top of page

Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!




1/20

Personligheder, som satte sit præg på Auning
- Anders Andersen, fodboldtræner
- Borgmestre og sognerådsformænd
- Mogens Bytoft, redaktør
- Peder Christensen, 2. lærer
- Chr. Dørge, fotograf
- Frode Houlberg Christensen, smed
- Niels Chr. Jensen, møbelfabrikat
- Jens Arne Bering Nielsen, møbelsnedker
- Laust Nielsen, Den Kloge Mand
- Svend Nielsen, museumsdirektør
- Søren Marius Nielsen, kæmner
- Erik Bach Nørgaard, fabrikant
- A. A. Olsen, sagfører
- J.K. Rasmussen, 1. lærer
- Aksel Rasmussen
- Lars Ringsholt, bogholder i Folkebanken
- Chr. Stampe, manufakturhandler
- Svend Christiansen fortæller om Auning
- Knud Søgaard Poulsen, murermester
Møbelsnedker Jens Arne Bering Nielsen
Ole Bering fortæller om sin far, Jens Arne
Jens Arne Bering Nielsen blev født i Auning den 22. juni 1917. Hans forældre var tømrermester Poul Nielsen og Metha Bering Nielsen. Han voksede op sammen med sine 3 søskende på ejendommen Ndr. Fællesvej 1, hvor hans far havde sit tømrerværksted.
Til trods for, at familien var døbt Nielsen, gik de i daglig tale under efternavnet Jepsen. Således blev hans far kaldt Poul Jepsen og hans onkel, der også var tømrermester i Auning, blev kaldt Niels Jepsen. Hvor denne navneforvirring stammer fra vides ikke, men den gik videre til Jens Arne, der gennem hele livet var kendt i Auning som Jens Arne Jepsen.

Jens Arne Bering Nielsen.

Jens Arne videreførte sin fars møbelsnedkeri i 30 år fra 1954-1984 på Nrd. Fælledvej 1 i Auning.
Jens Arne blev udlært på Auning Møbel- og Madrasfabrik og arbejdede herefter i en årrække som møbelsnedker. Omkring 1950 blev han ansat i sin fars tømrerfirma på Ndr. Fælledvej. Men i 1954 valgte han at starte sin egen virksomhed med møbelproduktion. Den fik navnet Auning Møbelsnedkeri, som han drev i 30 år frem til 1984. Udover sit tømrerfirma drev hans far Poul Nielsen også en bedemandsforretning. Den blev overtaget og videreført af Jens Arne indtil 1974, hvor den blev overdraget til gartner Knud Rasmussen
Jens Arne blev født ind i en meget sportsglad familie. Således var hans onkel Niels inde omkring stiftelsen af Auning IF i 1904 og både hans far og onkel var aktive på byens første fodboldhold. De blev senere begge æresmedlemmer af idrætsforeningen. Jens Arne arvede interessen for sport. Han var da også i 1960´erne med i kredsen af borgere, der arbejdede for opførelsen af Auning Hallen og senere svømmehallen. Han deltog også som frivillig aktivt i opførelsen af begge haller.
I det hele taget var Jens Arne i hele sit liv optaget af byens udvikling og var aktiv i forskellige udvalg og foreninger. I perioden 1959- 1969 var han således formand for Auning Håndværker- og Borgerforening. I 1962 gik han ind i kommunalpolitik og var de følgende 20 år medlem af kommunalbestyrelserne i Fausing Auning Kommune, Gl. Estrup Kommune og Sønderhald Kommune.
I denne periode bestred han bl.a. formandsposter i Skolekommissionen og Teknik- og Miljøudvalget og var medlem af økonomiudvalget. Desuden var han i flere perioder medlem af Auning Menighedsråd.
Efter at være gået på pension opførte Jens Arne i 1988, med hjælp fra nogle gode venner, et springvand ved Møllehjemmet og skænkede det til Sønderhald Kommune. Samme år blev han udnævnt til Årets borger af Auning Borgerforening. Til hans store ærgrelse valgte kommunen i 1996 at nedrive springvandet.
Jens Arne døde i december 1997, 80 år gammel.

Annonce fra 1958.

Annonce fra 1956.

Annonce fra 1974.

Jens Arne drev en bedemandsforretning fra 1954 til 1974. De første mange år sammen med sin far.

Jens Arne var i 20 år særdeles aktiv i kommunalpolitik fra 1962 til 1982.

Jens Arne opførte i 1984 dette flotte springved ved Møllehjemmet. I 1996 valgte Sønderhald kommune at sløjfe springvandet.
Tidslinje for Jens Arne Bering Nielsen
1947: Gift med Astrid Bering Nielsen. De fik to børn sammen
1953: Bygger huset på Linde Allé 8. Huset fik senere navnet Finola efter børnene Finn og Ole
1954-1974: Driver en bedemandsforretning
1954-1958: Bestyrelsesmedlem i Auning Håndværker og Borgerforening (formand fra 1959-69)
1954: Overtager værkstedet på Ndr. Fælledvej 1 efter sin far, Poul »Jepsen« Nielsen
1956: Medlem af et firemandsudvalg, som arbejder for at etablere et erhvervsråd i Auning
1959-1969: Formand for Auning Håndværker og Borgerforening
1965: Formand for Auning-Hallens byggeudvalg.
1966-1967: Deltager som frivillig ved opførelsen af Auning-Hallen
1962-1966: Sognerådsmedlem og formand for Skolekommissionen i Fausing-Auning Sognekommune 1966-1970: Kommunalbestyrelsesmedlem i Gl. Estrup Kommune (upolitisk borgerliste)
1969-1971: Var frivillig ved opførelsen af Svømmehallen og fremstiller bl.a. inventar til caféerne
1970-1974: Kommunalbestyrelsesmedlem i Sønderhald Kommune (upolitisk borgerliste)
1974: Afhænder bedemandsforretningen til Knud Rasmussen
1974-1978: Kommunalbestyrelsesmedlem i Sønderhald Kommune (upolitisk borgerliste)
- Udvalgsformand for Teknik og miljøudvalget.
- Leder af kommunens civilforsvar. Medlem af økonomiudvalget.
- Sad i fælleskommunale anliggender såsom brandvæsen og forbrændingsanstalt
1978-1982: Kommunalbestyrelsesmedlem i Sønderhald Kommune (upolitisk borgerliste)
1981: Producerer teaktræsmøbler til USA på værkstedet, Ndr. Fælledvej 1
1981: Medlem af Hal-bestyrelsen, som stod for udvidelse med kursuscenteret
1984: Snedkerværkstedet på Ndr. Fælledvej 1 lukkes
1988: Opfører springvandet ved Møllehjemmet og overdrager det til Sønderhald Kommune
1988: Udnævnt til Årets borger af Auning Borgerforening
1996: Sønderhald Kommune vælger at sløjfe springvandet ved Møllehjemmet
1997: Jens Arne Bering Nielsen dør 25. December, 80 år gammel
Desuden medlem af Auning Menighedsråd i flere perioder.
Alice Anker
Alice Holst Brask
I januar 2025 tog Henning Millard til Grenå for at få Alice Holst Brask til at fortælle om sin fars købmandsbutik, spejdertiden og læretiden på Auning Savværk. Det hele blev foreviget på video, som kan ses her på siden.

Alice Holst Brask blev født i Auning i 1938, hvor hendes far Rasmus Juul drev købmandshandel, Østergade 9. Hun startede i skole i 1945 i en grisestald ved smedjen, Århusvej, da skolerne var okkuperet af besættelsesmagten.
Efter folkeskolen i 1949 tog Alice dagligt toget til Ryomgård for at tage realeksamen. I 1954 kom Alice i lære på kontoret i Auning Savværk og Tømmerhandel. I læretiden tog Alice aftentoget for at gå på handelsskolen i Allingåbro. Siden valgte hun – mod familiens ønske – at læse til lærer på Aarhus Aftenseminarium. I fritiden var Alice med til at genstarte pigespejderne i Auning.
Alice arbejdede i 40 år på fuld tid i folkeskolen i Galten, Vejlby-Risskov og Rosmus Skole i Ebeltoft Kommune, samt mange gøremål i foreningsarbejde og kirke- og samfundsengagementer. Alice var folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Århus Amtskreds fra 20. oktober 1985 til 8. september 1987. Her var hun bl.a. partiets Grønlandspolitiske ordfører.
Alice var i over 30 år gift med VVS-ingeniør Carl Chr. Brask, som døde i 1994, og siden i 26 år med mekanikerlærer, festmusiker Preben Holst, som døde i 2022.
Her fortæller Alice om sin barndom og sin fars købmandsbutik:
I videoen omtaler Alice udvidelse af butikken, køb af forsamlingshuset, salget til Wallin Feder og garagerne på den anden side af gaden.

Købmandsbutikken inde udvidelsen.

Efter købet af forsamlingshuset kunne butikken udvides.

Bag læge Mehlsens hest ses de to garager, Østergade 6, der under krigen blev brugt som køkken for de flygtninge, som vi indkvarteret i forsamlingshuset. foto fra vinteren 1940/41.

Forsamlingshus blev opført Østergade 7. Solgt til Rasmus Juul omkring 1970.

Wallin Feder (tv) overtager forretningen i 1973. Wallin solgte i 1978 til Per Sejersen (th).
Her fortæller Alice om læretiden ved Auning Savværk:
I videoen omtaler Alice Missionshuset i Kirkegade og kontoret i på savværket. Her blev en livslangt interesse for træ vagt til live.

Alice kom en del i Missionshuset.

Et indblik i savværkets kontor.

Kontorbygningen med kantine i modsatte ende.

Oplagspladsen på den modsatte side af Århusvej - eller rettere Søndergade, som gade hed dengang Alice var på savværket.
Her fortæller Alice om spejdertiden og interessen for Grønland:
Herunder et pluk fra KFUM-spejdernes 80-års jubilæumsskrift, hvor Alice fortæller om Jytte Brocks Trop og de gamle spejderes vandrebøger.
Aksel Rasmussen

Aksel Rasmussen er født i 1935 og opvokset på et husmandssted i Uggelhuse. Senere tog han ophold på Vivild Ungdomsskole, hvorefter han kom i lære i Lystrup Brugsforening.
1959 blev han gift med Didde Rasmussen, og parret flyttede senere til Auning, hvor de var nogle af »græsrødderne« bag Auning-Hallerne. Mens børnene var små, arbejdede Aksel bl.a. som kontormand i Houlberg Kristensens Smedeforretning, og Didde Rasmussen lavede smørrebrød. Senere lavede de sammen Auning Minigolfbane, mens Aksel arbejdede på Pindstrup Mosebrug.
Aksel begyndte at sælge annoncer for det daværende »Folkebladet for Djursland«, og senere købte parret bladet, som han drev i en årrække. Som punktum på den selvstændige karriere byggede Aksel og Didde Rasmussen »Skovløberhuset«. Her havde de nogle gode år, hvorefter de solgte cafeteriet.
Aksel Rasmussen har været ansat på Djurs Tryk som produktionsplanlægger, og Aksel har også været aktiv i kommunalpolitik og sad i kommunalbestyrelsen valgt på en borgerliste i Auning fra 1994 til 1998.
Aksel har også taget et hav at fotografier af begivenheder her i Auning. Billederne blev leveret til Folkebladet og Randers Amtsavis.
Fra Randers Amtsavis omtale af Aksels Rasmussens 60-års fødselsdag i 1995.

Aksel er her aktiv i et marked på Bytorvet.

Aksel er kassemester ved et motionsbanko med start på Bytorvet.

Aksel er med til at dele valgflæsk ud ved kommunalvalget i 1993 sammen med Else Marie Meilvang, Wallin Feder og Bent Jensen.

Aksel på sin høje cykel ved et optog i Vestergade.

Aksel var en af de bærende kræfter ved Landsgarderstævnerne i Auning. Her er bl. a. Bent Nielsen, Svend Jensen, Aksel Rasmussen, Villy Rasmussen og Finn Hjortshøj samlet til et forberedende møde arbejdsgruppen bag Landsgarderstævnet.

Aksel med den øvrige bestyrelse i Borgerforeningen 1995.

Aksel er forretningsfører i Auning-Hallen og er med til udbygningen med kursuscenteret og Hal B i 1981.

Artikel i Randers Amtsavis i 1990.

Aksel og Ditte åbner i 1973 Auning Minigolf på Dyrbyvej og her dannes også en minigolfklub.

I 1966 er Aksel chauffør for Dittes Smørrebrød, der Lunavej 2.

Overskrift i Randers Amtsavis i 1990.


Nære venner er med til at fejre Aksels 80-års fødselsdag. Bl.a. med flagalle på den del af Centervej, hvor Aksel boede.


Aksel var den finurlige forfatter til denne hyggelig julehistorie, som stod i Folkebladet fra den 19. december 2001.
Billeder fra minigolfbanen
Kaj Rasmussen har i sine gemmerne fundet en stribe fotos, som er taget ved sine forældres minigolfbane, som åbnede i 1973 for enden af Dyrbyvej. Der var 18 baner, og på den sidste bane, skulle man ramme et hul i væggen, sådan at golfkuglen endte i en spand inde i kiosken og derved ikke bare kunne tage en tur mere. I kiosken kunne man købe sodavand, pølser og forårsruller. Da veterinærmyndighederne var forbi, var der god nok installeret en vandhane, men endnu ikke tilsluttet, så der var ingen vand, men det opdagede veterinærmyndighederne heldigvis ikke. Ditte og Aksel havde lejet jorden af Børge Christensen på gården Berthasminden. På billederne kan Kaj genkende bl.a. Ole Bering, Helle Rasmussen og Erik Rasmussen. De tre på knallert er Bo Thygesen, Søren Hornbæk og Hans Peter Hansen.

Annonce fra 1973.

Annonce fra 1973.

Avisomtale ved åbningen af Skovløberhuset i 1983.

Annonce fra 1983.

80-års fødselsdagsportræt af Aksel. Lokalavisen 2015.
2022: Aksel dør den 20. februar 2022, 87 år gammel.

Tidslinje for Aksel Rasmussen
1935: Aksel fødes 17. juni 1935 i Uggelhuse
1950: Starter på fem måneders ophold på Vivild Ungdomsskole
1954: Bliver udlært som komis i Lystrup Brugsforening
1955: Aftjener sin 16 måneders værnepligtig ved Flyvevåbnet i Karup
1957: Hjælper til i sin mors blomsterforretning i Allingåbro
1958: Aksel møder Ditte Jensen over nettet (badmintonnettet i Allingåbro)
1959: Aksel bliver gift med Ditte, som er mor til 6-årige Else
1959: Er frivillig brandmand ved Zonen i Allingåbro frem til 1962
1960: Ditte og Aksel bliver forældre til tvillingerne Erik og Kaj
1961: Ansættes på kontoret i Houlberg Kristensens Smedeforretning og driver samtidig eget skiltefirma
1962: Ditte og Aksel bliver forældre til Helle
1964: Ditte og Aksel bliver forældre til Bente
1966: Aksel er chauffør for Dittes Smørrebrød
1972: Stopper ved Houlberg Kristensen og tager natarbejde på spånpladefabrikken i Pindstrup
1973: Starter som reklamekonsulent på Folkebladet
1973: Aksel og Ditte overtager Folkebladet og flytter redaktionen til Dyrbyvej 9
1973: Aksel og Ditte åbner Auning Minigolf på Dyrbyvej og her dannes også en minigolfklub
1974: Aksel bliver en af de bærende kræfter bag Landsgarderstævnerne frem til 1988.
1981: Aksel og Ditte overdrager Folkebladet til Randers Amtsavis
1981: Aksel er forretningsfører i Auning-Hallen og er med til udbygningen med kursuscenteret og Hal B
1982: Aksel og Didde bygger cafeteriet Skovløberhuset på hovedvejen i Løvenholmskoven
1988: Skovløberhuset sælges til Per Sejersen
1990: Aksel forlader Ældrerådet i protest, da Ældrerådet ikke er blevet hørt om ændret ledelsesstruktur i ældreplejen
1991: Aksel bliver frivillig i svømmehallen frem til 1998
1992: Ansættes som produktionsplanlægger på Djurs Tryk frem til 1998
1994: Aksel kommer i kommunalbestyrelsen i Sønderhald Kommune fra 1994 til 1998 - valgt på en borgerliste i Auning
1995: Er medlem af Auning Borgerforenings bestyrelse frem til 2001
2000: Aksel og Ditte deltager første gang på Rude Strand Højskoles sommerkurser. Aksel kommer der i alt 20 gange
2001: Er formand for Fausing-Auning Pensionistforening frem til 2006
2001: Aksel skriver et muntert juleeventyr ”Jul i Auning anno 1968” til Folkebladet
2002: Aksel bliver frivillig ved Møllehjemmets træværksted og som cykelpilot på rickshaw-cyklen
2006: Aksel skriver sine erindringer om sin barndom og ungdom fra 1935 til 1955
2013: Aksel spiller rollen som Benny fra Olsen Banden i Auning Lipdub. (Wallin Feder er Egon og Bent Juhl er Kjeld)
2016: Ditte dør den 6. maj
2014: Aksel starter som aktiv krolfspiller i Auning Krolfklub
2022: Aksel dør den 20. februar i Auning, 87 år gammel

Aksel har været på Rude Strand Højskole 20 gange siden år 2000. Her er Aksel ved at tage flaget ned på Rude Strand Højskole.
Murer Svend Christiansen fortæller om folk i Auning
Svend Christiansen er født og opvokset i Auning og udlært murer ved Knud Søgaard Poulsen.
Mine forældre overtog Richard Foersoms butik i Kirkegade 2, det var hestehandler J. C. Jensen som ejede bygningerne. Min far, Herman Christiansen, drev butikken frem til 1939, hvor han købte Vestergade 25, for at starte køreskole med bil og motorcykler.
Min mor var pianist, og spillede til baller og familiefester, sammen med andre musikere fra omegnen, bl.a. Marius Mogensen, som jo samtidig var malermester og ejede Vestergade 9, han spillede violin, trommer og harmonika, som jeg husker det.
Ved krigsudbruddet blev min fars skolevogn klodset op, og kom ikke ud at køre igen før krigen var slut. I krigsårene arbejdede min far i tørvemoserne, jeg husker at han har fortalt at han kørte dyndvogn.
Han var også på møbelfabrikken da den blev saboteret. Han drev køreskole med bil og 3 Nimbus motorcykler, som han også udlejede, indtil ca. 1960, hvor han begyndte at arbejde som lønmodtager, hovedsageligt på Pindstrup Mosebrug og senere Novopan.
Han boede i Vestergade 25 indtil sin død i 2007, 99 år gammel. Det må jo nok siges at være lidt af en rekord, at bo i det samme hus i 68 år, og få naboerne skiftet ud op til flere gange.
Han havde købt 3 ekstra grunde da Møllevænget blev udstykket, hvoraf han senere solgte de 2. Den 3. som ligger nabo til hans eget, brugte han til sin bigård. Han gik meget op i biavl, og solgte honning. Han gik altid under navnet Honningmanden eller Kørelæreren.
Han solgte den 3. grund midt i halvfemserne til Bent Lynge Pedersen, som byggede hus på grunden. Da min far døde, solgte vi (arvingerne) Vestergade 25 til Magne Nielsen, som gerne ville dele grunden, og bygge et nyt hus, Møllevænget 2, for at komme til at bo nærmere centerbutikkerne. Han har totalt renoveret det gamle hus, som er fra sidst i tyverne, og har udlejet det.
Jeg selv kom i lære som murer hos Knud Søgaard Poulsen, og i min læretid og senere, har jeg mødt mange mennesker, som har fået kørekort hos min far.
Det samme gælder for min mor, Lilly Christiansen som døde i 1979. Mange jeg har talt med, har været til forsamlingshusballerne rundt i omegnen. Hun kørte i skolevognen med en lille anhænger som klaveret kunne ligge på, det var et frygteligt slæb, når det skulle læsses, og læsses af igen ude på spillestedet. Der fik hun tit nogle karle ude fra gårdene til at tage ved, de skulle jo til bal.
Andre gange var det en lastbilvognmand, der hentede klaveret, bl.a. Alfred Madsen fra Vestergade 16. Alfred havde en Mercedes lastbil, og transporterede sten, grus, mørtel og ellers hvad man skulle have flyttet. Alfred og Magda, som hans kone hed, er i øvrigt Ejvind Madsens (Caltex) forældre. Ejvind drev jo også Caltex-tanken, Vestergade 42 i en periode. Senere solgte han brugte biler på grunden nedenfor Vestergade 16, indtil Brugsen skulle bygges i 1976.
bottom of page














