top of page

Energivejens huse og virksomheder

Om Energivejs historie 
Klik her

Hop frem til en bestemt adresse på Energivej her:

Energivej 2: 2B Biler
Energivej 4: K. H. Tømrer og Gl.
Energivej 6: Børges Auto
Energivej 8: Auning Skilte
Energivej 10: JS-Byg
Energivej 11: Auning Transport
Energivej 14: 2B Lagerhotel
Energivej 16: 2B Bilvask

Energivej 16B: Auning Varmeværk
Energivej 18: Auning Varmeværk
Energivej 19: Privat savværk

Energivej 20: Auning Varmeværk
Energivej 22: HUJ
Energivej 45: Fysioterapi & Træning
Energivej 47: Fix Kaput 

Energivej 75: Scanpan, Datagraf

Herunder en billedeserie om starten på Energivej 

Energivej 2

Bygningen er opført i 1985.

I 2022 overdrog Kaj Verner 2B Biler til Bo Olesen og Anders Kroer Sørensen.
Samme år var Auning Borgerforening  på besøg ved 2B Biler og fik en omvisning en en god indsigt i hvad fremtidens autoværksted vil udforme sig.

I 2011 køber 2B Biler ejendommen. B2 Biler var ejet af Kaj Verner Randrup og Brian Thinggård. Lejemål med maler Jeppe Friis opsiges. Kort efter overtagelse stopper Brian Thinggård og Kaj fortsætter værkstedet.
2022 køber Anders Kroer Sørensen og Bo Olesen 2B Biler af Kaj. de nye ejere udlejer malerværkstedet til 2B Lak v/ Kaj Verner Randrup.

I oktober 2010 blev Pressco's ejer Kurt Bundgaard Hansen dræbt ved en tragisk ulykke med en varmluftsballon i grænseområdet mellem Tanzania og Kenya. En ulykke med en varmtluftsballon i grænseområdet mellem Tanzania og Kenya har kostet en kendt grenaaenser, Kurt Bundgaard Hansen, livet. Kurt Bundgaard Hansens hustru overlevede ulykken. Var dog indlagt med kvæstelser på hospital i Nairobi i Kenya. Vanskelige vejrforhold med hårde vind resulterede angiveligt i en meget hård landing, der kastede samtlige ni ombordværende ud af kurven under ballonen. I styrtet fik Kurt Bundgaard Hansen ifølge stiften.dks oplysninger et fastmonteret kamera i hovedet og døde af sine kvæstelser heraf. På grund af Kurt Bundgaard Hansens dødsfald blev virksomheden kort efter lukket.

På grund af Kurt Bundgaard Hansens dødsfald i 2010 blev virksomheden kort efter lukket.

I 1992 køber Auning VVS / Knud Poulsen Jensen ejendommen af konkursboet.
Knud Poulsen lejer malerværkstedet ud til K.J. Auto til 1994 og derefter til forskellige autolakerer som Jimmy Kjær, Nicky Kjær, Jørn Ole Mikkelsen og i 2006 Dansk Special Lakering v/Jeppe Friis Knudsen.
I 2007 sælger Knud Puolsen til Pressco. Lejemålet i malerværkstedet med Jeppe Friis fortsætter indtil Pressco lukker i 2010.

Avisomtale af Knud Jensens nybyggeri i 1985. G.S. Auto går konkurs 1988 og skiftede navn til K.J. Auto og flytter til Industrivej 2. K.J. Auto lejer malerværkstedet af kurator i en periode.

Energivej 4

Energivej 4 er opført ifølge BBR i 1987 af K. H. Tømrer og Glarmester- forretning v/Kurt Hedemann.

I 2023 flyttede onlinefirmaet Kjoleuniverset.dk ved Rikke Høegh Blach ind i en del af lokalerne. 

Ind i mellem holder Kjoleuniverset.dk udsalg fra lokalerne. 

Hedemann

Kurt Hedemann foran virksomheden.

Ved indvielsen af det nye domicil i 1987. Annonce fra 1989.

Kurt Hedemann startede sin forretning i Nygade i den tidligere bygning som husede fjernevarmeværket.

Energivej 6

Børges Auto blev oprettet af Børge Kjær i 1980. Børge kom fra Langkastrup, og var uddannet pladesmed hos autofirmaet Vilh. Nellemann i Randers. Hans speciale var rust og pladearbejde.
Han startede på Mortensensvej 34 i 1980, hvor han også boede privat. I 1986 bygger han nyt værksted og privatbolig på Energivej 6. Der driver han værkstedet til 2017, hvor han sælger til KJ Auto. Børge Kjær flytter derefter til Hollandsbjerg.

Børge Kjærs autoværksted kunne ses fra Århusvej.

Energivej 8

Ejendommen Energivej 8 er opført 2004 og ejes af Torben Ørgaard Hansen. Her har Auning Skilte haft adresse før firmaet flyttede op i DanComponets tidligere lokaler, der hvor Appetit i dag ligger.

Energivej 10

JS-BYG ApS fejrede i 2023 10-års jubilæum, her på firmaets domicil Energivej 10. 
Selskabets formål er at drive tømrervirksomhed og andet efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. I 2023 var der registreret 26 arbejdspladser i virksomheden. I 2015 overtog JS-BYG Per Erbos virksomhed. JS-BYG flyttede til Energivej 10 i 2019. 

Energivej 11

Vognmand Poul Erik Diesel Jensen fik i 1987 etableret et garageanlæg til sin transportvirksomhed på Energivej 11.
Da Poul Erik Jensen dør i 1995, sælges forretningen til Peer Biltema Rasmussen, Auning Dækhandel. Peer Rasmussens søn Brian Rasmussen kommer senere ind i firmaet, og navnet ændres til  Auning Trætransport. I 2010 ændres navnet til Auning Transport.

Peer Biltema Rasmussen etablerede Auning Dækhandel i 1990 og lukkede firmaet i 2014. Auning Dækhandel havde adresse både på Nyvangsvej 42 og Energivej 11.

Transportmagasinet skrev bl.a. følgende om Auning Trætransport i april 2015:
Umiddelbart rimer distribution af stykgods ikke på trætransport, men Bach & Pedersen Fragt og Auning Transport ser et stort potentiale i fusionen.
     Auning Transport, der primært transporterer råtræ, blev stiftet i 2010. Forretningen har løbende vokset sig større og tæller i dag 15 chauffører, men administrativt har direktør Brian Graff været ene mand på kontoret på hjemmeadressen ved byen Floes mellem Auning og Randers. Det betød dagligt mange forskellige arbejdsopgaver - lige fra bogføring til disponering. 
    - Salget til Bach & Pedersen Fragt handler ikke om økonomi, men om mindske mit store arbejdspres som selvstændig, siger Brian Graff, der de sidste fem år kan tælle sin afholdte feriedage på to hænder. 

Fra venstre: Brian Graff, direktør i Auning Transport, og Torben Bach, administrerende direktør i Bach & Pedersen Fragt, og nu også sideordnet direktør for Auning Transport. Foto: Transportmagasinet.

Energivej 14 

Energivej 14 er ifølge BBR opført i 1981. Siden 2020 har den været ejet af lagerhotellet 2B Boxe.

Energivej 14 er opført i 1981 af murermester Kaj Johansen. Det var en “råhal” med bl.a. sandgulv. Kun beregnet til opmagasinering af byggematerialer og værktøj. Siden 2020 har den været ejet af lagerhotellet 2B Boxe.

Energivej 16

Energivej 14 er ifølge BBR opført i 2019. Vaskehallen er ejet af Kaj Verner.

Energivej 16 B

Auning Varmeværk første kulfyret værk på Energivej. Dette værk er bygget i 1982 og skulle forsyne 470 forbrugere.
Læs mere om Auning Varmeværks historie her.

Denne del af varmeværket er for længst taget helt ud af drift. Foto fra 1999.

Foto fra 1999

Energivej 18

I 1992 stod et nyt halmfyret værk klar til indvielse. Auning Varmeværk leverede nu varme til 600 forbrugere.
Læs mere om Auning Varmeværks historie her.

Energivej 19

Hovedbygningen er 2014 og indrettet som et savværk. Ejes fra Brian Pedersen.

Energivej 20

I 2022 stod et helt nyt halmfyret værk klar til indvielse. I dag forsyner Auning Varmeværk cirka 1500 forbrugere i Auning og opland.
Læs mere om Auning Varmeværks historie her.

IMG_3265_edited.jpg

Energivej 22

Energivej 22 er ifølge BBR bygget i 1991 og ombygget i 1993 af Hans-Ulrik Jensens, HUJ A/S.
HUJ fejrede i 2018 virksomhedens 40 års jubilæum med udgivelse af et større jubilæumsskrift. Det kan ses på Sønderhald Egnsarkiv, Elmelundsvej 1, mandag mellem kl. 14 og 18.

Energivej 45

Er opført i 1991 som et fælles uddannelsescenter for Sønderhald og Rougsø kommuner.
Navnet blev AUC, Auning Uddannelsescenter og havde Aage Bentsen som direktør.
Efter at AUC lukkede i xxxx blev lokalerne i 2000 udlejet til Datagraf Internetafdeling.
Senere købte Brix Grafiske Kommunikation ejendommen.
Efter BGK blev lukket rykkede Auning Fysioterapi & Træning ind i lokalerne.

Fra indvielse af uddannelsescenter i 1991. Leder af Auning Uddannelses center, Aage Bentsen, står som nr. 3 fra v. Øvrige er personer i projekt "Lej en Chef"

To borgmestre, Carl Damgaard, Sønderhald og Henning Poulsen, Rougsø tog første spadestik med tandemspade til det nye uddannelses-center i 1990.

I 1989 argumenterer Karen Ørskov for, at vi skal have et uddannelsescenter i Auning.

Energivej 47

Firmaet Fix Kaput, ejet af Dennis Martinussen, flyttede i 2022 til Energivej 47. Fix Kaput arbejdsområde er reparation af maskiner.

Energivej 75

Ejendommen er bygget af Datagraf i 1996 og udvidet flere gange. Datagraf fraflytter i 2012.
Scanpan køber ejendommen i 2016. Datagraf er nærmere beskrevet
HER

Scanpan har indrettet kontorer for salg og marketing i Datagrafs tidligere ejendom, som Scanpan køber i december 2016, har Scanpan fået samlet sit lager. Bygningen rummer bl.a. også et imponerende stort showroom og kontorer for omkring 15 medarbejdere. Siden 1956 har Scanpan i Ryomgård lavet trykstøbt aluminiumsprodukter med patenteret titaniumbelægning. Aluminiummet, der anvendes, er 100% genbrug af eksempelvis øldåser som formstøbes under 250 tons tryk. Det giver en overflade, der er ti gange så hård som stål. Virksomheden eksporterer til mere end 50 lande og der er i Auning og Ryomgård ansat over 50 medarbejdere. Scanpan er en familievirksomhed, som ejes af de to brødre René og Jesper Hougaard Brund.

Datagraf er nærmere beskrevet HER

Hjørnegaarden lå på hjørnet af Grenåvej og Pindstrupvej. Der hvor Datagrafs i 1996 byggede deres domicil. Der hvor Auning Cafeteria ligger i dag, lå tidligere også en gård med navnet "Hjørnegaarden".

bottom of page