top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/20
Historien om Pølsevognen
Auning fik sin første pølsevogn i 1949, men pølsevognen kom allerede til Danmark i 1929. Fra midt i 1960'erne og i 1970'erne, var der omkring 700 pølsevogne i landet, men i 2026 var der kun ca. 100 vogne tilbage.
Det havde sin helt egen charme, at stå ved pølsevognen, se og høre de mange forskellige mennesker, som kom og bestilte deres helt private “set-up”. Der var en helt speciel stemning der, noget som blev kaldt “pølsevognssnak”. I Auning havde vi glæde af en Pølsevogn, trods pølsevognskrig, i 50 år, nemlig fra 1949 til 1999.
Kan du huske dette fra pølsevognen:
- De billige røde pølser: Havde ligget i vandet hele dagen, var fuldstændig revnede og slatne.
- De billige ristede pølser: Havde ligget på stegeren hele dagen, var at sammenligne med kulstykker
- Kunden der altid skulle have: “To tyk’ tak og en tøse Carlsberg”
- Fiskemanden som brølede: “En pølse uden sennep, er ingen pølse”
Læs her historien om “vores” pølsevogn:
Tidslinje for Auning Pølsevogn
1949-1953: Marius Holm
1953-1971: Britta og Erik Nielsen
1971-1973: Harry G. Nielsen
1973-1975: Auning Pølse og Grillbar I/S
1975-1992: Bentes Pølse og Grillbar
1992-1992: Pølsevognskrigen
1996-1998: Oase Grillen, Per Sejersen
1998-1999: Oase Grillen, Thi Ngoan Phung
1999-1999: Oase Grillen, Dorthe Lind
1949-1953 Marius Holm
Marius Holm drev sammen med sin kone, Else, et brødudsalg i Østergade 43. Han havde i et par år haft et mobilt primus anlæg, hvor han kunne koge pølser. Så han kørte bl.a ud på Auning Stadion, når der var kampe, og solgte pølser.
I 1949 ansøgte Marius Holm byrådet om en stadeplads til en pølsevogn og ved et byrådsmøde, den 4. oktober 1949, fik han anvist pladsen i Banegårdsgade (Torvegade) overfor Manufakturhandler Stampe. Fra et lille træskur, på den anviste plads, stod Holm og solgte sine pølser. Holm manglede i øvrigt et par fingre på den ene hånd, hvilket var genstand for en del skepsis.
I februar 1953 solgte Holm pølsevognen til Britta og Erik Nielsen.
Annonce fra Folkebladet 1949.
1953 - 1971 Britta og Erik Nielsen
I 1953 overtog Britta og Erik Nielsen pølsevognen, og de havde fået en rigtig pølsevogn. De boede selv på Møllevænget, og pølsevognen havde nu fået stadeplads uden for Købmand Gerstrøm, men om aftenen blev vognen flyttet hen til stationen.
Det forlyder at de unge fra byen, efter endt biograftur, altid endte ved pølsevognen. Så fik de, pølserne billigt, mod at hjælpe Britta med at trække vognen hen til stationen. Britta og Erik drev også Strandpavillonen, ved Lystrup Strand, i en periode.
Omtale i Randers Dagblad 1953.
Britta og Erik Nielsens første pølsevogn, som skulle flyttes hver aften og som “overnattede” ved stationen.
Annonce fra Folkebladet 1953.
Luftfoto fra 1959 hvor man kan se den nye pølsevogn.
Omkring 1963 købte de ejendommen Vestergade 8 og placerede en helt ny pølsevogn foran det gamle garageanlæg. Britta passede nu pølsevognen alene, hun var en slagfærdig, men bestemt dame og lynende hurtig til at lave en Hot Dog. Britta havde åbent alle dage, på nær mandag, hvor der var lukket.
Pølsevognen var placeret rigtig godt for trafikken på A16, med de mange bilister til-og-fra Grenå-Hundested færgen. Det gjorde at der ofte opstod trafikproblemer ved pølsevognen, med de mange lastvogne og personbiler som holdt der, hvilket medførte at der blev lavet stopforbud på vejen. Pølsevognen var også et samlingssted for byens ungdom.
Ved et byrådsmøde i 1966, barslede man med en omfartsvej rundt om byen. Det protesterede Britta kraftigt imod, da over halvdelen af hendes omsætning kom fra strøgkunder. Omfartsvejen blev som bekendt ikke til noget.
Britta holdt altid åbent helt til kl. 24 om lørdagen, for at betjene balgæsterne fra Auning Kro. Mange af dem gik til pølsevognen, når musikken holdt den store pause ved midnat. Hun opfandt også den berømte “Auning bøfsandwich”, der bestod af to små hakkebøffer i et pølsebrød, med bløde løg o.lign.
I juli 1971 afhændede hun pølsevognen til gasforhandler Harry G. Nielsen, Kjellerup.
Britta Nielsen var en institution i sin pølsevogn.
Den nye pølsevogn, som blev stillet op på Vestergade 8.
Britta i færd med at tømme skraldespande.
Britta Nielsen.
1971-1973 Harry G. Nielsen
Harry G. Nielsen overtog i juli 1971 pølsevognen sammen med sin kone. De passede begge to pølsevognen, og drev den sammen i et par år.
Deres arrangement i pølsevognen blev aldrig den store succes, så i august 1973, blev den overtaget af Auning Pølsevogn I/S.
1973-1975 Auning Pølse og Grillbar I/S
Annonce i Folkebladet 1973.
Den nye pølsevogn, som man kunne gå ind i.
Åbningsannonce for den nye pølsevogn i Folkebladet 1974.
Auning Pølsevogn I/S, var et selskab som bestod af tre Auning Borgere: Halinspektør Brix Pedersen,
revisor Jørgen Rasmussen og maler John Reimers, overtog i august 1973 Auning pølsevogn. Allerede kort efter overtagelsen havde selskabet et møde med kommunalbestyrelsen og politimesteren i Randers, om forbedrede parkeringsforhold ved pølsevognen og i byen generelt. Det kom der desværre ikke meget ud af.
I maj 1974 anskaffede de sig en ny og moderne pølsevogn. Det var en vogn, hvor man blev betjent indendørs. Nu var det ikke kun pølser, man kunne købe, idet vognen var udstyret som en moderne grillbar, hvilket udvidede “spisekortet” betragteligt.
Pølsevognen hed nu: Auning Grillbar og Pølsevogn.
Bente Hansen, som var ansat på dette tidspunkt, overtog i 1975, Auning Grillbar og Pølsevogn.
Annonce fra Folkebladet 1975.
Var det mon Bente Hansen, som fik denne stilling? Annonce fra Folkebladet 1973.
1975-1992 Bente Hansen
Bente Hansen og hendes mand, Ejvind, drev Auning Grillbar og Pølsevogn fra 1975 til “pølsevognskrigen” i 1992, godt assisteret af deres to døtre Karen Margrethe (Dete) og Hanne Mette.
Tommy Hjort fortæller: “Bente og Ejvind drev en fantastisk pølsevogn og huskes især for hjemmelavet remoulade, bøfsandwich i pølsebrød og varme Cocio på pølsestegeren. Desuden var der jukebox og ostespil i vognen. Et sted hvor alle byens unge elskede at komme, og ikke mindst fordi man kunne få på regning hos Bente. Dog skulle den altså også betales, hvis man ville gøre sig forhåbninger om videre kredit”.
I 1992 solgte Bente og Ejvind hele molevitten til Sønderhald Kommune og skrev i samme moment under på en konkurrenceklausul om, ikke at starte konkurrerende virksomhed i byen. Auning Handelsstandsudvalg var inde over og ville gerne have Bente til at drive vognen videre, da den helst ikke måtte lukke. Dette sagde Bente dog nej til pga klausulen.
Så det var en trist afsked for Bente og Ejvind. Pølsevognskrigen var startet.
Bente var godt assisteret af sine to døtre Karen Margrethe (Dete) tv. og Hanne Mette th.
Annonce fra Folkebladet 1975.
Annonce fra Folkebladet 1987.
Pølsevognskrigen 1992
Pølsevognskrigen kort fortalt
Sommeren 1992 rullede pølsesagen på sit højeste i Folkebladet og Randers Amtsavis og. Kort sker der følgende:
- Sønderhald Kommunen køber Vestergade 8 til nedrivning for at gøre plads til det lille torv, som skal skabe bindeled mellem Centervej og forretningerne omkring midtbyen.
- Bente Hansen, som solgte Vestergade 8 til kommunen, ønskede ikke at drive sin pølsevogn videre på en anden adresse. Så efter 17 år med Bentes pølsevogn, stod Auning uden pølsevogn.
- Da huset ikke skulle rives ned lige med det samme, ønskede bestyrelsen i Handelsudvalget at drive pølsevognen videre i en periode. Et eventuelt overskud skulle gå til udsmykning af det nye torv.
- Handelsudvalget fik medlemmernes opbakning og tilladelse fra kommunen om at drive pølsevognen videre vederlagsfrit, indtil nedrivning i efteråret 1992 og etableringen af torvet. Så alle var glade. Og pølsevognen åbner igen med en dame som Handelsudvalget har hyret.
- Men nu gør ejerne af Auning Cafeteria og ejerne af Møllebristroen vrøvl og skriver krasse læserbreve. De er utilfredse med at Handelsudvalget får lov til at drive pølsevognen uden at skulle betale for leje og forpagtning af pølsevognen.
- Nu bliver Tilsynsrådet for Århus Amt blandet ind i sagen og pølsevognskrigen kommer på byrådet dagsorden.
- Kommunen fremskynder nedrivningen og oktober 1992 er det endelig slut med en pølsevogn i Auning.
1996-1999: Oase Grillen
Lige efter pølsevognskrigen, i september 1996, åbnede den tidligere købmand i Østergade 9 og daværende ejer af Skovløberhuset, Per Sejersen, en 6-kantet pølsevogn på Torvegade 1B, som han kaldte for Oase Grillen. I forbindelse med pavillonen var et toilet, så byen på den måde havde et offentligt toilet til turister og lokale.
Herfra ville han servere pølser og grillmad, og han havde også i samme “mundfuld” ansat to fuldtids-og to halvtids-damer til at betjene kunderne. Men allerede i marts 1998, valgte han at afhænde Oase Grillen til Thi Ngoan Phung.
Osasegrillen bliver opstillet i 1996.
Danish Crown, som ejede selve pavillonen og Dorthe Lind, blev desværre uenige om nogle serviceydelser. Derfor valgte Dorthe Lind at opsige samarbejdet og lukkede Oase Grillen i efteråret 1999. I stedet indrettede hun i februar 2000, en café og grill i
“Det Bette Hus” ved siden af.
I løbet af efteråret 1999, afhentede Danish Crown den 6-kantede pavillon, så nu var det endegyldigt slut med pølsevogn i Auning.
I marts 1998 overtog Thi Ngoan Phung og hendes mand Van Hoa Nguyen Oase Grillen, de kom fra Nordvietnam, men boede nu i Hasle ved Århus. Hun stod for den daglige drift, mens han skulle træde til ved spidsbelastninger. Thi Ngoan Phungs familie havde drevet cafeteria i Nordvietnam, så branchen var hende ikke ukendt. De ville forsøge at forene de traditionelle danske retter, med retter fra det nordvietnamesiske køkken. Trods de mange gode tiltag, afhændede de Oase Grillen til Dorthe Lind i sensommeren 1999.
bottom of page