top of page
Gå på opdagelse i bymuseets udstillinger!
1/20
Hvem gemmer sig bag vejnavnene?
Se mere om de 11 veje med personnavne her:
Når går rundt i byen, hænder det man støder på et af de 10 vejnavne, som indeholder et personnavn. Så kan man gå og grunde lidt over hvem mon disse personer var og hvorfor netop disse personer fik en vej opkaldt efter dig.
Auning Bymuseum har gravet lidt i arkiverne for at finde svaret på hvem disse personer var. Så er du videbegærlig eller bare naturlig nysgerrig, så kan du få mere at vide herunder.
Et enkelt navn skiller sig ud
Rigtig mange i Auning ved at Nørgaardsvej er opkaldt efter Erik Nørgaard, der i en lang årrække drev Nørgaard Ost, der hvor bl.a. Nørgaard Teknik idag har til huse. Det er ikke ret tit at en vej bliver opkaldt efter en person, der er i live. Det skete for Erik Nørgaard.
Gerstrømvej
Gerstrømvej er en hullet grusvej, der starter mellem Østergade 15 og 17A og munder ud i Nordre Fælledvej, lige der hvor Gerstrøm havde sit cementstøberi.
Gerstrøm har været købmand i Auning og byens bedste bud på en Mads Skjern type. Bygningen skråt overfor Kulturperronen var en del af Gerstrøms købmandsgård. Carl Ferdinand Gerstrøm blev født i Tørring ved Vejle 1876 og døde kun 49 år gammel i 1925.
Gerstrøm overtog i 1906 en købmandsforretning, der hvor bl.a. Guldbageren har til huse. Købmandsgården blev senere udbygget med lagerbygninger, hestestalde, mølleri mm. Gerstrøm var i 1915 med til at starte Kartoffelmelsfabrikken.
I samme periode overtog Gerstrøm også cementstøberiet (som lå i enden af Gerstrømsvej) og Auning Savværk kom også under Grestrøms vinger. Gerstrøms leverede varerne til det meste af Djursland med hestevogn. Til Mols benyttede man først tog til Århus og derefter skib til Thorup Pakhus ved Knebel!
Gerstrøm har som den eneste også fået opkald en plads efter sig. På billedet ses borgmester Kirsten Wyrtz der i 2001 afslårede skiltet med navnet C. F. Gerstrøms Plads.
Købmand Gerstrøms butik fotograferet i 1959. Det er i denne bygning Guldbageren ligger.
Holmbergsvej
Holmbergsvej, som er den første sidevej ud af Gjesingvej, er opkaldt efter frisør Holmberg, som byggede bolig og frisørsalon på Holmbergsvej 1 i 1921. Holmberg solgte senere huset til Kristine Andersen, der igen solgte til Laura og Oskar Andersen i 1951.
Kristine Andersen er bedstemor til Jens Peter Andersen, der i mange år drev Auning VVS. Laura og Oskar Andersen er Jens Peter Andersens forældre.
Et kig ned af Holmbergsvej i 2022
Chr. Stampesvej
Chr. Stampesvej er gemt godt af vejen. På de fleste kort er den ikke nævnt. Men den ligger i bunden af Mortensensvej oppe ved Mølletorvet.
Chr. Stampe kom fra No i Vestjylland og overtog i 1903 den daværende manufakturforretning i Torvegade 6. Chr. Stampe er bl.a. kendt for at han fik plantet 12 lindetræer i midterrabatten efter at Amtsvejvæsenet havde anlagt en ny brolagt vej til stationen oppe fra hovedvejen parallelt med Torvegade. Frem til sin død passede og plejede Chr. Stampe de 12 lindetræer omhyggeligt. Chr. Stampe var aktiv i forretningen langt op i 90-års alderen. Forretningen var dog overtaget af sønnen Ejvind Stampe.
Et foto af den butik Chr. Stampe drev i en menneskealder i Torvegade 6. På facaden står der E. Stampe for Ejvind Stampe, som var søn af Chr. Stampe. I forgrunden ses 3 af Stampes lindetræer.
Fra Mølletorvet er der kun adgang for gående og cyklister til Chr. Stampesvej.
Der ligger en mere uddybende portrat af Chr. Stampe HER
Reimersvej
Der er Adolf Reimers der har lagt navn til Reimersvej. Adolf Reimers blev født i 1904 og døde i 1982. Adolf Reimers begyndte på sin gård, der netop lå på den vej der senere kom til at hedde Reimersvej, i 1934 og drev den til sidst i 70'erne. Han var med i ledelsen i næsten alle lokale foreninger: Formand for Auning Andelsmejeri, formand og regnskabsføre for Foderstofforeningen, i bestyrelsen for Venstrevælgerforeningen og Husmandsforeningen, i repræsentantskabet for ELRO i mange år. Ligeledes var han kasserer og regnskabsføre i Pensionisternes Svømmeklub fra 1972 til 1981.
Håndkoloreret fotografi af Adolf Reimers gård.
Adolf Reimers gård i bundet af billedet, der er fra 1958.
Dette store markante træ har stået i haven til Adolf Reimers gård.
Mortensensvej
M. C. Mortensen var vognmand i Auning. I kompagniskab med to andre Auningfolk erhvervede han Auning Møllegaard og foranstaltede udstykningen Møllevænget med 42 grunde.
M. C. Mortensen anlagde også, efter inspiration fra en tur til USA, landets allerførste rigtige servicestation i Auning. det blev på Vestergade 42 med overdækket tag til standerne og tilsluttet serviceværksted og vaskehal på det sted hvor Johns Auto startede i 2010.
Randers Dagblad, 1965 i anledning af Marius Mortensens 75 års dag:
Marius C. Mortensen kom til Auning i 1934, da han overtog vognmand R. P. Rasmussens forretning. Men inden han slog sig ned i Auning, havde han været vidt omkring. Et stykke tid sejlede han, og derefter arbejdede han i en række år i Amerika som mekaniker. Han vendte tilbage til Danmark i 1930. Byudviklingen i Auning har alle dage betydet meget for Marius Mortensen. Han gjorde en stor indsat for at få det nye kvarter Møllevænget udbygget. Han var med til at få jorden udstykket og gjort byggemodent. I dag bære en af kvarterets veje hans navn, Mortensensvej.
Den overdækkede servicestation Vestergade 42.
Et kig op ad den 800 meter lange Mortensensvej.
Dyrbyvej
John Reimers har fortalt, at vejen er opkaldt efter Arne Dyrby, som boede på ejendommen Dyrbyvej 8.
Nørgaardsvej
Rigtig mange i Auning ved at Nørgaardsvej er opkaldt efter Erik Nørgaard, der i en lang årrække drev Nørgaard Ost, der hvor bl.a. Nørgaard Teknik i dag har til huse. Det er ikke ret tit at en vej bliver opkaldt efter en person, der er i live. Det skete for Erik Nørgaard fordi han fik overtalt kommunen til at ændre vejnavnet fra Klibovej til Nørgaardsvej. Argumentet var, at vognmænd havde svært ved kunne finde frem til fabrikken, fordi de skulle ud på en længere omvej, hvis de kørte ind af Klibovejs anden enden ved Centervej. Det var før GPS i bilerne blev almindeligt.
Herunder ligger en scrapbog over Erik Nørgaard og hans virke:
Møllersmindevej
Sjovt nok er der ingen der mindes Møller længere. Vejen er opkaldt efter gården Møllersminde, som ligger i enden af Møllersmindevej. Gården er nok mere kendt under navnet Farmer House, som i en årrække blev drevet som en slags forsamlingshus.
Birkvej
En lille del af Industrivej hed tidligere Birkvej. Der hvor Industrivej starter i vest. Birkvej er opkaldt efter Poul Birk Hansen, som havde en ejendom imellem F24 og EL-Trik. Matriklen har været ret stor helt op til midt i 1960'erne hvor Auning Smede- og Maskinforretning startede byggeriet på hjørnet af Vestergade og Birkvej.
Klibovej - Klibovænget
Formodentlig er det Christen Pedersen Kliboe, som har inspireret til navne Klibovænget og Klibovej.
Christen Pedersen Kliboe blev født 1757. Gartner på Gl. Estrup, ifølge folketælling 1787. Efternavnet findes i slægten efterfølgende, dog ikke konsekvnt, da der kan springes generationer over.
C. P. Kliboe og Mette Margrethe Jensdatter blev gift 1802 i Vejlby Kirke. Og så ved vi ikke meget mere om gartner Kliboe. Der er dog en liste over efterkommere efter gartner Kliboe her:
Flere veje har fået nye navne:
En del af Klibovej blev til Nørgaardsvej
Navneændringen kom i stand på Erik Nørgaards initiativ.
Brikvej blev til Industrivej
En lille del af den nuværende Industrivej hed tidligere Birkvej. Birkvej var opkaldt efter Poul Birk Hansen, som havde en ejendom mellem F24 og EL-Trik. Birkvej startede fra Vestergade lige vest for Madza.
Banegårdsgade blev til Torvegade
Har også heddet Banegårdsgade (set i velkomstbog fra 1972) Tidligere hed den Stationsvej ifølge bogen Auning fra tid til anden.
Søndergade blev til Århusvej
Søndergade løb fra Auning Kro og mod syd for at mødes med Gl. Ringvej.
Søndermarksvej blev til Banestien
Øst for jernbanesporet løb tidligere en markvej ud til mosen ved Tværsige. Denne vej hed Søndermarksvej. Da banenstien ud mod pinstrup blev anlagt, blev Søndermarksvej fra lysreguleringenen del af Banestien.
Inden Banevænget blev anlagt havde denne telefoncentral adressen Søndermarksvej 1. Efter Banevænget kom til blev adressen Banevænget 1. Der er ingen vej til centralen.
Dele af Chr. Stampesvej blev til Mølletorvet
Der hvor Mølletorvet starter fra hovedgaden, var tidligere en del af Chr. Stampesvej. Ved etableringen af Mølletorvet blev Chr. Stampesvej næsten halveret.
Revisorstien blev til en del af Centervej
Centervej fra hovedvej ned langs Sparekassen Kronjylland var tidligere blot en gangsti, der uofficielt hed Revisorstien.
Auning Torv blev til C. F. Gerstrøms Plads
I 1950'erne brugter Randers Dagblad flere gange navnet Auning Torv om pladsen foran Guldbageren, som i dag hedder torvet C. F. Gerstrøms Plads. Der står et lille skilt med navnet, der hvor man kører ind på p-pladsen.
Klip er fra Randers Dagblad, 1965. Den omtalte Gyvelvej blev ikke til noget.
Skolevej blev til Skolegyden
På et kort fra Sønderhald Kommune, 1972 er Skolegydens navn Skolevej. Dengang var det en kørevej, mellem Nordre Fælledvej og hovedvejen. Før 1965 har Skolegyden formodentlig været en del af Sdr. Fælledvej.
Øster Fælledvej blev til Nordre Fælledvej
Før 1965 har den østlige del af Nordre Fælledvej heddet Øster Fælledvej. Hvor præcist vejnavnet har skiftes, er endnu ikke opklaret.
Klip er fra Randers Dagblad, 1965.
bottom of page