top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/20
fra Auning
Man skulle næppe tro at en så lille by som Auning, med et fredeligt ry og sine kun 3200 indbyggere, og gennem mange år endda med sin egen landbetjent i byen, skulle kunne rumme hele 3 bestialske mord og rockerdrab i nyere tid. Endda over en periode på kun 11 år. Det er ikke desto mindre tilfældet.
Navnlig når man ser i drabsstatistikkerne, og ser at for eksempel Ikast-Brande Kommune, med sine 40.500 indbyggere, kun havde 1 mord på 25 år, virker det som en bemærkelsesværdig overrepræsentation i mordstatistikken. Men med andre ord er der en adskillige gange højere risiko for at ende som mordoffer eller drabsmand i Auning, end der er mange andre steder i Danmark!
Mord i Auning er imidlertid ikke kun en nyere ting i byen. Allerede i oldtiden myrdede folk i Auning hinanden! På lokalhistorisk museum i Randers kan man nemlig se liget af en ung kvinde, under navnet Auning-Kvinden, udstillet. Hun blev myrdet engang i jernalderen og siden smidt i mosen, hvor hendes velbevarede lig blev fundet et par tusind år efter i 1886.
Men da dette mosefund allerede er så velbeskrevet andetsteds her på siden, så lad os lade oldtiden ligge og straks gå frem i tiden. Selv om lokale i byen har hævdet at Auningkvindens triste skæbne er kendetegnende for byens indbyggeres indbyrdes behandling af hinanden og at ikke meget har ændret sig siden hen på de kanter!
Rockermord på Gl. Estrup
Lau Friis Hartel blev dræbt den 18. juni 2000.
Gerningsmanden flygtede fra stedet i sin Fiat 127.
Overskrift i Ekstrabladet.
Det mest farverige og opsigtsvækkende mord i nyere tid i Auning, fandt sted 18. juni 2000 på parkeringspladsen ved Gammel Estrup.
Præsidenten i den berygtede lokale rockerbande MC Svillerbasserne, Lau Friis Hartel, havde haft uoverensstemmelser med bandemedlemmet Kenni H., fordi denne angiveligt skulle have taget rockerpræsidentens veninde med på en udflugt!
De to havde derfor aftalt at mødes foran Gammel Estrups indgang og udrede uoverensstemmelserne. Så langt kom det imidlertid aldrig. For på 11 meters afstand trak Kenni H. et oversavet jagtgevær og skød rockerpræsidenten, der udåndede i armene på veninden. Efter drabet flygtede Kenni H., efter at have truet lokale vidner til tavshed, fra gerningsstedet i sin Fiat 127, men blev senere fanget efter en stor menneskejagt og fængslet og idømt en samlet straf på 6 års ubetinget fængsel. I dommen indgik en tidligere dom for røveri.
Det var desværre ikke rockerbandens første mord, idet et andet af bandemedlemmerne, ved navn Gorilla-Lars, tidligere var blevet myrdet af sine venner fra banden, som i ledtog med en medarbejder i den kommunale misbrugsbehandling, fik leveret store mængder narko.
For overhovedet at blive optaget i Svillerbasserne, måtte man i øvrigt igennem en optagelsesprøve og det var bandens såkaldte "Promilleudvalg", der stod for den del af optagelsen. En 17-årig fra Auning, ved navn Brian, fik for eksempel til opgave at smadre en politibil, ved med fuldt overlæg at køre ind i den i høj fart! Han bestod prøven med glans i juli 1998 og fik 40 dages hæfte, et stort erstatningskrav og et fuldgyldigt medlemskab af Svillerbasserne. Til gengæld lykkedes hans flugt fra gerningsstedet ikke, da den forgik på en knallert!
Rockerpræsidenten selv var naturligvis ingen engel. Han havde hele seks gange fået frakendt kørekortet for bestandigt og havde selv været fængslet for blandt andet at true med en motorsav! Han var også noget af en drukkenbolt og da politiet en dag målte hans promille til 1,62 klagede han over afgørelsen, idet han hævdede at den var væsentligt højere!
At Kenni H. slap med kun seks år skyldtes at retten mente at der var tale om drab, frem for mord, og at han nok selv var truet af rockerlederen. Men det blev ikke det sidste man hørte til ham i lokalområdet. Blandt andet fordi han under sin afsoning formåede at bryde ud af arresten og begå endnu et røveri på egnen under flugten.
Men efter sin løsladelse, og inden han blev fængslet igen, var han angiveligt gerningsmanden der gik amok på hovedgaden i Allingåbro, hvor han trak splitten ud på en håndgranat, da han var i klammeri med nogen uvenner. Politiet blev naturligvis tilkaldt og det skal have været nogen ret desperate betjente, der ledte som besatte efter splitten, som klovnen havde smidt væk i farten, inden de fik uskadeliggjort den afsikrede håndgranat!
Året efter fik Kenni H., der allerede da også var dømt for både hæleri, narkobesiddelse og vold, angiveligt lovens strengeste straf, forvaring.
Mordet i Vestergade
25-årige Danny Johnny Stendahl Hansen blev dræbt i denne villa, Vestergade 33. Huset blev efterfølgende revet ned og et nyt hus opført på grunden.
Gerningsmanden stjal den dræbtes Fiat Punto og kørte med liget i bagagerummet til en lokal skovsø, hvor liget blev dumpet ned på søbunden.
20-årig dømt for drab på familiefar
Et mord fandt sted i Auning den 24. oktober i 2011. I ejendommen på Vestergade 33 boede da den 25-årige Johnny Danny Stendahl Hansen. Han arbejdede i et byggemarked i Ryomgård, hvor han var en værdsat medarbejder, om end at man der godt havde set at han havde narkoproblemer.
Johnny havde haft et forhold der udmøntede sig i at han var nybagt far, selv om kæresten og barnet var flyttet på grund af hans tiltagende narkoproblemer. Johnny boede på drabstidspunktet dog ikke alene i huset, der i øvrigt engang havde haft en lille slikkiosk på adressen, hvor byens børn kom og snoldede. Slikkiosken var dog for længst forsvundet da mordet fandt sted.
Helt præcist hvilke indbyrdes relationer de to havde haft er ikke helt klarlagt, men på en eller anden måde flyttede den kun 19-årige Dannie S.M. ind på adressen. Sandsynligheden er dog at de kendte hinanden fra misbrugsmiljøet, idet de begge to var misbrugere. At morderen desuden var sindslidende, hvilket blev fastslået i retten, har givetvis ikke gjort ham mindre farlig.
Mandag den 24. oktober stak han sin sovende ven ihjel med adskillige knivstik. Motivet skulle angiveligt være at han frygtede Johnny, som han hævdede havde mishandlet og truet ham på livet ham flere gange.
Gerningsmanden stjal nu den dræbtes Fiat Punto og 2 hunde og kørte med liget i bagagerummet til en lokal skovsø, hvor liget blev dumpet ned på søbunden. Derpå kørte han tilbage igen og antændte en brand i huset med benzin, så det udbrændte totalt. Ruinen af huset blev senere revet ned og det hus man ser på adressen i dag er opført senere.
I offerets bil flygtede Dannie S.M. nu til Sjælland, hvor politiet kort efter anholdt ham. Ved anholdelsen var han i besiddelse af en halv liter skunk og to blodige knive. Desuden havde han misbrugt offerets dankort flere gange under bilturen. Til efterforskernes undren lå liget imidlertid ikke bag i bilen. Derimod tilstod Dannie Meldgaard at han havde dumpet liget i en sø, men hvor søen lå kunne han ikke længere huske!
De frustrerede politifolk tog derfor utraditionelle metoder i brug. Flyvevåbnets blev sat til at affotografere store dele af egnen omkring Auning, i håb om at den mistænkte kunne genkende stedet fra luften. Det tog dog hele 2 uger inden man, med et tip fra en borger, fandt liget i en skovsø ved Mejlby.
Under retssagen var offerets slægtninge mødt talrigt frem og kom med så mange tilråb at seks tilkaldte betjente måtte sørge for ro og orden under retssagen, og herunder fjerne en af tilhørerne. Både anklager, forsvarer og dommer var enige om at Dannie S.M. var så stærkt sindslidende, at han ikke skulle have en almindelig fængselsstraf. I stedet idømtes han tvangspsykiatrisk behandling og en erstatning til offerets datter på 357.277 kroner.
Det burde egentlig være afslutningen på historien, men under sin behandling stak han af fra sygehuset og blev efterlyst med navn og billede af politiet. Det fik folk på egnen til at frygte at Dannie Meldgaard ville opsøge dem under sin flugt og de anskaffede sig derfor baseballkøller, i fald det blev aktuelt. Dannie Meldgaard blev dog hurtigt fanget igen og igen indlagt til psykiatrisk behandling.
Mord begået på Centervej 33
12 års fængsel for drab på kurder
Allerede et par år efter rockerdrabet var der imidlertid igen mord i Auning. 8. december 2002 fandt man liget af den 39-årige kurder Hussein Jabar Khalil Al-Hamdanit, der var flygtning fra Irak, dræbt med 22 knivstik, i sin bolig på Centervej 33 i Auning.
Mærkeligt nok var der ikke tegn på vold eller indbrud i boligen og politiet formodede derfor at offeret selv havde lukket gerningsmanden eller gerningsmændene indenfor og at de derfor måtte have kendt hinanden på forhånd. Dødsårsagen blev fastslået som talrige knivstik i mave og bryst og to dybe knivstik i halsen.
Motivet til mordet var en gåde, om end der blev spekuleret i flere ting. Blandt andet var Hussein angiveligt indblandet i menneskesmugling, såvel som at penge kunne være et muligt motiv. Vidner fortalte dog at offeret havde udtrykt at han var bange for en muslimsk ekstremistisk bande ved navn Ansar Al-Islam. Andre hældte mere til at der var tale om et jalousiopgør om en kvinde.
Mistanken samlede sig imidlertid hurtigt om en lokal skikkelse. I form af en 30-årig syrisk mand ved navn Staif Alyousif. Han havde boet i Auning i et stykke tid, med sin kone og børn og var velkendt i byen. Således blev han ofte set spadsere rundt i Auning, hvor flere lokale lærte ham at kende. Senere flyttede han dog til Assentoft. Men bekendtskabet med mordofferet Hussein fortsatte ikke desto mindre efter flytningen.
De nærmere årsager til mordet, som han stærkt benægtede, blev aldrig helt fastslået, om end det kom frem at mordofferet var begyndt at spise svinekød. Hvilket skal have været så voldsom en krænkelse at Staif Alyousif så sig nødsaget til at myrde ham. Gerningsmanden var nemlig kendt for sin ekstreme islamiske tro, herunder ikke mindst sin store beundring for den islamistiske terrorleder Osama Bin Laden.
Under sin varetægtsfængsling, der varede over et år, blev Staif Alyousif i øvrigt indlagt på psykiatrisk sygehus i Risskov (det er almindelig praksis i drabssager at mentalundersøge de formodede gerningsmænd), hvor han ikke desto mindre formåede at undvige fra sygehuset. For dog hurtigt at blive fanget igen.
Staif Alyousif endte med i sidste ende at få en dom på 12 års fængsel og derpå udvisning af Danmark for bestandig.
Røveri mod Sparekassen Kronjylland 1989
Flugtbilen var en mørkegrøn Volvo 245 stationcar.
Sparekassen Kronjylland, Østergade 7, blev den 22. april 1989 kl. 9.50 udsat for et røveri. To maskerede gerningsmænd, bevæbnet med en pistol og et oversavet haglgevær, røvede om formiddagen godt 140.000 kr. i kontanter.
Efter kuppet flygtede bankrøverne østpå, i en mørkegrøn Volvo 245 stationcar, som de havde stjålet dagen før i Langå, men blev jaget af politistyrker fra både Randers, Århus og Grenå, der endda også brugte en helikopter i jagten.
At røveriet var vellykket og professionelt udført, skyldtes givetvis at det var en bande udefra, frem for lokale dilletanter, som ved røveriet mod posthuset, en måned før
Røverne byttede imidlertid flugtbilen ud i Løvenholmskoven og forsvandt sporløst. Banden blev dog i sidste ende fældet af politiet, der hurtigt kunne anholde gerningsmændene, fordi de fik ”et varmt tip”. Hvilket normalt dækker over at man har en insider i banden, der varslede politiet, som derfor vidste i forvejen at kuppet ville finde sted. De viste sig senere at være del af en hel bande af garvede bankrøvere, bestående af 4 mænd og en kvinde i alderen 23 til 37 år. Politiet formodede endda at de stod bag flere røverier, til flere millioner.
Om de fem personer blev dømt, og hvilken straf de fik, er uvist.
Røveriet mod posthuset
Posthusets gamle pengeskab står stadig på sin gamle plads i det nuværende advokatkontor. Det anvendes dog ikke til værdier længere.
Gerningsmanden valgte en gammel grå Ferguson som flugtkøretøj.
Historien kom på forsiden af Dagbladet Djursland onsdag den 20. marts 1985.
Auning oplevede hele 2 røverier i 1985. Det ene var mod Posthuset. Den 19. marts, kort efter kl. 17, blev døren til Auning Posthus sparket op af en 32-årig mand. Gerningsmanden truede sig angiveligt til at få udleveret kassebeholdningen og røveren fik beløbet, kr. 15.640, udleveret i en postsæk. Den slags var ikke helt unormalt i samtiden, hvor sådanne røverier forekom jævnligt.
Det der derimod vakte opsigt, og som røveriet stadig huskes for, var flugten fra gerningsstedet. Den foregik nemlig ikke i en hurtig sportsvogn eller på en motorcykel eller i noget andet, som ville have gjort at røveren kunne komme væk i en fart. Som flugtkøretøj havde han derimod valgt en gammel grå Ferguson traktor!
En Taxavognmand, oplyste til politiet, at han om aftenen, havde kørt en yngre mand, svarende til den 32-åriges signalement, til toget i Hornslet. Han havde fortalt, at han skulle til København for at besøge sin syge mor.
Blandt det tilkaldte politi til posthusrøveriet, var den senere borgmester i Randers, Henning Jensen Nyhuus, som har fortalt, at det blot var at følge traktorsporene i sneen, som hurtigt ledte politifolkene til et lokalt hippie-kollektiv. Her fandt de hurtigt kollektivets traktor, som var blevet brugt til røveriet mod Posthuset, men gerningsmanden var væk. Kriminalpolitiet forventede at den 32-årige hurtigt ville blive pågrebet og anså i øvrigt, røveriet for opklaret.
Den 18. april meldte den 32-årige sig selv til kriminalpolitiet i Randers og tilstod røveriet. Han henvendte sig efter aftale med kriminalforsorgen. Han havde siden røveriet holdt sig skjult i Århus og København.
Dermed var posthusrøveriet, der var så amatøragtigt og dilettantisk udført, at det nærmede sig det komiske, også hurtigt opklaret.
Den 18. april meldte den 32-årige sig selv til kriminalpolitiet i Randers og tilstod røveriet.
Skeletdele fundet i skolegården 1984
I 1984 gravede man ud til nye kloakrør i skolegården i Auning og i den forbindelse stødte man overraskende nok på ligrester. Dele af et skelet dukkede op til overfladen og tilkaldt politi gravede resterne frem for øjnene af alle de måbende lærere og skoleelever.
I samtiden mente man at der måtte være tale om et offer fra besættelsestiden (1940-45). Det var en nærliggende tanke, idet der var adskillige tyske soldater udstationeret i datidens Auning, og de kan meget vel have været indkvarteret på byens skole. Og den senere skolegård var dengang blot en græsmark.
Fundet vakte naturligvis en vis opsigt, men nogen opklaring af sagen kom det aldrig til. Måske derfor er den makabre historie stort set gået i glemmebogen i Auning. Senere undersøgelser viste imidlertid at ligresterne, ifølge den efterfølgende retsmedicinske undersøgelse, var fra før år 1900 og dermed var der jo ingen realistisk chance for at opklare eller få nogen som helst dømt i sagen.
Nok af samme grund kom skelettet først til opbevaring på Kulturhistorisk Museum i Randers, for siden at ende på Panuminstituttet i København, hvor det stadig ligger.
Hvem skelettet tilhørte, hvad den uheldige var død af og ikke mindst hvorfor og hvem der gravede ham ned, på en bar mark, står således stadig ubesvaret hen. Så her kan man således tale om intet mindre end en ægte lokal uopklaret mordgåde i Auning!
Af artiklen fremgår det, at skelettet formodentlig har forbindelse med besættelsen. Men en retsmedicinsk bedømmelse har siden daterede fundet til før århundredeskiftet.
Tyveri af stenbordet i Lunden
Sagen startede i 1986 med en opringning til Dyrskjøt om et lidt specielt tyveri. Anmelderen havde nemlig observeret, at stenbordet i skoven overfor Gl. Estrup slot var væk og kun stensoklen stod tilbage. Hvornår stenbordet var fjernet, stod lidt uklart. Daværende skovrider Johan Due mente, at stenbordet måske allerede var blevet fjernet i starten af 1970’erne. Det historiske stenborde er stadig – her i 2018 – ikke dukket op.
Her stå Søren Dyrskjøt på den sten hvorpå stenbordet hvilede. Til højre ses den inskription, som var hugget ind i bordpladen.
33 år efter sidder Søren Dyrskjøt igen på stenen som bar det historiske bord med kongen og grevens monogram.
Overskrift i Randers Amtsavis.
Tidligere landbetjent Søren Dyrskjøt kan ikke rigtig slippe en gammel sag om tyveriet af et historisk stenbord med et kongemonogram fra 1840. Så Dyrskjøt er stadig interesseret i oplysninger, der kan finde frem til det manglende stenbord.
Pladsen hvor stenbordet har stået, har tidligere været et yndet udflugtsmål - et sted, hvor unge piger og karle fra omegnen samledes om foråret og sommeren. I barken på de store bøgetræer på pladsen, kan man stadig se kærligheds-erklæringer, årstal og forbogstaver som ”DL 1927” ridset ind i barken.
I dag er der ikke mange der kender stedet, som ligger på et 60 meter højt bakkedrag. Det er nok mest skovens folk og jægere, der kommer forbi den højtliggende plads. Måske uden at kende stedets historie og historie om stenbordet.
Folk, som kan huske stenbordet, vurdere at det måler ca. 1 x 2 meter og af en halv snes tommers tykkelse. Vægten må derfor være flere tons. Ikke sådan lige at tage med sig selvom bordpladen mangler det ene hjørne.
Det mest spændende ved stenbordet er, at der i bordpladen er indhugget Frederik den VII’s monogram samt initialerne GCS, der antages at stå for Grev Christian Scheel. Under monogrammet og initialerne stå årstallet 1840.
Tilbage i 1970’erne undersøgt amatørarkæolog Marius Saaby lidt om historien og fandt frem til, at kronprins Frederik den VII netop i 1840 besøgte Gl. Estrup Skov for at foretage arkæologiske udgravninger. Muligvis på det sted, hvor stenbordet har stået. Frederik den VII blev først konge i 1848. I 1840 hed greven på Gl. Estrup faktisk Grev Christen Scheel. Så initialerne GCS passer fint.
Tidligere museumsdirektør på herregårdsmuseet, Andreas Bjerre, gættede på to muligheder: Enten var stenens inskription lavet i 1848 i forbindelse med kronprinsens overtagelse af tronen. Eller også er den lavet i 1862, da kong Frederik den VII sammen med grevinde Danner gæstede Gl. Estrup igen.
Bordpladen skulle meget gerne på plads igen. Derfor opfordrer Søren Dyrskjøt folk til at kigge efter en stor flad firkantet sten, hvor det ene hjørne mangler eller ligger løst. Den skulle også gerne have en inskription, men inskriptionen kan være meget utydelig, da den formodentlig ikke er malet op som på det foto, vi har af inskriptionen fra 1970’erne.
bottom of page