Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
Ellerten, Steen og Niels
Cykelforhandler Niels Pedersen fik en central rolle ved udviklingen af Ellerten
I 1986 blev to mænd med vidt forskellige baggrunde, forbundet i et helt unikt erhvervseventyr. De to mænd havde to ting til fælles: De holdt til i Auning og var begge fascineret af mekanik.
Den ene var en dygtig mekaniker, og ejede NP cykler, en velrenommeret cykel- og knallertforretning i byen. Han hed Niels Pedersen.
Den anden boede lidt uden for byen, på Pindstrupvej 13 og var ingeniør på Dronningborg Maskinfabrik i Randers. Han hed Steen Jensen.
Steen blev en hyppig gæst hos NP Cykler
Niels kendte kun Steen af omtale. Han havde ofte set Steen køre rundt i sin selvbyggede bil.
I tobaksforretningen ved siden af NP cykler, købte Steen sine cerutter. Efter at have forsynet sig med cerutter skete det en dag, at Steen stak hoved ind til Niels for at få en snak om forskellige ting med relation til knallerter, f.eks. hjul, bremser, affjedring mm. Senere begyndte Steen at bestille forskellige tekniske dele, hos NP cykler. Steen forhørte sig også om kundernes behov for knallertkørsel og hvordan specielle dele på en knallert fungerede.
Steen Jensen skulle altså ikke køre langt fra hjemmeadressen for at finde dele til sit hemmelige projekt. Delene kom fra den lokale cykel- og knallertforhandler, NP Cykler. På denne måde blev cykelhandleren langsomt draget ind i det stadig hemmelige projekt.
Første skabelon for Ellertens design var skabt af en engelsk bildesigner.
I denne tidlige version af Ellerten, er givet brugt dele fra Niels butik.
Niels fik mundkurv på
Steen var ikke meget for at fortælle, hvorfor han havde alle disse spørgsmål. Og Niels måtte love, at han ikke ville fortælle om deres samarbejde. Det eneste Niels i starten fik at vide var, at regningerne skulle sendes til Dronningborg Maskinfabrik.
Sagen var den, at Steen var i gang med et hemmeligt projekt. Steens besøg hos Niels blev oftere og oftere.
Niels Petersen fortæller: - "Steen kom ind og spurgte om mange mystiske ting med hjul og bremser på knallerter... Så det fik vi mange snakke om. Han købte en hel del reservedele inde hos mig, så som hjul og forskellige bremsedele. Men jeg fik ikke at vide, hvad det var til. Jeg fik kun at vide, at jeg skulle sende regningen til Dronningborg Maskinfabrik."
Hemmeligheden bliver afsløret
Niels fik gennem længere tid hyppigere besøg af Steen. Nu var det ikke kun reservedele, som Steen kom forbi for at finde. I langt højere grad handlede besøgene nu om udveksling af viden og erfaring om køretøjer og hvad de forskellige komponenter kunne. Efterhånden blev det tydeligt for Niels, at der lå mere end bare en passion for knallertdele bag samtalerne.
Så pludselig en dag i december 1985, siger Steen: - Du må egentligt godt få at vide, hvad det går ud på, men du må love mig ikke at fortælle det til nogen. Det er jo stadig i Dronningborgregi, ikke.
Det var jeg selvfølgelig meget interesseret i at høre om, og hvad det gik ud på, og så fik jeg historien. Steen afslørede, hvad det var, han havde gang i på Dronningborg Maskinfabrik: Han ville udvikle et elektrisk køretøj, som skulle hedde ”Ellerten”.
Senere købte Steen dette projekt ud af Dronningborg Maskinfabrik og udviklingen af dette køretøj skulle nu finansieres af anparter. Steen undlod ikke at få solgt en anpart på 20.000 kr. til Niels.
EL-Trans lejede lokaler på Haraldsvej i Randers. Her startede Niels som en af de seks første på Ellertprojektet.
På bilmessen "Biler i Bella" i 1985 var Niels og Steen med til at præsenterer U-36, som den første færdige Ellert blev døbt.
Niels fik et jobtilbud, han ikke kunne sige nej til
Så blev den videre udvikling flyttet ud på Steens ejendom på Pindstrupvej 13.
En stålrørskonstruktion, "mock-up"-en, flyttede ligeledes med, og den blev brugt til at teste de forskellige dele, som køretøjet blev sat sammen af. Noget af mock-up'en var bygget af netop de reservedele, som Steen havde købt hos Niels.
Steen vurderede, at Niels havde en bred teknisk indsigt og forståelse af mekanik. Så Steen tilbød nu Niels et job som ansvarlig for udviklingsværkstedet. Niels bad om nogle dages betænkningstid, han havde jo en rigtig god forretning i Auning, som han først skulle have afhændet. Cykel- og knallertforretningen havde Niels overtaget i 1979 efter han havde været den daglige leder i nogle år.
Men 7 år senere, altså i 1986 var han klar til nye udfordringer og fik forretningen solgt. Niels kunne nu starte hos Steen i Randers den 1. januar 1986.
Virksomheden kom til at hedde EL-Trans og lå på Haraldsvej i Randers.
Niels Pedersen på fabrikken som ansvarlig for udviklingsværkstedet.
Prototypen U-36 foran Steen Jensens villa på Pindstrupvej 13. Her ses også Steens selvbyggede bil og bildesigner Ray´s røde Lotus Esprit.
Niels Pedersens anpart på 20.000 kr. fra 1985.
Niels blev den 6. medarbejder.
Hans første arbejdsopgaver blev at teste forskellige komponenter og etablere et værksted med værktøj og maskiner. Senere blev hans opgaver langt mere omfattende. Og medarbejderstaben voksede snart til 17-18 medarbejdere.
Ingen tvivl om, at cykelhandleren fra Auning hurtigt fik en helt central rolle i udviklingen af Ellerten. Alle dele skulle testes, og deres langtidsholdbarhed skulle afprøves. Niels gennemførte adskillige prøveture på en nærliggende, hullet markvej.
Niels deltog også i en del udlandsrejser for at besøge leverandører af de dele, som man i Randers ikke selv kunne producere.
EL-Trans gik konkurs, men Niels og Steen fortsatte samarbejdet
Efter 18-19 måneder forlod Steen og Niels virksomheden, da EL-Trans gik i frivillig betalingsstandsning. Firmaet fortsatte herefter på nye hænder, men det er en anden historie.
Niels og Steen bevarede deres venskab efter de begge var ude af virksomheden. I Auning byggede de bl.a. et køretøj om til en meget hurtig racer, der vandt flere elbilraces.
I 2026 var Niels med til at holde et foredrag om sin tid med Steen og Ellerten på Kulturperronen i Auning. Her fortalte Niels bl.a., at tiden som ansvarlig for udviklingsværkstedet havde været den hårdeste og absolut den mest interessante og berigende del af hans arbejdsliv.
Man kan stadig være heldig at sen produceret en Ellert i gadebilledet.