top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/18
Træindustri i Auning
Forarbejdning af træ har altid været en naturlig del af håndværk- og industrivirksomhederne i Auning, da der har været let adgang til store mængder af skove i umiddelbar nærhed af Auning.
Tre trædrejerier, flere skomagere, en enkelt violinbygger, en større møbelfabrik, et finerværk og en lang række af tømrer- og snedkervirksomheder har sat sit præg på byen fra omkring år 1900 og helt frem til i dag.
Blandt andet ved Auning Trætransport, Energivej 11, ved byens tømrer- og snedkervirksomheder samt i Løvenholmskoven er træ stadig en væsentlig del af indtjeningsgrundlaget.
Herunder er omtalt følgende fra træindustrien i Auning:
A. Andersens Møbelværksted
Auning Finerværk
Auning Møbel- & Madratsfabrik
Auning Savværk
Auning Skaftefabrik
Auning Trædrejeri
Auning Trætransport
Auning Tømrerforretning
DanComponent
Martin Rasmussen, violinbygmester
Palle P's Trædrejeri
Skomager S. Pilgaard
Snedkermester Jørgen Søndergård
Søndergaards Savværk
Træskohandler Chr. Andreasen
Træindustriarbejderforbundet i Auning havde egen fane. Det bekræfter, at træindustrien har været en betydelig industri med mange medarbejdere.
A. Andersens Møbelværksted
A. Andersens havde sit møbelværksted i baghuset til Østergade 28. Her har Jacobine og Anders Larsen Andersen boet fra omkring 1920. Anders Larsen Andersen var møbelsnedker og har arbejdet på Niels Chr. Jensens møbelfabrik i Middelgade og Vestergade. Efter møbelfabrikken blev saboteret i 1943 arbejde Anders Larsen Andersen på Skansemølle, der var Roberts Nielsens møbelfabrikken i Randers.
Willy Rasmussen fortæller: Min bedstefar havde et lille værksted i udhuset ved Østergade 28. Her fremstillede han forskellige møbler. Senere gik han over til kun at lave kommoder og skuffemøbler. Han var eminent til at male finer så det lignede de fineste træsorter. Selv fagfolk kunne umiddelbart ikke så, at det ikke var ægte, men ”bare” malede finerplader.
Datidens tøjvask med vaskebræt i gården. Og Anders Larsen Andersen på vej ind i sit lille møbelsnedkerværksted.
Her en lille folder, som Anders Larsen Andersen formodentlig har brugt som en form for salgs- og præsentationsmappe. Man fornemmer folden på billedet. Der var ingen fotos eller tekst på for- og bagside.
Anders Larsen Andersen var med til indvielsen af endnu en udbygning af møbelfabrikken i Middelgade 1926. Han sider som den første i 2. række, med den høje lyse pande og med overskæg.
I dag er den gamle ejendom på Østergade 28 revet ned og denne boligblok er opført 2007.
Auning Møbel- & Madratsfabrik
Dette hus er et af de sidste synlige rester af et stort erhvervseventyr i Auning. Huset er opført af snedkermester Niels Chr. Jensen i 1903. I værkstedsbygningen i baggården (som stadig eksisterer) opbyggede han en virksomhed, der skulle udvikle sig til Auning Møbel- & Madratsfabrik - en af de største virksomheder som Auning har haft. Den fabrik, der ses på her, lå der hvor Rema 1000 i dag ligger.
Dette hus er et af de sidste synlige rester af et stort erhvervseventyr i Auning.Google Street View 2022.
Huset ligger Østergade 6 og blev opført i 1907 af snedkermester Niels Chr. Jensen. I et værksted i baggården opbyggede han en virksomhed, der udviklede sig til Auning Møbel- & Madratsfabrik.
Butikken i Østergade 6. Senere kom en større i Vestergade 3.
Chr. Jensen og hustru holder stor fest i Østergade 6.
Fabrikat Jens Christian Jensen og hustru Katrine Johanne Jensen. I midten deres søn, Robert Jensen, født i 1905. De kom til Auning i 1901 og lod bygge hus i Østergade 6. De fik 2 børn: Olga Emilie Valborg Jensen, født i 1903 og Robert, som overtog firmaet efter hans fars død i midten af 1930'erne.
Annoncer fra Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad 1912.
Ifølge Knud Munk, der har fortalt om stifteren af fabrikken, snedker Jens Christian Jensen og dennes hustru Katrine Johanne Jensen, der til at begynde med var hans eneste medarbejder. Han kom til Auning i 1901 og lod bygge dette hus. De fik 2 børn: Olga Emilie Valborg Jensen, født i 1903 og Robert Jensen, født i 1905. boede i forhuset, hvor der også var butik og udstilling. Fabrikationen foregik i baghuset. I starten blev fremstillet ajlepumper, trillebører, vandmøller, skoleborde, syborde, billedrammer, tøjruller, ligkister samt almindeligt bygningsarbejde.
Den nye fabrik kom til at ligge i Middelgade, der hvor senere rådhuset kom til at ligge. Det lille indsatte hus i venstre side, er butikken og det første værkstedet Østergade 6.
Lærer J. K. Rasmussen beskrivelse af N. Chr. Jensen i 1918:
Niels Chr. Jensen , født i Vindum Sogn 1874. Udlært hos snedkermester N. Chr. Buch i Randers. Har arbejdet i bl.a. Randers, Aalborg, Horsens, København og Aarhus. Har berejst Tyskland i ca. 2 år og søgt uddannelse i flere større byer. Hovedforretningen er i 1918 fabrikation af forskellige slags fjerder-madratser, spiral-madratser, spiral-senge samt sy- og tobaksborde en gros. N. Chr. Jensen er brandfoged i Auning sønder Brandkreds.
Tegning fra virksomhedens brevpapir og faktura i 1928.
I forbindelse med indvielsen af den nye fabriksbygning i 1918 blev der hold en kæmpe fest på fabrikken og taget en række billeder.
Tegning fra virksomhedens brevpapir og faktura i 1930.
I forbindelse med udvielsen af den nye fabriksbygning i 1931 blev der hold fest på fabrikken og taget en række billeder.
Den nye gangbro over til lagerbygninger er ved at blive malet med virksomhedens navnetræk i 1931.
På begge sider af Middelgade blev der bygget. I 1931 var det en fabrik i kæmpe-dimensioner i 2 etager med over 1000 kvadratmeter gulvflade.
Lastbilen som kørte i pendulfart mellem fabrikken i Middelgade og jernbanestationen i Torvegade. Den kunne komme til at holde flere minutter, hvis bommene var nede, der hvor der i dag er lysregulering.
Over Middelgade var der en overdækket gangbro, som skabte forbindelse mellem de store bygninger. Denne bro blev katastrofal, da der den 21. oktober 1931 udbrød brand i maskinhuset. Ilden vandrede igennem træbroen og hele fabrikken nedbrændte. Der var da beskæftiget 80 medarbejdere i Middelgade.
Den nye fabrik i Vestergade
Efter branden i Middelgade 1931 blev fabrikken genopbygget, men denne gang i Vestergade, så man slap for at vente ved jernbaneoverskæringen, når der skulle afleveres fragt på stationen.
Den nye fabrik kom til at ligge der hvor Rema1000 ligger og hvor byggemarkedet lå frem til udgangen af 2011. Da N. Chr. Jensen døde i midten af 1930’erne videreførte sønnen Robert virksomheden. Under tyskernes besættelse af Danmark, leverede fabrikken møbler og madrasser til værnemagten.
Møbelfabrikken står færdig, dog ikke uden problemer, da håndværkerne blev presset til at færdiggøre til en reduceret pris. Fortæller Knud Søgaard Poulsen i videoen nederst på denne side. Videoen blev optaget få år før KSP's død i 2013.
Uden foran fabrikken ses fabrikat N. Chr. Jensen (død 8. okt. 1936) og hans hustru, Johanne Jensen. Derefter sønnen Robert Jensen og bogholder Knud Beuschau. Fotograferet den 26. juni 1935 af Chr. Dørge, Allingåbro. Scannet fra Dørges glasnegativer af Michael Jørgensen, Allingåbro 2024.
På kontoret ses fra venstre Johanne Jensen, bogholder Knud Beuschau, sønnen Robert Jensen og fabrikat N. Chr. Jensen. Fotograferet den 26. juni 1935 af Chr. Dørge, Allingåbro. Scannet fra Dørges glasnegativer af Michael Jørgensen, Allingåbro 2024.
Dette er Fabrikspokalen som blev udsat af personalet på Auning Møbel-og Madrasfabrik. Den blev i 1939 vundet til evigt eje af Grenaa Idrætsforening.
Foto: Jens-Ole Johnsen 2024.
I Auning Idrætsforeningens 75-års jubilæumsskrift er Fabrikspokalen omtalt på følgende måde:
- I 1930'erne spilledes der om den mest berømte pokal i hele Østjylland, nemlig Fabrikspokalen. Dens værdi og størrelse var af så kolossale dimensioner, at de store hold fra Randers, Viborg og Hobro nærmest stod i kø for at være medspillende herom. Dog kom engang et afbud i sidste øjeblik, Peder Korning tog så pokalen med i bilen til Århus for at vise den frem for derefter omgående at få deltagemæssige tilsagn fra Arbejdernes Idrætsklub Aarhus (senere AIA). Det skyldtes iøvrigt Kornings initiativ og energiske indsats med indsamling blandt fabrikkens personale og ledelse, der gjorde det muligt at fremskaffe dette klenodie, der efter mange års berømte fejder endte i Grenaa som ejendom.
En flot produceret katalog visen mange eksempel på de møbler der blev fremstillet på fabrikken:
Billeder fra den nye fabrik i Vestergade. Klik på billederne for at sen en stor version af billederne:
Denne annonce, fra før N. Chr. Jensen død i 1936, giver et god billede af hvor omfattende produktionen har været. Den lille indsatte tegning i venstre side er forretningen i Vestergade 3 og den lille tegning i højre side er huset i Østergade 4.
Reklame fra fabrikkens storhedstid i Vestergade. Her sluttede også fabrikken sit virke, da fabrikken blev saboteret den 23. oktober 1943
Foto af den brandende fabrik, der blev saboteret den 23. oktober 1943
Direktørboligen ses til højre for fabrikken blev ikke berørt af sabotagen og er en af de få bevarede bygninger fra tiden med møbelfabrikken.
Auning Finérværk
Auning Finérværk blev etableret af Robert Jensen umiddelbart efter 1945 på Vestergade 46C hvor Auning Møbel- og Madratsfabrik lå. Denne fabrik, som var ejet af Robert Jensen, blev saboteret i 1943 og aldrig blev genopbygget.
Hovedbygningen til det tidligere Auning Finérværk er ifølge BBR-oplysninger opført 1964.
I en del af denne hovedbygning har bl.a. STARK og Sønderhald Turistforening haft lokaler. Annoncen er fra 1986.
Eneste farvebillede af fabrikken er fra 1972.
Luftfoto af Auning Finérværk i 1956
Luftfoto af Auning Finérværk i 1964.
Firmagave fra Auning Finérværk.
Efter Auning Finérværk lukkede etablerede Auning Savværk et byggemarked på stedet. Dette blev senere solgt og senest blev det drevet som byggemarked af STAR-kæden. STARK lukkede byggemarkedet 1. januar 2012.
I 2019 åbnede Rema1000 på dele af det gamle Finérværk.
Finérvej, en lille sidevej til Klibovej, er det sidste spor af det gamle finérværk.
Auning Savværk
Scheel og Gerstrøm
Auning Savværk og Tømmerhandel har haft stor betydning for Auning by igennem 90 år. Savværket har givet mange gode arbejds- pladser gennem årene og har givet mange underleverandører og servicefag gode indtjeningsmuligheder helt frem til 1990, hvor savværket blev lukket.
Savværket formåede i næsten 90 år at tilpasse, når vilkårene og mulighederne for savværket ændrede sig. Det har også været en eksportvirksomhed, primært til det tyske bygningsindustri. her har samarbejdet med jernbanen haft afgørende betydning.
Det har også været en farlig arbejdsplads, som har medført adskillige helt eller delvis afsavede fingrer og hænder for de folk som har arbejdet 48 timer om ugen.
Savværkets personale 1942-43:
Stående fra venstre: PEDER CHRISTENSEN, VALDEMAR NIELSEN, CHR. LAURSEN, LEO RAFN, CHR. RASMUSSEN, ALFRED ANDERSEN, PEDER PEDERSEN, HARALD HANSEN, ANKER SØRENSEN, VÆRKFØRER POULSEN, M. KRISTIANSEN, JENS ABRAHAM, AAGE HØJHOLDT - ANTON FREDERIKSEN - JACOB PEDERSEN - CHR. BAK - HANS RASMUSSEN - EINAR LAURSEN - MARIUS BAK - PEDER MADSEN. Siddende fra venstre: JENS GYLDENLØV JENSEN, VAGNER NIELSEN, VERNER RAFN, DIREKTØR, RICHARD NIELSEN, MAGNUS NIELSEN, MARK THYGESEN, VERNER KNAP.
I videoen er lensgreven Christen Scheel nævnt som stifter af savværket. Det er ikke korrekt. Det var Greve Jørgen Carl Scheel (1874-1944) søn af Greve Christen Scheel (1853-1926), som startede savværket.
Glimt fra savværkets historie:
I en annonce i Jyllands-Posten 1906 er savvækets navn Auning Sav- og Høvleværk. Måske er det også det firmanavn, som står på skiltet på tegningen af savværket fra omkring 1910.
Greve Jørgen Carl Scheel (1874-1944) søn af Greve Christen Scheel (1853-1926) solgte savværket til Gerstrøm i 1918. Greve Jørgen Carl Scheel ejede Gl. Ryomgaard fra 1912 til 1941. Greve Jørgen Carl Scheel nåede aldrig at blive grev på Gl. Estrup, da Gl. Estrup efter grevens død i 1926, blev solgt på grund af lensafløsningsloven.
Annonce fra Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad 1938.
Jørgen Justesen, der i mange år arbejdede på Savværket
har indleveret og kommenteret de næste 10 foto:
Omstillingsbord på savværkets kontor.
Forvalter Kaj Villumsen i samtale med en chauffør.
Kasseværkstedet, hvor der blev lavet ostekasser til bl.a. Skødstrup og Råsted Mejerier.
Udkørslen fra Auning savværk og Tømmerhandel.
Brændselshandler H. C. Jensen med hesten Musse.
Pladsen mellem kontor og savværk med trælastladen til højre.
Træ til tørrestuen. Savværket forarbejdede selv brædder til gulv/loft.
Forvalterne Bjørn Mogensen og Alfred Sørensen. Sørensen stod tidligere for den briketproduktion, som savværket havde i Løvenholmskoven.
Savværkets tørrestue.
Lager af færdigskåret træ.
Auning Savværks udviklingshistorie år for år
1901: Greve Jørgen Carl Scheel (søn af den sidste greve på Gl. Estrup) etablerede savværket i Auning. Få år efter overtog købmand F. C. Gerstrøm savværket.
1906: Savværket beskæftiger i hvert fald 15 mand
1918: Greve Jørgen Carl Scheel sælger savværket til købmand F. C. Gerstrøm
1925: Købmand F. C. Gerstrøm dør. Gerstrøms enke køre forretningen videre.
1930: Gerstrøms enke afstår savværket til Randers Aktie Tømmerhandel. Aktieselskabet Auning
Savværk og Tømmerhandel etableres med Thorkild Nielsen som direktør.
1932: Danske savværker er inde i en afsætningskrise og må oplagre opskårne varer.
1935: Efter flere forhandlinger træffes overenskomst med savværksarbejderne om
95 øre i timen for 48 timer om ugen.
1936: Der installeres spånsugning fra alle save og høvle.
1939: Hver middag kl. 12 genlød hele Auning af 3 dampfløjter, som markerede frokostpause for de mange industriarbejdere på Auning Savværk, Kartoffelmelsfabrikken og Auning Møbel- og Madratsfabrik. Så var det bare med at komme af vejen, når folk strømmede ud på cykel og gåben,
for at komme hjem og spise frokost. De 3 fabrikker kørte samtidig i 25 år - fra 1918 til 1943.
1940: Danmarks besættelse betyder begrænsede importmuligheder for trælast, men øgede muligheder
for anvendelse af dansk træ.
1941: Opskæring af bøgetræ til generatorbrænde som erstatning for benzin påbegyndes. Der opføres 2
tørrestuer.
1942: Auning Savværk køber Marie Magdalenes Savværk især for at opnå større trætildeling.
Kontorbygning i Auning udvides. Frokoststue med toilet og varme for mandskabet opføres. Der er
omkring 30 ansatte.
1943: Auning Savværk overtager ledelsen af Randers Aktie- og Tømmerhandel. Samme år oprettes savværk i Mariager. Thorkild Kampmann bliver ansat som forvalter på Auning Savværk.
1946: Thorkild Kampmann forlader savværket og søger ud i verden for at videreuddanne sig. Arbejde bl.a. 12 år i Uganda som ”træmand”. Der kommer atter benzin til landet og produktionen af generatorbrænde ophører.
1947: Løvenholm Tørvestrøelsesfabrik købes. Produktionen af æggeboxe sættes op til 1500 stk. pr. uge.
1950: Den første Novopan spånplade produceres i Pinstrup
1951: Løvenholm skovene overgår til fonds-eje. Savværket omlægges i nyopførte bygninger og ny emballagefabrik etableres.
1953: Det vedtages at indkøbe 1 gaffeltruck, 4 heste sælges samtidig. Maximalpriser på dansk nåletræ ophæves.
1954: Ny kantine med brusebad og garderobeskabe opføres.
1955: Løvtræsavværket udbygges og ny bloksav tages i brug. Den sidste hest sælges. Salg af ægboxe ophører. Virksomheden har bestået i 25 år.
1959: Ny kontorbygning opføres.
1961: Løvenholm Tørvestrøelsesfabrik afhændes.
1962: Overgang til total el-drift. Den gamle dampkedel yder kun damp til opvarmning.
1963: Efter 33 års ansættelse forlader Richard Nielsen savværkets direktørpost på grund af alder. Tidligere forvalter Thorkild Kampmann kommer tilbage og overtager direktørposten. Under Kampmanns ledelse oplever virksomheden en markant vækst.
1964: Savværket omlægges, alle save udskiftes til nyt ARI-anlæg. Der indføres maskinel afbarkning af stammerne før opskæring.
1967: Landet rammes af orkan og en større mængde skovtræer vælter. Dette bevirker betydeligt prisfald på alle træprodukter.
1968: 18.00 m2 nabogrund købes af Kartoffelmelsfabrikken. Det besluttes at indstille driften af Mariager Savværk.
1969: Ny produktionslinje med 3-klinget tømmersav startes. Produktionen fordobles til 12.000 rummeter råtræ.
1970: Officiel overgang til metermål overalt i trælast og savværkbranchen. Ny pladehal og pakkeskur opføres.
1971: Savværket får sin første flishugger. Løvtræskæring ophører. Løvtræsavværket ombygges til opvarmet lager for trælasten.
1972: Anders Leif Film og TV er på besøg og laver nogle optagelser fra savværket
1974: Marie Magdalene Savværk nedlægges. Medarbejderne herfra overføres til Auning Savværk.
1975: På grund af arbejdsmangel indføres 3-dages arbejdsuge i en periode på 3 måneder. Det opvarmede lager indrettes til mini-byggemarked.
1976: Auning Savværk og Tømmerhandel køber Auning Finerfabrik, Vestergade 46 og indretter her det første egentlige byggemarked på i alt 1000 m2. På samme grund lå tidligere kæmpefabrikken Auning Møbel- og Madratsfabrik.
1979: Eksporten af trævare til Tyskland går trægt på grund af byggekrise i Tyskland og konkurrence fra Østrig og østlandene. Folk sendes i perioder på 3-dages arbejdsuge.
1980: Auning Savværk og Tømmerhandel fejrer 50-års jubilæum. 44 medarbejdere er beskæftiget i virksomheden. Samtidig har virksomheden igen en markant afsætningskrise, som man kæmpede med i 30-erne. Denne gang på grund af at landbrugs- og parcelhusbyggeriet næsten var gået i stå. Dette rammer både savværket og byggemarkedet.
1981: Savværket kan fejre at det i år er 80 år siden lensgreve Jørgen Scheel etablerede savværk i Auning. Spånsilo bliver totalt raseret af en brand. Branden startede formodentlig i varmecentralen, som ligger i spånsiloens underetage(!)
1987: Medarbejderne er usikre på savværkets fremtid og naboklager over støj.
1990: De gamle bygninger står overfor en omfattende ombygning, der vil kræve meget store investeringer for at klare tidens krav til miljø og effektivitet. Desuden indløb der flere naboklager over støj- og støvgener. Alt dette bevirkede at man valgte at nedlægge hele virksomheden sidst i 1990-erne.
Savværkets oplægsplads, som har stået ubenyttet hen siden 1990, er i 2023 blevet en del af Akacievej med 12 udlejningsboliger. Billedet af oplægspladsen herunder er fra 1958.
Auning Skaftefabrik
Auning Skaftefabrik, Århusvej 4 blev etableret af Johannes "Skafte" Pedersen omkring 1946. Produktionen var primært skafter til trillebører. Fabrikken producerede jerntrillebøren TAUL.
Auning Skaftefabrik er opført i i den kommunale velkomstbog fra 1974. Senere holder Auning Blikkenslagerforretning til på adressen.
Avisklip fra 1952.
Annonce for Auning Skaftefabrik
i Folkebladet for Djursland i 1952.
Jens Erik Mehlsen fortæller om dette foto: Under besættelsen havde de tyske tropper sat sig på flere bygninger i Auning, bl.a. forsamlingshuset og en stor del af Auning Nordre og Søndre Skoler. Adskillige eleverne herfra blev derfor sendt til andre lokaler, bl.a. baghuset på Århusvej 4, den blå-grønne bygning på dette foto.
Bygningen ejedes af Johs. Pedersen, ”skaftemanden”, som vi kaldte ham. Han boede med sin familie i forhuset ud mod vejen, mens baghuset var hans værksted, hvor han bl.a. lavede skafter til økse, skovle osv. Under krigen brugte Johs. Pedersen således sin bagbygning til sit erhverv eftermiddag og aften, for i formiddagstimerne fungerede den som sagt som skolebygning.
Auning Trædrejeri
Auning Trædrejeri i 1982. Foto venligst udlånt af Flemming Mikkelsen.
Stifteren af Auning Trædrejeri, Martinus Poulsen var værkfører på Auning Savværk. I startede af 1960erne etablerede Martinus Poulsen et lille trædrejeri i kælderen på sin private ejendom, Kastanieallé 8.
Martinus Poulsen samarbejdede med Holger Christensen, der også har et lille trædrejeri på hjemadressen Møllevænget 4 og et tredje trædrejeri i Mørke. Disse tre trædrejerier fremstiller bl.a. hjul og andre dele til legetøjsmærket Bilofix.
I 1968/69 bliver gården på Torvegade 3, der ejes af Kartoffelmelsfabrikken, sat til salg. Den drives af Lilly og Henry Nielsen, som nu flyttede til Nørregade 6. Martinus Poulsen køber gården og starter Auning Trædrejeri der. Holger Christensen vælger at fortsætte nogle år endnu på sin hjemmeadresse.
I 1975 sælger Martinus Poulsen virksomheden til Niels Thomsen fra Ring, som ejede den frem til 1981 hvor virksomheden lukkede ned. Niels Thomsen og bl.a. Vera Hjorth flyttede til Møldrup, hvor Niels Thomsen havde købt et andet trædrejeri.
I 1982 købte Flemming Mikkelsen resterne af Auning Trædrejeri og overtog også bygningerne og navnet Auning Trædrejeri. Flemming Mikkelsen havde omkring 25 mand ansat da virksomheden var størst. Flemming Mikkelsen solgte virksomheden i 1987 til Midtjydsk Trædrejeri A/S i Ikast og virksomheden blev flyttet til Ikast.
I 1989 blev lokalerne renoveret og Blanketgaarden startede på adressen.
Medarbejderne på Auning Trædrejeri fotograferet i starten af 1970'erne. Stående fra venstre: Alex Sørensen, Erik Ryom, Åge Jacobsen, Gunnar Andersen (fra Mørke), Børge, Verner, med briller (fra Mørke), Åge Allermann og Kaj (fra Mørke). Siddende fra venstre: Vera Hjorth, Kurt Rasmussen, Andreas Hjorth og indehaveren Martinus Poulsen.
Omkring midten af 1970'erne blev virksomheden overtaget af Niels Thomsen fra Ring, som ejede det frem til 1981 hvor virksomheden lukkede ned. Niels Thomsen og bl.a. Vera Hjorth flyttede til Møldrup, hvor Niels Thomsen havde købt et andet trædrejeri.
Auning Trædrejeri i 1982. Foto venligst udlånt af Flemming Mikkelsen.
Vejviserskilt til Auning Trædrejeri ved Århusvej/Torvegade. (Huset er nedrevet for at gøre plads til en rundkørsel, som bar aldrig er blevet etableret)
Her et noget ældre foto af Auning Trædrejeri. Foto fra Sønderhald Egnsarkiv.
Auning Trætransport
Auning Trætransport blev stiftet den første maj 1994 på adressen Energivej 11, Auning.
Transport Tidende skriv i 2013 bl.a.: Gammelt kendt firma konkurs i Auning
Ved dekret af 25. marts 2013 har Skifteretten i Randers taget Auning Trætransport ApS, Energivej 11, Auning, under konkursbehandling efter en begæring, der er modtaget den 27. februar. Selskabet råder over 18 godskørselstilladelser med vognmand Brian Graff som transportleder.
AUNING TRANSPORT blev stiftet i 2010. Virksomheden har 30 medarbejdere, som er fordelt ud på to filialer: Energivej 11 i Auning og Engelsholmvej i Randers.
Fra venstre: Brian Graff, direktør i Auning Transport, og Torben Bach, administrerende direktør i Bach & Pedersen Fragt, og nu også sideordnet direktør for Auning Transport. Foto: Transportmagasinet.
Transportmagasinet skrev bl.a. følgende om Auning Transport i april 2015:
Umiddelbart rimer distribution af stykgods ikke på trætransport, men Bach & Pedersen Fragt og Auning Transport ser et stort potentiale i fusionen.
Auning Transport, der primært transporterer råtræ, blev stiftet i 2010. Forretningen har løbende vokset sig større og tæller i dag 15 chauffører, men administrativt har direktør Brian Graff været ene mand på kontoret på hjemmeadressen ved byen Floes mellem Auning og Randers. Det betød dagligt mange forskellige arbejdsopgaver - lige fra bogføring til disponering.
- Salget til Bach & Pedersen Fragt handler ikke om økonomi, men om mindske mit store arbejdspres som selvstændig, siger Brian Graff, der de sidste fem år kan tælle sin afholdte feriedage på to hænder.
Læs hele artiklen her:
www.transportmagasinet.dk/article/view/202720/utraditionel_fragtmandsfusion
Auning Tømmerforretning
Tømrermester Henning Christiansen startede sin tømrerforretning 1959 i dette hus Nørregade 18. I 1974 flyttede han virksomheden ud på Industrivej 5.
Tømrermester Henning Christiansen byggede på Industrivej 5 i 1974. Dengang med ind- og udkørsel fra Århusvej.
Annonce fra 1989
Annonce fra 1990
I 1995 købte Auning Bogtrykkeri lokalerne på Industrivej 5. Auning Bogtrykkeri lukkede den 1. juni 2015. Herefter overtager K.J. Auto Industrivej 5 og indrette værksted på adressen.
Martin Rasmussen, violinbygmester
En af landet bedste violinbyggere
har haft værksted i Auning
Violinbygmester Martin Rasmussen havde værksted og bolig Århusvej 4 fra 1937 til 1942. I denne periode udgiver han på eget forlag en bogen Sandheden om de gamle mestres hemmelighed. Den blev trykt i 2000 eksemplarer. Bogen er blevet genudgivet sammen med den del ny materiale om Martin Rasmussens arbejde.
Martin Rasmussen kom som 11 årig ud og tjene som hyrdedreng i Helstrup syd for Randers. Senere kom han i lære som snedker og fik sit svendebrev i 1909. Herefter drager Martin Rasmussen på valsen - eller studietur - ned gennem Tyskland for at samle inspiration og viden. Han har sin violin med på turen og bliver undervejs opfordret til at tage en konservatorieuddannelse, men det var der ikke økonomi til, så han slår sig til tåls med det violinspil han har lært sig selv.
Marin Rasmussen vender tilbage til Randers og etablerer sig som møbelsnedker- og bedemandsforretning i 1914. I 1919 gifter han sig med Anne Kristine, som er indehaveren af en broderiforretning. De fortsætter med at drive hver sine veletablerede forretninger.
En del af Martin Rasmussen instrumenter og værksted har været udstillet i Den Gamle By i Århus.
Martin Rasmussens værksted Søndergade 4 (det nuværende Århusvej). Bygningen er for længst revet ned.
Martin Rasmussens bog "Sandheden om de gamle mestres hemmelighed". Den blev trykt i 2000 eksemplarer. En stor del af oplaget blev pga. pengemangel brugt som brændsel. Bogen kan lånes ved henvendelse til Auning Bymuseum.
Denne mindesten over Martin Rasmussen står i Randers, Markedsgade 6 C - inde i gården. Foto: Michael Thomsen. I bunder står der: Toner skabt - Skønhed værnet - Livsværket levet.
Palle P's Trædrejeri
Fabrikant Palle Petersen, Hornslet købte i 1968 ejendommen Østergade 12, der hvor Auning Andelsmejeri havde ligget fra 1901 til 1967. Trædrejeriet stoppede ved Palle Petersens død i 1979.
Inge og Palle Petersen ved overtagelsen af det tidligere mejeri i Østergade 1968. Inge Petersen arbejdede i flere år med i produktionen. Uddannede sig senere som lærer og har virket som lærer på Auning Skole frem til 2013.
Mejeribygningerne i Østergade blev i 1968 solgt for 85.000 kr. til fabrikant Palle Petersen fra Hornslet, der indrettede ejendommen til trædrejeri.
I en pause ved renoveringen i 1968 blev dette foto taget. Fra venstre ses Leif Tholstrup, en VVS-mand, Alfred Andersen "Fredo", Knud Madsen fra Tjerrild, Jens Hougaard Nielsen fra Tjerrild, Inge Petersen og Palle Petersen.
Randers Dagblad om branden februar 1970.
Kun privatboligen gik fri af branden i 1970.
Leif Tholstrup forsøger at starte oprydningen, men det er besværligt da slukningsvandet er frosset til is.
Trædrejeriet efter genopbygningen. Nu er der ikke meget tilbage af den oprindelige bygning.
Eksport for 2 millioner til Vesttyskland i 1974.
Ny spånsuger monteres 1973.
Cyklon løftes på plads.
Ny tørreovn sættes på plads 1973.
Ny tilbygning 1973. Produktionen udvides til 18 medarbejdere.
Billedet er fra Anders Leif's film fra Palle P's Trædrejeri i 1975. Her ses Kaj, der er søn af Palle Petersen.
Åse Rasmussen fra Fløjstrup i produktionen. Billedet er fra Anders Leif's film om trædrejeriet i 1975.
