top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/20
Kriminalsager fra Auning
Auning er ikke kendt for kriminalitet, men der har dog været nogle kriminalsager som vi herunder dykker nærmere ned i. Go' læselyst.
Røveri mod Sparekassen Kronjylland 1989
Sparekassen Kronjylland, Østergade 7, blev den 22. april 1989 kl. 9.50 udsat for et røveri. To bevæbnede mænd kom ind i banken og truede personalet, hvorefter de fik udleveret 150.000 kroner i kontanter. Mændene var bevæbnet med et oversavet jagtgevær og en pistol, og de var maskerede med strømper over hovedet.
Bagefter flygtede de i en mørkegrøn Volvo 245 stationcar med registreringsnummeret JK 50757. Flugtbilen var meldt stjålet i Langå dagen før.
Røverne flygtede ud af Auning med retning mod Grenå. En større politistyrke fra Randers, Grenå og Århus blev straks sat ind for at eftersøge bilen og de to mænd i området. En helikopter deltog også i eftersøgningen.
Flugtbilen blev senere fundet på Grenåvej i Løvenholmskoven. Her havde røverne skiftet bil og formentlig kørt mod Århus, hvor de formodede gerningsmænd senere blev anholdt.
Det var professionelle røvere, som stod bag røveriet mod Sparekassen Kronjylland. Det drejer sig om fire mænd og en kvinde i alderen mellem 23 og 37 år, som kriminalpolitiet i Århus mistænker for at stå bag en lang række væbnede røverier. Røverier med millioner i udbytte.
Om de fem personer blev dømt, og hvilken straf de fik, er uvist.
Mordet i Vestergade
25-årige Danny Johnny Stendahl Hansen blev dræbt i denne villa, Vestergade 33. Huset blev efterfølgende revet ned og et nyt hus opført på grunden.
20-årig dømt for drab på familiefar
En 20-årig mand blev i september 2012 ved Retten i Randers dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling for at have dræbt en 25-årig mand i Auning.
Han blev dømt for om morgenen den 24. oktober 2011 at have dræbt den 25-årige Danny Johnny Stendahl Hansen i villaen på Vestergade 33
Efter drabet lagde han liget i bagagerummet i en bil, som han kørte til en sø nær Mejlby. Her blev liget kastet i vandet.
Om formiddagen, samme dag som draget, blev der med optændingsblokke og benzin sat ild til villaen, som udbrændte.
Efter anholdelsen af den 20-årige kunne politiet ikke finde liget. Han kunne ikke huske præcis, hvor han var kørt hen. Derfor måtte Østjyllands Politi tage usædvanlige midler i brug. Det blev aftalt med flyvevåbnet, at et jagerfly udstyret med kamera skulle overflyve og fotografere et bestemt område, som kunne være relevant.
Men det var en borger, der kom med det afgørende tip, efter at politiet havde bedt offentligheden om hjælp.
Mentalundersøgelsen af den nu 20-årige mand konkluderede, at han er sindssyg og derfor ikke kan idømmes en almindelig fængselsstraf.
Ifølge Ekstrabladet forklarede den 20-årige i retten, at han slog kammeraten ihjel, fordi han frygtede for sit liv. Angiveligt havde han flere gange fået tæsk og var blevet truet på livet, hvis han ikke gjorde, som den 25-årige forlangte.
Foruden anbringelse på en psykiatrisk afdeling blev den 20-årige dømt til at betale 357.277 kr. i erstatning til offerets datter.
Kilde: Ritzau, 28. september 2012
Mord begået på Centervej 33
12 års fængsel for drab på kurder
Søndag den 8. december 2002 blev den 39-årige iraner Hussein Jabar Khalil Al-Hamdani fundet dræbt i sin lejlighed på Centervej 33. Politiets undersøgelser viste, at der ikke var tegn på kamp i lejligheden, og kriminalpolitiet formodede derfor, at Al-Hamdani selv havde lukket gerningsmanden ind. De retsmedicinske undersøgelser fastslog, at Al-Hamdani var blevet stukket utallige gange i maven og brystet, inden han fik skåret halsen over med to dybe snit.
Kriminalpolitiet efterforskede drabet, som blev betegnet som særdeles bestialsk. Den 21. januar 2003 anholdt politiet, med assistance fra Rigspolitiets Rejsehold, den 30-årige Mohamed Staif Alyousif fra Syrien, som blev sigtet for drabet. Mohamed Staif Alyousif nægtede ethvert kendskab til drabet.
Efter en ganske kort votering dømte et nævningeting ved Vestre Landsret i Viborg en 31-årige syrisk statsborger fra Assentoft 12 års fængsel for drabet på en 39-årige kurder. Den dømte havde været varetægtsfængslet i et år.
Han skal desuden udvises af Danmark for bestandig efter afsoning af fængselsstraffen. Han udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke straffens længde til Højesteret.
Pengesag eller jalousiopgør Der har været mange gisninger om netop motivet til det voldsomme drab. Bl.a. har der været spekulationer om uoverensstemmelser om penge i forbindelse med menneskesmugling eller et jalousiopgør om en kvinde. Gisningerne har ydermere gået på en hævnaktion med udspring i irakisk Kurdistan, hvorfra Hussein Al-Hami var flygtet. Angiveligt fordi han blev forfulgt af den ekstremistiske muslimske gruppe Ansar Al-Islam.
Vidner har under sagen fortalt, at offeret havde følt sig forfulgt af grupper i flygtningemiljøet herhjemme i ugerne op til drabet.
Anklageren, vicestatsadvokat John Kølbæk, pegede imidlertid i sin procedure på, at motivet sandsynligvis alene skal findes i religiøse uoverensstemmelser mellem offeret og den tiltalte syrer.
Primær kilde: MetroXPress
Tyveri af stenbordet i Lunden
Sagen startede i 1986 med en opringning til Dyrskjøt om et lidt specielt tyveri. Anmelderen havde nemlig observeret, at stenbordet i skoven overfor Gl. Estrup slot var væk og kun stensoklen stod tilbage. Hvornår stenbordet var fjernet, stod lidt uklart. Daværende skovrider Johan Due mente, at stenbordet måske allerede var blevet fjernet i starten af 1970’erne. Det historiske stenborde er stadig – her i 2018 – ikke dukket op.
Her stå Søren Dyrskjøt på den sten hvorpå stenbordet hvilede. Til højre ses den inskription, som var hugget ind i bordpladen.
33 år efter sidder Søren Dyrskjøt igen på stenen som bar det historiske bord med kongen og grevens monogram.
Overskrift i Randers Amtsavis.
Tidligere landbetjent Søren Dyrskjøt kan ikke rigtig slippe en gammel sag om tyveriet af et historisk stenbord med et kongemonogram fra 1840. Så Dyrskjøt er stadig interesseret i oplysninger, der kan finde frem til det manglende stenbord.
Pladsen hvor stenbordet har stået, har tidligere været et yndet udflugtsmål - et sted, hvor unge piger og karle fra omegnen samledes om foråret og sommeren. I barken på de store bøgetræer på pladsen, kan man stadig se kærligheds-erklæringer, årstal og forbogstaver som ”DL 1927” ridset ind i barken.
I dag er der ikke mange der kender stedet, som ligger på et 60 meter højt bakkedrag. Det er nok mest skovens folk og jægere, der kommer forbi den højtliggende plads. Måske uden at kende stedets historie og historie om stenbordet.
Folk, som kan huske stenbordet, vurdere at det måler ca. 1 x 2 meter og af en halv snes tommers tykkelse. Vægten må derfor være flere tons. Ikke sådan lige at tage med sig selvom bordpladen mangler det ene hjørne.
Det mest spændende ved stenbordet er, at der i bordpladen er indhugget Frederik den VII’s monogram samt initialerne GCS, der antages at stå for Grev Christian Scheel. Under monogrammet og initialerne stå årstallet 1840.
Tilbage i 1970’erne undersøgt amatørarkæolog Marius Saaby lidt om historien og fandt frem til, at kronprins Frederik den VII netop i 1840 besøgte Gl. Estrup Skov for at foretage arkæologiske udgravninger. Muligvis på det sted, hvor stenbordet har stået. Frederik den VII blev først konge i 1848. I 1840 hed greven på Gl. Estrup faktisk Grev Christen Scheel. Så initialerne GCS passer fint.
Tidligere museumsdirektør på herregårdsmuseet, Andreas Bjerre, gættede på to muligheder: Enten var stenens inskription lavet i 1848 i forbindelse med kronprinsens overtagelse af tronen. Eller også er den lavet i 1862, da kong Frederik den VII sammen med grevinde Danner gæstede Gl. Estrup igen.
Bordpladen skulle meget gerne på plads igen. Derfor opfordrer Søren Dyrskjøt folk til at kigge efter en stor flad firkantet sten, hvor det ene hjørne mangler eller ligger løst. Den skulle også gerne have en inskription, men inskriptionen kan være meget utydelig, da den formodentlig ikke er malet op som på det foto, vi har af inskriptionen fra 1970’erne.
Skeletdele fundet i skolegården 1984
Det vakte en vis opstandelse, da der i 1984 blev gravet skeletdele frem i skolegården på Auning Skole. Det er i hvert fald sådan Troels Pedersen husker det. Han var elev på Auning Skole i 1980'erne, og han har fortalt Bymuseet, at skolegården i 1984 blev gravet delvist op under nedlægning af nogle rør, og så stødte man på skeletrester fra et menneske!
Troels Pedersen fortæller: - Det syntes vi børn jo var mægtig spændende, så i frikvarteret hang vi ud ad vinduerne, og så de to tilkaldte betjente fra Randers stod og skovlede jord op af hullet. Men herefter hørte jeg aldrig mere til historien.
Bymuseet har kontaktet Søren Dyrskjøt. Han fortæller, at han ikke havde deltaget i denne sag og aldrig havde hørt om fundet. Vi har også spurgt flere af de tidligere lærere, som var på skolen i 1980'erne, men ingen af dem kunne huske noget om denne historie.
Så gik vi på Auning Bibliotek for at søge i gamle aviser. Her fik vi svaret. Endda på forsiden af avisen ”Djursland” tirsdag den 20. november 1984.
Af artiklen fremgår det, at skelettet formodentlig har forbindelse med besættelsen. Men en retsmedicinsk bedømmelse har siden daterede fundet til før århundredeskiftet.
bottom of page