Efter at sognerådet i Fausing-Auning Sognekommune igennem mange år havde drøftet bygning af et kommunalt alderdomshjem, og mange gange med landpost Rasmus Bredgård som den ivrige fortaler, besluttedes endelig i perioden efter 1960 at realisere planen.
    Den 1. september 1967, mens Georg Andersen var sognerådsformand og Stig Andersen socialudvalgsmand, indviedes det så længe ventede alderdomshjem, der blev navngivet „Møllehjemmet“. Med diakon Axel Østergård som bestyrer og hans hustru, Elly, til at forestå det kulinariske, blev de mange enkeltstuer hurtigt besat, ikke alene af de i kommunen stadig boende pensionister, men også dem der på grund af mangel tidligere havde søgt andre muligheder, - disse kunne nu komme „hjem“ til Auning igen.
    For dem, der før havde haft aversion mod at komme på alderdomshjem, men alligevel tvunget af omstændighederne dertil, blev det en succes. Livslysten og livsglæden blomstrede op igen, så de enkelte fik et godt otium.
    Da Østergård-parret efter nogle års forløb modtog et tilbud fra det nordvestlige Jylland om en mere krævende opgave, var beboerne ret modfaldne. Så det var lidt af en prøvelse for de nye ledere, Ilse og Poul Nielsen, at videreføre denne popularitet, men ret hurtigt erfarede beboerne, at her var virkelig også et par omsorgsfulde personer, man kunne have fuld tillid til. Det skal i den forbindelse nævnes, at disse ældre jo var nybegyndere som plejehjemsbeboere og derfor ikke troede på andres evner til at virke som „far og mor“.
   Foruden bygning af pensionistboliger udvidedes og forbedredes ret ofte de eksisterende faciliteter med beskæftigelse i værksteder med arbejde i læder, skind, keramik, sløjd, maleri og selvfølgelig sy og strik. Der arrangeres underholdning i form af foredrag, film, lysbilleder, sang og musik, ligesom der tilrettelægges udflugter overalt i omegnen, hvilket er blevet særlig muligt efter at hjemmet har fået sin egen handicapbus.
   Der byggedes ny forhal, der blev placeret et virkelig smukt springvand, der blev bygget endnu flere pensionistboliger, og der blev stuer også til midlertidige ophold, ligesom der også nu er et særskilt hus for senil demens patienter. Mens det tidligere mest var raske oppegående patienter, er tendensen nu mere de meget handicappede, der er i overtal.
   Det vil være uoverkommeligt fortsat at specificere alle de tidssvarende forbedrende hjælpemidler, der er taget i brug, ligesom personalebesætningen forøgedes kontinuerligt efter behov. Der er installeret kalde- og sikringsanlæg, så også beboerne i pensionistboligerne hurtigt kan få hjælp og assistance ved akut opståede gener. Gennem mange år har køkkenet stået for madudbringning til hovedsagelig enlige pensionister, der ikke selv evner at tilberede sin mad. Derfor er køkkenet naturligvis også udvidet.
   Fra årsskiftet 1991-92 er hele strukturen for ældreområdet ændret til nu for Møllehjemmets vedkommende at hedde „Auning sundhedscenter“ - med Poul Nielsen benævnt centerleder for et område, der dækker Auning, Fausing. Øster Alling og Vester Alling sogne. Sundhedscentret er for alle pensionister og efterlønsmodtagere i lokalområdet, og der tilbydes sygepleje- og hjemmehjælp efter behov som dag- og aftenpleje fra kl. 7-23, men natpleje kun efter visitation.
   Der er oprettet aktivitetscentre, der er åbne, og man håber, at lokaler og facilitet bliver brugt meget. Som et ekstra tilbud er indrettet cafeteria hvor ikke alene kommunens pensionister, men også deres gæster kan handle i, ligesom den hidtidige madservice er væsentlig udvidet.
   Der dannes et brugerråd for at tilrettelægge aktiviteter, som der skønnes at være interesse for. Fremover skal pensionister henvende sig til sundhedscentret vedrørende madservice, hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, kørsel, hjælpemidler, hørevejledning, personlige tillæg og boligændringer. Desuden kan man henvende sig til Assentofthjemmet om genoptræning, aflastningsforhold og ældreboliger. Leder af hele den nye afdeling bliver nuværende (1992) hjemmeplejeleder Else Kvist.