top of page

Personligheder, som satte sit præg på Auning

Landbetjente og sognefogeder i Auning

Siden 2012 har politiet ikke haft kontortid i Auning. Lokalpolitiet havde sit sidste kontor på Kulturperonen, hvor der blev etableret Borgerservice i 2008. I 2012 flyttede politikontoret til Borgerservice i det tidligere rådhus i Allingåbro, Kirkestien 1. I dag er den nærmeste politimyndighed lokalpolitiet i Allingåbro. Telefon 86 48 14 41.

I spidsen af Lipdub-optoget skulle der naturligvis gå en politimand. Men da byen jo ikke længere havde en landbetjent, måtte arrangørene selv "opfinde" en myndig politimand til at gå i front for at sikre vejen for optoget i 2013.

Landbetjentene

Før 1966 var det landbetjenten i Ryomgaard, som også tog sig af Auning.
    I Auning by har der kun været to landbetjente. I 1966 startede den første landbetjent sit virke i Auning. Det var politiassistent Jens Andersen, som havde indrettet et lokale til Auning Politistation i sin privatbolig Ahornvej 3 i Auning.
    I 1980 afløser Søren Dyrskjøt landbetjent Jens Andersen. Søren Dyrskjøt havde også et kontor i sin privatbolig Skovdalsvej 3 i Auning. Mandag til fredag var kontoret åbent mellem kl. 12 og 13.
    På facaden ved både Jens Andersen og Søren Dyrskjøt var monteret det grønne skilt med ordet POLITI med en kongekrone over.
    Søren Dyrskjøt gik på pension i april 2007 som landbetjent i Auning. Kom tilbage og hjalp Grenå Politi i godt 3 år og fik derved alligevel sit 40 år jubilæum ved politiet. Det blev faktisk til hele 42 år i tjenesten.

Klip fra Folkebladet 1980.

Klip fra Randers Amtsavis 1980.

Klip fra Folkebladet 2008.

En af de politisager som Søren Dyrskjøt tog sig af som landbetjent.

På dette kort fra maj 1968 er både politi og sognefoged indtegnet. På kortet markeret med røde prikker.

Om landbetjent Jens Andersen

Jens Andersen kom fra Århus, hvor han i 1943 blev gift med Gudrun og fik tre børn. Gudrun Andersen oplevede i 1944 som nybagt mor, at hendes mand måtte gå under jorden for at undgå arrestation, da politiet blev taget af tyskerne.
    Familien Andersen boede først i Aarhus og derefter i Viby. Gudrun Andersen var hjemmegående husmor, mens børnene var små. Men i 1960 fik hun arbejde på postkontoret i Viby, hvor hun var ansat til 1966.
    I 1966 flyttede Jens Andersen med sin kone Gudrun til Auning, da han var blevet landbetjent i byen.Jens Andersen virkede som landbetjent i Auning frem til 1980, hvor Søren Dyrskjøt tager over. Efter sin pensionering blev Jens Andersen stævningsmand her i sognet. Jens Andersen dør i 1984 i Auning. Gudrun Andersen dør 2014 i Auning, 95 år gammel.

Om Auning Vagtværn fra 1944-47

Efter afsættelsen af det danske politi 19. september 1944 var det nødvendigt at indføre vagtværnsenheder. De blev oprettet kommunalt i alle bymæssige bebyggelser. Vagtværnene eksisterede fra oktober 1944, og ordningen blev først helt ophævet i løbet af 1947 (selvom politiet igen trådte i funktion 13. maj 1945).
    Vagtværnene kunne ikke – som politiet – efterforske kriminalsager, men skulle i stedet virke præventivt. Dvs. de skulle forsøge at forhindre kriminalitet - herunder især voldelige forbrydelser som f.eks. mord eller røveri, seksualforbrydelser, afpresning og tyveri samt hærværksgerninger.
    Efter befrielsen og politiets genindsættelse var værnene dog hovedsageligt beskæftiget med bevogtning af de internerede tyske flygtninge. Vagtværnsbetjentene bar ingen skydevåben, men var udstyret med en kort stav. Deres uniform bestod af en kasket og et armbind, ligesom de også bar en lygte og en fløjte.
    Da politiet blev fjernet, steg kriminaliteten, og borgerne gjorde ofte brug af selvtægt. Dvs. at almindelige mennesker kunne finde på at tage loven i egen hånd og selv straffe personer mistænkt for en forbrydelse. Vagtværnene skulle bl.a. hjælpe til at undgå den tendens, for der var naturligvis fare for, at uskyldige kunne blive straffet, ligesom der er eksempler på, at straffene kunne blive meget voldelige.
    Vagtværnene kunne kun pågribe folk, der blev taget på fersk gerning, eller hvis der fandtes klare og friske spor i sagen. Derfor kunne de ikke hjælpe til at opklare forbrydelser. I stedet måtte de indgive sagerne til den ansvarlige anklagemyndighed, hvor de som regel blev liggende, til politiet igen kunne fungere. Ud over selvtægt var også sortbørshandel blevet et problem i løbet af besættelsen, og her havde værnene til gengæld ofte held med at forstyrre den illegale handel. Det skete primært gennem patruljevirksomhed og razziaer på de steder, hvor handlen fandt sted.

Kilde: Frihedsmuseet

Sognefogeden fungerede som politimyndighed

En sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed.
    Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret.
    De fleste sognefogedembeder er i dag forsvundet, men ordningen har fået lov at bestå på en række småøer, hvor det ordinære politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for for eksempel husspektakler eller foretage bevissikring i forbindelse med færdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlændingekontrol.
    Sognefogederne har ingen særlig uddannelse, og de har ikke videre beføjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet, end almindelige borgere har. Sognefogederne oppebærer en symbolsk løn på mellem 1.200 og 4.000 kr. om året. Der er i dag omkring 17 sognefogeder i Danmark.
    Sognefogeden må ikke forveksles med sognerådsformanden.
    Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

I Fausing-Auning Sognekommune har der været sognefogeder i Auning, Fausing og Øster Alling frem 1970 hvor den nye kommunalreform trådte i kraft.

Vi har pt. navne på tre sognefogeder i Auning:
1907-??: A. K. P. Murmand (set i Vejviser for Randers Amt 1907-09)
1925-32: Steffen Andersen (far til Einar Richart Andersen) Set i Borgerforeningen protokol.
1932-57: Einar Richart Andersen (set i C. Gjerløvs bog om sognefogeder)
1957-79: Magnus Pedersen (set i Vejviser for Gl. Estrup Kommune 1968)

Jens Erik Mehlsen fortæller: Jeg mener, at Magnus Pedersen blev sognefoged allerede i 1957, altså fungerede som sådan i perioden 1957-79. Jeg husker ham som nyudnævnt sognefoged, da den store togulykke indtraf i 1959, hvor han stod vagt ved stationen - med øvrigheds-kasket på - og holdt os nysgerrige drenge væk fra ulykkesstedet.

Tidligere landbetjent Søren Dyrskjøt fortæller: Da jeg kom til Auning i 1980 var sognefoged Marius Pedersen stævningsmand, og vi indledte hurtigt et godt samarbejde. Han var en yderst omgængelig embedsmand.

Om sognefoged Ejner Richart Andersen:

Kilder: Dansk Politistat: Danmarks Politi, Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogder. Christian Gjerløv m.fl. 1933-1934

Her i Vestergade 5 har sognefoged og cigarhandler Ejner Rikard Andersen og hans kone, Gertrud Andersen haft en tobaksforretning.

Randers Dagblad, 1957.

Ridefogeden som datiden politimand

Det var ridefogeden, der førte godsejerens sag ved herreds- og birketing i 1700-tallet. Til Gammel Estrup Herregårdsmarked har man kunnet opleve en 1700-talsretssag, hvor en fæstebonde står anklaget for ulovligt hjemmebrænderi. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Borgmestre og sognerådsformænd

Byens "overhoved" bor ikke i byen. Ja, vi har vel faktisk aldrig haft en borgmester eller sognerådsformand, der kun reagerede her i byen.
    Vi har altid måtte dele med et sogn eller en kommune. Auning havde dog et rådhus i Middelgade, dengang det hed Sønderhald Kommune. Men siden sammenlægningen af kommunerne i 2007, er borgmesteren og kommunekontoret kommet noget på afstand.

Her en liste over borgmestre og sognerådsformænd gennem tiderne:

Jan Petersen - Borgmester for: Norddjurs Kommune 2010-2022. Baggrund: Uddannet butiksassistent, socialdemokrat, tidligere medlem af Folketinget

Torben Jensen - Borgmester for: Norddjurs Kommune 2007-2010. Baggrund: Bankuddannet., fritidslandmand ved Ørsted, opstiller på borgerliste, viceborgmester fra 2011. Fik Ridderkorset i 2011.

Kirsten Wyrtz - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1998-2007. Baggrund: Uddannet socialrådgiver, socialdemokrat, bosat i Auning.

Carl Damgaard Nielsen - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1990-1998. Baggrund: Erhvervsmand, venstremand, bosat i Assentoft.

Evald Nielsen - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1982-1990. Baggrund: Landmand, venstremand, bosat i Vester Alling. Valgt på borgerlisten for Øster- og Vester Alling.

G. Kirk Thøgersen - Borgmester for: Sønderhald Kommune 1970-1982. Baggrund: Smedemester, venstremand, bosat i Øster Alling, senere Auning. Valgt på borgerlisten for Øster- og Vester Alling. Ivrig skakspiller og svømmer.

Georg Andersen - Borgmester for: Gl. Estrup Kommune 1966-1969. Baggrund: Socialdemokrat. Var sognerådsformand i Fausing-Auning Sognekommune fra 1962 til 1966.

Georg Andersen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1962-1966. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Murerarbejdsmand, formand for DAF.

Jens Christensen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1954-1962. Baggrund: Gårdejer. Venstremand. Bosat i Fausing.

Niels Rafn - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1950-1954. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Slagtermester og handelsmand.

Ingemann Knudsen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1946-1950. Baggrund: Murermester. Bosat i Auning, Kirkevej 5. Opstillet på borgerliste.

Niels Rafn - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1943-1946. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Slagtermester og handelsmand.

S. K. Andersen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1937-1943. Baggrund: Venstremand.

Niels Rafn - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1933-1937. Baggrund: Socialdemokrat. Bosat i Auning. Slagtermester og handelsmand.

Anders Andersen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1927-1933. Baggrund: Bosat i Grund.

Reinholt Jacobsen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1925-1927. Baggrund: Ukendt.

Søren Quist - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1907-1925. Baggrund: Bosat i Grund.

Ole Jensen - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1902-1907. Bopæl: Kirkevej 2, Auning.

Niels Busk - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1891-1902. Baggrund: Gårdejer i Auning.

Jørgen Carl Scheel - Sognerådsformand for: Fausing-Auning Sognekommune 1864-1875. Baggrund: Søn af lensgreve Chresten Scheel, Gammel Estrup.Jørgen Carl Scheel var ejer af gården Gl. Ryomgaard.

Om sogneråd, sognekommuner og sognerådsformænd

Fausing Sogn og Auning Sogn dannede en sognekommune i 1864.

I 1868 blev begreberne "sogneråd" og "sognerådsformanden" indført i landets sognekommuner. Før 1868 var sognekommunen ledet af sogneforstanderskab.
    I 1868 blev det også bestemt, at et landdistrikt under en købstadskirke, med eget fattigvæsen, skulle have sit eget sogneråd. Hvis to sogne havde fælles fattigvæsen, skulle de danne én sognekommune.
    Administration af skolevæsenet og økonomiske forvaltning blev i 1868 lagt over til sognerådene. Samtidig blev der nedsat en skolekommission, der skulle føre tilsyn med undervisningen. Her var sognepræsten fast medlem, mens skolekommissionens to øvrige medlemmer blev udpeget af sognerådet. Mindst ét af disse medlemmer skulle samtidig være medlem af sognerådet.
    I 1908 blev reglerne for valg til sognerådene ændret, så både mænd og kvinder over 25 år havde valgret til sognerådet. Hvis man skyldte i skat eller ikke have tilbagebetalt sin fattighjælp havde man dog frem til 1933 stadig ikke valgret.
    Lederen af sognerådet var sognerådsformanden, der skulle vælges med absolut flertal i sognerådet. Formanden skulle indkalde til møder, føre forhandlingsprotokollen og sørge for, at sognerådets beslutninger blev ført ud i livet.
     Det var først med kommunalreformen 1. april 1970 at de sidste sogneråd forsvandt.

Fausing-Auning Sognekommune fotograferet lige inde inden sognerådsvalget i 1946. Ved dette valg blev socialdemokraten Niels Rafn væltet og Ingemann Knudsen, murermester i Auning, valgt på borgerliste blev ny sognerådsformand.
    På billedet ses ved bordenden, fra højre: Sognerådsformand Niels Rafn, Østergade i Auning. Hestehandler I. C. Jensen, Kirkegade i Auning. Gårdejer Peter Rasmussen, Viballegård ved Fausing. Savskærer Søren Skødt, Spidsborg. Gårdejer Stig Andersen, Tårup. Gårdejer Søren Miller, Tårup. Savskærer Ejner Laursen, Auning. Cementstøber Ejner Lausersen, Auning. Murermester Jørgen Poulsen, Østergade i Auning (far til Knud Søgaard Poulsen). Stående den første kæmner (kommunaldirektør) for de 2 sogne: Marius Nielsen, Kirkegade 12 i Auning.

Fausing-Auning Sogneråd, januar 1903. De ni medlemmer af sognerådet er stillet op til fotografering udendørs af hensyn til fotografen. Forhandlingsbordet, stole, protokol og blækhus, er taget med ud i kulden. Fra Sønderhald Egnsarkiv ved vi, hvem nogle af de 9 sognerådsmed- lemmerne er: Sognerådsformand og gårdejer Ole Jensen fra Auning, Anders Glavind, Fausing, Anders Andersen, Grund (sognerådsformand 1927-1933), P. N. Pedersen (kaldet Didrik), Taarup, Jens Galting, Auning, Søren Andersen, Fausing og Søren Quist, Grund (sognerådsformand 1907-1925).

Byens rejsebude

Hugo Johnsen på vej over Randers Bro med varer under besættelsen.

Rejsebud Hugo Johnsens arbejdscykel og privatbil.

Hugo Johnsen på Rejsebudscentralen i Randers.

Omkring år 1900 nedsatte Rasmus Pedersen Frosted sig som barber og rejsebud fra ejendommen Østergade 2. Ejnar Thuesen Johansen skriver: ”På eget initiativ og med medfødte evner skabte han sig i byen en position, der aftvang agtelse og tillid”.
    Rasmus Pedersen blev kun kald for Frost. På et tidspunkt forsøgt han at få Frost som efternavn, men det var optaget, og han tog derfor Frosted som efternavn.
    Rejsebud Frosted tog morgentoget til Randers og returnerede hen på eftermiddagen. Efter hans rejsebudsopgaver var ordnet, åbnede Frosted sin barbersalon i kældere, Østergade 2.
    Et rejsebuds funktion var at ordne småindkøb, bytte varer eller aflevere ting og sager i Randers for folk i Auning. Var man ”rejsebuds- kommissionær” måtte man også ordne bankforretninger for folk.
    I Randers lå der en rejsebudscentral, hvor man som rejsebud kunne videregive varer eller bestillinger til et rejsebud fra en anden by.
    Erhvervet som rejsebud blev senere overtaget af Jens Johnsen, Kirkegade 20. Randers Dagblad skrev i 1939: - Johnsen nød alles agtelse og respekt. Han var en omhyggelig mand og fader, og et menneske, der ved sin dygtighed og reelle væsen vandt sig mange venner.
    I 1939 dør Jens Johnsen, 50 år gammel fra kone og 8 børn, hvoraf 3 var ukonfirmerede. Pastor Bielefeldt udtalte ved begravelsen: – at Johnsen døde langt tidligere, end man ellers regner, at et menneskes timeglas udrinder.
    Efter Jens Johnsens død overtager hans søn, Hugo Johnsen hvervet som rejsebud. I starten af 1980’erne kom der andre former for service-transport og hvervet som rejsebud blev efterhånden uaktuelt. Hugo Johnsen blev Aunings sidste rejsebud.

Hugo Johnsen boede her i dette hus, Kirkegade 20.

Jens Erik Mehlsen fortæller om Herluf E. Frosted:

Da jeg gik til Frosted i 1950’erne for at blive klippet, var han ca. 50 år, - lidt ældre end min far, der fødtes 1908. Frosted begyndte måske i 1930’erne som rejsebud, men havde oparbejdet sin barbersalon så meget, at han inden længe kunne opgive rejsebuds-jobbet.
    Hans job som rejsebud blev overtaget af Jens Johnsen og efter dennes død i 1939 af hans søn, Hugo Johnsen, hvorefter hvervet som rejsebud uddøde i Auning.
    Frosted havde en stor Opel Kaptain, som holdt i garagen til Østergade 6 (ved håndkøbsudsalget dengang, senere Rekordvask og pizzeria).
    En dag stod han og kiggende ud af sit vindue, - det vindue, der vender ud mod jernbanen. Og pludselig så han så et lokomotiv komme frembrusende med en personbil foran sig, spiddet på sin store, stærke front, der slæbte/skubbede bilen med dens passagerer foran sig. Det var togulykken i 1959 i jernbaneoverskæringen i Kirkegade.
    Frisør og barber Herluf E. Frosted blev født i 1909 og døde d. 24. maj 1959, altså dagen efter togulykken og 9 dage efter sin 50 års-fødselsdag.

Wikipedia skriver følgende om rejsebudets opgaver

Et rejsebud var et bud, der hentede og bragte varer mellem by og opland for de lokale beboere. Stillingsbetegnelsen bruges ikke længere.
    Tilbage i tiden, var det kun meget få personer der havde bil. Samtidig arbejdede de fleste mennesker i lokalområderne og det var derfor sjældent de kom til de større købstæder. Der var dog visse ærinder og indkøb, som kun kunne ordnes i købstæderne og det var her rejsebudene kom til deres ret.
    De tog hver dag turen fra den mindre by og ind til købstaden, hvor de klarede de forskellige ærinder. Det kunne være alt fra at ordne en bankforretning for kromanden til at købe en bestemt type stof til fru Jensen. Der skulle måske hentes en reservedel til landsbyens mekaniker eller afleveres en pakke med hjemmestrikkede sokker til fru Hansens søn. Kort sagt – alle de ærinder vi i dag selv klarer med bilen.
    Prisen lå typisk på 25 øre pr. udført opgave – men havde rejsebuddet købt noget forkert måtte han bytte det dagen efter uden beregning.
    Mange rejsebude kom rundt i en kombination af cykel og jernbane. Før i tiden var der et utal af lokalbaner i Danmark – så typisk havde rejsebuddet en cykel i hver by. Dem transporterede han sig rundt på, når han klarede de forskellige ærinder og så tog han toget imellem byerne.
    En typisk dag kunne se sådan ud: Rejsebuddet tog det første tog ind til byen. Her cyklede han rundt og klarede de ærinder der nu engang skulle klares. Hen under eftermiddagen tog han toget tilbage til landsbyen og her begyndte dagens anden udbringning. Nu skulle de indkøbte varer og kvitteringer leveres til områdets beboere, samtidig med at der skulle tages imod bestillinger og varer til næste dag. Når dagen så var overstået skulle den næste dags indkøb og leveringer planlægges.

Som tiden gik, begyndte en del rejsebude at anskaffe sig varevogne og små lastbiler. Lokalområdernes virksomheder begyndte at sende – og modtage – større emner og med tiden begyndte rejsebudenes aktiviteter at minde mere og mere om fragtmændenes.
    Mange rejsebude organiserede sig ovenikøbet i rejsebudscentraler, så de fik mulighed for at tage gods med til andre steder end kun købstaden. Senere hen fusionerede mange rejsebudscentraler ovenikøbet med fragtcentralerne og begrebet rejsebud forsvandt stille og roligt. Dette skete også i takt med, at folk begyndte at få arbejde i købstæderne og at flere og flere anskaffede sig bil.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Rejsebud

Svend Nielsen, museumsdirektør

Svend Nielsen var leder af Dansk Landbrugsmuseum i 25 år og var med til at flytte museet fra Lyngby til Gl. Estrup i 1969. I 1991 valgte Svend Nielsen at træde et skridt tilbage og virkede som almindelig museumsinspektør frem til sin død i 1994.
    Svend Nielsen boede på Skovdalsvej 15 og var gift med museumsinspektør Vibeke Nielsen på Gl. Estrup Herregårdsmuseum.
Svend Nielsen dør 62 år gammel i 1994.

Svend Nielsen var i 1981 en tur rundt i Auning på cykel. Han havde sit kamera med og tog disse hverdagsbilleder, der i dag fremstår som et spændende indblik i bylivet sidst i 1970erne. Originalbillederne ligger i dag på Sønderhald Egnsarkiv.

Her ses Svend Nielsens billeder fra 1981:

Jernbanen kom til Auning i 1876. Persontransporten ophørte den 22. maj 1971. Altså kun 5 år før man kunne holde 100 års jubilæum! Godstransporten stoppede i 1992 efter hård konkurrence med landevejstrafikken. Skinnerne og svellerne tages op i 2005 og sælges.

I 1979 bliver Torvegade rettet ud sådan at den munder ud overfor Nørregade. Ved samme lejlighed bliver der opsat lysregulering i vejkrydset.

Plejehjemmet var præsten Egon Lindbergs barndomshjem. Egon Lindbergs forældre købte ejendommen i 1923 og indrettede det som plejehjem.

Den store bygning på billedet er Auning Plejehjem. Huset blev oprindelig bygget som en privat villa ca. 1907-10. Senere blev det købt og indrettet som et privat plejehjem. I 1937 blev plejehjemmet udvidet med en fløj ned af Nørregade. Plejehjemmet nedlægges på grund af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager og nedrives omkring 1980. Det nye kommunale plejehjem "Møllehjemmet" blev indviet den 1. september 1967 og har altså 50 års jubilæum i år.

Samme år som disse fotos er taget, bliver det private plejehjemmet nedrevet.

Karen og Finn Hjortshøj købte Østergade 5 i 1964 og etablerede Auning Boligmontering. De brugte forsamlingshuset til depot for møblerne, indtil forretningen blev ombygget i 1970.

Britta og Lars Martinussen købte Auning Boligmontering af Finn Hjortshøj i december 1974 – og byggede om adskillige gange.

Britta og Lars Martinussen solgte 1. november 2011 til Steen John Pedersen og Peter Mikkelsen.

Sparekassebygningen er fra 1971. Sparekassen hed tidligere Fausing-Auning Låne- og Sparekasse. Den startede i et lokale på Auning Kro og flyttede herefter til Kirkegade 6. Før Sparekassen blev bygget lå her byens forsamlingshus. Der findes ikke mange billeder af forsamlingshuset fra 1895, men der er da et par stykker på AuningBymuseum.dk

Wallin Feder overtog forretningen i 1973. Wallin solgte i 1978 til Per Sejersen, der måtte opgive forretningen i 1981. Efter eget udsagn bl.a. pga. den hårde konkurrence fra bl.a. OBS i Paderup. Herefter blev forretningen omdannet til en radio og TV forretning.

W. Rabe etablerede sig i 1946 som byens første elektriker. Forretningen blev senere overtaget af E. Vinther Andersen. Forretningen blev nedlagt da Vinter Andersen lukkede butikken. I de senere år har Express Pizza Steakhouse, med skiftende ejere holdt til i butikslokalet.

Tilbage i 70'erne drev Anni Frank børnetøjsforretningen Mini Dress i butikslokalet. Anni Franks døtre Pernille og Charlotte åbnede "Se Min Kjole" på Centervej 11 i 2010. Maja Pedersen overtog efter Anni Frank og drev fra 1981 til 1985 dametøjsforretningen Butik Maja på adressen. Maja Pedersen solgte Butik Maja til Irene Jørgensen. Senere flyttede Irene Jørgensen til Centervej og ændrede ved denne lejlighed butikkens navn. Fra 1987 til 2014 har Genbrugsen holdt til her. Genbrugsen ligger nu i Vestergade 3.

I bygningen til venstre havde redaktør Mogens Bytoft redaktionslokale for Randers Amtsavis. Mogens Bytoft havde privatbolig i huset til venstre for redaktionslokalet. Beboelsen blev revet ned efter en brand på førstesal.

I henved 100 år har der været bagerforretninger i huset til venstre. Steen Bjerre flyttede senere bageriet over i Gerstrøms gamle bygning og slog sig sammen med Connie Petersen, som drev Døgnbutikken på Torvegade 6.

Bente's berømte pølsevogn lå godt klemt inden mellem bageren og Vestergade 8. På Bymuseet kan man læse Tommy Hjorths historie om pølsevognskrigen, der rasede i sommeren 1992.

Tatol blev senere overtaget af Margrethe Legarth frisørsalon. I 1988 blev huset toppederet af en pansrede mandskabsvogne fra Prinsens Livregiment. De historien er beskrevet HER.

Møntvaskeriet blev etableret i starten af 1970’erne af Eva og Tage Simonsen. Huset er bygget i 1900 af bagermester Oskar Axel Janus Nielsen. Inden der blev vaskeri, var der et brødudsalg i butikslokalet. Huset er nu købt af kommunen og nedrive for at gøre plads til det nye Bytorv og den nye busterminal.

Ejendommen med Auning Biograf er opført af biografdirektør Egon Stenfeldt i 1936. I 1985 lukker biografen. Inventaret sælges til en biograf i Mariager og bygningen sælges til investorer fra Randers. Kirsten Stenfeldt, der havde overtaget biografen efter sin far, flytter fra Auning.

Servicestationen, Vestergade 42, er startet af M. C. Mortensen, der har lagt navn til Mortensensvej. I 1981 var værksted og benzinstanderen ejet af Erik Skotte Møller.

Efter Gerstrøms død i 1925 videreførte familien købmandsforretning. I 1942 var det A. J. Gerstrøm som viderefører forretningen i Torvegade. Mogens Gerstrøm sælger forretningen til ALTA. Da havde købmandsforretningen været i familiens eje i mere end 75 år.

Bemærk romertallene MCMIV på Bundgaards forretning. Det sjove er her, at årstallet 1904 har været skrevet på 2 forskellige måder. MCMIV, er den ældste og nok den mest korrekte. Da facaden bliver malet ændres MCMIV til MDCCCCIV. I dag er feltet bare malet sort. Det ville ellers være flot med de smukke gamle romertal MCMIV sat ind igen.

Flere har drevet slagterforretning i huset i venstre side af billedet. I 1968 var det Niels Andersen som havde slagter- og viktualieforretningen. I baghuset har der været slagtehus. Man skulle igennem huset for at komme til baghuset. Her havde Birthe Knuth, Auning Kro indrettet Auning Minimuseum fra 1999 til 2006. Da kroen blev solgt i 2006 blev minimuseet flyttet til Mariager fjor.

Dette hus lå på adressen Torvegade 10. Anna Lyst blev i 1993 revet ned for at gøre plads til vejen Mølletorvet. I dette hus startede Ejnar Thuesen Johansen byens første bogtrykkeri.

Da Centervej i midten af 1970’erne blev etableret, opførte Bent Dalsgaard Larsen - eller Bent Gartner - denne gartnerforretning på Centervej 4. Bygningen blev revet ned i 2005 og Kaj Dahl Andersen og Per Dannemand Sørensen opførte et nyt bygningskompleks. I dag har bl.a. Auning Apotek forretning her.

Som en af de alle første flyttede Brugsen til den nyetablerede Centervej i 1976 – altså for 41 år siden. Der blev bygget sen mindre butik lige ved side af Brugsen. Her havde Holm bageri i 1981. Senere har bl.a. Trolden haf forretning her.

Dette er Auning første enlige lægehus på Centervej 14. Etableret i 1978 af lægerne Svend Erling Mehlsen og Nina Michaelsen. Det blev i 2000 revet ned for at gøre plads til Wagnes butik.

Vestervænget blev udstykket i 1978. På dette foto er Vestervænget 14 ved at blive opført. Ifølge BBR-registeret er huset opført i 1981. Denne information er blevet brugt til at bestemme hvornår Svend Nielsen har været rund på sin cykel for at taget disse billeder.

Museumsinspektørerne Svend og Vibeke Nielsen fik bygget dette hus på Skovdalsvej 15.

bottom of page