top of page

Møllehjemmet

Se også disse to link:

Overskrift i Randers Dagblad ved indvielsen i 1967.

Møllehjemmet blev bygget i 1966 som afløser for det private plejehjem, der lå på møbelforretningens parkeringsplads. Vejen på billedet er Elme Allé. Udvidelsen i 1987 kom til at ligge ud på vejen. Den sydlige del af vejen blev herefter lagt til Potetevej.

Det første bestyrerpar var Elly og Aksel Juel Østergaard.

Scene fra en af Anders Leif's film fra 1972.

Møllehjemmets historie fra indvielsen i 1967 og frem til 1992

Af Ejnar Thuesen Johansens i bog "Ohning gu’ bejr’et" fra 1992.

Efter at sognerådet i Fausing-Auning Sognekommune igennem mange år havde drøftet bygning af et kommunalt alderdomshjem, og mange gange med landpost Rasmus Bredgård som den ivrige fortaler, besluttedes endelig i perioden efter 1960 at realisere planen.
    Den 1. september 1967, mens Georg Andersen var sognerådsformand og Stig Andersen socialudvalgsmand, indviedes det så længe ventede alderdomshjem, der blev navngivet „Møllehjemmet“. Med diakon Axel Østergård som bestyrer og hans hustru, Elly, til at forestå det kulinariske, blev de mange enkeltstuer hurtigt besat, ikke alene af de i kommunen stadig boende pensionister, men også dem der på grund af mangel tidligere havde søgt andre muligheder, - disse kunne nu komme „hjem“ til Auning igen.
    For dem, der før havde haft aversion mod at komme på alderdomshjem, men alligevel tvunget af omstændighederne dertil, blev det en succes. Livslysten og livsglæden blomstrede op igen, så de enkelte fik et godt otium.
    Da Østergård-parret efter nogle års forløb modtog et tilbud fra det nordvestlige Jylland om en mere krævende opgave, var beboerne ret modfaldne. Så det var lidt af en prøvelse for de nye ledere, Ilse og Poul Nielsen, at videreføre denne popularitet, men ret hurtigt erfarede beboerne, at her var virkelig også et par omsorgsfulde personer, man kunne have fuld tillid til. Det skal i den forbindelse nævnes, at disse ældre jo var nybegyndere som plejehjemsbeboere og derfor ikke troede på andres evner til at virke som „far og mor“.
   Foruden bygning af pensionistboliger udvidedes og forbedredes ret ofte de eksisterende faciliteter med beskæftigelse i værksteder med arbejde i læder, skind, keramik, sløjd, maleri og selvfølgelig sy og strik. Der arrangeres underholdning i form af foredrag, film, lysbilleder, sang og musik, ligesom der tilrettelægges udflugter overalt i omegnen, hvilket er blevet særlig muligt efter at hjemmet har fået sin egen handicapbus.
   Der byggedes ny forhal, der blev placeret et virkelig smukt springvand, der blev bygget endnu flere pensionistboliger, og der blev stuer også til midlertidige ophold, ligesom der også nu er et særskilt hus for senil demens patienter. Mens det tidligere mest var raske oppegående patienter, er tendensen nu mere de meget handicappede, der er i overtal.
   Det vil være uoverkommeligt fortsat at specificere alle de tidssvarende forbedrende hjælpemidler, der er taget i brug, ligesom personalebesætningen forøgedes kontinuerligt efter behov. Der er installeret kalde- og sikringsanlæg, så også beboerne i pensionistboligerne hurtigt kan få hjælp og assistance ved akut opståede gener. Gennem mange år har køkkenet stået for madudbringning til hovedsagelig enlige pensionister, der ikke selv evner at tilberede sin mad. Derfor er køkkenet naturligvis også udvidet.
   Fra årsskiftet 1991-92 er hele strukturen for ældreområdet ændret til nu for Møllehjemmets vedkommende at hedde „Auning sundhedscenter“ - med Poul Nielsen benævnt centerleder for et område, der dækker Auning, Fausing. Øster Alling og Vester Alling sogne. Sundhedscentret er for alle pensionister og efterlønsmodtagere i lokalområdet, og der tilbydes sygepleje- og hjemmehjælp efter behov som dag- og aftenpleje fra kl. 7-23, men natpleje kun efter visitation.
   Der er oprettet aktivitetscentre, der er åbne, og man håber, at lokaler og facilitet bliver brugt meget. Som et ekstra tilbud er indrettet cafeteria hvor ikke alene kommunens pensionister, men også deres gæster kan handle i, ligesom den hidtidige madservice er væsentlig udvidet.
   Der dannes et brugerråd for at tilrettelægge aktiviteter, som der skønnes at være interesse for. Fremover skal pensionister henvende sig til sundhedscentret vedrørende madservice, hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, kørsel, hjælpemidler, hørevejledning, personlige tillæg og boligændringer. Desuden kan man henvende sig til Assentofthjemmet om genoptræning, aflastningsforhold og ældreboliger. Leder af hele den nye afdeling bliver nuværende (1992) hjemmeplejeleder Else Kvist.

Møllehjemmet blev udvidet i 1987 med beskyttede boliger.

Klip fra Folkebladet Djursland 2011. Det er borgmester Jan Pedersen og  Niels Erik Iversen der tager det første spadestik til den store udvidelse i 2012.

Den nye fløj fra 2012 fotograferet i sommeren 2016.

Vilde spareplaner om at lukke Møllehjemmet blev forpurret

Plejecenteret Møllehjemmet blev i starten af 2024 foreslået helt lukket i kommunens velfærdsplan. Det samme gjorde Aktivitetscenter Auning og Klub Frihed, som begge ligeledes ligger i Auning og hører under kommunens socialpsykiatriske tilbud.
    Derudover har en lukning af caféen i Auning været på bordet. Det er særligt områdets ældre, der benytter caféerne som et mødested, hvor der også er mulighed for at købe et måltid mad fra Norddjurs Mad.
    På Facebook har flere borgere udtrykt frustration over planerne, og hos Ældrerådet i Norddjurs Kommune har det også vakt undren, at det overhovedet er kommet til et forslag.
På de sociale medier havde flere borgere udtrykt frustration over planerne, og hos Ældrerådet i Norddjurs Kommune har det også vakt undren, at det overhovedet er kommet til et forslag.
    Formanden for Ældrerådet Gitte Eilersen udtalte: - Det giver slet ingen mening at lukke plejehjem i Auning. »Det kan vi slet ikke acceptere. Der bliver bygget rigtig meget i Auning lige nu, og der er mange ældre, der er på vej til at flytte til byen, så vi synes, det er helt forkert, hvis man begynder at lukke ned der.
    Voksen- og plejeudvalget besluttede dog senere, at kun de seks demensplejeboliger på Elmebo lukkes ned og samles med resten af kommunens demensindsats i Glesborg, mens de 26 almindelige plejeboliger på Møllebo består.

Springvandet

I 1988 blev springvandet ved Møllehjemmet indviet. Det var en gave fra forhenværende tømrermester Jens Arne Jepsen Nielsen, som selv havde bygget springvandet. I 1996 blev springvandet nedrevet af Sønderhald Kommunen, da det trængte til en dyr og omfattende restaurering. Nedrivningen gav anledning til en del skriverier i aviserne. Se herunder.

Vander der forsvand

Jens Arne Jepsen Nielsen svarede på Vilhelm Jensen udtalelser i Randers Amtsavis:

Jeg skal ikke med dette læserbrev komme ind på og knytte yderligere kommentarer til springvandets endeligt, men blot sige, at Sønderhald Kommunes brutale handling klart har vist, at de havde magten til at gøre noget sådant. Men om de ved denne handling har holdt æren i behold, er vist tvivlsomt.
    Når jeg griber til pennen, skyldes det det indlæg, som viceborgmester Vilhelm Jensen havde i Amts Avisen 1/2-96. Det, jeg har bidt mærke i, er den udtalelse. om, at du kun kender sagen fra pressens side. Det er for mig uforståeligt, når jeg ved, at du som medlem af Økonomiudvalget indtil flere gange har behandlet sagen. Så enten prøver du med dette at løbe fra dit ansvar. eller også har du sovet godt timen. Udover dette ønsker jeg ikke at kommentere dit indlæg yderligere.
    Det viste sig, at den bedømmelse, som kommunen havde bedt murermester Kaj Johansen om at foretage, fik stor betydning for sagens senere udvikling. Hvad bedømmelsen går ud på, kan jeg jo ikke have nogen anelse om. Over for mig har Kaj Johansen udtalt følgende: Jo, men det springvand kan jo stå i få år, men måske også i 100 år. I den forbindelse er der andre fagfolk, som har foretaget samme vurdering uden at nå til samme resultat. Det har medført et tilbud til mig om, at når frosten er gået af jorden, da at foretage den nødvendige renovering helt uden betaling af nogen art. Så den frygt, som kommunen havde om en udgift på 20-25.000 kr. viste sig at være helt ubegrundet. Jeg mener at vide, at dette fine tilbud også er forelagt kommunen, men afvist.
Jeg har selv sammen med byrådsmedlem Aksel Rasmussen fremsat et forslag om en ændring af springvandet, som skulle gøre den fremtidige pasning nemmere. Dette forslag blev også pænt afvist. Det springvand skulle hurtigst muligt fjernes og tilintetgøres.
    Mit spørgsmål til dette vil stadigvæk være: Hvorfor dette hastværk? Kunne vi ikke have givet os tid til at snakke tingene igennem og finde en løsning i stedet for den brutale og meningsløse adfærd, som kommunen har lagt for dagen. Det var et skridt tilbage i stedet for et skridt frem i den udvikling. som vi jo alle ønsker. I den forbindelse må jeg sige til Aksel Rasmussen, at jeg er noget skuffet over hans stillingtagen til denne sag, idet jeg erfarer, at beslutningen om fjernelsen af springvandet er truffet af et enstemmigt udvalg, som han er medlem af.
    Min slutbemærkning i denne sag er, at det var en bitter pille for mig at sluge. Det må jeg lære at leve videre med, men jeg har endnu mere ondt af de ældre på og omkring Møllehjemmet, som jeg ved, har nydt springvandet meget gennem tiderne. Det var i sin tid mit sigte med opførelsen af springvandet ved Møllehjemmet at tilgodese de ældre mennesker.
  Jeg vil benytte lejligheden til at takke de utroligt mange, som over for mig har givet udtryk for deres vrede og harme over kommunens adfærd.
J. A. Jepsen Nielsen, Lindeallé 8, Auning

Om Møllehjemmets julemærke 1983-1990

Overskuddet ved salg af julemærket blev anvendt til udfoldelses- og ferieformål for plejehjemmets beboere, herunder drift af beboernes egen handicapbus.
   Julemærket kunne købes i helark på Møllehjemmet og i Brix's Kiosk, Vestergade 9. Julemærkearkene var alle illustreret med en kunstnerisk fortolkning af Møllehjemmes bomærke.
    Møllehjemmes bomærke er et fuglebad udført i granit af billedhuggeren Åge Bruun Jespersen. Skulpturen symbolisere en møllesten – plejehjemmet er nemlig opført på noget af Auning Mølles jorde. På møllestenen ligger et aks, som symbolisere livets efterår. Endvidere repræsenterer skulpturen fire verdener: Den krystalinske verden i granitten og kornakset kommer fra planteverden. Vandet i fuglebadet er et af de fire elementer og dyreverdenen kommer med, når fuglene bader i vandet.
    Julemærkerne er udført af Merete Breum Kristensen i 1983, 1984, 1985, 1986 og grafiker Ulla Madsen i 1987, 1988, 1989 og 1990.
    Julemærkearkene lå i en 4 sides folder, som beskrev formålet, bomærket og motivet. Desuden blev kunstneren præsenteret.

Motiverne på julemærkerne blev udvalgt af kunstneren i samråd med en julemærkekomite, som stod for udgivelsen. Motiverne er: 1983: Det gamle Hospital ved kirken. 1984: Gammel Estrup. 1985: Kalkmalerier fra Auning Kirke. 1986: Auning Kirke. 1987: Torvegade med Gerstrøms butik. 1988: En hyacint i blomst. 1989: Nordre Skole. 1990: Auning Posthus.

Fra præsentation af Møllehjemmets første julemærke 1983 i Brix’s Kiosk, Vestergade 9.

Møllehjemmes bomærke er et fuglebad udført i granit af billedhuggeren Åge Bruun Jespersen. Skulpturen symbolisere en møllesten – plejehjemmet er nemlig opført på noget af Auning Mølles jorde. På møllestenen ligger et aks, som symbolisere livets efterår.

Ved indvielsen af skulpturen i 1982 ses her fra vestre, pedel Jens Kruuse, beboerrådets formand Agnes Rasmussen, plejehjemmets leder Poul Nielsen, kulturudvalgsformand Jette Winther, kunstneren Åge Bruun Jespersen og formanden for Kulturelt Udvalg Bent Borring.
Fuglebadet står stadig på sin plads ved Møllehjemmet.

Fuglebadet står stadig på sin plads ved Møllehjemmet.

bottom of page