top of page

Hop frem til et bestemt boligområde eller kvarter:

Byens boligområder

Møllegårdens udstykning: Mortensensvej øst, Linde Allé øst, Lundkærsvej, Stenagervej, Mølletoften, Potetevej, Kastanieallé og Chr. Stampes Vej 

Hjørnegårdens udstykning:
Mortensensvej vest, Linde Allé vest, Pilevej, Ahornvej og Gl. Ringvej.
 

Vestervangs udstykningen: Vestervænget og Centervej

Sådan har Auning i grove træk udviklet sig fra et lille landsbysamfund til et større bysamfund med mange butikker, boligkvarterer og industriområder.

Møllegårdens udstykning

I 1944 dannedes der et interessentselskab “I/S Møllevænget”, med Marius C. Mortensen som formand,de tog initiativ til udstykning af 48 såkaldte haveparceller fra den gamle Auning Møllegård. Der blev anlagt veje og plantet lindetræer til at forskønne det nye kvarter, som man døbte  “Møllevænget” ved udstykningen.

    I 1950 anmodede Auning Grundejerforening om forslag til gadenavne i det nye kvarter og man ville helst have navne med Allèbenævnelse, hvilket gjorde opgaven lidt sværere.

    I sommeren 1951 var vejnavnene klar og de kom til at hedde: Mortensensvej, Lindeallè, Kastanieallè, Chr. Stampes Vej, Lundkærsvej, Stenagervej og Møllevænget. I 1958 vedtog sognerådet at asfaltere, kloakere og sætte kantsten op på Mortensensvej, Lindeallè og Møllevænget og i 1959 var man færdig med arbejdet. Der blev samtidig uddelt husnumre til opsætning. Lundkærsvej og Stenagervej er stadig, den dag i dag grusveje.

    I byen blev kvarteret altid omtalt som Møllevænget, hvilket godt kunne forvirre både folk i byen og folk udefra, når der skulle findes en bestemt adresse. Så sent som i 1976, var der høring på et byrådsmøde om dårlig skiltning af de forskellige gadenavne i området.

    I forbindelse med bygningen af det nye plejehjem Møllehjemmet i 1971, blev der tilført en ny vej med navnet Elme Allè. Og omkring 1977 kommer der en lille vej, bag Stenagervej som bliver døbt Mølletoften.  

   Det tog ca. 25 år at udbygge kvarteret Møllevænget.

Møllevænget luftfoto med navne.jpg

Møllegården i 1917 da den var ejet af Jens A. Jensen.

Møllegården set fra Linde Allé i 1959 da kvarteret var under udbygning.

Bykort fra før 1964 Møllevænget lille.jpg

Oversigtskort over kvarteret Møllevænget fra 1964. Møllegården er markeret med grønt.

I 1958 blev der uddelt husnumre til grundejerne.

Møllegården set fra nord i 2012 umiddelbart før nedrivningen.

Auning er en udpræget parcelhusby
Den  4. februar 1952 udtalte sognerådsformand N. Rafn til Randers Dagblad:
- Man får ikke det rigtige indtryk af Auning, hvis man kun færdes på Hovedgaden. Men smutter man lidt ned af sidegaderne omkring kirken, oplever man det gamle Auning, idyllisk og fredfyldt.
    På den anden side af Hovedgaden ligger byens “udflytterkvarter” Møllevænget. Auning mangler ikke plads og er derfor en udpræget parcelhusby, hvor etagebyggeri om ikke er bandlyst, så dog bør undgås. Det synes vi er den hyggeligste form for byggeri og når vi har god plads, falder det mest naturligt for byens 13-1400 indbyggere, slutter sognerådsformanden.

Hjørnegårdens udstykning

Hjørnegårdens udstykning

Måske har disse emner også din interesse?

Byens huse.jpg
Vejnavne.jpg
Luftfoto.jpg

©2023 by Auning Borgerportal. Skabt med Wix.com

Auning Bymuseum

Kontakt gerne:
Henning Millard
Vestervænget 4, 8963 Auning

Mobil: 41944081
henningmillard@gmail.com

Eller:
Jens-Ole  Johnsen

Linde Allé 57, 8963 Auning
Mobil: 2336 4098

Mail: jojo56@live.dk

Har du rettelser eller tilføjelser?

Følg Bymuseet på Facebook

bottom of page