top of page

Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!




1/20
Håndbold
Håndboldlogen Auning IF

Ungdomsturneringen i oktober 1978.
Den spæde start
Ungdomshold
Seniorhold
Sammenlægningen med ØAI
Aktiviteter i logen
Introduktionsmødet for tidligere håndboldspillere afholdt tirsdag den 22. september 2026
Her fortalte Jens-Ole Johnsen om de muligheder, der er i Auning Bymuseum, hvorefter Kurt Madsen viste, hvordan Logen i fodboldafdelingen var startet, og hvordan Logen fungerer med samlinger og tiltag.
Så blev damerne sluppet løs for at finde ud af, hvordan de ville starte en håndboldloge. Det lykkedes udover alle forventninger!
Alle de fremmødte tilmeldte sig med det samme, og der blev aftalt en opstart af Logen den 17. november 2026.


GRIB BOLDEN, DAMER
Sådan lød invitationen på Facebook den 4. september 2026 til alle tidligere håndbolddamer, der har spillet i Auning IF og med en alder på +50 år, til en introduktionsaften, vedrørende stiftelsen af en håndboldloge - i stil med Fodboldlogen.
TIRSDAG den 22. sep. 2026 kl. 19-22 i cafeteriaet ved Hallen.
Formålet vil være, hyggeligt samvær et par gange om året og en håndboldside på Auning Bymuseum. Håber vi ses.
Hilsen udvalget
Den spæde start
Da håndbolden fik fart i Auning

Fra træning til organiseret idræt
Da håndbolden kom til Auning, var det især Edmund Pedersen, Knud Beuschau og Aksel Reimers, der gik forrest. I begyndelsen blev der mest trænet og spillet enkelte privatkampe, blandt andet mod Tårup. Først med tilmeldingen til Jysk Håndbold Forbund kom der for alvor struktur på sporten.
Auning blev også centrum for instruktions- og dommerkurser, og flere nye dommere blev uddannet. Knud Beuschau fik en ledende rolle i JHF og tog initiativ til Djurslands Håndbolddommer Klub, hvilket var med til at organisere håndbolden på hele Djursland.
Det første damehold i Auning. Billedet er taget efter en kamp på Grenaa Stadion omkring 1940. Bagerste række: Ingrid Olsson, Edel Bjerregaard, Gerda Bech og Anna Nielsen, Forreste række: Gerda Henningsen, ukendt, Kirsten Kristiansen, Magna Brøgger og Rigmor Nielsen.
Op og ned gennem årtierne
I mange år stod håndbolden lidt i skyggen af fodbolden og blev betragtet som noget sekundært. Alligevel havde Auning flere perioder med stærke resultater. I begyndelsen af 1950’erne vandt et af klubbens bedste herrehold blandt 60-70 hold en stor cupturnering i Allingåbro.
Somrene igennem var håndboldbanerne fyldt med børn, unge og voksne. Mange frivillige har gennem årene lagt et stort arbejde som ledere, trænere og dommere.
Da idrætshallerne begyndte at skyde op omkring 1960, blev håndbolden i stigende grad en indendørs vintersport. Aunings resultater svingede gennem årene, men flere højdepunkter står tydeligt frem: Herrejuniorerne blev nordjyske mestre i 1959, dameynglingene vandt deres kreds i 1964, og i 1968 rykkede dameholdet op i serie I, mens herre-A blev nordjyske mestre.

Et af de stærke damehold, der har været i Auning. Siddende: Mona Jørgensen, Anni Frank, Minna Larsen, Ruth Steffensen. Stående: Inger Lise Sørensen, Birthe Poulsen, Jytte Sørensen, Inge Marie Jørgensen.

Nye kræfter og flere unge
Richardt B. Jensen spillede i mange år en vigtig rolle i arbejdet med de yngste spillere. I 1970’erne var blandt andre Verner Korgaard og Harry Iversen med til at holde gang i håndbolden.
I midten af 1980’erne voksede drengehåndbolden kraftigt, med Tom Bytoft som en vigtig drivkraft. Senere blev det pigerne, der satte fart på udviklingen. Flere trænere blev uddannet, træningsmængden blev øget, og medlemstallet voksede markant.
Richardt Jensen med kredsvindere for damejuniores 1971-72. Bagerst fra venstre: Gitte Nørgård, Lene Sørensen, Åse Grann, Inger Gregersen, Lene Christiansen, Lone Sørensen, Jette Madsen, Jette Rørbæk, Vivi Jensen.
Fra seriehold til eliten
Resultaterne fulgte med. Ungdomshold deltog fra begyndelsen af 1990’erne i eliterækkerne, og Auning blev kåret som Årets Børnehåndboldklub i JHF i 1998. Senere fulgte blandt andet jysk mesterskab for ynglinge A i 2001/02 og deltagelse i juniordivisionen i 2002/03. Flere spillere kom på kredshold, og ungdomsafdelingen deltog hvert år i stævner i udlandet.
Dameholdet tog også turen fra serie 2 til Danmarksserien på bare 6-7 år. Samtidig voksede klubmiljøet med stærke forældregrupper, egne stævner, håndboldture og forskellige arrangementer, der skaffede penge til det store ungdomsarbejde.

Yng. A Jyske Mester 2002: Per Sørensen, Sebrina Hansen, Ann Vestergård, Juliane Kirkegård, Louise Hefting, Helle Asmussen, Trine Hedegård, Kirsten Holdgård, Julie Høeg, Malene Jepsen, Henriette Sørensen, Anne K. Rasmussen, Sanne Byrialsen.
Sammenlægningen med ØAI
Auning og Øster Alling Idrætsforening havde allerede et kortvarigt samarbejde om herrerne i 1986/87. I 1994 blev håndboldafdelingerne endeligt lagt sammen under navnet **ØAI/Auning Håndbold**. Samarbejdet mellem de to foreninger kom fra starten til at fungere godt.
Håndbolden i Auning havde dermed udviklet sig fra tilfældige træningskampe til en stor og velfungerende afdeling med både bredde, ungdomsarbejde og hold på højt niveau.

Oprykning til Danmarksserien fra venstre: Vivi Andersen, Birgitte Reimers, Mette Lund, Susanne Pedersen, Gitte Greve, Marianne Johansen, Anita Pedersen, Nina Jensen, Betina Ibsen, Pia Stetter, Dorte Schmidt, Ejvind Nielsen, Mie Sørensen, Birte Poulsen.

Junior Division 2002: Henrik Mortensen, Ninna Brix, Trine Fisker, Linette Madsen, Sabrina Hjorth, Trine Hedegård, Jacob Bytoft, Nanna Christiansen, Stine Sørensen, Louise Hefting, Sebrina Hansen, Tanja Nyborg.
Ungdomshold

2026: Auning’s U 7-8 håndboldpiger. Bagerste fra venstre: Træner Pernille Binder, Marie Nyborg Jensen, Ula Tamuleviciute, Mynthe Dyrby Friis Laursen, Liva Haslund Nikolajsen, Liva Fur Laursen, træner Lisa Møgeltoft Rørbæk-Løcke. Forreste række fra venstre: Wigga Rytter Hindbo, Savannah Barthel Hagbard, Martine Ro Hjøllund Binder, Esther Majgaard Grønlund og Holly Møgeltoft Rørbæk-Løcke.

Deltagerne i håndboldskolen 2014.

Piger 12-14 år 1992: Træner Nina Juhl med bl.a. Rebecca Hjorth, Cristina Hjorth, Mette Andersen, Louise Søndergaard, Karen Magrete Hansen.

Piger 12-14 år 1992: Træner Nina Juhl, Trine Keller Sørensen, Karina Jansen, Tanja Nyborg, Ane Bønnerup, træner Karen Magerthe Hansen.

Drenge U12 1992: Bagerst fra venstre: Træner Tom Bytoft, Martin Wulff Andersen, Lasse kruse Christensen, Jacob Bytoft, Carsten ”Daffy” Lauersen og træner Herluf Truelsen. Forrest fra venstre: Niels Færch, Søren Holdgaard, Mogens Wulff Andersen og Carsten Madsen.

Drenge U16 1992: Bagerst fra venstre: Sponsor: Jess Brix, Johan Granquist, Jess Kruse Christensen, Lars Erik Munk, Thomas Lauersen og træner Kaj Sørensen. Forrest fra venstre: Dennis Holdgaard, Troels Juhl Jensen, Nicolas, Thomas Laursen, Christian Veje og Kasper Allermann.

Piger 14-16 år: Bagerst til venstre: Træner Lars Jensen med bl.a. Lone Munk, Susanne, Katrine. Forrest fra venstre: Marianne Hvid, Lise Pilgaard og Charlotte Juhl Nielsen.

1979: Håndboldpiger ved Brugsen. Bagerst fra venstre: Træner Lone Rasmussen, Susanne Kirial, Vendy Justesen, Lene Skov, Mette Mikkelsen, Lone Dyrby, Jette Bakmand, Tina Jensen og sponsor uddeler Erik Holm, Auning Brugsforening. Forreste række fra venstre: Pia Høgh, Anette Reimers, Birgitte Reimers, Lone Poulsen og Tina L Jensen

1979: Håndbolddrenge ved Brugsen. Bagerst fra venstre: Træner Arne Poulsen, Morten Leth Pedersen, Jan Lynge Pedersen, Jørgen Ole Mikkelsen, Erik Gregersen og sponsor uddeler Erik Holm, Auning Brugsforening. Forreste række fra venstre: Ukendt, Michael Hjulmand Nielsen, Ole Pedersen, Henrik Hjulmand Nielsen og Morten Johansen.
Seniorhold

Herrehold 1992: Bagerst fra venstre: Ole Nielsen, Marius Mollerup, Morten Pedersen, Lars Engholm. Forrest fra venstre: Michael Schmidt, Ole Pedersen, Per Dannemand Sørensen og Thøger Pedersen.

Nye trøjer sponsoreret af Brugsen Auning præsenteres. Bagerst fra venstre: Mette Engholm, Anette Hansen, Lone Rasmussen, Jette Olsson, Jytte Christensen og træner Ejvind Nielsen. Forrest fra venstre: Inge Madsen, Merete Nielsen, Lone Sørensen, Helle og Hanne Mette Hansen.

Aunings damer, der spiller i Jyllandsserien: Fra venstre: Susanne Gregersen, Anette Nyborg, Ninna Jensen, Rikke Iversen, Birgitte Reimers, Anette Hansen, Mie Sørensen, Vivi Andersen, Gitte Jensen, Mette Hjorth, Bettina Laursen, træner Ejvind Nielsen.

Aunings damer med nye trøjer, sponsoreret af vognmand Henning Pedersen.
Sammenlægningen med ØAI 1993
Historien bag ØAI og Auning IF Håndbold
I 1993 besluttes det, på de to foreningers hovedgeneralforsamlinger, at lægge håndboldafdelingerne sammen. ØAI/Auning IF, blev navnet på den nye håndboldafdeling. Sæsonen 1992/93 spillede Øster Alling IF´s bedste damehold i Serie 1 og Auning IF´s i Jyllandsserien. Auning IF rykker ned, men Øster Alling IF rykker op i Jyllandsserien. To år efter sammenlægningen, rykker holdet op i Danmarksserien.
En målsætning for ungdomsafdelingen, blev strikket sammen, - vi ville også på "landkortet" med vores ungdomshold. Dette gav resultat første gang i 1997. Klubbens pigehold kvalificerede sig til Eliterækken. Året efter præsterede dame juniorholdet, at tilspille sig en plads i Eliterækken.
I 1998 udnævnes ØAI/Auning IF til Årets Børnehåndboldklub i kreds 4, og senere samme år til Årets Børnehåndboldklub i Jylland.
Denne hædersbevisning tildeles en klub, der yder en særlig indsats for de yngste håndboldspillere. I alderen 5-8 år havde vi på daværende tidspunkt 52 børn. Det målrettede arbejde giver vi også æren for, at afdelingen p.t. ikke mangler ulønnede trænere til ungdomsholdene.
Vi arbejder på, at gøre det endnu mere attraktivt, at spille håndbold i ØAI/Auning IF. Ud over træning og kampe, arrangeres der fælles håndbold tur for alle ungdomsspillere til et stævne i udlandet, grillaften hvor også forældre og anden familie deltager, ungdommens dag i samarbejde med ungdomsklubben, juleafslutning og afslutningsfester.

bottom of page