top of page

I Auning har der altid været tradition for et rigt foreningsliv. Hver tid sine foreninger.   
   Folkedanserforeningen og flere andre findes ikke mere. Men så er der kommet nye til, f.eks. Auning Borgerportal.
   Her nogle af de foreninger og lignende, som ikke er aktive mere. Der finde givet flere. Hjælp erne med at supplere listen. Brug eventuelt skemaet nederst på siden.

AIF's Støtteforening 2010

Stifterne til denne forening var Torben Ibsen & René Marker. Idéen var i 2010, at starte en støtteforening til byens idrætsforening, hvor man som medlem betalte 200,- om året. Der vil så i løbet af året være flere fordele (konkurrencer, billige entrébilletter, osv.). Men det var tiltænkt og skulle "sælges" som en velgørenhed og for at støtte en masse lokale kræfter.
  Medlemskabet skulle skabe en fælles forståelse for, hvor vigtigt det er, at der er en stærk forening i byen, der tilbyder et trygt og socialt sted for alle byens borgere. Pengene skulle bruges til ekstra tilbud til unge og gamle efter behov og ønsker.
  Stifterne mente, at det var i alles interesse at få et stærkt foreningsliv, mere omtale af byens erhvervsliv, den enkeltes borges personlige tilfredsstillelse med at bidrage positivt i lokalsamfundet, flere varierede tilbud i AIF. mulighed for at "ramme" en bestemt målgruppe af borgere. Det kunne f.eks. være vores unge mennesker - kan vi bare flytte én fra at hænge ud og drikke øl på torvet, til aktivt at gå ind i AIF, så har hele støtteforeningen været en succes.
  Målet var at skabe en lokal stemning, hvor man bevægede sig væk fra at "alle er sig selv nærmest" til at "alle er en del af byen" og involverede så mange som overhovedet muligt i et stærkt fællesskab.
  Få at uddelegeret alle de forskellige opgaver, så det ikke var de få der bliver overbebyrdede og brændt ud på nogle få år, men derimod få konkretiseret / defineret de enkelte opgaver, så alle var klar over hvad der forventes af dem, og hvor lang tid det tager, og så have nogle få ildsjæle til at samle alle stumperne op.

Auning Afholdsforening

Afholdsforeningen med fabrikant N. Chr, Jensen i spidsen fik omkring 1920 gjort Auning Gæstgiveri til et afholdshotel. Det er lidt uklart hvornår hotellet igen fik spiritusbevilling. Men det var imens Jens Dahl ejede hotellet fra 1934 til1955: og i mens Niels Rafn var sognerådsformand. Han sad i to perioder: 1943-46 og 1950-54.
    I følget trebindsværket Afholdsbevægelsen i Danmark fra 1939 er Auning Afholdsforening stiftet den 23. februar 1887. I 1939 havde foreningen 45 medlemmer. Den første formand var gårdejer og senere sognerådsformand N. A Busk. Foreningen havde i nogle år mødelokale hos skomager S. M. Pedersen, Vestergade 8. Ejendommen er nedrevet og grunden blevet en del af Bytorvet.
    Fra 1907 har der været afholdshjem ved bager N. Sams. Vi ved at 1. lærer J. K. Rasmussen var formand i 1918 og at der dengang var op imod 200 medlemmer.
    På Sønderhalds Egnsarkiv ligger der en sang fra Auning Afholdsforenings 50-års jubilæum i 1933. (A2186).
    Fabrikant N. Chr. Jensen, Auning Møbel- & Madratsfabrik, største Interesse udover sin forretning viede han til afholdssagen; han var i mange år og frem til sin sin død i 1936 formand for Auning Afholdsforening, og han var lige til det sidste en uforfærdet forkæmper for afholdssagens ideer.
    Hvornår foreningen blev nedlagt er ikke klarlagt.

Følgende beskrivelse af fabrikant Jensens kamp for afholdssagen er skrevet af Knud Munk fra Randers:
- Niels Chr. Jensens far, Mosebestyrer J.P.Jensen fra Pindstrup var medstifter af Danmarks Afholdsforening og fabrikant Jensen var medlem her, og han burde vel nok have nøjedes med at bære afholdsstjerne på jakken, men det var ikke nok, han medvirkede udadtil for at få byen "tørlagt" og det udmøntede sig ved, at kroens beværterbevilling blev nægtet fortsat fremme, og den måtte omdannes til et afholdshotel.
    En sådan ideologi var ikke velset, og mange i byen lagde ham hindringer i vejen, og sørgede for, at han ikke kunne låne penge hverken i kroner eller tyske mark til at bygge sin forretning om med, materialer og reklamer kostede også på den tid mange penge, så det måtte være nødvendig at skaffe driftskreditter på anden måde.
Bankbestyreren sagde lige ud, De skal ikke hjælpes, De vil ødelægge kroen, De skal ud af byen. Parolen i byen lød Slå ham ned - jag ham væk og han blev boykottet og forfulgt på alle måder. Han kunne ikke låne, men andre både halvsvindlere og spekulanter kunne godt, men Jensen ønskede blot ærligt og redelig, at lave og sælge et godt produkt. I næsten alle små og større byer var den toneangivende klike drikkende, så derfor tålte men ikke fabrikant Jensen dengang som afholdsmand.

Annonce i Randers Dagblad 1906.

Randers Dagblad1903.

Stiftelsesfest 1915.

Randers Amtsavis 1917.

Randers Dagblad1907.

Møbelfabrikkens direktør og stifter, fabrikant N. Chr, Jensen opfordrede i annoncer afholdsfolk til at forlange varer af hans fabrikat. Tiden var en anden, som man siger.

Auning Aktørforening

Auning Aktørforening blev stiftet i 1979 med Tom Bytoft som formand. Aktørforeningen stod i en periode for opsætning af Borgerforeningens flagallé.

Tom Bytoft fortæller i denne video om dengang Auning Aktørforening forsøgte at drive biograf i Auning. Optaget 28.02.14 på Kulturperronen af Henning Millard.

Annonce i Folkebladet i 1983.

Auning Sogns Sygeplejeforening

Her gengives tekste fra Randers Dagblad 8. maj 1909: I Auning holdtes forleden møde om oprettelse af en Sygeplejeforening for Auning. Et af en dertil nedsat komite udarbejdet Lovforslag vedtoges med enkelte ændringer. Det oplystes, at der i Sognet er tegnet ca. 500 kroner til løn for en uddannet Sygeplejerske, som skal have bolig i Auning. Til bestyrelse valgtes: Boelsmand B. Kvist, Auning Kær, fru skovrider Schrøder, Lyngroden, fru Jensine Rasmussen, Tårup, fru bankdirektør Nielsen, Auning, og lærer Jeppesen, Auning.
Suppleanter blev gårdejer L. Laursen, Auning Kær, slagter Sørensen, Auning, fru Helene Højholdt, Tårup, og skovfoged N. Just, Lyngroden. Til revisorer valgtes bankdirektør Nielsen og lærer Rasmussen, Auning.

Her gengives tekste fra Randers Dagblad i 1923: Auning Sogns Sygeplejeforening holdt i aftes ordinær generalforsamling i Forsamlingshuset. Det reviderede regnskab, der balancerede med 2119 kr. 19 øre og udviste en kassebeholdning på 74 kr. 27 øre samt et i banken indestående beløb på 406 kr. 88 øre, fremlagdes og godkendes. Til Bestyrelsen valgtes i stedet for fru smed Kristensen og fru skrædder Bundesen, fru Marie Kristiansen og fru tømrer Høegh, begge af Auning, suppleant frk. Emma Maarup. For Tårup valgtes gdr. P. N. Pedersen i stedet for gdr. S. Nielsen, suppleant gårdejer N. M. Rasmussen.
15 mænd, 44 kvinder og 20 børn har nydt pleje. Sygeplejersken har aflagt besøg med pleje i 184 hele, 153 halve og 18 kvartdage, våget 37 nætter og aflagt 748 korte besøg, alt i 9 måneder, idet hun nemlig var på højstolen i 3 sommermåneder.
Man vedtog at andrage Sygekassen om et årligt bidrag samt at andrage Kommunekassen om forøget støtte.

Maja & Henning Pedersen fortæller:

Kirkegade 11A har sin helt egen historie, for hvad der i dag ligner et ganske almindeligt hus, havde for mange år siden en vigtig rolle i Auning's historie:
     Huset blev opført i 1948 til frk. sygeplejerske Elsa Christensen. Elsa Christensen boede ellers i Kirkegade 13. Den nye sygeplejerboligen var ejet af det man dengang kaldte Sygekassen. Pengene blev skaffet ved en indsamling blandt byens borgere, ligesom byens lokale håndværkere ydede deres til opførelsen af huset.
     Murerarbejdet blev udført af Ingemann Knudsen, Kirkevej 5, Hans Fisker, Nørregade 10 og Jørgen Poulsen, hvis søn Knud Søgaard Poulsen, Mortensensvej, senere blev indehaver af byens største murerforretning. Tømrerarbejdet blev udført af Poul Jepsen, Niels Jepsen og Peter Nielsen, Vestergade 17. Malerarbejdet blev udført af malermester Karl Sørensen. 
     Udgifterne til huset løb op i 15.000 kr., hvilket var en del penge på dette tidspunkt. Sygekassen ejede og drev bygningen en del år og herefter blev huset udlejet i flere omgange. I 1971 købte Maja og Henning huset og har siden moderniseret og renoveret bygningen. Maja og Henning Pedersen sælger huset i 2021.

Aldersrenteforeningen

På Sønderhald Egnsarkiv ligger der et sæt sanghæfter med stemplet "Aldersrenteforeningen Auning".

Aldersrente var et begreb brugt i Danmark om en statslig overførselsindkomst indført i 1922, der skulle støtte borgere i deres alderdom.
  Aldersrenten var en lovfastsat ydelse til borgere over 65 år under en vis indtægt. Aldersrenten var dermed en forløber for folkepensionen, der blev indført i 1956.
  Om Aldersrenteforeningen ligger forud for Fausing Auning Aldersrente og Invalideforening eller om det bare er en forkortelse vides pt. ikke.

På Sønderhald Egnsarkiv opbevares Fausing Auning Invalide og Aldersrenteforenings fane.

Brevdueforeningen DAN 208

Medlemmer af Auning Brevdueforening 'DAN 208' fotograferet foran klubhuset på Industrivej 51 i 1989. Ved hjælp af Facebook blev personerne identificeret: 1 Leif Kempel, 2 Charlotte Kempel, 3 Carl Lassen, 4 Carl Andersen, Allingåbro, 5 Leif Sørensen, 6 Mogens Nielsen, Allingåbro, 7 Egon Lassen, Allingåbro, 8 Søren Munk, 9 Gunnar Myggen Lauersen, Allingåbro, 10 Christian Wittrup, 11 Tage Pedersen , 12 Ejvind Vitting Andersen, 13 Jesper Pedersen, 14 Jørgen Boesen, 15 Lars Boesen

Mange husker stadig foreningen og dens medlemmer. Det ses tydeligt af en lang række kommenterer som dette foto gav, da Bymuseet satte det på sin Facebook-side. Opslaget nåde ud til over 4260 personer. Blev delt 14 gange og rigtig mange kommentarer.

I 1980 mistede brevdueforeningen deres blokhus ved Auning Station. Kommune gav materialer til et nyt hus i "det nye industrikvarter i Auning syd".

I 1987 fik Brevdueforeningen overdraget et faldefærdigt hus i enden af Møllevænget. Adressen er Industrivej 51. Ejendommen blev senere (2002?) til klubhus for Auning MC.

Auning Dart Klub

I starten af 1990'erne var der en aktiv dartklub i Auning. Den synede dog hen, men i maj 2018 forsøgte AIFs Bordtennisafdelingen at starte dart op igen. Interessen var desværre ikke stor nok, så der blev ikke startet dart op på Potetevej 3. Men i september 2018 lykkes det for andre initiativtagere at få en forening etableret

I februar 2018 efterlyste Bymuseet oplysningen om den gamle dart klub på Facebook. Det gav nedenstående kommentarer:

Disse fire fra Auning Dart Klub blev Amtsmestre for hold i starten af 1990erne. Fra højre ses Kjeld Petersen, Søren Nielsen og Peter Carlsen. Pt. har vi ikke navnet på den sidste.

Et kig ind i de nuværende klublokale i Auning Idræts- og Kulturcenter. Du kan finde klubben på Facebook.

Auning Datastue

Auning Datastue startede på Møllehjemmet en eftermiddag et par gange om måneden. Senere flyttede man datastuen over på Kulturperronen, hvor der var bedre faciliteter. Datastuen havde omkring 100 deltagere fra 2012 til 2014. Da behovet for hjælp ebbede ud valgte underviserne at lukke datastuen. Underviserne var bl.a. Inge Grundvad, Inger Millard og Henning Millard.

Auning Folkedanserforening

Folkedans på torvet i Auning i 1994.

I Auning har der altid været tradition for et rigt foreningsliv. Hver tid sine foreninger. Folkedanserforeningen og flere andre findes ikke mere.

Auning Folkedanserforening har taget opstilling til fotografering. Bagerst fra venstre: Esther, Oskar, Marie Just, Adolf Reimers, Mary Bering, Vagn Pedersen, Dagmar (Aksels Reimers søster) og Karl Andersen. Midt i: Bjørn, Jens Duval, Aksel Reimers, Harald (Aksels Reimers bror) og Karl Andersen. Nederst: Karen Pedersen, Lilly, Olga, Anna og Erna Rafn.

Auning Foredragsforening

,,

I nogle Vintre holdt vi i min Skole nogle Møder, som vi kaldte Diskussionsmøder. Det gik sådan til, at de fleste af Deltagerne skiftedes til at indlede en Forhandling om et eller andet Emne. Og derefter diskuterede vi Spørgsmålet, så godt vi kunne. Det gik helt livligt, og mange var meget interesserede deri. Jeg tror, vi alle havde både Nytte og Fornøjelse deraf.

Vi drøftede Spørgsmålet om en Foredragsforening, og fik derefter en sådan oprettet. Også den blev jeg Formand for. Og det var en Sag, jeg forstod mig på og virkede for med stor Interesse i flere År. Det gik kun småt med den i Begyndelsen, men dog stadig fremad. Og nu er vi dog nået så vidt, at vi har de fleste af sognets Folk med. Jeg har ikke været Formand hele Tiden. Grundet på nogen Uoverensstemmelse i Bestyrelsen trådte jeg frivillig tilbage. Men jeg er senere blevet valgt igen.

Jeg antager, at Tanken om at bygge et Forsamlingshus også fik et godt Skub fremad ved Diskussionsmøderne. Det er således, at det ikke var helt ørkesløs Snak, vi førte, men at der også kom Frugter deraf. Det er vidst ikke for meget sagt, at en Del åndeligt Liv blev sat i Bevægelse ved disse Møder. Jeg glæder mig derfor også ved at have været med og ydet mit ringe Bidrag dertil.

2. lærer Christensen

I begyndelsen af 1890’erne blev Auning Foredragsforening genoplivet af 2. lærer Peder Christensen, der de første år var foreningens formand. Da Christensen på grund af sygdom i 1902 ikke formåede at lede foreningen, blev købmand Richard Foersom formand for Foredragsforeningen. I 1903 blev hvervet overtaget af 1. lærer J. K. Rasmussen.

I Peder Christensens bog "13 år i Auning Skole" beskriver han hvordan nogle diskussionsmøder endte med at der blev oprettet en foredragsforening:

,,

2 annoncer der bekræfter, at foredragsforeningen formodentlig er den ældste kendt forening i Auning. Traditionen videreføres i dag af AAA - Aktuelle Aftener i Auning.

Auning Gadebelysning

Det er kun ganske få oplysninger vi har om foreningen "Auning Gadebelysning". Faktisk er det kun disse to klip:

Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad i 1938.

Kvittering for manufakturhandler Stampe's medlemskontingent til Auning Gadebelysning i 1939.

Auning Grundejer- og Beboerforening

I 1983 fik Auning Grundejerforening nyt navn: Auning Grundejer- og Beboerforening. Foreningen eksistere ikke mere. Der blev uddelt en folder til alle postkasser i Auning for at få folk i tale.
I 1983 bestod bestyrelsen af formand Hans Lyng, Vestervænget 13,
Hans-Ulrik Jensen, Reimersvej 26, Birgitte Christiansen, Sandvej 2, kasserer Jørgen Rasmussen, Vestergade 28, Mogens Exner. Tárupvej 32 og sekretær Vitus Jordan, Sandvej 2.

På forsiden af folderen fra 1983 forsøgte man sig med at forudsige hvordan Auning kunne tage sig ud i 2010, hvis ikke man foretog sig noget.

Auning Havekreds

Auning Havekreds blev stiftet i 1946. Et festskrift udgivet i anledning af Auning Havekreds 50 års jubilæum i 1996 ligger på Sønderhalds Egnsarkiv. I 2007 blev Auning Havekreds opløset. Flere medlemmerne indgik i Norddjurs Havekreds.

Annonce fra Folkebladet 1985.

Havekredsens juleafslutning i 1994. På billedet ses underviser Ingrid Rasmussen.

Auning Hobbyklub

I 1968 omtales læge Frimoth Mehlsen som en drivende kræft i denne forening. Foreningen brugte i periode Det gamle Hospital som foreningslokale.

Auning Husflidsskole

Disse annoncer er set i Folkebladet for Djursland i 1955.

Auning Kloarkselskab

Af nedenstående klip fra Randers Dagblad fremgård det at Auning Kloarkselskab I/S har holdt generalforsamling på hotellet. Hvornår dette kloarkselskab er startet og hvornår det ophørte vides ikke.

Auning Koret

Auning Koret er desværre ophørt. Koret havde Gitte Sloth som korleder og mødtes i en årrække på Auning Skole og var 3-4 gange årligt ude at optræde i forskellige sammenhæng med især rytmisk musik. De tre videoer herunder er optaget i 2011.

Auning Løbeklub

Auning Løbeklub blev oprettet af Niels Astrup Millard og Henning Millard i 2008.
Løbeklubben startede med at lave løbeskoler i Auning. På det første hold i 2008 mødte der 70 interesserede op. I 2010 indgik Auning Løbeklub og Team Jumboen i den nyoprettede Auning Motions Klub med løb og spinning.

Auning og Omegns Fagforening

Fagforeningen havde dette opslag med i Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad i 1936. Ud over annoncens oplysninger ved vi ikke meget om dette forening.

Auning Skytteforening

Ejnar Thuesen Johansens har skrevet følgende om Auning Skytteforening:
Efter tabet af Sønderjylland i 1864 opstod der landet over en del skytteforeninger, således også i Auning, hvor den fra 1867 næsten til 1900-tallet var eneste forening af mærkbar betydning. Til gengæld var dens medlemmer meget idealistiske og trofaste. Som bevis herfor kan nævnes, at tre Auning-skytter: N. Brøgger Jensen, K. J. Møller og Anders Jensen tidligt om morgenen den 12. oktober 1868 på gåfødder vandrede til Randers og hver løsnede tre skud, hvorpå de igen skyndsomt tog benene på nakken med kurs mod Auning for at være hjemme inden mørkets frembrud, - vel nok den største idrætspræstation i Aunings historie.
    I skytteforeningen, der havde gdr. Jens Jensen, Tårup, som første formand, herskede en ikke ringe patriotisk begejstring med march i veldisciplinerede kolonner til øvelsespladsen, hvor man indledte med afsyngelse af fædrelandssange. Med tiden faldt tilslutningen, men omkring de to verdenskrige vågnede ånden op igen, og skydebanen ved Porsbakkerne blev meget benyttet.
    I dag (1992) er foreningen igen i dvaletilstand efter at den nyere tids primus motor Chr. Kragh ikke mere er i live. Det skal tilføjes, at foreningens nu skrøbelige fane er opbevaret i egnsarkivet. Interessant nok finder man omtrent de samme personer fra skytteforeningen også i Auning afholdsforening, der for 100 år siden talte over 200 medlemmer. Det er en forening, som i dag næsten ikke kendes.

I 1967 kunne Auning Skytteforening holde 100 års jubilæum, men der var vist ikke kræfter til at gøre ret meget ud af den anledning. Hvornår den stoppe helt vides ikke.

Da to foreninger gjorde krav på samme fane
Skytteforeningens fanen er broderet af nogle kvinder fra Tårup i 1869. Men Skytteforeningen var ikke aktiv i lange perioder, derfor overtog Auning Idrætsforening fanen, der egentlig var fremstillet til Skytteforeningen. Skytteforeningen havde dog en opblomstringsperiode omkring 1. verdenskrig og igen efter 2. verdenskrig. I 1946 kom det til nogle konflikter omkring ejerskabet til denne fane, da Skytteforeningens formand Chr. Kragh, krævede fanen udleveret af Idrætsforeningen.
Løsningen blev, at de to foreninger kunne hente fanen ved Den Kloge Mand i Tværsige, når de skulle bruge fanen og aflevere den igen til Den Kloge Mand efter brug.
I 1964 fik Auning Idrætsforening en ny fane, dog uden at give afkald på den gamle fane!

Auning Sportsdykkerklub

Rådslagninger på bassinkanten mellem, stående fra venstre Hans Chr. Fogh, Gjesing. Finn Sørensen. Auning, og Ole Sørensen. Ørsted. Siddende fra venstre Per Plougmann. Rønde, og Egon Pedersen. Auning, medens man i vandet ser Kjeld Larsen. Ørsted, og Kristian Jensen. Gjesing.

Her instruerer Gunnar Larsen. Stenvad, yderst til højre i brugen at dykkerflasker. Fra venstre ses Kjeld Larsen, Allingåbro. Finn Johansen og Henning Sørensen, begge Kolind, samt Finn Sørensen, Auning. Sidstnævnte i øvrigt med et undervands-fotografiapparat. Foto fra 1981.

Da Auning Hallerne i 1981 blev udvidet med et kursuscenter, var der i Randers Amtsavis den 26. februar 1981 bl.a. en præsentation af Auning Sportsdykkerklub. Her et lille uddrag:
Auning Sportsdykkerklub, »ASK« er stiftet i Auning den 1. oktober 1978 med hjemsted i Sønderhald Kommune og er tilsluttet landsorganisationen Dansk Sportsdykker Forbund. Der var kun otte medlemmer i starten, fortæller klubbens formand, oversergent Egon Pedersen, Auning. I klubbens vedtægter lyder formålsparagraffen »Klubbens formål er at fremme undervandssporten og sikkerheden under dens udøvelse. Den skal, hvor det er muligt, støtte undervandsaktiviteter af kulturel og sportslig art«.
    løvrigt er Dansk Sportsdykker Forbunds love og sikkerhedsregler gældende for klubbens medlemmer. Og dem har vi i dag to et halvt år efter starten over 50 af, fortæller Egon Pedersen. De yngste medlemmer er 12 år, og 12 år er i øvrigt den laveste aldersgrænse for medlemsoptagelse. Ældste medlem i dag er ca. 45 år. Indtil nu har vi ikke deltaget i konkurrencer eller lignende med andre klubber, men jeg håber, at vi her i 1981 kommer i gang med det.
    Når så tiden er inde til, at havet kalder, kører vi ud til kysten et eller andet sted og svømmer ud fra stranden, hvor vi så fisker og fotograferer undervands. Vi har såkaldte vragture, hvor vi hyrer en fiskekutter for en dag og bliver sejlet ud til en i forvejen kendt position, hvor der ligger et vrag på bunden.
    Medlemsskaren i Auning Sportsdykkerklub kommer fra hele Djursland, og det ses også af bestyrelsens sammensætning. Formand er som nævnt Egon Pedersen, Auning, og næstformand er Henning Sørensen, Kolind. og kasserer er Finn Sørensen, også Kolind. Sekretær er Gunnar Larsen, Stenvad. og de to øvrige bestyrelsesmedlemmer er Hans Christian Fogh. Gjesing, og Mie Larsen, Stenvad. Sportsdykning er nemlig også noget for piger. I flere tilfælde er det ægtepar og deres børn, der flokkes i klubben.
    Går formandens håb om konkurrence med andre klubber i opfyldelse så skulle der være mulighed for, at der kan arrangeres stævneaktivitet i Auning Svømmehal, og det store publikum vil således også få denne specielle og tydeligt attraktive idrætsgren ind på livet.

Sportsdykkere fra Auning får overrakt præmie.

Klubformanden Egon Pedersen i 1981.

Auning Ungdomsforening

Foreningens ældste forhandlingsprotokol ligger i dag på Sønderhald Egnsarkiv
Referatet fra det første bestyrelsesmøde i protokollen er dateret den 17. december 1914. Her blev Viggo Nielsen valgt til formand, Fru Foersom til kasserer og lærer Jeppesen til sekretær. Førstelærer J. K. Rasmussen var i øvrigt revisor for foreningen.
    Af referatet fremgår det desuden, at man bestilte 100 stk. love og 200 stk. medlemskort. Og vedtog at holde et julemøde og et arrangement med forstanderinden på Vivild Højskole hen på vinteren.
    Auning Ungdomsforening var tilknyttet De Danske Ungdomsforeninger og Kirkelig Forening. Medlemsmøderne gik med foredrag, sanglege og oplæsning. Auning Ungdomsforening arrangerede allerede i 1915 grundlovsfest i Porsbakkerne med 3 musikanter.
    I 1915 arrangerede foreningen også en udflugt til Viborg med det tidlige morgentog og en cykeltur til Kalø. Auning Ungdomsforening nedsatte også i 1915 et udvalg, som skulle få oprettet en bogsamling. I udvalget sat lærer J. K. Rasmussen, købmand Richard Foersom og fru Foersom, fru Mussmann, fotograf Th. West, Frederik Hansen og lærer Johs. Jeppesen.
    Lærer J. K. Rasmussen skriver i 1918 om Ungdomsforeningen og Foersom i bogen Jydske Byer og Deres Mænd:
- Foersoms hjem fortjener at blive fremhævet. Fru Foersom er formand for Kirkelig Forening og Richard Forersom er formand for Auning Ungdomsforening. Begge disse foreninger, der således er i gode hænder, har altså deres hovedkvarter i det Foersomske hjem. Dette er tillige mødestedet for Menighedsrådsmøderne der afholdes hver 14de dag. Det gæstfrie hjem, er for mange, ved at være centrum for åndelige rørelser.

Den gamle forhandlingsprotokol fra 1914 som gårdejer Hans Lindemann har afleveret til Sønderhald Egnsarkiv.

Randers Amtsavis omtalte protokollen i denne artikel fra den 24. juni 1983.

Arbejdernes Fællesorganisation

Arbejdernes Fællesorganisation er stiftet i 1939.
    På Sønderhald Egnsarkiv ligger den første forhandlingsprotokol for Arbejdernes Fællesorganisation i Auning.
    På den første side er den stiftende generalforsamling den 30. november 1939 beskrevet. Som foreningen første formand blev Niels Rafn valgt. Formålet med foreningen var at fremme arbejdernes interesser på alle områder og vække solidaritetsfølelse, samt fremme et godt kammeratskab blandt arbejderne i Fausing-Auning Kommune.
   Det sidste referat i protokollen er fra den 25. november 1970. Dengang hed formanden Aage Andersen.
   På egnsarkivet ligger også et eksemplar af foreningens første love vedtaget den 30. november 1939.

Bordtennisklubben Fritiden

I januar 1955 blev bordtennisklubben Fritiden stiftet. Klubben startede med at spille i Vestergade 10, hvor der tidligere lå et bageri og et møntvaskeri. Huset er nedrevet for at gøre plads til busterminalen.
    Fritiden startede med 30 medlemmer og fik hurtigt 30 medlemmer mere. På grund af denne succes flyttede klubben over i forsamlingshuset i Østergade 7.
    På en generalforsamling i 1961 beslutter Auning Idrætsforening at etablere en bordtennisafdeling.
    Om de 2 foreninger har kørt sideløbende vides pt. ikke. Kontakt Auning Bymuseum, hvis du kender noget til bordtennisklubben Fritiden.

Randers Dagblad 1955.

Randers Dagblad 1955.

D.N.S.A.P. Auning afdeling

Flere mindre byer, herunder også Auning, havde i 1930'erne afdelinger af Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti, som var et dansk nazistpartiet. I bl.a. Auning har der været afhold 2 møder. Et i 1933 og et i 1937. Om der har været flere vides ikke.
     DNSAP blev oprettet i 1930. DNSAP's partiavis hed Fædrelandet. DNSAP deltog i folketingsvalgene fra 1935 uden hel. I 1939 fik de 3 mandater i Folketinget. I 1943 fik de et svigende nederlag og røg ud af Folketinget. Partiet blev ikke forbudt efter krigens afslutning, men blev nedlagt den 8. maj 1945.
    I 1991 genopstod partiet under navnet Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse.

Annonce i Rougsø-Sønderhald Herreds Folkeblad 1937.

Annonce i Rougsø-Sønderhald Herreds Folkeblad 1933.

DUI

DUI i Auning er nedlagt i 2015 og klubhuset på Reimersvej 9 er solgt til Auning Jagtforening. Den sidste formand var Bettina Grau Arino og den sidste kasserer var Helle Ardal Andersen.

Annonce i Folkebladet februar 1952.

Den ældste del af DUIs hus på Reimersvej 9 er fra 1949.

Indre Mission i Auning

Kirkegade 9D er ifølge BBR-oplysninger opført i 1915 som missionshus. I 2002 sælges missionshuset til murermester Anders Hviid Bach, som deler det op i to lejemål.

Et foto af Missionshuset imens det stadig var i brugs som missionshus. Og et foto af huset fra 2023.

Kirkelig Forening

Kirkelig Forening dannedes i Auning i 1915 med fru Foersom som formand. Foreningen mål var, at der i Auning kunne lyde en alvorlig, grundtvigsk forkyndelse (som modstykke til at Indre-Mission fik bygget Auning Missionshus i 1915)." 

Landsgarderstævnet

Landsgarderstævnerne er nærmere beskrevet HER

Team Jumbo

Team Jumbo var en uorganiseret gruppe løbere, primært mænd, der løb fra idrætscenteret hver søndag kl. 10 året rund. Man løb af sted uden opvarmning og uden aftale om hvor langt man ville løbe. Det tog man lidt hen af vejen. Når man kom op i skoven, talte man lidt om, hvor man skulle løbe hen. Mellem 10 og 20 km var ikke usædvanligt.
    I 2010 indgik Team Jumbo reelt i den nyoprettede Auning Motions Klub med løb og spinning.
    Flere af de gamle Team Jumbo løbere har i en årrække holdt en julefrokost. De første år startede man med en løbetur. Så blev det til en gåtur, men de sidste på år er man gået mere direkte til bords :)
   Team Jumbo bestod bl.a. af Bjarne Møller Nielsen, Erik Pedersen, Frank Bjerregaard, Henning Millard, Holger Laugesen, Ivan Ditlevsen, Kaj Skamriis, Kent Brandt Hansen, Lars Møller, Mette Hjorth, Mogens Sørensen, Pia Pedersen, Poul Engholm, Tommy Hjorth og Trine Bach Vinter plus en hel række, der var med i kortere periodder

Klip fra Folkebladet 2001.

Klip fra Folkebladet 2000.

Team Jumbo i optoget gennem byen ved Sommerfesten 2001.

Træindustriarbejderforbundet

Afdelingen af Træindustriarbejderforbundet i Auning havde sin egen fane. Den ligger i dag på Sønderhald Egnsarkiv.

Annonce i Folkebladet februar 1952.

Ingen tvivl om at træindustrien har været en betydelig industri med mange medarbejdere.

Tænketanken Tænk Højt

Tænketanken Tænk Højt blev etableret i 2009. Tænk Højt tog initiativet til at Auning fik sin egen portal, nemlig AuningBy.dk.

Tænk Højt var med på Auning Messen 2009 med en stand i 2 etager.

Senior Krolf Auning

Økonomisk overlevede Senior Krolf Auning ikke Covid 19, så det blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling at opløse klubben i oktober måned 2021.

Senior Krolf Auning spillede på naturbaner beliggende på arealet bag Fælleshuset på Potetevej. Alle var velkomne - brug af rollator var ingen hindring. Der blev spillet 2 gange om ugen året rundt.

Den sidste bestyrelse bestod af:
Hans Erik Rasmussen, formand
Bente Nordmann, næstformand
Inge Grundvad, kasserer

Ungdomsforeningen Fremtiden

Den ældste forhandlingsprotokol for Ungdomsforeningen Fremtiden ligger i dag på Sønderhald Egnsarkiv. Her ligger også en medlemsfortegnelse og en medlemsfortegnelse for Folkedanser-Afdelingen under "Fremtiden".
     Ungdomsforeningen Fremtiden blev stiftet den 17. juni 1936 i Aagaards have på Gl. Estrup. 38 unge kvinder og mænd var kommet for at drøfte oprettelse af en ny forening.
    Ifølge den gamle protokol blev der hold stiftelsesfest den 17. juni 1937 på Gl. Estrup: "Festen begyndte med munter leg i haven, hvorefter man samledes om kaffebordene og efter kaffen blev salen ryddet og man tog fat på dansen til kl. 1 - Forresten en meget hyggelig aften."
    Ejnar Thuesen Johansen skriver i sin bog om Auning: Ungdomsforeningen „Fremtiden", der mest blev kendt for sit sponsorat for et meget populært Auning sangkor, der med flerstemmige sange ofte underholdt ved større arrangementer under ledelse af maler og musiker Marius Mogensen.
  Hvornår foreningen ophørte vides ikke, men det sidste referat er fra 18. januar 1951.

Fremtiden's sangkor i 1946, i en pause i Allingåbro's anlæg. På billedet ses dirigent Marius Mogensen, Edel Bjerregaard, Aage Thuesen, Astrid Thuesen, Inger Thuesen Johansen, Marie Andersen, Elna Brøgger, Alma Bredgaard, Ejner Thuesen Johansen, smed H.C. Andersen, Rita Bak, H.P. Rasmussen og barber Børge Jensen.

Sangkorets vogn ved byfestens optog i 1949. Fra venstre ses: Vita Bredgaard, Else Munk, Karen Ibsen.

På Sønderhald Egnsarkiv opbevares en fane, der har tilhørt Ungdomsforeningen Fremtiden.

bottom of page