top of page

Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!




1/19




Vi har hold byfester siden 1932
Den første byfest vi kende til blev afhold i 1932. Baggrunden for at disse fester begyndte var egentlig ren og skær pengemangel. Auning Idrætsforening var på dette tidspunkt meget dårligt stillet økonomisk set, der var ingen penge i kassen, og gælden var på 7–800 kr. Bestyrelsen var derfor klar over, at der måtte gøres noget, og man begyndte da at spekulere på at afholde en stor fest, vel nærmest en sportsfest.
Der var en hel del modstand mod denne plan, idet nogle mente, at en sådan fest lige så godt kunne give underskud. Alligevel gik man i gang med arbejdet, idet idrætsforeningen søgte samarbejde med Auning Anlæg I/S, som ejede sportspladsen hvor nu Møllehjemmet ligger.
Det første man gjorde, var at tegne annoncer til et partouthæfte, der skulle give adgang til hele festen, og de penge, der kom ind herved, brugte man til startkapital, idet man så håbede på, at festen ville give så stort et overskud, at bogtrykkeren alligevel kunne få sine penge.
Regnskab for den første byfest findes desværre ikke, men den blev både sportslig og økonomisk så stor en succes. Så vidt vides gav festen et overskud på ca. 2400 kr., og det var jo mange penge dengang. Af dette beløb blev nu en tredjedel sat fast til udvidelse og vedligeholdelse af sportsanlægget, og resten blev delt mellem de to arrangører. Derved blev Auning Idrætsforenings økonomi bragt på fode igen.
Herunder en en række mindeværdige byfester beskrevet:
2025: Sommerfest
2024: Sommerfest
2023: Sommerfest
2022: Sommerfest
2021: Lys over Auning
2018: Sommerfest
2017: Sommerfest
2016: Sommerfest
2015: Folkefest
2014: Auning viser Vejen
2013: Auning Lipdub
2011: Rock i Parken
2009: Rock i Parken
2007: Rock i Parken
2006: Rock i Parken
2005: Rock i Parken
2004: Rock i Parken
2001: Sommerfest
1995: Sommerfest
1994: Sommerfest
1992: Sommerfest
1987: Sommerfest
1986: Sommerfest
1984: Sommerfest
1979: AIFs Sommerfestival
1977: Sommerfest
1977: Svømmehalsfesten
1975: Sommerfest
1975. Juletræsfest
1974: Sommerfest
1974: 70-års jubilæumsfest
1973: Sommerfest
1971: Festdage i svømmehallen
1971: Juletræsfest
Lys over Auning 2021
En lang række af foreninger i Auning skabte i februar 2021 en helt enestående og anderledes Corona-venlig-byfest. Hele byens var inviteret til denne "byfest" hvor vi kunne være sammen med mindst muligt smittefare fredag den 12. februar 2021 kl. 19.00 til hen på aftenen.
I disse Corona-tider trængte vi til mere glæde, lys, noget at glæde os til og noget der kan mindske afstanden imellem os. Navnet "Lys over Auning" gav måske sig selv, men handlede om at vi skulle lyse Auning op. Dette blev gjort med bl.a. lyskæder og bål.

Det hele blev filmet af en drone flyvende over byen samtidig med at der var fotografer på jorden. Resultatet blev en rigtig fed film over vores "corona-venlig byfest"
Man blev opfordret til at man holder "byfesten" med sin egen smitteboble, og at man så vidt muligt skulle bliver på egen grund, således at smitten kunne undgås.
Der blev oprettet en Facebook-side, som stadig kan ses. Søg efter: "Lys over Auning".

Sangen i videoen er skrevet af Tommy Hjorth og sunget af Karina Friis Jensen.
Foreningerne bag projektet var: AIF Fodbold, Auning Borgerforening, Auning Handel & Erhverv, Auning Idræts- & Kulturcenter, Auning Juleindsamling, Auning Motions Klub, Auning Målerlaug, Auning Skole, AuningBy.dk, BrixMiniCup, Det Bette Hus, Humørvirus, KFUM-Spejderne i Auning, Klokkerholm Ny Pegepindsfabrik, Kulturperronen, Lions Club Gl. Estrup, Lions Club Svanerne, Musikforeningen Tråd, Sangar & familie, Ældresagen Rougsø-Sønderhald.
Herunder en række fotos fra denne specielle aften.

Fotografer: Finn Bojer, Jacob Kliver, Rasmus Bruun Liboriussen, Jimmi Hjort Jensen, Anne Mette Søndergaard Rasmussen, Christina Hjøllund Marker, Git Drachmann, Gitte Skov Nielsen,Hanne Kristensen, Heidi Saaby Nielsen, Janette Nyegaard Jensen, Kirsten Hedegaard Bytoft Hansen, Lone Rasmussen, Louise Hebsgaard Bruun Rasmussen, Maria Maggie Christensen, Mette Friberg Ydegaard, Mia Luxhøj, Ove Dam Hedegaard, Pia Pedersen, Pia Simonsen, Randi Lund Pedersen, Sai Olivia Dumas-Johansen, Simon Hulehøj Jørgensen, Stine Wittrup Nielsen, Tina Frederiksen og Tommy Dahlsgaard.
Foreningerne bag projektet var: AIF Fodbold, Auning Borgerforening, Auning Handel & Erhverv, Auning Idræts- & Kulturcenter, Auning Juleindsamling, Auning Motions Klub, Auning Målerlaug, Auning Skole, AuningBy.dk, BrixMiniCup, Det Bette Hus, Humørvirus, KFUM-Spejderne i Auning, Klokkerholm Ny Pegepindsfabrik, Kulturperronen, Lions Club Gl. Estrup, Lions Club Svanerne, Musikforeningen Tråd, Sangar & familie, Ældresagen Rougsø-Sønderhald.
Folkefesten 2015

Fjolletroldekoncert med Michael Back for de mindste:

Ved Folkefesten 2015 præsenterede Auning Motions Klub sine nye spinningscykler og lod cykelsponsorerne dyste mod hinanden. Det blev Kent og Heidi, som kørte sejren hjem til Auning Idræts- og Kulturcenter.

En sikker succes - bankospil med Auning Jagtforening ...

Folkefesten blev primært afholdt der hvor STAK havde byggemarked. Pladsen var venligst stillet til rådighed af grunden ejer. Indgangen var fra Klibovej.

Auning viser Vejen 2014
I 2014 viste Auning vejen med Danmarks største vejfest! Anledningen var, at det i 2014 var 150 år siden den nuværende snorlige landevej mellem Randers og Grenå blev anlagt.
Arrangørerne var Auning Borgerforening, Auning Idrætsforening og Auning Handelsudvalg som valgte en arbejdsgruppe 10-15 personer og en styregruppe bestående af Margit Møller og Henning Millard.
Hovedvejen og dele af Centervej blev lukke i 24 timer for at gøre plads til et væld af aktiviteter.

De bedste fotos fra Danmarks største vejfest 2014:

Auning Lipdub 2013
Auning var den første by i Danmark, der optog en lipdub i forbindelse med byfesten i 2013. En lipdub er en video optaget uden klip. Den er altså optaget som en eneste scene.
Billedgalleri er på vej
Rock i Parken 2005
Nedenstående er hentet fra de temasider i Folkebladet der handlede om Rock i Parken.



Rock i Parken 2004-2009 og 2011

Historien om Rock i Parken, fortalt af Tommy Hjorth
Rock i Parken er egentlig en gammel historie. Faktisk skal vi tilbage til starten af firserne, hvor en gruppe mennesker i byen besluttede sig for at lave et musikarrangement i Aunings smukke bypark.
Hovedbestanddelen var et stort cirkustelt, en bar og masser af amatørmusik. Antallet af gæster steg hver år og Rock i Parken blev efterhånden en tradition. Succesen gjorde at arrangørerne satsede på lidt dyrere musiknavne, dog ikke store etablerede navne, hvilket gjorde der ikke kom flere gæster, på trods af at udgifterne voksede.
Et så stort arrangement er hårdt arbejde, særligt når der ikke tjenes penge. Arbejdsgruppen valgte at stoppe, og da der ikke stod nye klar til at tage over, lukkede Rock i Parken.
Ved en sammenkomst i 2003 besluttede en lille gruppe mennesker at der nu igen skulle være Rock i Parken. Byens sommerfest, som tidligere var en af de største på Djursland, var også lukket ned, og derfor en kærkommen lejlighed til at lave et lignende arrangement. Rock i Parken var genfødt.
I august 2004 stod det store telt igen klar i byparken og i arbejdsgruppen var spændingen stor. Ville folk nu også bakke op om arrangementet? Det ville de. Teltet var fyldt fredag aften og hele lørdag fra 13.00 og til ud på de små timer lørdag nat. Det gav blod på tanden og i 2009 har Rock i Parken, i ny udgave, 5 års fødselsdag.
Den lille festival er båret af frivillige, både på, bag og foran scenen. Masser af frivillige musikere har stået på scenen gennem de sidste 5-år, bakket op af lydmænd, barfolk, pølsevognspersonale, teltopstillere, - ja man kunne blive ved.
For første gang var der i 2008 3 dages festival, hvor torsdag aften nu er ”de voksnes aften”. En aften med visemusik, fællessang og råhygge. Fredag aften er traditionelt børnenes aften, mens lørdag er for hele familien. Eftermiddagen for

Her et udpluk deltagere i talentkonkurrence 2011

børne-familier og lørdag aften med fokus på ”voksenmusik”. Endvidere er det i løbet af de 5 år lykkedes at få et fantastisk samarbejde med byens andre foreninger f.eks. spejderne, pensionistforeningen og Bodia.
Kunsten er nu at bevare hyggen og stemningen ved Rock i Parken. Med de mange gæster er det fristende at prøve med større navne, men med de dårlige erfaringer i baghovedet satser vi fremover på amatørmusikken. Overalt i Danmark er det muligt at se og høre de helt store navne, endda til lave priser. Amatørmusikken glemmer man mange steder, og derfor er der ekstra grund til at kippe med flaget i Auning. Byen og oplandet har masser af amatørmusikere, som har meget at byde på.
Endelig må man ikke glemme, at flere af de navne, der har fået deres debut ved Rock i Parken, i dag er mere etablerede og har masser af spillejobs. Som det nyeste er det via fonde, lykkedes at samle penge til indkøb af eget anlæg. Foruden anlægget benyttes til selve arrangementet, vil det fremover stå i et nyindrettet øvelokale, hvor de mange nye, men også mere etablerede bands, kan slå deres folder i de kolde vintermåneder. En slags ”rugekasse” for byens bands.
Rock i Parken har netop modtaget den nyindstiftede pris ”Græsrodsprisen 2009”. En pris som gives til foreninger og deres frivillige for arbejde, uden egen ”gevinst”. En pris vi er meget stolte af i arbejdsgruppen. I vores del af kommunen findes mange foreninger, og deraf mange frivillige, som gør et fantastisk stykke arbejde. Ingen af disse gør det for at få løn, tak eller skulderklap, da det ikke altid er det man får. Derfor er det ekstra dejligt når man får et stort skulderklap, som Rock i Parken har fået med denne pris.
Tommy Hjorth
Sommerfesten 2001

Ved Sommerfesten i 2001 blev der afviklet en fodboldkamp mellem Auning og Nørager, som endte med en overbevisende sejr på 4-0 til hjemmeholdet. I halvlegspausen imponerede en motorcykelartist publikum ved at køre knap 75 meter på rækværket omkring opvisningsbanen. Målet var at gennemføre en hel runde, men det lykkedes desværre ikke denne gang. Foto fra Lokalavisen Rougsø-Sønderhald, 22. maj 2001.
Sommerfesten 1994

Modeshow ved sommerfest i 1994. Billedet anvendt ved senere omtaler i forbindelse med modeshow ved sommerfester bl.a. i 1995.
Sommerfesten 1987

Forsiden af sommerfestavisen 1987.
Hvordan holdt man i 1987 sommerfest her i Auning?
Luk øjnene en gang og lad tankerne vandre tilbage til en tid, hvor "streaming" var noget, man gjorde med haveslangen, og "sociale medier" var noget, der foregik ansigt til ansigt over en kold fadøl. Vi skal tilbage til sommeren 1987 – en tid, hvor sommerfesten i Auning ikke blot var en begivenhed i kalenderen, men selve byens hjerterytme i seks intense dage.
Det er med en vis nostalgisk ømhed, man bladrer i de gamle arkiver og ser, hvordan hele byen rykkede sammen under den tunge teltdug. Det var en tid før internettet, hvor underholdning krævede fysisk fremmøde, en god portion selvironi og en imponerende mængde frivillige hænder. Her er fem ting fra dengang, der vil få enhver moderne festivalgæst til at spærre øjnene op.
Morgen-banko klokken 07.00: En ekstrem disciplin
I dag kræver det næsten en invitation fra dronningen at få folk ud af fjerene før klokken ni på en lørdag, men i 1986 var disciplinen en anden. Forestil dig duften af nylavet kaffe og friskbagt brød, der blander sig med den lette støvregn over festpladsen allerede ved daggry.
Byens handlende udviste en enorm gavmildhed og sørgede for gratis morgenbrød og kaffe til de morgenfriske, der mødte op til morgen-banko. Salget af plader startede klokken 07.00, og præcis klokken 08.00 rullede de første numre over teltets højttalersystem. Gevinsterne var indbegrebet af 80’ernes praktiske luksus: Der blev spillet om hamburgerrygge, forender og de eftertragtede "købmandspakker". Takket være en tæt alliance med Auning Forsamlingshus og byens erhvervsliv var der gevinster for hele 2.500 kroner på højkant alene på pladebilletterne. Det var fællesskab og morgenfrisk gejst i sin reneste form.
'Tag telefonen': Live reality-underholdning til grill-festen
Søndag aften dannede den store grill-fest rammen om det, man bedst kan beskrive som datidens svar på en viral podcast. Mens duften af grillede pølser spredte sig i teltet, indtog AIF’s formand, Palle Hjorth, scenen. Han var trådt til som vært for konkurrencen 'Tag telefonen', da den landskendte radiovært Georg Julin desværre ikke kunne komme til Auning.
Konceptet var befriende analogt: To deltagere fik hver et bord, en stol, en fysisk telefonbog og en telefon. Palle stillede et spørgsmål, og deltagerne skulle herefter ringe ud til tilfældige borgere for at få svaret – også selvom de måske vidste det i forvejen. Hele teltet kunne lytte med på begge ender af røret, hvilket skabte en fantastisk nerve, når lokale ansigter som Ingrid Iversen, Niels-Erik Brandenborg og Kirsten Jensen febrilsk bladrede efter numre, mens publikum holdt vejret eller brød ud i latter.
Når byens spidser slås med puder på et pvc-rør
Lørdag eftermiddag bød på en af årets mest spektakulære nyheder: Den store pudekamp. Her havde 26 af byens kendte ansigter – fra lokalpolitikere og forretningsfolk til de mest profilerede fodboldspillere – sagt ja til at lade værdigheden ligge i omklædningsrummet.
Siddende overskrævs på et glat pvc-rør skulle de forsøge at slå hinanden "af pinden" med bløde puder. Det var folkekomedie for fuld udblæsning. Publikums engagement blev sikret gennem en tipskupon, hvor man kunne gætte vinderne af de 13 kampe. Hvis man ramte alle rigtige, var der to præmier på hver 500 kroner at hente – en betydelig sum i 1987. Men som kilderne fra dengang fortæller: - Meningen er først og fremmest, at publikum og deltagerne skal more sig og have det sjovt.
Fagenes Fest: De hemmelige branche rivaliseringer
Søndag eftermiddag var der dømt professionel stolthed og venskabelig krig, da 'Fagenes Fest' løb af stabelen. Her dystede lokale håndværkere og butikshold mod hinanden i discipliner, der var strengt fortrolige indtil selve startskuddet.
Man kan kun gætte på, om mekanikerne fra BP og Mazda skulle skifte dæk på tid, eller om murerne fra Hans-Ulrik Jensen og tømrerne fra PJP-Huse skulle bygge tårne af overskydende materialer. Rivaliseringen var mærkbar mellem de ti tilmeldte hold, der talte alt fra VVS-folk til detailhandlens giganter som Alta og Brugsen. Det var en genial måde at ryste byens erhvervsliv sammen på – gennem sved, konkurrence og en god portion drilleri.
Sodavands-diskotek og 10-kroners entré
Før fredagens store ungdomsbal og weekendens fester, var torsdagen dedikeret til byens yngste generationer. Her blev det store telt forvandlet til et sandt ungdomsmekka, når diskoteket 'Mig og Charley' rullede deres udstyr ind.
For den beskedne sum af 10 kroner kunne de unge, der endnu var for små til de "voksnes" fester, få en aften med lysshow og tidens hits. Politikken var urokkelig: Der blev udelukkende solgt sodavand, og ingen stærkere drikkevarer fik lov at passere teltdugen. Det skabte en tryg og inkluderende ramme, hvor alle kunne være med, før de voksne overtog festpladsen de efterfølgende dage.
Hvad kan vi lære af 1987?
Sommerfesten i 1987 var mere end bare tivoli og telte. Den kulminerede søndag i et storslået vognoptog anført af politiassistent Søren Dyrskjøt. En særlig smuk tradition var, at optoget med Ebeltoft-Garden i spidsen altid startede ved 'Møllehjemmet', hvor garden gav et par numre udelukkende for beboerne, før turen gik gennem byens gader. Det vidner om et hjerterum, der rakte ud til alle byens borgere, uanset alder.
Når man ser tilbage på Auning i 1987, ser man et samfund, der ikke var bange for at være "på" – helt uden filter og uden en skærm imellem sig. Har vi i dag mistet evnen til at mødes klokken syv om morgenen til banko og en delt hamburgerryg, eller lever den samme gejst stadig i de lokale foreninger? Svaret blæser måske i vinden, men minderne fra 1987 minder os om, at fællesskab er noget, vi skaber bedst, når vi tør slå hinanden af pinden med en pude og grine af det bagefter.
Sommerfesten 1986

På billedet ses festkomiteen. Fra venstre ses: Lars Bøgedal Jørgensen, Knud Arne Christensen, Niels Thøger Pedersen, Lis Andersen, Lars Martinussen, Torben Pedersen, Bent Jørgensen og Lau Lauersen.
I 1986 blev der holdt fem dages sommerfest fra onsdag den 21. maj til søndag den 25. maj.
Her bød man velkommen til sommerfest på en anden måde. Festkomiteen var dette år sammensat på en efter Auning-for-hold helt ny måde. Udover idrætsforeningen og dens Venneforening er der nemlig involveret en hel stribe af byens øvrige foreninger, såvel interessemæssige som politiske, i planlægning og afvikling af festen.
Håbet i festkomiteen, var at det ville give en bredere berøring til byens borgere. Samtidig havde komiteen bestræbt sig på at skabe masser af aktivitet i løbet af de fem dage - noget for enhver smag.
Der blev ikke lagt skjul på, at et af formålene med sommerfesten var at tjene nogle penge. Og alle de medvirkende foreninger er på forhånd enige: Overskuddet skal bruges, når Auning Idrætsforening efter planen skulle til at bygge nyt klubhus. Idrætsforeningens særlige klubhusudvalg var dengang ved at lægge sidste hånd på projektet, som derefter skulle sendes til Sønderhald Byråd.
Men der var også et andet formål: Man ville bevise, at det kan lade sig gøre at holde sommerfester - gode sommerfester i Auning. Festkomiteen ville demonstrere, at der også blandt Auning-borgerne findes sammenhold og opbakning omkring fælles opgaver.
Sommerfesten 1984
Vi har kunne denne billedserie fra Sommerfesten i 1984. Kan du huske hvad der eller skete ved denne Sommerfest? Hvis, så kontakt meget gerne Bymuseet!
AIFs Sommerfestival 1979
Stort sommerfestprogram i anledning af AIFs 75-års jubilæum.

Yes Sir that’s my baby - Papa Bue
Sommerfesten 1977
Igen var de fem foreninger sammen. Festen var flyttet til august. Flot stort program med underholdning af store kendte navne.

O solo mio - Dario Campeotto


Det bli’r aldrig som det var i gamle dage - Peter Belli



























































































































































