top of page

Personligheder, som satte sit præg på Auning

Købmand C. F. Gerstrøm

Gerstrøm har været købmand i Auning og byens bedste bud på en Mads Skjern type. Bygningen skråt overfor Kulturperronen var en del af Gerstrøms købmandsgård. Carl Ferdinand Gerstrøm blev født i Tørring ved Vejle 1876 og døde kun 49 år gammel i 1925.
    Gerstrøm overtog i 1905 en købmandsforretning, der hvor bl.a. Guldbageren har til huse. Købmandsgården blev senere udbygget med lagerbygninger, hestestalde, mølleri mm. Gerstrøm var i 1915 med til at starte Kartoffelmelsfabrikken.
  I samme periode overtog Gerstrøm også cementstøberiet (som lå i enden af  Gerstrømsvej) og Auning Savværk kom også under Grestrøms vinger. Gerstrøms leverede varerne til det meste af Djursland med hestevogn. Til Mols benyttede man først tog til Århus og derefter skib til Thorup Pakhus ved Knebel!

På egnsarkivet ligger breve fra Grestrøm til forældrene, hvori han fortæller, at han har købt forretning i Auning. Prisen var 29.500 kr.

Gerstrøm overtog den 1. maj 1905 købmandsforretningen på Banegaardsgade, den nuværende Torvegade. Denne købsmandsforretning kan føres tilbage til 1876. Bygningerne nedbrændte i 1883, blev genopbyggede og havde en del skiftende ejere, som prøvede kræfter her, indtil Gerstrøm kom til i 1905.

Gerstrøm fik som en af de allerførste i Auning telefon. Han havde nr. 2 og senere også nr. 69. Han var også den første der fik bil i Auning.

Det er formodentligt den første benzinstanderen i Auning vi ser her

Gerstrøm byggede om og udvidede, så ejendommen fremstod med hovedbygning, lagerbygninger, stalde, tømmerskure, møller og så videre. Det hele dannede et imponerende selvstændigt kompleks midt i byen i 1918. Fotoet er taget efter nedlæggelse af aktiviteterne i denne del af bygningskomplekset.

I samme periode kom også Auning Savværk og Tømmerhandel under Gerstrøms vinger. Savværket var anlagt af greve Jørgen Carl Scheel i 1901. Efter Gerstrøms død afstod enken savværket til Randers Aktie Tømmerhandel.

Gerstrøm opkøbte og drev dette cementstøberi, der lå der hvor bebyggelsen "Fælledparken" ligger i dag. Dette luftfotografi er taget imellem 1960-63.

I bogen "Djursland og Mols gennem tiderne" fra 1945, er der bl.a. denne omtale af købmand Gerstrøm.

Jo, Gerstrøm var en driftig mand. I 1915 startede han, sammen med nogle venner Auning Kartoffelmelsfabrik. Omkring 1920 bliver Gerstrøm desuden direktør for Dansk Kartoffelmelsfabrik, som den nu var kommet til at hedde. Fabrikken var absolut den største virksomhed dengang. Kartoffelmelsfabrikken måtte dog lukke på grund af tysk konkurrence i 1925 kort efter Gerstrøms død! Kartoffelmelsfabrikken åbner dog igen nogle år efter.

Faktura fra 1938.

Der var stadig aktivitet på cementstøberiet i 1972 da fotograf Anders Leif var forbi.

Gerstrøm var også den første der fik bil i Auning. Her er han på søndagstur omkring 1920 med folk fra byen. På forsædet fru Foersom og købmand Gerstrøm, i midten fru Gerstrøm og Købmand Foersom, bagerst fru Werkmeister gift Mussmann og til sidst bogholder Sjøberg (eller Søeberg).

Om disse personer ved vi at:
1. Købmand C. F. Gerstrøm drev også cementfabrik, savværk og en kartoffelmelsfabrik. Det hele startede i 1905 og sluttede 20 år efter, da Gerstrøm dør i 1925.
2. Fru Foersom var grundtvigianer og formand for Kirkelig Forening.
3. Richard Foersom var menighedsrådsmedlem, bestyrelsesmedlem i Hjælpekassen/De Fattiges Kasse, bankrådsmedlem i Folkebanken og formand for Auning Ungdomsforening.
4: Fru Gerstrum.
5. Fru Werkmeister blev gift med læge Peter Mussmann, Østergade 8.
6. Søeberg (eller Sjøberg) var bogholder og instruktør mm ved forestillinger på Auning Kro.

Af sin samtid blev Gerstrøm beskrevet som en overordentlig dygtig og hensynsfuld direktør for en stor og moderne virksomhed. Gerstrøm dør kun 49 år gammel i 1925. Denne gravsten ligger stadig på Auning Kirkegaard.

De første 10 nr.jpg
KSP fortæller.jpg
Skolerne i Auning2.jpg

Måske har disse emner også din interesse?

F. Houlberg Kristensen

I 1917 startede smedemester Niels Kristensen Auning Smede- og Maskinværksted i Østergade 17. 
Familien Houlberg Kristensen boede i stuehuset frem til 1980'erne.

Tegningen er nok fra 1942. Bemærk hestene i venstre side af tegningen!

Her i Østergade 17 startede Auning Smede- og maskinværksted.

Her blev bl.a. forhandlet Bukh traktorer.

Uden tvivl byens førende maskinforretning.

Luftfoto fra 1959. I skyggen foran porten sidder fem medarbejdere og holder frokostpause.

I en årrække blev der produceret gummivogne. I højsæsonen blev der fremstillet 3 vogne pr. uge. Disse robuste Auning-vogne, som der ses 4 styks af på billedet, kørte stadig, da virksomheden hold 25 års jubilæum i 1967.

I 1967 bygger smedemester F. Houlberg Kristensen en stor udstillings- og værkstedshal på hjørnet af Vestergade og Industrivej. Her blev der forhandlet og serviceret Dronningborg mejetærskere og Bukh traktorer i et moderne mejetærsker- og traktorværksted med komplet reservedelslager.

Hanomag lastbil i byfestoptog.

Finn Juhl Christensen, Frode Houlberg Kristensen og Henning Wittrup foran virksomheden i Østergade.

I 1969 bliver Houlberg Kristensen aut. Hanomagforhandler. Hanomag var varevogne og lastbiler der kunne fås i mange forskellige varianter som f.eks. kasse- og ladvogne o.lign.
    Da Erik Nørgaard ville aftage en hel del biler til hans virksomhed Ost fra Nørgaard, var forhandlingen en realitet. Hanomag havde stor succes først i 70’erne, rigtig mange håndværkere, fragtmænd o.lign, kørte i disse biler, en kendt bil i gadebilledet.
    I 1976 bliver Hanomags lastvognsserie opkøbt af Mercedes-Benz, og Hanomag navnet ophører. Mercedes-Benz overtager derfor selv salget af disse. Men Houlberg Christensen bliver ved med at servicere Hanomag bilerne lidt endnu, men efterhånden glider de ud.
Man vælger derfor at koncentrere sig om husets nye bilmærke: Mazda.
    I 1980 bliver Auning Smede- og Maskinforretning omdannet til Houberg Kristensen ApS. Senere ændres forretningen navn til Houlberg & Wittrup A/S.
I 2021 overtager Randersfirmaet Pedersen & Nielsen forretningen.

Maleren Jan Hube

Maleren Jan Hube, som i dag ikke er kendt af ret mange, boede i nogle år på gartneriet Blomsterdalen. Han skænkede flere kunstværker til Auning Hallerne. Der blev i en periode arbejdet at skabe en Jan Hube Park i området mellem Blomsterdalen og kirken. Planer blev dog aldrig realiseret.
    I 1966 beslutter kommunalbestyrelsen i det daværende Sønderhald Kommune, at hædre kunstneren Jan Hube ved at kalde en kommende bypark for Hube Parken, fordi Jan Hube havde betænkt Auning Hallerne med et relief og flere skulpturer og Auning Skole med et større maleri.
    Maleriet på skolen er sporløst forsvundet, lige som 4 af de 5 skulpturer er væk. Den sidste skulptur står godt gemt væk ved svømmehallens østgavl. Her har den stået i en lang årrække og præget af rust og hærværk. Siden er den sendt til restaurering. Her i 2024 er den endnu ikke kommet tilbage.

Relief på væggen bag blomsterne, kan stadig ses i Auning Idræts- og Kulturcenter, er udført af Jan Hube og hans hustru. Relieffet blev indmuret i forbindelse med indvielsen af svømmehallen i 1971.

Dette relief er udført af Jan Hube og hans hustru. Indmuret ved indvielsen af svømmehallen i 1971.

Jan Hubes skulptur ses midten af billedet. Skulpturen blev i 1969 skænket af Jan Hube, der i en årrække boede i Auning. Efter omlægning af området foran hovedindgang, blev skulpturen flyttet om bag svømmehallens øst gavl. Her stod den i en længere årrække og blev noget ramponeret og godt rusten.

Århus Stiftstidende lørdag den 29. marts 1969.

Randers Amtsavis den 31. december 1969.

Randers Dagblad 1966.

Her bag svømmehallen stod skulpturen i årevis.

I 2021 tilbød Thomas fra Stenhuggeriet at renoverer skulpturen.

Jan Hube skænkede også 4 andre skulpturer til Auning Hallerne. På dette billede fra 1982 ses de i til højre for Knud Søgaard Poulsen. De fire skulpturer blev senere fjerne igen da der skulle etableres rundkørsel ved Energivej, Industrivej og Århusvej.

I 2001 tilbyder murermester Knud Søgaard Poulsen at flytte de 4 skulpturer tilbage til idrætscenteret.

På dette billede fra 1982 ses de to skulpturer formodenlig efter de blev fjerne ved etableringen rundkørsel ved Energivej, Industrivej og Århusvej.

Knud Søgaard Poulsen

KSP død Folkebladet okt 2013.jpg

KSP dør 2013 95 år gammel. Klik fra Folkebladets omtale i den anledning.

Knud Søgaard Poulsen var født og opvokset i Auning. Knud stod i lærer som murer hos sin far, Jørgen Poulsen og en farbror i Tustrup. Som ung murersvend mødte Knud sin kommende kone, Jenny, som kom fra Græsted i Nordsjælland.
    Jenny rejste som ung til Djursland og fik arbejde på Mørke Kro. I 1938 kom Jenny til Jens Dahl, Auning Kro. Og har også, i en periode, arbejdet ved Jydsk Genkul i Auning med at tømme milerne, hvor der blev fremstillet trækul mm.
    Jenny og Knud blev gift 2. juni 1941 og bosatte sig i Auning. I 1951 startede de egen murerforretning i Auning, selvom der på det tidspunkt var hele 8 murermestre i byen, hvor over halvdelen var i familie med hinanden.
    Jenny og Knud drev murerforretningen i cirka 30 år, til tider med 125 ansatte og en større vognpark. Jenny sad på kontoret på Mortensensvej 8 og ordnede løn og fakturering. Knud tog sig af tilbud, pladsdrift og kundekontakt.
    Jenny og Knud havde kendt hinanden i mere end 70 år og var tæt på at kunne holde jernbryllup, da Jenny døde 8. januar 2011.
    Gennem tiderne har Knud stået for opførelsen af næste 100 ejendomme, erhvervslokaler og skoler mm. Heraf bl.a. flere udvidelser på Auning Skole og det meste af idrætscenteret og svømmehallen i Auning.
    I 1960 købte Knud et areal for foden af Porsbakkerne og indrettede Auning Campingplads. Denne blev solgt i 2005.

Knud var en engageret fortæller på en række videoer som Auning Bymuseum fik lavet sammen med KSP.

Jenny og Knud ved deres krondiamantbryllup i 2006

Knud Søgaard Poulsen ejede til sin død i 2013 en del ejendomme og en del jord i og omkring Auning. Og Knud venter på at Norddjurs og Syddjurs kommuner bliver lagt sammen. Knud mente nemlig, at så skal et nyt fælles rådhus for hele Djursland ligge i Auning - fordi Knud netop har jorden til den helt rigtige placering. - Jo, Knud fulgte med, har en mening om det meste og har fortsat masser af ideer.
    I 1981 havde Knud og redaktør Mogens Bytoft planer om at etablere et vandrehjem på Reimers ejendom. Det blev dog ikke til noget, da Sønderhald Kommune havde planer om tæt/lavt boligbyggeri i området.
    I 1981 var Knud også parat til at sætte skub i nye arbejdspladser ved at tilbyde grydeklare industribyggegrunde på Industrivej. Grundene kunne lejes med forkøbsret for at gøre det nemt for iværksættere at etablere sig.

Omtalen i Randers Amtsavis 21. november 1987.

KSP berettede i 2012 om modtagergruppen i Sønderhald Egnsarkivs årsskrift.

KSP i Folkebladet 24 juli 2012

Camping plads

Knud Søgaard Poulsen etablerede Auning Campingplads i 1960

Den første bygning på campingpladsen er fra 1961.

Auning Camping 1960_edited.jpg

Nyopført, kontor, kiosk og toiletbygning gav 3 stjerne til "den nye teltplads" skrev Randers Dagblad i 1961.

Udsnit af postkort fra 1980'erne.

KSP på pladsen.

Her er bygningen udvidet med bl.a. opholdsstue.

KSP og Campingfatter ved 50 års jubilæet i 2010.

Hør Knud Søgaard Poulsen fortæller om begivenheder i Auning:

Her fortælle KSP om sin far, som også var murermester.

KSP om sin konfirmation og ønsket om et fotografiapparat.

Om møbelfabrikken, som nær var gået konkurs i 1932.

Om den tyske besættelsesmagt, som beslaglagde skoler mm.

Om sin togrejse med forældrene til brylluppet i Græsted.

Om hvordan man hævede de gamle lave huse.

Om butikkerne, skolerne, industrien og nyt rådhus i Auning.

Om Egernvej og lønudbetalinger.

Om at ældes og hård arbejde.

Om udestuen og grønne fingre.

Om Porsbakkerne, togulykken i 1959 og campingpladsen.

Besøg i haven og stuen ved KSP.

Fællesvaskeriet på Stien 1

I 1953 opføres et fællesvaskeri i caféejer Tage Brøggers baghave på en meget lille grund. Huset ligger der endnu på Stien 1.
    På et møde på Auning Hotel nedsattes et byggeudvalg bestående af fuldmægtig Aage Dahl, caféejer Tage Brygger og murermester Knud Søgaard Poulsen. Grunden blev erhvervet for 800 kr.
    Til Fællesvaskeriets bestyrelse valgtes: Fru Georg Christensen, fru Tage Brygger, fru Jenny Poulsen og fru Petrea Ibsen. (sjovt at 2 af fruerne ikke står med eget navn, men med mandens fornavn og efternavn).
    I vedtægterne for Fællesvaskeriet fremgår det, at man mister sin andel, hvis man flytter fra byen eller ikke anvender vaskeriet mere. Til sidst er der kun 2 familier, som anvender Fællesvaskeriet. Og det ender med at Knud og Jenny Poulsen køber bygningen, grundet og maskinerne, da Jenny som den sidste ønsker at fortsætter med at anvende vaskeriet.

Købmand Richard Foersom

1. lærer J. K. Rasmussen omtalte i 1918 købmand Richard Foersom på følgende måde i bogen Jydske Byer og Deres Mænd:

- Richard Foersom er en mand med mange interesser udover det, der angår købmandsbutikken. Eksempelvis har han i årene 1905-09 bygget et stort antal ejendomme både i Auning og andre steder. Han har bygget ikke mindre end 12 huse i Auning by og 11 statshuse på Auning og Tårup Marker. Fortiden har han bl.a. kastet sig over tørveproduktion i større stil.
    Foersoms hjem fortjener at blive fremhævet. Fru Foersom er formand for Kirkelig Forening og Richard Forersom er formand for Auning Ungdomsforening. Begge disse foreninger, der således er i gode hænder, har altså deres hovedkvarter i det Foersomske hjem. Dette er tillige mødestedet for Menighedsrådsmøderne der afholdes hver 14de dag. Det gæstfrie hjem, er for mange, ved at være centrum for åndelige rørelser.
    Kirkelig Forening dannedes i Auning i 1915 med fru Foersom som formand. Foreningen mål var at der i Auning kunne lyde en alvorlig, grundtvigsk forkyndelse (som modstykke til at Indre-Mission fik bygget Auning Missionshus i 1915)."  
    I dag er der ikke mange der kende den driftige købmand, men han har alligevel sat sig nogle varige spor.

Et postkort med Kirkegade som motiv med Foersoms forretning i højre side. Det må være fra omkring 1907 da facadeskiltene er de samme som i annoncen længere nede på siden.

Fakta om købmand Foersom og købmandsgåden i Kirkegade:
Richard Foersom, født i Kolind 1875. Udlært som kommis hos Købmand Rasmus Baden i Aarhus.
1897 - Richard Foersom køber Rudolf Rasmussens købmandsforretning Kirkegade 2
1901 - Foersom får telefon, nr. 6 og er med i Aunings første telefonliste med 9 abonnenter
1902 - Richard Foersom opføre første del af de nuværende bygninger
1910 - Foersom er medejer og bestyrelsesmedlem i London Herre-Magasinet, Randers
1913 - Richard Foersom bygger det første af 4 dobbelthuse i Østergade
1914 - Foersom får Justitsministeriets tilladelse til et håndkøbsudsalg med medicin fra Nimtofte Apotek
1914 - Foersom stopper med at forhandle herretøj for at anvende lokalet til medicinhandel og håndkøbsapotek
1914 - Foersom købmandsgård, Kirkegade 2 fremstår som en af de største i Auning
1914 - Foersom anvender navnet Auning Materialhandel i annoncer
1914 - Foersom står opført som tørvefabrikant i Kraks Vejviser 1914
1918 - Foersom portrætteres i bogen Jydske Byer og Deres Mænd
1920 - Richard Foersom har følgende tillidsposter: Menighedsrådsmedlem, bestyrelsesmedlem i Hjælpekassen/De Fattiges Kasse, bankrådsmedlem i Folkebanken og formand for Kirkelig Forenings Ungdomsforening
1921 - Ragnhild Foersom dør 21. juni 1921 (hustru til Rich. Foersom)
1924 - Reinholdt Erichsen fremstår som ejer af Auning Materialhandel, Kirkevej 2
1927 - Købmand og hestehandler J. C. Jensen overtager købmandsgården
1927 - Bankfuldmægtig, translatør G. Boesen overtager Foersoms telefonnummer
1935 - Herman Christiansen drive købmandsforretning i hestehandler J. C. Jensen ejendom Kirkegade 2
1939 - Herman Christiansen stopper som købmand for at starte køreskole fra Vestergade 25
1945 - Richard Foersom dør i København 70 år gammel
1946 - Købmand Hallberg Christensen. Handler med kolonial, tapet og malervarer. Ejendommen ejes af hestehandler J. C. Jensen

Annonce i "Vejviser for Randers Amt" 1907-09

Richard Foersom havde i 1910 også aktiviteter i et herremagasin i Randers. Formodentlig sammen med far, bror eller anden i familien. Set i Kraks Vejviser 1910.

I 1916 var Foersom med i bestræbelserne for at få etableret en realskole i Auning. Det blev dog aldrig en realitet. Man var henvist til realskolerne i Allingåbro eller Ryomgård.

Illustration fra bogen "Jyske Byer og deres Mænd" fra 1918 med omtale af Foersom.

1914 får Foersom Justitsministeriets tilladelse til at etablere et håndkøbsudsalg med medicin fra Nimtofte Apotek.

Fra 1914 anvender Foersom navnet "Auning Materialhandel" i annoncer.

Foersom stopper med salg af herretøj da lokalet skal anvendes til håndkøbsudsalg af medicin fra Nimtofte Apotek.

På søndagstur omkring 1920. På forsædet fru Foersom og købmand Gerstrøm, i midten fru Gerstrøm og Købmand Foersom, bagerst fru Werkmeister gift Mussmann og til sidst bogholder Sjøberg (eller Søeberg).

Om disse personer ved vi at:
1. Købmand C. F. Gerstrøm drev også cementfabrik, savværk og en kartoffelmelsfabrik. Det hele startede i 1905 og sluttede 20 år efter, da Gerstrøm dør i 1925.
2. Fru Foersom var grundtvigianer og formand for Kirkelig Forening.
3. Richard Foersom var menighedsrådsmedlem, bestyrelsesmedlem i Hjælpekassen/De Fattiges Kasse, bankrådsmedlem i Folkebanken og formand for Auning Ungdomsforening.
4: Fru Gerstrum.
5. Fru Werkmeister blev gift med læge Peter Mussmann, Østergade 8.
6. Søeberg (eller Sjøberg) var bogholder og instruktør mm ved forestillinger på Auning Kro.

Richard Foersom dør i København i 1945.

Disse 4 dobbelthuse i Østergade har alle Richard Foersom som bygherre. De blev opført fra 1913 til 1920.

Hvad står der på gavlen?

Dette spørgsmål fik Auning Bymuseum for omkring et års tid siden. Men vi kunne desværre ikke hjælpe.
    Selv folk, som har boet i byen siden deres barndom, kunne ikke hjælpe. Det forblev en gåde, hvad budskabet på gavlen handlede om.
    Teksten står på gavlen af baghuset til Kirkegade 2. Kun når væggen er våd kan man ane nogle flere bogstaver, men ikke nok til at det har givet mening.
    I en anden forbindelse, blev et fotografi fra 1931 af den nedbrændte møbelfabrik i Middelgade studeret nærmere (nederste foto). I højre side blev spottet en tekst. Det kunne faktisk godt være den samme gavl, med det ulæselige budskab. Nogle af de læselige bogstaver passede med bogstaverne på det gamle foto fra 1931.
    Auning Bymuseum har en liste over hvem der har haft de første 100 telefonnumre i Auning. Denne liste viste sig at indeholde løsningen. I 1924 stod Auning Materialhandel ved Reinholdt Erichsen opfør med telefonnummer 38.

Så på gavlen har der stået:
Auning Materialhandel
Reinholdt Erichsen

I 1935 bliver ejendommen overtaget af købmand Hallberg Christensen. Herefter er gavlreklamen blevet fjernet eller fået lov at forfalde. Ikke mærkeligt, at ingen har kunne huske teksten, som formodentlig kun har været ”aktiv” fra 1924 til 1935.

Denne bygning var en del af den store købmandsgården.

Sådan ser den tidligere købmandsgård i dag. Ejendommen er i 2017 købt af Knud Dahl Andersens selskab "Georgsminde af 2015 ApS".

Fortid og nutid mødes.

Den Kloge Mand i Auning

Wallin Feders fortæller om Laust Nielsen, Kulturperronen, sept. 2010. Her træder bl.a. et oldebarn frem på scenen:

Wallin Feder og Laust Nielsen (oldebarn til den kloge mand) i dialog om de gamle fotos. Hør bl.a. historien om afholdsmanden der drak snaps som medicin:

Kristine og Laust til fest.

Kristine og Laust i arbejdstøjet.

Laust Nielsens første ejendom var Tværsigegården. Foto af gården taget i 1957, to år efter Laust Nielsens død.

Keld Reimers har afleveret dette maleri af Tværsigegården i 1926. Keld Reimers fortæller, at der findes et maleri mere, med stort set samme motiv. De to næsten ens malerier fik Kristine og Laust Nielsens to døtre til minde om deres barndomshjem. Den ene af disse døtre var Keld Reimers mormor.

Stuehuset på Tværsigegården i 2019.

Lysthuset på Tværsigevej 2.

Laust Nielsens anden bolig lå Tværsigevej 2 Huset blev kaldt "Lægehuset". Foto fra 1957.

Laust Nielsen blev et par gange dømt for kvaksalveri. Taknemmelige patienter betalte han bøder.

Beskrivelse af Laust Nielsens begravelse. Ved den efterfølgende mindehøjtidelighed på kroen, blev der taget initiativ til at rejse en mindesten. Er også beskrevet i artiklen.

Fra Folkebladet omtale i 1956.

Mindestenen blev afsløret på Laust Nielsen fødselsdag, et år efter sin død. Omtalen er fra Randers Dagblad, 1956. Nederst til højre, indrammet med kuglepen, kan man se at kommunen påtager sig vedligeholdelsen.

Mindestenen ved Auning Idrætscenter. Drengen i forgrunden er Laust oldebarn.

Laust Nielsen_edited.jpg

Laust Nielsens oldebarn - som også hedder Laust Nielsen, arbejdede som massør på egen klinik i Randers og Bønnerup. Foto fra 2010.

Laust og Kristines Nielsens gravsted på Auning Kirkegård. De dør med små 5 måneders mellemrum. Gravstedet er fredet.

Poul Henning Thuesen fortæller: - Laust Nielsen havde et varmt hjerte. Det kom også til udtryk på denne måde: I mine drengeår gik vi ved fastelavn, i to hold rundt, som soldater, og samlede penge ind til en fest med piger, som blev holdt i forsamlingshuset. Ved Laust Nielsens hus samledes begge hold ind, af den grund, at der fik vi udover penge fastelavnsboller - og det skulle begge hold deltage i.
     "Den kloge mand" blev somme tider forvekslet med en anden person med samme navn. Han var vognmand og kørte døde dyr til det daværende Kronjyden. (selvdøde dyr). Og det er jo ikke helt det samme.

Bogtrykker Ejnar Thuesen Johansen

Bogtrykker Ejnar Thuesen Johansen - eller bare Thuesen, som han blev kaldt i det daglige, kom i en menneskealder til at sætte sit præg på Auning: Thuesen var som ung en rigtig dygtig fodboldspiller og var fast mand på Aunings førstehold.
  I 1946 etablerede Thuesen Auning Bogtrykkeri - Aunings første bogtrykkeri. Han virkede som udgiver, redaktør og producent af Folkebladet Djursland i 25 år - fra 1948 til 1973. Thuesen var idrætsleder i omkring 25 år og formand for Auning Idrætsforening fra 1946-1952 og igen fra 1962-65.
  Thuesen var idémand og initiativtager til etablering af klubhuset på Nyvangsvej i 1960. Thuesen var idémand, initiativtager og leder af Auning-Hallens byggeudvalg fra 1964 til 1965. I 1979 skrev Thuesen Auning Idræts-forenings 75 års jubilæumsskrift. Thuesen blev æresmedlem i Auning Idrætsforening i 1990.
  I 1965 trækker Thuesen sig som formand for Auning Idrætsforening og byggeudvalget. Baggrunden er en artikel i Aarhuus Stiftstidende, hvor Thuesen udtaler skuffelse over Fausing-Auning Sognekommunes tilgang til etablering af en idrætshal i Auning.
  Denne artikel i Aarhuus Stiftstidende huer ikke sognerådsmedlemmerne. Thuesen prøver at gyde olie på de oprørte vande og skriver et brev til sognerådet, hvor han tilbagekalder sine angreb. Sagen tages op på et sognerådsmøde. Her bliver der vedtaget en henstilling til Thuesen, om at han tilbagekalder sine udtalelser i Aarhuus Stiftstidende.
  Thuesen reagerer med at trække sig som formand for Auning Idræts-forening og byggeudvalget. Det bliver derfor formændene for Fausing Gymnastikforening, Øster Alling Idrætsforening og Auning Idræts-forening, som i Aarhuus Stiftstidende må bekræfte, at samarbejdet med kommunen fungerer upåklageligt.

Ejnar Thuesen Johansen blev født på Drammelstrup Møllegård 4. december 1920 og døde 78 år gammel den 25. marts 1998.

Thuesen holder tale ved indvielsen af klubhuset på Nyvangsvej 13 i 1961.

Tove Schøttler Thuesen blev æresmedlemmer i Auning Idrætsforening i 1990.

Ejnar Thuesen Johansen er bl.a. kendt fordi han i
1941 som ung og rigtig dygtig fodboldspiller blev fast mand på Aunings førstehold
1940-1967 virkede som leder, dommer, træner og instuktør i atletik, fodbold og håndbold på Djursland
1946-1952 virkede som formand for Auning Idrætsforening
1946 var den første som etablerede trykkeri i byen (Auning Bogtrykkeri er fortsat i drift)
1948 startede Folkebladet Djursland og virkede som redaktør og producent i 25 år, frem til 1973
1962-1966 igen var formand for Auning Idrætsforening
1965 fortæller til Stifttidende om halbyggeriet. Sognerådet bliver fortørnet og kræver dementi fra Thuesen.
1965 går som formand for AIF og byggeudvalget , da han ikke vil dementere overfor Sognerådet.
1969 var medstifter af A/S Trykcentralen i Århus
1970-71 var ejer af Grenå Bogtrykkeri og udgiver af Grenå-Bladet
1979 skrev Auning Idrætsforenings 75 års jubilæumsskrift
1977 var med til at starte "Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune"
1977 var med til at etablere Sønderhald Egnsarkiv på Sdr. Skole
1977 var idemand og redaktør af årsskriftet fra Sønderhald Egnsarkiv
1979-1991 boede på Spaniens sydkyst - og var i den periode medstifter af Dansk-Spansk Samvirke
1990 skrev 23 avisartikler om Auning: Det Nostalgiske Hjørne
1992 skrev bogen "Ohning gu’ bejr’et", der til dato, er det mest omfattende bogværk om Auning
1995 skrev sine erindringer fra barndoms- og ungdomsårene: Op og ned – eller omvendt

Thuesen havde en række tillidsposter bl.a.:
- Idrætsleder i over 25 år
- Formand for Auning Idrætsforening fra 1946-1952 og igen fra 1962-65
- Æresmedlem i Auning Idrætsforening fra 1990
- Kredsformand i Dansk Bogtrykker- og Presseforening, Østjyske kreds
- Præsident og zoneformand i Lions Club

Bogtrykker Thuesen ved sættekassen.

Bogtrykker Thuesen i trykkeriet på Mortensensvej 1.

AIF 75 års jubilæumsskrif, bogen om Auning og Årsskriftet fra egnsarkivet, alle 3 projekter som Thuesen gennemførte. Årsskriftet udkommer fortsat.

Thuesen skrev i starten af 1990'erne 23 små lokalhistoriske rubrikker i
Folkebladet,som hed Det Nostalgiske Hjørne. De kan alle ses HER.

Thuesens-bog.jpg

Århus Stifttidenden bringer 28.11.1965 en stort opsat artikel om det igangværende halbyggeri. Artiklen fik Thuesen til at trække sig fra AIF's bestyrelse og byggeudvalget.

Nekrolog skrevet af museumsdirektør Vibeke Nielsen i anledning af Thuesen død i 1998.

De første 10 nr.jpg
KSP fortæller.jpg
Skolerne i Auning2.jpg

Måske har disse emner også din interesse?

Redaktør Mogens Bytoft

Mogens Bytoft kom i 1965 til Auning og blev lokalredaktør for Randers Amtsavis. Familiens bolig og redaktionen lå i Østergade 47 i 19 år fra 1965 til 1984. 

I næsten 20 år var Mogens Bytoft med i stort set alt, hvad der rørte sig i Auning. Dels gennem sit arbejde som lokalredaktør for Randers Amtsavis og dels ved at engagere sig markant i byens foreningsliv. Han var bl.a. engageret i Auning Initiativråd (1972) som kontaktperson/formand, Auning Rideklub, Auning Hallerne som formand fra 1966 til 1981, RASGI, Auning Borgerforening - hvor han blev æresmedlem, Landsgarderstævnet og Kronjyllands Erhvervsråd. Da Ejnar Thuesen Johansen i 1965 trak sig som formand for Auning Idrætsforening og Auning-Hallens byggeudvalg, overtog Bytoft begge poster. Det viste sig hurtigt at Mogens Bytoft havde det mod, det udsyn og de forhandlingsevner, der skulle til for at få halplanerne realiseret. Mogens Bytoft gentog ofte: Hallerne er ingens, men alles! Kun ganske få personer har i så høj grad været med til at præge udviklingen i byen fra 1965 til 1984 som Mogens Bytoft. Sammen med murermester Knud Søgaard Poulsen tog Mogens Bytoft i 1981 initiativ til at etablere et Auning Vandrehjem i Auning. De pegede bl.a. på at det kunne etableres på Reimers tidligere ejendom på Reimersvej. Det blev dog ikke til noget, da Sønderhald Kommune havde planer om tæt/lavt boligbyggeri i området. Bytoft var hjælpsom til det yderste – måske ofte så vidt, at det tærede hårdt på kræfterne. Specielt Auning Hallerne fik stor gavn af hans engagement og enorme arbejdsindsats. Der stod stor respekt om Bytofts arbejde som pressemand, og mange forretningsforbindelser og kilder blev til personlige venskaber. Auning og Omegns Håndværker- og Borgerforening tildeler i 1981 Bytoft et ny indstiftet legat, hvilket betød gavecheck og blomster. Valget faldt på Bytoft på grund af en enestående indsats for Auning Hallerne. Mogens Bytoft bliver i 1982 afløst af lærer Ove Laustsen som bestyrelsesformand for Auning Hallerne. Mogens Bytoft stoppede ved Randers Amtsavis i maj 1984. Efter flere års sygdom dør Mogens Bytoft i 1988, 61 år gammel. Randers Amtsavis skrev i anledning af Bytofts fratrædelse i maj 1984: - Kun få har i så høj grad været med til at præge udviklingen i byen og på egnen. - Der stod stor respekt om Bytofts arbejde som pressemand, og i årenes løb er mange forretningsforbindelser og kilder blevet til personlige venskaber. - Bytoft var hjælpsom til det yderste – måske ofte så vidt, at det tærede hårdt på kræfterne. - Når MB nu selv har ønsket at fratræde, skal der fra ledelsen lyde en stor tak for en dygtig faglig indsats, der gennem de mange år er blevet omsat til utallige artikler. Denne indsats – kombineret med loyalitet og menneskelig varme – har sat sig spor, der vil blive husket længe.

I bygningen til venstre havde redaktør Mogens Bytoft redaktionslokale for Randers Amtsavis. Mogens Bytoft havde privatbolig i huset til højre for redaktionslokalet. Beboelsen blev revet ned efter en brand på førstesal.

Journalistelevens møde med redaktøren - Troels Schmidt har sendt os følgende om sit møde og virke med Mogens Bytoft:

Jeg mødte Mogens Bytoft første gang den sommerdag i 1972 i de skrækkelige timer, hvor massakren under de Olympiske Lege i München fandt sted. Vi sad i hans og Jyttes stue i huset overfor redaktionen, og fjernsynet kørte, mens vi blev serveret en kop kaffe og en god hjemmebagt kage. Fjernsynet kørte netop på grund af OL, og vi blev alle forfærdede over begivenhederne - den første gang tror jeg, at terror blev sendt direkte på TV. Jeg bemærkede fra første færd Mogens' ganske let sitrende fingre og hans rastløse gemyt. Rastløshed og drivkraft Man fornærmer vist ikke Mogens Bytofts eftermæle ved at konstatere, at han var glad for at ryge cigaretter - Scotchman. Og jeg fandt senere ud af, at de spillede en vigtig i rolle i hans måde at dulme netop den rastløshed, som var så kendetegnende for ham - og som også var en betydelig del af drivkraften i hans enorme foretagsomhed, der indenfor få år satte Auning og Sønderhald kommune på den anden ende. Måden han førte mig ind i journalistikken på var at give mig fri hænder til at forsøge mig frem. Jeg var ung og uerfaren - to ting der ikke fremmer journalistikken. Men jeg blev tildelt Rosenholm Kommune som mit journalistiske arbejdsområde - og havde som sagt stort set frie hænder. I det daglige sagde han ikke så meget om resultaterne - indtil han en dag fortalte mig at svømmehallen i Auning nu var klar til åbning, og at det skulle ske ved en stor åbningsfest. Og - tilføjede han - jeg skulle dække åbningen for Amtsavisen... Og det var jo faktisk en stor anerkendelse - at jeg fik lov til at dække indvielsen af hans altoverskyggende hjertebarn. Det ville jeg selvfølgelig gerne - men var også nervøs for opgaven - fordi jeg vidste, det hele var så vigtigt for ham. Men sådan blev det, og jeg tror, vi ved den lejlighed fik hele to sider i Rougsø/Sønderhald afdelingen i avisen - med masser af billeder grundigt refererede taler. Mogens fik borgmesteren til at springe i vandet fra tre-metervippen i kjole og hvidt - med høj hat. Og jeg dækkede begivenheden, det bedste jeg kunne. Det var en meget vigtig dag i Mogens liv, og han var tilfreds med indsatsen - min altså - og alt var godt. Privatlivet var svært Der var ikke rigtig afstand mellem Mogens Bytofts privatliv og livet som lokalredaktør eller som driftig og initiativrig medborger. Han var altid 100% loyal overfor de ansvar, han påtog sig i forhold til andre mennesker - undertegnede fx. Men ellers handlede Mogens Bytofts privatliv mest om sønnerne. Han elskede sine drenge og var pavestolt af dem, og hver dag kl.14.00 serverede Jytte eftermiddagskaffe i redaktionen - gerne med et par ostemadder til. Det var svært hyggeligt og dejlig jordnært. Men der er ingen tvivl om, at der også - inderst inde i denne foretagsomme mand, der var så medlevende i alt, der foregik omkring ham - også boede en drømmer. Mogens var i øvrigt god til at tackle større og mindre katastrofer... Han havde en vinkælder i sit hus - og når han kørte på ferie med Jytte og drengene i Amtsavisens vissengrønne Morris 1000 - med bindingsværk - var parolen den, at der måtte forbruges et nøje afmålt antal enheder fra bemeldte vinkælder. Inden familien kørte afsted - sagde han rutinemæssigt til os - jeg og Peter Juul, der var min forgænger i elevpladsen, og som var der et par måneder sammen med mig i sommeren 72 - at vi ikke måtte "vælte redaktionen, mens han var væk". Redaktionen væltede Han blev noget overrasket, da han kom hjem og så, at redaktionen netop var væltet... Et mindre trafikuheld på P-pladsen ved redaktionen førte til, at gavlmuren blev trykket ind og toilettet i indgangspartiet blev smadret... Nå men han tog det pænt og sikrede sig først og fremmest, at landbetjent Jens Andersen, der kom tilstede, havde forstået - og noteret til døgnrapporten - at der ikke havde været spiritus indblandet i uheldet. Det samme sikrede han sig, da Morris'en en dybfrossen vintermorgen endte i plejehjemmets have... men det er en anden sag. Sådan var han. Han stod bag sine medarbejdere, og han påtog sig endog at forklare Amtsavisens chefredaktør og ejer, Preben Winge, hvordan det var gået til, at den relativt nyopførte redaktionen i Auning var væltet under hans ferie... Jeg vil - ikke overraskende - generelt beskrive Mogens Bytoft som et sødt og venligt menneske - altid hjælpsom overfor alle, som måtte ønske hans hjælp. Han var uovertruffen imødekommende, energisk og initiativrig og han var både en igangsætter og den, der kørte tingene i mål. De fleste møjes med en af de to egenskaber. Jeg forstår til fulde dem, der mener, at Mogens ikke alene brændte for lokalsamfundet - men også brændte op for det. Det kom der historier ud af Vi sad begge i redaktionslokalet - med ryggen til hinanden, og han havde ansigtet mod døren. Og ind ad den kom der hver dag mange forskellige mennesker med mange forskellige ting, de lige ville berette. Jeg tænkte nogen gange, at det der eller den der nok ikke kunne interessere ret mange - men Mogens anbragte dem i en stol, så fortalte de - mens han griflede. Og det kom der historier ud af. Avishistorier og af en meget fin karat, hvor det var en dyd at få det hele med. Noget af de vigtigste jeg lærte af ham, var at se den journalistiske historie i tingene - uanset om det var stort eller småt. Engang overlod han mig en lokal sag, som blev lærerig for mig. En person ringede og beskrev sin MEGET høje solsikke-plante. Jeg løste opgaven - sendte en fotograf afsted. Så skrev jeg teksten: Danmarks højeste solsikke findes i Auning! Historien blev trykt, og dagen efter - og de kommende dage - fik Amtsavisen 527 breve med billeder af solsikker, der var MEGET højere. Mogens' eneste kommentar: "Husk lige en anden gang - der kommer altid én med noget, der er endnu højere". Den lille ting har været en slags hjørnesten i min journalistik og er det stadig: Der kommer altid noget, der er højere, bedre, sjovere etc.

Sønderhald Egnsarkiv har tilføjet denne tekst til billedet: Cykler som tilhører mindre skolebørn fra bl.a. Tårupvej og Gjesingvej. De stiller der cykler her og går til fods over den trafikerede vej til skolen. Til daglig står der parkeret 15-16 cykler ved avisen. Parkeringsafgift: Børnenes smil og en enkelt snebold i nakken. Billedet er fra 1977.

Anonym borger citeret af Randers Amtsavis: - Når Bytoft ikke er her, er det ikke helt den samme by.

Du skal selv slå lyden til i nederste venstre hjørne!

Danmarks Radio lavede i 1980'erne en række udsendelser med titlen "En by i Danmark". I 1983 var denne udsendelsesrække i Auning og talte bl.a. med redaktør Mogens Bytoft.

Selv efter at Mogens Bytoft var gået på pension, havde han ambitioner for byens kulturliv. Her i en julehilsen i Folkebladet 1985.

Efter mange års forberedelser blev første spadestik taget af Mogens Bytoft den 29. maj 1980. Det nye halbyggeri omfattede idrætshal nummer 2, motel med 60 værelser og et kursuscenter.

Kartoffelmelsfabrikken takker Mogens Bytoft for sit referentarbejde ved Kartoffelmelsfabrikkens generalforsamlinger af næstformand Ole Carstensen.

I forbindelse med Mogens Bytoftes død skrev amtsrådsmedlem og byrådsmedlem Vagn von der Heide bl.a. i Randers Amtsavis bl.a.:
- Din journalistik var præget af kultur og ikke mindst ærlighed.
- Enhver kunne mærke, at du holdt af dit arbejde. Du kendte ikke til otte-timers arbejdsdag.
- Ud over alle dine dyder som journalist, bliv du en institution i Auning.
- Din dør stod altid åben. Hvor mange mennesker, du er kommet i berøring med, ved jeg ikke. Du ved det sikkert ikke selv, men én ting står fast: Alle holdt vi af dig, din ærlighed og din retskaffenhed.

Søren Nielsen Den første kæmner

I tiden før den store socialreform i 1933, var det således i de mange små landkommuner, at det var de folkevalgte sognerådsmedlemmer som selv klarede de administrative ting. Man delte opgaverne med bl.a. folkeregisteret, regnskabet og anden administration imellem sig, alt efter evner, lyst og interesse for tingene.

Sådan så situationen også ud i Fausing-Auning Kommune, men i 1936 er opgaverne nok blevet for store og indviklede, for da søgte og antog man kommunens første kæmner.

Byens første kæmner, som svare til vore tiders kommunaldirektør, hed Søren Marius Nielsen og kom fra Ollerup på Sjælland. Sammen med sin kone, Bodil Kathrine Nielsen og 5 af deres i alt 9 børn, flyttede de til Auning i 1936.

Sognerådet havde lejet en lille lejlighed til kæmnerfamilien på første sal af hotellet, kontoret blev indrettet underneden i en krostue og brugt som byens første kommunekontor.

Kæmnerfamilien boede de første 4 år i en lejlighed på kroen. Meget plads har der nok ikke været med 5 børn på 18, 15, 13, 11  og 7 år, men det blev der mere af da de flyttede ind i Kirkegade 8, som sognerådet købte i 1940. i den ene fløj af huset var der mødelokale og kontor. Når der var sognerådsmøderne, var det Bodil opgave at servere boller, kringle, lagkage - og tit også de fineste medaljer - det hele fremstillet i køkkenet.

Huset i Kirkegade 8 forblev en del af rådhuset lige til det blev nedlagt ved kommunesammenlægningen i 2007.

Kæmnerkontoret i Kirkegade 8. Først kæmnerens søn, Bent, herefter kæmneren selv og datteren Magda. Forrest Karen Knudsen.

Kæmner Søren Marius Nielsen og hans kone, Bodil saver stødbrænde (trærødder) under besættelsen.

Manufakturhandler Chr. Stampe

Chr. Stampe kom fra byen No i Vestjylland og overtog i 1903 den daværende manufakturforretning i Torvegade 6.
    Chr. Stampe er bl.a. kendt for at han fik plantet 12 lindetræer i midterrabatten efter at Amtsvejvæsenet havde anlagt en ny brolagt vej til stationen oppe fra hovedvejen parallelt med Torvegade. Frem til sin død passede og plejede Chr. Stampe de 12 lindetræer omhyggeligt.
    Chr. Stampe var aktiv i forretningen langt op i 90-års alderen. Forretningen var dog overtaget af sønnen Ejvind Stampe. 
    Chr. Stampesvej er gemt godt af vejen. På de fleste kort er den ikke nævnt. Men den ligger i den østlige ende af Mortensensvej. 

Et foto af den butik Chr. Stampe drev i en menneskealder i Torvegade 6. På facaden står der E. Stampe for Ejvind Stampe, som var søn af Chr. Stampe.  I forgrunden ses 3 af Stampes lindetræer. 

I 1935 fyldte Chr. Stampe 90 år. Iden anledning blev der skrevet følgende om fødselaren: 

Anders Andersen, fodboldtræner i AIF

Auning IF bedste ungdoms fodboldtræner nogensinde!

Anders Andersen var en meget populær og erfaren fodboldtræner i Auning IF. Han er formodentlig den eneste som er begravet med en fodbold, som var signeret af de fodbolddrenge, som han var træner for.
     Efter hans død indspillede Torben Juhl Jensen en hyldestsang til minde om Anders. Den ligger i bunden af denne side.

Hvis man spørge Bent Brix: Hvem var Anders Andersen? Plejer Bent at fortælle denne historie om Anders:
- Jeg var med Anders som hjælper for de små 0-6 år fodboldspillere i Nørager. Vi var der i god tid og Nøragers unger lejede på marken ved siden af i halmballerne og vores kom og spurte om de også måtte lege med.
     Da kampen skal til at gå i gang, aftaler jeg med Anders at jeg lige henter ungerne. Da jeg kommer der over legede både vores drenge og drengene fra Nørager helt fantastisk sammen.
     Jeg går tilbage til Anders og siger at det bliver ikke let at få den til at skulle stoppe den gode leg. Nå, siger Anders og går hen til Nøragers træner og kommer lidt efter tilbage. Jeg spørger hvad de fandt ud af og Anders svarede, vi skriver 1-1 på holdkortet og lader børnene lege.
     Det var en flok glade drenge vi havde med hjem og som huske det som en rigtig god dag til fodbold. Jeg tænkte der er en der har forstået hvad ungdomsfodbold går ud på.

Anders Andersen med bronzeholdet fra Amtsmesterskabet 1994
Med hjælp fra Bymuseets Facebook-side har vi fundet frem til navnene på spillederne: Nr. 1: Kasper Ask Nielsen Nr. 2: Kristoffer Nr. 3: Jacob Sørensen Nr. 4: Lasse Drachmann Pedersen Nr. 5: Martin Rytter Hindbo Nr. 6: Esben Heinze Sørensen Nr. 7: Nikolaj Ertbjerg Hornbek Nr. 8: Jonas Grauslund Nr. 9: Anders Jensen

Uddrag fra reaktionerne et opslag om Anders Andersen på Bymuseets Facebook-side:

De første 10 nr.jpg
KSP fortæller.jpg
Skolerne i Auning2.jpg

Måske har disse emner også din interesse?

Dorge

Fotograf Chr. J. Dørge

Fotograf Dørge boede kun 3 år i Auning. Men han virkede som fotograf i 40 år primært i Auning-Allingåbro-Virring området. Her fik han taget nogle enestående og nærmest ikoniske billeder. Her nogle eksempler på de bedste her fra Auning:

til hest.jpg

I Sønderhald Egnsarkiv, er registreret dette foto med teksten: Fotograf Chr. Dørge i fjedervogn. Dørge holder foran sin forretning Vestergade 5 i Auning.

Auning Gjestgivergaard, ca. 1910. Manden med stråhat er kroejer Marius Brøgger. På bageste sæde i vognen sidder manufakturhandler Chr. Stampe og frue.

Håndværkerne foran en af de 2 nye skoler i 1907. De to skoler blev opført samtidig. De blev i hvert fald indviet samtidig i 1907. 

Ved Brugsforeningens 25 års jubilæum i 1944 blev daværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer samt personalet fotograferet af Dørge uden for forretningen i Vestergade.

Men hvem var fotograf Christian Johan Dørge?
Han var udlært bager og kom fra Skælskør. I 1901 kom han til Århus, fortsatte til Randers og arbejde begge steder som bager.
    Dørge fandt sin kone i Randers, rejste tilbage til Århus og fattede her interesse for fotografiet.
    Dørge kom i 1905 til Auning, hvor han købte Vestergade 5 og indrettet her atelier og
forretning. På facaden reklameres med: Stort udvalg af prospektkort. Huset kaldte han Solhjem, sådan står der i hvert fald på rigtig mange af hans fotos fra den tid.
    I 1908 flytter Dørge fra Auning til Allingåbro og opretter senere også en filial i Vivild. Dørge tager dog stadig til Auning for at fotografere.

Chr. J. Dørge på job.

Hvis man ser på gamle billeder fra Auning, Allingåbro og Vivild, støder man ofte på signaturen: Chr. J. Dørge, Solhjem, Auning St.

Dorges-filial.jpg

Dørges logo efter han flyttede til Allingåbro og kun havde en filial i Auning.

West.jpg

Noget tyder på at en anden fotograf er flyttet ind i Dørges tidligere lokaler. Fotograf Th. West bruger i hvert fald også signaturen "Solhjem" i "Auning St."

Dørge med sin hustru. Randers Dagblad omtale ved fotograf Dørges 85 års fødselsdag i 1965.

Fotograf Chr. Dørge i fjedervogn foran sin forretning Vestergade 5 i Auning.

Sagfører A. A. Olsen

Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad i 1936.

Sagfører A. A. Olsen, født i Tølløse 1881. Efter eksamens afslutning 1903 ansat som fuldmægtig hos overretssagfører Mikkelsen, Thisted.
  I 1907 blev Olsen optaget som F. C. Boldsen's kompagnon. Olsen overtager forretningen og blev Folkebankens juridiske konsulent da Boldsen i 1917 flyttede til København.
  Sagførerkontoret havde kontor i den venstre side af Folkebankens bygning. I telefonbogen fra 1924 fremgår det, at sagfører Olsen, Vestergade 1 havde nummer 28.
  Sagfører A. A. Olsen var med til at få Kartoffelmelsfabrikken etableret i 1916. Han blev valgt som formand for aktieselskabet og købmand C. F. Gerstrøm blev valgt som aktieselskabets direktør.
  Sagfører A. A. Olsens private bolig lå Vestergade 28. Det har været en større grund, hvor en af Aunings største villaer har ligget med en parklignende have til.
  I 1951 afstod Olsen virksomheden til sagførerne Søren G. Nielsen og C. A. Meilvang. Fra 1984-2016 var 2. generation Meilvang – Lars – indehaver af virksomheden. Efter Lars Meilvangs død i marts 2016 overtog advokat Søren Vasegaard Andreasen virksomheden.

Sagfører A. A. Olsen dør 91 år gammel den 31. august 1972. Hans blev begravet på Auning Kirkegård.

De første 10 nr.jpg
KSP fortæller.jpg
Skolerne i Auning2.jpg

Måske har disse emner også din interesse?

bottom of page