget i Sønderhald Kommune, som søger EF’s Socialfond om penge til etablering af en bypark. EF’s Socialfond bevilgede 700.000 kr., der skulle anvendes til juletræsplantningsprojekt og etablering af en bynær park.
Bevillingen var betinget af at Sønderhald Kommune ydede et lignende beløb og at det skulle gennemføres som et beskæftigelsesprojekt. Derfor blev Virring Produktionsskole inddraget i projektet. Hedeselskabet fik til opgave at udarbejde et projekt, der forudsatte mest muligt arbejde skulle udføres manuelt af unge arbejdsløse. Der blev dog anvend en gravko til at grave de to søer i den vestlige ende af byparken. Men der blev manuelt plantet 17.000 forskellige gran-, fyr- og løvtræer. EF’s forudsætning om at producere juletræer blev senere ændret og grantræerne fik lov at blive stående.
I 1990’erne er Århus Amt i gang med at registrere affaldsdepoter i hele amtet. Og da den vestlige ende af byparken indtil midten af 1960’erne været brugt som losseplads og opfyldningsplads, blev Auning Bypark registreret som affaldsdepot, men ikke undersøgt nærmere. Amtet ville ikke foretage sig yderlige, så længe arialet anvendes som bypark og ikke sælges eller anvendes til boliger eller industri.
Lån Byparken til et arrangement
Hvis man gerne vil låne Byparken til et offentligt arrangement, skal man kontakte Norddjurs Kommune. Det er også kommunen der kan åbne for strømmen i elskabet i den vestlige ende af Byparken. Der ikke adgang til vand i Byparken. Det skal man selv medbringe.
Kontakt kommunen her:
https://norddjurs.dk/borger-og-selvbetjening/trafik-og-veje/tilladelser-og-arrangementer/midlertidige-arrangementer
Bemærk, at stikkene i elskabet er de nye standardstik. Man kan låne et mellemstik hos Borgerforeningen.
Dagplejeforældrenes legeplads i Byparken
Lørdag den 16. september 1989 indviede Forældrerådet for dagplejerne i Sønderhald Kommune en offentlig legeplads i Byparken. Det blev lanceret som et græsrodsprojekt til fælles gavn og glæde for ALLE BEFOLKNINGSGRUPPER i Auning.
Desværre blev legepladsen mere eller mindre splittet ad af en mindre ”befolkningsgruppe”, som i nattetimerne hyggede sig med at brænde tingene af og efterlade knuste flasker mm.
Om Byparkens etablering
Klip fra artikel i Randers Amtsavis i 1987.
Et par rododendronbuske er endnu tilbage fra etableringen.
I Folkebladet Djursland 8. juni 1988 blev indvielsen af Byparken omtalt på følgende måde:
Festlig indvielse af Auning Bypark
Efter seks års arbejde er alt nu klar til den officielle indvielse af Auning Bypark. Indvielsen finder sted Grundlovsdag, på søndag den 5. juni.
Det var Virring Produktions- skoles miljøhold, som i 1982 fik ideen og arbejdet startede i efteråret 1983. Det har været et stort stykke arbejde, hvor kursisterne på produktionsskolen undervejs har fået en uvurderlig støtte fra Sønderhald Byråd, fra Hedeselskabets konsulenttjeneste samt fra det kommunale vejvæsen.
Den officielle indvielse indledes af Orla Lund, som på Virring Produktionsskoles vegne byder velkommen, hvorefter borgmester Evald Nielsen får æren af at klippe ”snoren” over.
Byens borgere opfordres til at møde op med madkurv og godt humør. I byparken vil være isbod, bamsetombola samt mulighed for at købe øl og sodavand.
Sønderhald Kommune håber, at Auning Bypark vil blive et yndet udflugtssted for alle børn, voksne, unge og gamle.
Et herligt og nærliggende mål for børnehave, skole og pensionistudflugter. Alle tiders sted for dagplejemødrene at lufte deres unger og samtidig give dem mulighed for at få forståelse for og tilknytning til den danske natur.
Om Auning Byparks etablering
Orla Lund, formand for Beskæftigelsesudvalg i Sønderhald Kommune fra 1982 til 1986
1 1984 besluttede Sønderhald kommunalbestyrelse, at følge en indstilling fra det daværende beskæftigelsesudvalg, om at igangsætte et større naturpleje- genopretningsprojekt i Auning.
Baggrunden var den at beskæftigelsesudvalget, året forinden, havde fremsendt ansøgning til EF's socialfond om penge til naturpleje. Det beløb der blev bevilget androg ca. 700.000 kr. og skulle anvendes til et juletræsplantningsprojekt og etablering af en bynær park. I samarbejde med det daværende ejendomsudvalg var der udpeget egnede kommunale områder. Bevillingen fra EF var betinget af at kommunen ydede et lignende beløb til gennemførelsen af projekterne.
Der blev nedsat en projektstyringsgruppe bestående af formanden for ejendomsudvalget og beskæftigelsesudvalget, lederne af kommunens produktionsskole og beskæftigelsesværksted, lederen af kommunens grønne områder og konsulent Øby-Pedersen fra Hedeselskabet.
Forudsætningen for projektet var at det skulle gennemføres som et beskæftigelsesprojekt. Juletræsplantningsprojektet bestod i plantning af normans- og rødgran på 3 områder i udkanten af Auning by. Planen var at disse områder skulle vedligeholdes af miljølinjen på Virring produktionsskole og træerne skulle fældes og sælges. Dette var forudsætningen for bevillingen fra EF, idet der var mangel på juletræer i Europa. Forudsætningerne ændrede sig imidlertid, så træerne blev stående og danner nogle nydelige bevoksninger til glæde for byens borgere. En af beplantningerne er dog ryddet, idet byudviklingen nødvendiggjorde det.
Byparksprojektet blev anlagt på et stærkt tilgroet vådområde på ca. 6,4 ha, beliggende op mod Auning Kirkegård og nabo til det daværende blomstergartneri. Der var ca. 500 meter til Auning centrum, så bynærheden var til stede. Den ene ende af arealet havde gennem årene fungeret som fyldplads. Den store møbelfabrik havde også benyttet området som fyldplads.
Gennem en del af arealet var nedgravet et rør som afledte overfladevand fra en del af Auning til en grøft i den fjerneste ende af arealet.
Konsulent Øby-Pedersen fik til opgave at udarbejde projektet, der forudsatte mest muligt af arbejdet skulle udføres manuelt af unge arbejdsløse. Maskinkraft blev i fornødent omfang ydet af kommunens tekniske afdeling og køb udefra. Før man begyndte beplantningen blev grunden ryddet for det buskads o.l. der ikke indgik i beplantningsplanen. Dele af den rørlagte afvandingsledning blev gravet fri og blev til en slynget grøft. Dette for at ilte vandet. Der hvor der skulle plantes træer blev der pløjet, harvet og gødsket. I den del af arealet der var temmelig sumpet, blev der med gravko gravet 2 store huller, der skulle udgøre en sø. Jorden fra hulleme blev spredt på de lavtliggende arealer. Søerne og grøften har virket som dræn siden, således at parken er rimelig tør.
I løbet af 1985 plantede Virring produktionsskoles miljøhold og ledige fra produktionsværkstedet ca. 17.000 fyrretræer, og forskellige løvtræer, samt busketter efter den plan der var lavet. De frie arealer blev tromlet og der blev sået græs. Små stier blev anlagt og en over blev lavet over grøften.
Langs med grøften blev plantet rododendronbuske. Beklagelig nok blev nogle af disse i nattens "mulm og mørke" fjernet! Der blev også sat bordbænkepartier op forskellige steder i parken.
Efteråret 1985 blev parken indviet. De penge der var afsat til projektet, godt 15 mio. kr. slog til. I 1986 var der en borgergruppe i Auning der etablerede en legeplads og en bålplads i parken.
Beklageligvis på en uheldig placering, idet der blev forøvet ret meget hærværk, så til sidst blev legepladsen nedlagt. Unge mennesker i Auning benyttede bålpladsen, men desværre brugte de legeredskaberne som brændsel! Nu er der ikke så meget at øve hærværk på, dog blev træovergangen over grøften afbrændt for 3 år siden, men Norddjurs kommune har lavet en fin bro i stedet, som indtil nu har stået urørt.
Som årene er gået er træer og buske vokset til og parken fremstår som tænkt efter planen og er et herligt rekreativt sted for borgerne i byen. I en årrække i 1990'erne holdt fagbevægelsen 1. maj møder i Byparken. I de senere år afholdes der musikfestival der. Parken er en del af den grønne kile der starter ved Porsbakkerne i øst og slutter med byparken og en asfalteret sti, på det tidligere jernbanespor mod Allingåbro. Vedligeholdelsen af parken skete i et samarbejde mellem Virring produktionsskole og teknisk forvaltning.
Efter nedlæggelsen af Sønderhald Kommune og Virring Produktionsskole er kommet til at ligge i Randers kommune, har teknisk forvaltning i Norddjurs Kommune ansvaret for vedligeholdelsen af Byparken.
I Folkebladet Djursland 8. juni 1988 blev tilblivelsen af Byparken omtalt på følgende måde:
Fra fyldplads til bypark ...
I Auningområdet i kommunens østlige del gik byudviklingen knap så hurtigt som i kommunens vestlige del, nær købstaden Randers. Trods Aunings fine beliggenhed nær Løvenholmskovene, synes der brug for bynære fritidsarealer, hvor den ”mindre” motionerende del af borgerne kan gå ture i naturvenligt miljø og hvor dagplejemødrene roligt kan slippe ungerne løs.
Som et led i bekæmpelsen af ungdomsledigheden tilsluttede kommunen sig ungdomsgarantiordningen for Århus amt i 1981. Der blev oprettet en selvejende produktionshøjskole i Virring, som bl.a. fik til opgave at tilplante en del af de kommuneejede arealer i byudviklingens randområder. De tilplantede arealer indgår midlertidigt i de grønne områder. Under ejendomsudvalgets besigtigelse af tilplantningsområderne blev et areal på ca. 10 ha. i den nordvestlige bydel i første omgang forbigået og klassificeret som uegnet for til plantning.
En del af arealet var tilplantet med 20-årig skovfyr; en mindre del nærmest landevejen udlagt som græs. Det resterende område lignede et månelandskab, ret vandlidende med opgravede moser fyldt op med murbrokker m.v. og til sidst camoufleret med et kraftigt utilgængeligt pilekrat. Et ildelugtende vandløb snoede sig gennem herlighederne. Det var sort plet som alle var enige om skulle fjernes snarest. Viljen var der; men tavse og alvorlige miner indikerede, at der kun var et i baghovedet: Pengene. Alle gik i tænkeboksen.
Efter at kommunen i samme periode erhvervede Porsbakkerne af Løvenholmfonden var det, som om der tegnede sig et billede af den kommende bypark. Med Porsbakkerne, et smukt fredskovsareal på ca. 10. ha fortrinsvis bevokset, et smukt fredskovsareal på ca. 10. ha fortrinsvis bevokset med ældre bøg og eg på bakkerne mod nord, en smuk kirke med fredelig kirkegård mod syd og en dejlig blomsterpark med udklækningsanstalt for sommerblomster i stor stil imellem, var det oplagt at ”fyldpladsen” skulle inddrages i den kommende bypark, som en afslutning mod vest.
I sommeren 1984 gik tænkeboksen op, Hedeselskabet fik til opgave at udarbejde et pro- jekt med forslag til renovering af arealerne, etablering af søer, samt forslag til hugst og til- plantningsopgaver og anlæg af veje og stier. Samtidig blev ud- arbejdet et foreløbigt budget. Projektet skulle primært tage sig sigte på at skabe et område, der så vidt gørligt falder sammen med den øvrige natur og hvor den besøgende kan befinde sig vel i et naturvenligt åbent miljø. Samtidig skulle projektet være egnet til udførelse af unge langtidsledige.
Maleren Jan Hube
Maleren Jan Hube, som i dag ikke er kendt af ret mange, boede i nogle år på gartneriet Blomsterdalen. Han skænkede flere kunstværker til Auning Hallerne. Der blev i en periode arbejdet at skabe en Jan Hube Park i området mellem Blomsterdalen og kirken. Planer blev dog aldrig realiseret.
I 1966 beslutter kommunalbestyrelsen i det daværende Sønderhald Kommune, at hædre kunstneren Jan Hube ved at kalde en kommende bypark for Hube Parken, fordi Jan Hube havde betænkt Auning Hallerne med et relief og flere skulpturer og Auning Skole med et større maleri.
Maleriet på skolen er sporløst forsvundet, lige som 4 af de 5 skulpturer er væk. Den sidste skulptur står godt gemt væk ved svømmehallens østgavl. Her har den stået i en lang årrække og præget af rust og hærværk. Siden er den sendt til restaurering. Her i 2024 er den endnu ikke kommet tilbage.
Randers Dagblad 1966.
Rock i Parken
Historien om Rock i Parken, fortalt af Tommy Hjorth
Rock i Parken er egentlig en gammel historie. Faktisk skal vi tilbage til starten af firserne, hvor en gruppe mennesker i byen besluttede sig for at lave et musikarrangement i Aunings smukke bypark.
Hovedbestanddelen var et stort cirkustelt, en bar og masser af amatørmusik. Antallet af gæster steg hver år og Rock i Parken blev efterhånden en tradition. Succesen gjorde at arrangørerne satsede på lidt dyrere musiknavne, dog ikke store etablerede navne, hvilket gjorde der ikke kom flere gæster, på trods af at udgifterne voksede.
Et så stort arrangement er hårdt arbejde, særligt når der ikke tjenes penge. Arbejdsgruppen valgte at stoppe, og da der ikke stod nye klar til at tage over, lukkede Rock i Parken.
Ved en sammenkomst i 2003 besluttede en lille gruppe mennesker at der nu igen skulle være Rock i Parken. Byens sommerfest, som tidligere var en af de største på Djursland, var også lukket ned, og derfor en kærkommen lejlighed til at lave et lignende arrangement. Rock i Parken var genfødt.
I august 2004 stod det store telt igen klar i byparken og i arbejdsgruppen var spændingen stor. Ville folk nu også bakke op om arrangementet? Det ville de. Teltet var fyldt fredag aften og hele lørdag fra 13.00 og til ud på de små timer lørdag nat. Det gav blod på tanden og i 2009 har Rock i Parken, i ny udgave, 5 års fødselsdag.
Den lille festival er båret af frivillige, både på, bag og foran scenen. Masser af frivillige musikere har stået på scenen gennem de sidste 5-år, bakket op af lydmænd, barfolk, pølsevognspersonale, teltopstillere, - ja man kunne blive ved.
For første gang var der i 2008 3 dages festival, hvor torsdag aften nu er ”de voksnes aften”. En aften med visemusik, fællessang og råhygge. Fredag aften er traditionelt børnenes aften, mens lørdag er for hele familien. Eftermiddagen for
Her et udpluk deltagere i talentkonkurrence 2011
børne-familier og lørdag aften med fokus på ”voksenmusik”. Endvidere er det i løbet af de 5 år lykkedes at få et fantastisk samarbejde med byens andre foreninger f.eks. spejderne, pensionistforeningen og Bodia.
Kunsten er nu at bevare hyggen og stemningen ved Rock i Parken. Med de mange gæster er det fristende at prøve med større navne, men med de dårlige erfaringer i baghovedet satser vi fremover på amatørmusikken. Overalt i Danmark er det muligt at se og høre de helt store navne, endda til lave priser. Amatørmusikken glemmer man mange steder, og derfor er der ekstra grund til at kippe med flaget i Auning. Byen og oplandet har masser af amatørmusikere, som har meget at byde på.
Endelig må man ikke glemme, at flere af de navne, der har fået deres debut ved Rock i Parken, i dag er mere etablerede og har masser af spillejobs. Som det nyeste er det via fonde, lykkedes at samle penge til indkøb af eget anlæg. Foruden anlægget benyttes til selve arrangementet, vil det fremover stå i et nyindrettet øvelokale, hvor de mange nye, men også mere etablerede bands, kan slå deres folder i de kolde vintermåneder. En slags ”rugekasse” for byens bands.
Rock i Parken har netop modtaget den nyindstiftede pris ”Græsrodsprisen 2009”. En pris som gives til foreninger og deres frivillige for arbejde, uden egen ”gevinst”. En pris vi er meget stolte af i arbejdsgruppen. I vores del af kommunen findes mange foreninger, og deraf mange frivillige, som gør et fantastisk stykke arbejde. Ingen af disse gør det for at få løn, tak eller skulderklap, da det ikke altid er det man får. Derfor er det ekstra dejligt når man får et stort skulderklap, som Rock i Parken har fået med denne pris.
Tommy Hjorth
Måske har disse emner også din interesse?
bottom of page